(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Biodiversity Heritage Library | Children's Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Psykologi i omrids, paa grundlag af erfaring"

Google 



This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrain fi^om automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



a qhttp: //books. google. com/ 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har vseret bevaret i generationer pa bibliotekshylder, f0r den omhyggeligt er scannet af Google 
som del af et projekt, der gar ud pa at g0re verdens b0ger tilgaengelige online. 

Den har overlevet laenge nok til, at ophavsretten er udl0bet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 
der aldrig har vaeret underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyrightvilkar er udl0bet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 
land til land. B0ger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repraesenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 
ofte er vanskelig at opdage. 

Mserker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en pamindelse om denne bogs lange 
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indga partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og g0re dem bredt tilgaengelige. 
Offentligt ejede b0ger tilh0rer alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, sa har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begraensninger pa automatiserede foresp0rgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 

Vi beder dig ogsa om f0lgende: 



• 



• 



Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug 

Vi designede Google Bogs0gning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formal. 

Undlad at bruge automatiserede foresp0rgsler 
Undlad at sende automatiserede s0gninger af nogen som heist art til Googles system. Hvis du foretager unders0gelse af maski- 
noversaettelse, optisk tegngenkendelse eller andre omrader, hvor adgangen til store maengder tekst er nyttig, b0r du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formal, og kan maske hjaelpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmaerke" du ser pa hver fil er en vigtig made at fortaelle mennesker om dette projekt og hjaelpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogs0gning. Lad vaere med at fjerne det. 

• Overbold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du g0r er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at vsrket ogsa er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedevaerelse i Google Bogs0gning betyder, at den kan bruges pa enhver made overalt i verden. 
Erstatningspligten for kr^nkelse af copyright kan vseve ganske alvorlig. 

Om Google Bogs0gning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at g0re dem almindeligt tilgsngelige og nyttige. Google Bogs0gning 
hjffilper laesere med at opdage alverdens b0ger, samtidig med at det hjaelper forfattere og udgivere med at na nye malgrupper. Du kan 



s0ge gennem hele teksten i denne bog pa internettet pa http://books.google.com 




iiiinij»itiiiiii.,iii.~j^"-'?j£i 



fP^g-'y^ lliTf't' ■•■|T1 



PSYKOLOGI 



I OMRIDS 



^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^H ^^^I^B'' 



HARALD H0FFD1NG 



PSYKOLOGI 



OMRIDS 



PAA GRUNDLAG AF EHFARING 



FEMTE, PAA NY GKNNEMSETE I'DGAVE 




GYLDENDALSKE BOGHANDKL 
NORDISK FORLAG 

K B E N H A V N 1 S I) 5 K H I S T I A N I A 



i.miie- 1 iHiKKFRi 



J" 



■■!■ 






INDHOLD. 



I. Psykologlens Genstand og Metode i 

I . Forelobig Betegnelse af Psykologien som Lxren om Sjaelen. — 2 . Ydre 
lagttagelse gaar forud for indre. — 3. Sprogets Vidnesbyrd. — 4. Psyko- 
logisk Udvikling af Forskellen tnellem Jeg og Ikke-Jeg. — ;. Den myto- 
logiske Opfattelse af Sjxien. — 6. Direkte og indirekte Opfattelse af 
Sjxieliv. — 7. Psykologi og Metafysik. — 8. Psykologlens Metode. 
a. Indre lagttagelsers Vanskelighed. b. Individuelle Forskelligheders 
Indflydelse. c. Psykologisk Analyse, d. Experimental Psykologi. e. Sub- 
jektiv og objektiv Psykologi. f. De forskellige Metoders indbyrdes 
Forhold. — 9. Psykologlens Forhold til Logik og Etik. 

II. Sjael og Legeme 39 

I. Empirisk (fxnomenologisk) Standpunkt. — 2. Inertisaetningen og 
Energisaetningen. — ;. Det organiske Liv og Energiens Bestaaen. — 
4 a. Nervesystemets Betydning. b. Reflexbevaegelse. c. Underordnede 
Nervecentra. d. Den store H)eme. e. Den store Hjeme og de lavere 
Centra. — 5. Forelebig Karakteristik af Bevidsthedslivet. — 6. Ana- 
logier mellem Bevidstheden og Nervesystemet. — 7. Proportionalitet 
tnellem Bevidsthedsliv og Hjemevirksomhed. — 8 a. Dualistisk-spiri- 
tualistisk Hypotese. b. Monistisk-materialistisk Hypotese. c Monistisk- 
spiritualistisk Hypotese. d. Identitetshypotesen (Monismeni. 

111. Det Bevldste og det Ubevldste 96 

I. Definition af det Ubevidste. — 2. Bevidst Tankeresultat af ubevidst 
Forarbejde. — 5. Bevidst Sansningsresultat af ubevidst Forarhcjde. — 
4. Ubevidste Mellemled. — 5. Instinkt og Vane. — 6. Ubevidst V'irk- 
somhed samtidig med bevidst. — 7. Folelsens ubevidste V.rxt. — 
8. Drommetilstanden. — 9. Opvaapnen ved lndtr)'kkets psykiske Re- 
lation. — 10. Hypotese om S|.xlelivets Udstr.Tkninj;. --it. Psykologi 
og fysisk Mekanik. 



500fi8 



VI Indhold. 

IV. Inddeling af de psykologiake Elementer 1 1 ; 

I. Inddeling af Elementer, ej af Tilstande. — 2. Den psykologislce 
Tredeling. — }. Tredelingen ikke oprindelig. — 4. Den individuelle 
Bevidstheds Udvikling. — 4. Psykologisk Diflferentiation under Slaeg- 
tens Udvikling. — 6. DifTerentiationens Betingeiser. — 7 a. Ingen Er- 
kendelse uden Folelse. b Ingen Erkendelse uden V'illen. c. Ingen 
Felelse uden Erkendelse. d. Sammenhaeng mellem Folelse og V'illie. 
e. Villien som det Ferste og det Sidste. 

V. Erkendelsens Psykologi 1 ;2 

A. Fornemmelse 1 j 2 

I. Den psykoiogiske Betydning af Spergsmaalet cm Fomemmelsemes 
Enkelthed og Seivstaendighed. — 2. Fomemmelsemes Enkelthed. — 

J. Fomemmelsemes Seivstaendighed. — 4. Om Fomemmelsemes Kva- 
litet. — 5. Forholdsloven paa Fomemmelsemes Omraade. — 6. Be- 
vaegelsesfomemmelser. — 7. Sansning og Beva:gelse. 

B. Forestilling 1 6a 

I. Fornemmelse og lagttagelse. — 2. Frie Forestillinger. — 5. For- 
nemmelse, Perception og fri Forestillen. — 4. Frie Forestillingers 
Udsondring fra lagttagelser. — ;. Formal og real Enhed i Bevidst- 
heden. — 6. Forestillingeraes Bevarelse. — 7 a. Erindringsbilledcr, 
Hallucinationer og Illusioner. b. a. Erindring betinget ved Oplevclses- 
vilkaarene. p. Erindring betinget ved Genkaldelsesvilkaarene. y. Erin- 
dring betinget ved Forestillingemes Beskaffenhed. — 8 a. Om Fore- 
stillingsforbindelsens Lovbundethed. b. Forestillingsforbindelsens Love. 

c. Grundlov for Forestillingsforbindelseme. d. Forglemmelsens l-ove. 

— 9. Enkeitforestillinger, Individualforestillinger og Almenforestillinger. 

— 10. Sproget og Forestillingerne. — 11. Ideassociation og Taenkning. 

— 12. Dannelsen af frie konkrete Individualforestillinger (Fantasi;. 

C. Tids- og Ramsopfitttelse ^40 

I. Tidsforestillingens Betingeiser. — 2. Tidsforestillingens Udviklini;. 

— ?. Tidsforestillingens symbolske Karakter. — 4. Tidsvurderingcn. 

— 5. Er Rum.sformen oprindelig^ — 6. Er Afstandsopfattelsen op- 
rindcligr — 7 a. F.r Fladeopfattelsen oprindelig? b. Samtidige Indtryk. 
c. l.okaltegn. — 8. Nativistisk og genetisk Teori. — 9. Organisk 
Grundlag for Rumsanskuelsen. — 10. Rumsforestillingen. 

I). OpUttteht-n jf det Virkelige 26X 

I. Erkendelsesindholdet som Udtryk for en Virkelighed. — 2. Sammen- 
hxng som N'irkeiighedskriterium. — } a. Aarsagsbeprebet. b. Aarsags- 
sa-tningen. — 4. Aarsagsbegrebets psykoiogiske Udvikling. — i. Er 
kendclsens Grscnscr. 



Indhold. VII 

VI. Felelsens Paykologl 288 

.■1. Folelse og Sanse/ornemmelse 288 

I. Folelseslivets Enhed. — 2. Folelse forskellig fra Sanseforaemmelse. 

— 5. Felelsen og de enkelte Sanser. a. Livsfolelsen. b. Folelser 
ved Beroring og Bevaegelse. c. Felelser ved Smag. d. Folelser ved 
Lugt. e. Folelser ved Syn og Horelse. — 4. Elementarfeielsemes 
naturlige Udviklingsgang. 

B. Folelse og Forestilling 504 

I . Folelsens Oprindelighed. — 2 a. Afsky, Sorg, Had. b. Kxrlighed, 
Glaede, Sympati. c. Drift, Begaer, Lzngsel. d. Haab, Frygt. e. Blandede 
Folelser. — 3. Loven for Folelsens Udvikling. — 4. Erindren af Folelser. 

C. Egoistisk og sympatisk Felelse } 1 7 

!. Egoistisk Tyngdepunkt. — 2. Sympatiens psykologiske Genesis. 

— }. Sympatiens fysiologiske Grundlag. — 4. Elskovsfolelse og Sym- 
pati. — 5. Sympatiens Rodfa»tning gennem Nedarvning og Tradition. 

— 6. Ideel Sympatitilfredsstillelse. — 7. Uinteresseret Sympati. — 
8. Etisk og religios Folelse. — 9. Intellektuel og xstetisk P'olelse. 

D. Felelsens Fysiologi og Biologi } ^ 1 

I. Folelsens fysiologiske Saede. — 2. Folelsens biologiske Betydning. 

— 5. Felelsen og Livsvilkaarene. 

E. ForholJslovens GyldigheJ for Foleherne 362 

1. Forholdsloven faelles for Erkendelse og Folelse. — 2. Kontrast og 
Rytme i Folelseslivet. — 3. Forholdsfolelser. — 4. Gentagelsens Virk- 
ning paa Felelsen. — ^. Sindsbevxgelse og Sindelag. — 6. Pessi- 
mismen og Forholdsloven. — 7. Ingen neutrale Tilstande. — 8. Fe- 
lelsen ved det Ophejede. — 9. Folelsen ved det Latterlige. a. Latter 
uden noget Latterligt. b. Latter som Udtryk for Magt- og Friheds- 
folelse. c. Sympatisk Latter (Humor), d. Det Latterlige beror paa 
Kontrastvirkning. e. Det Ophejede og det Latter'ige. 

F. Folelsens Indflydelse paj Erkendehen 388 

I. Folelsen som hxmmende, bevarende og udvilgende. — 2. FcdeUes- 
tilskyndelse og Forestillingsforbindelse. — 5. Folelsens Teleologi og 
Erkendelsens Mekanisme. — 4. Folelsens Expansion, a. Folelsens 
anteciperende og realiserende Virkninp. b. Felelsens idealiserende 
Virkning. c. Folelsens ansporende og v.rkkende Indflydelse. 

VII. Vllllens Psykologi 401 

A. Villiins Oprindelighed 401 

I. Villien den mest primitive og den most alledede sj.i'lelige Ytring. 

— 2 Spontanc Fk"v.i'i.'clscr. — ;. Reflcxbev.rgeiser. — 4. Instinktct. 



VIII Indhold. 

Det Uvilkaarlige og det Vilkaarlige. — ;. Uvilkaarlig og vilkaarlig 
Opmxrksomhed. — 6 a. Villien og Bevzgelsesforestillingeme. b. Isola- 
tion og (Combination af Bevsegelser. c. Det medfodte Gnindlags Be- 
tydning. 

B. Villien og de andre Bevidsthedselementer 415 

1. Villiens hejere Udvikling, betinget ved Erkendelsens og Felelsens 
Udvikling 41 j 

a. Driftens Psykologi. — b. 0nsket — c. Overvejelse, Forsa;t 
og Beslutning. 

2. Villiens Tilbagevirken paa Erkendelse og Felelse 422 

a. Villiens Tilbagevirken paa Erkendelsen. — b. Viliiens Tilbage- 
virken paa Felelsen. — c. Villiens Tilbagevirken paa sig selv. 
;. Modsxtningsforhold mellem Villien og de andre Bevidsthedsele- 
menter (Koncentration og Differentiation) 428 

4. Bevidstheden om Villien 432 

a. Bevidstheden om at ville. — b. Virkelighedsproblemet paa 
Villiens Omraade. 

5. Villien og det ubevidste Sjaeleliv 437 

a. Bevidsthedens Midtpunkt ikke altid vort Vxsens Midtpunkt. 
— b. Determinisme og Indeterminisme. 

C. Den individaelle Karakter 444 

I. Typiske individuelle Forskelligheder. — 2. Fvsiske, sociale og ned- 
arvede Elementer. — 3. Psykisk Individualitet en faktisk Granse for 
Erkendelsen. — 4. Psykologien og Udviklingshypotesen. 



I. 



PSYKOLOGIENS GENSTAND 00 METODE. 



1 . r sykologien er Laeren om Sjaelen — del er den korteste 
Betegnelse. vi kunne give af Genstanden for de Undersegelser, 
vi her ville anstille. Men det er en rent forelobig Betegnelse, 
som ikke giver noget klart og tydeligt Begreb. Vi stille der- 
med blot Psykologien som Laeren om Fornemmelse, Fore- 
stilling. Felelse og Villen i Modsaetning til Fysiken (Natur- 
videnskaben) som Laeren om Bevaegelse og Forandring i 
Rummet. Fornemmelser. Forestillinger, Folelser og Villies- 
ytringer kalde vi med et Ord Bevidsthedsfenomener (aande- 
lige eller sjaeleiige Faenomener); Alt. hvad der er udstrakt, 
udfylder Rum og bevaeger sig i Rummet, kalde vi materielle 
Faenomener. Faenomen er Alt, hvad der kan blive Genstand 
for Erfaring. — Materielle Faenomener kendes kun som For- 
nemmelser og Forestillinger, altsaa som Bevidsthedsfaenomener. 
Det at kende er selv et Bevidsthedsfaenomen. Modsaetningen 
meilem Psykologi og Fysik gslder vor Erfarings Indhold: dette 
udg«res dels af Bevidsthedsfaenomener. dels af materielle Fa*no- 
mener Indenfor disse to Omraader findes Alt, hvad der kan 
vaere Genstand for menneskelig Forsken. Psykologien er lige- 
saa lidt forpligtet til at begynde med en Forklaring af, hvad 
Sjaelen er, som Fysiken er forpligtet til at begynde med en 
Forklaring af, hvad Materien er. Og der ligger heller ikke i 
denne almindelige Angivelse af Psykologiens Genstand nogen 
Forudsatning om, hvorvidt Sjaelen existerer som selvstaendigt 

HtHimg: I'tykologi. Ftmtt L'ilg»«. < 



2 U i, \- V'dre iagoagtber im [wire. 

(ra Matfrien sondret Vaesen eHer ikke. \'or Bestraebelse gaa 
ud paa at holde Psykologien som ren Erfaringsv-idenskab og^ 
skarpt at sondre mellem det Givne og de Hypoteser. vi be- 
nytte tjl at ordne det og gere det tilgaengeligt for For^^aaelse. 

Meti alter ede naar vi gaa ud fra, at de sjielelig^ Fjptio- 
mener have visse Karakterm«rker. hvoned de kunne- skelnes 
fra de materielle. forudsaette vi en Erkendelse. der forst ei 
kommen frem paa et vist Trin af Aandsudvikling. «? som 
ikke engang nu kan siges at vaere traengt fuldstsndi^ igen- 
nem Det vil vasre opiysende med Hensyn til Psykologiens 
Censtand at fremdrage nogle Trsek til Karakteristik af den 
Maade. hvorpaa Forestillingen om det Sjaelelige har udvikJet 
sig i Menneskesiaegten og endnu udvjkler sig hos hvert enkeli 
Individ. 

2. Det gaar med det aandelige Syn som med del legem- 
lige: det er fra ferst af rettet udad. 0jei opfatter ydre Gen- 
stande, deres Farver og Former, og kun ad kunsiige Omveje 
larrcr det sig selv og det, der findes i dets eget Indre. at 
kende. Og hvad selve de ydre Genstande angaar, er 0jet 
naturligt indstillet efter Fjernpunktet, den storste Sevidde. 
Saaledes ere vi ogsaa optagne af de ydre Genstande, Isnge 
f»r vi t*nke paa selve den Fornemmelse, lagttageise og Tsnk- 
ning, ved hvilke de ydre Genstande ene ere til for os. V'ort 
umiddelbare, naturlige Liv fere vi i Sansning og Fantasi. ikke 
i Reflexion. Dette haenger sammen med. at Mennesket er 
Praktiker, for han er Teoretiker. Hans Ve og Vel er betinget 
vcd. at han kan glemme sig selv over Omverdenen, lagttagel- 
$er af Menneskers og Dyrs Faerden, Planters og Frugters Ud- 
secndc. Himmellcgemernes Gang o. s. v. ere under Tilvareises- 
kampens mest primitive Former vigtigere end Selviagttagelser. 
Det cr forst paa et hojere Kulturtrin. at der foles Trang til 
Selverkendelse. saa at det Bud kan udtales: Kend dig selv! 
— og dermed Vejen aabnes for direkte psykologisk Forsken. 

V Da Sproget har udviklet sig under Indflydelse af den 
mod den ydre Verden rettede Opmaerksomhed. fmde vi. at 
Udtrykkene for de sjaelelige Fa?nomener oprindeligt ere hentede 
fra den materielle Verden. Aandcns indre Verden betegnes 




t J. Sprogets Vidnesbyrd. 



J 



* 



I 



I 



ved Symboler, der hemes fra Rummets ydre Verden. Denne 
lagtta^else havde allerede Locke og Leibniz gjort, og den 
nyere Sprogvidenskab har bekrjeftet den. «AIle Rodder, d. v. s. 
alle Sprogets materielle Elementer ere lydelige Tegn for Sanse- 
indtryk og kun for saadanne, og da alle Ord, selv de mest 
abstrakte og de mest ophojede, afledes af Rodder, saa stad- 
fsBster den sammenlignende Sprogvidenskab fuldstjendigt de 
Slutninger, til hvilke Locke naaede*'. Interessante Exempler 
haves i Ord, der betegne Aand og Sjajl paa de forskeliige 
Sprog, i Navnene paa de aandelige Virksomheder (f. Ex. at 
begribe. at fatte, at rumme, at stige, at faide) og i Praposi- 
tionernes Betydning «Det tor vel antages for indremmet, at 
alle egentlige Praepositioner oprindeligen udelukkende betegne 
Forhold i Rummet, ikke blot fordi al Forfolgelse af de enkelte 
Betydninger til Udspringet farer dertil, men . . . fordi disse 
rumlige Forhold vare de eneste, der kunde paavises og frem- 
traadte saaledes, at der dannede sig en Forstaaelse om dertil 
knyttede og derpaa anvendte Ord. Sprogets Opgave, d. e. de 
talende Menneskers Trang og Bestraebelse, var altsaa at an- 
skueliggere det ikke rumlige Forhold, hvori Forestillinger saas, 
igennem Analogi med og Henforen under rumlige Forhold >*. 

— Naar Ordene «indre> og <ydre« bruges til at betegne 
«aandeligt» og «materielt», er det naturligvis ogsaa Analogi. 

— Men om alle disse Analogier galder det, at fra forst af 
have Menneskene ikke vjeret opmsrksomme paa, at de her 
gjorde Brug af Analogi (Forholdslighed), men have ment. at 
de sjaelelige Virksomheder bogstaveligt vare Virksomheder i 
Rummet (gribe, rumme, stige, falde o. s. v.), og at Sjjelen 
havde Dele, af hvilke den ene var «udenfor« den anden. — 
Vi fmde saaledes det ejendommelige Forhold, at skont vi kun 
kende det Materielle gennem det Aandelige, forestille vi os 
dog det Aandelige i Lighed med det Materielle. 



' M*x MOLLER: Vorlewngen abtr die Witsensthaft dtr Sprache. II. 



• J. N. M.\DVlc: SprogvidemkaMige Strtheiruerkninger. 1871. 
tetipro^ram ; p. 9. Dette har Leibniz allerrdc sTrligt fremhirvct. 



(Universi- 

NOUVMOX 



til III, I, ^. I Opera rd. Erdmann, p. 208). 



I' 



I. 4. Vort Jcg og Tingene. 



4. Naar saaledes den forste Forestillingskreds, i hvilken 
Mennesket lever sig ind, henter sine Elementer fra den ydre 
Natur, hvorledes gaar det da til, at vi overhovedet komme til 
at skelne mellem vort eget Jeg og Tingene udenfor os? 

Det er meget vanskeligt at afgare, naar Bevidsthedslivet 
begynder hos et menneskeligt Individ. Med absolut Sikker- 
hed kan man ikke negte Tilstedev«relsen af et Bevidsthedsliv 
for Fodselen, hvor vagt og dremmeagtigt det end maatte an- 
tages at vaere. Af de ydre Sanser er der kun ^n, som kan 
fungere, Bereringssansen, som kunde taenkes at virke, naar 
Fosteret under sine ofle livlige Bevaegelser modtager Paavirk- 
ninger fra de omgivende Dele. Maaske ere selve disse Be- 
vaegelser, der issr synes at maatte forklares som Udslag af 
den ved rigelig Naering opsamlede Energi, forbundne med 
Fornemmeiser (Bevaegelsesfornemmelser). Desuden vii der 
kunne taenkes Livsfornemmelser, d. v. s. Fornemmeiser, som 
svare til de organiske Funktioners, isaer Ernasringsprocessens, 
Forleb og skyldes Indtryk paa Hjernen fra de indre Organer. 
Med disse forskellige Fornemmeiser, isaer med Livsfornemmei- 
serne, maatte der vaere forbundet stsrkere eller svagere Folel- 
ser af Lyst eller Ulyst. — Dersom man nu allerede i Foster- 
tilstanden vilde fmde en Spire til Modsaetningen mellem Jeget 
og Tingene, maatte den seges i Modsaetningen mellem Livs- 
fornemmelse, Bevaegelsesfornemmelse, Lyst- og Ulystfalelse. 
hviike ere umiddelbart knyttede til Individets Tilstand. paa 
den ene Side, og paa den anden Side Beroringsfornemmel- 
serne. der svare til Paavirkninger, som udefra komme til 
den spaede Organisme. Men en udpraeget og bestemt Mod- 
saetning kan der naturligvis i den damrende Bevidsthed ikke 
vajre Tale om. Den begyndende Bevidsthed maa have en 
kaotisk Karakter Det maa tillige antages, at der finder en 
successiv Udvikling af dette daemrende Bevidsthedsliv Sted, 
svarende til Hjernens successive Udvikling i Lwbet af Foster- 
tilstanden. 

Selvom den Revolution, der foregaar ved Fodselen. ikke 
bestaar i en Besjaeling, bestaar den dog i en stor Forandring 
i Livsvilkaarene, baade de indre og de ydre. Livsfornemmel- 



I, 4, Vort Jeg og Tingene. 



5 



seme og Livsfolelsen (den til Livsfornemmelsen knyttede Lyst 
eller Ulyst) a;ndres ved, at Naering og Aande ikke laenger 
umiddelbart strommer ind fra Moderorganismen, med hvilken 
Fosteret var forenet til en Livsenhed, men maa optages ude- 
fra og tilegnes ved saerskilte Organer (Tarmkanal og Lunge). 
Foruden sterre Energi og Selvstaendigiied i de indre Funk- 
tioner medferes herved ogsaa staerkere Svingninger i Livsfor- 
nemmelserne, da Tilstrpimningen af Naring og Aande, som 
for var kontinueriig. nu hiiver periodisk og afbrudt. Blodfor- 
delingen bliver en anden paa Grund af den forandrede Stil- 
ling; i Fostertilstanden stod Barnet paa Hovedet. Nu storme 
tiliige den storre Omverdens Indtryk los paa den sarte Orga- 
nisme, der issr maa vaere meget modtagelig for Kuldeind- 
trykkene og Beroringsindtrykkene. Det Smerteskrig, hvormed 
det nyfodte Barn begynder sit Liv. finder sin sandsynligste 
F'orkiaring dels ved Aandenaden, som er fremkaidt ved Ad- 
skillelsen fra Moderorganismen, dels ved Kuldepaavirkningerne, 
dels, og maaske ikke mindst ved Trykket paa Hoved og Krop 
under Fedselsakten' 

Skont Livsfornemmelsen endnu forelobigt vedbliver at 
spille den storste Rolle, strommer der dog efterhaanden en 
saadan Mangfoldighed af Elementer ind i den spjede Bevidst- 
hed, at der kan opstaa en noget bestemtere Modsjetning mellem 
en subjektiv og en objektiv Del af Bevidsthedens Indhold. 
Ligesom Lyst- og Ulystfolelse. Livsfornemmelse og Bevjegel- 
sesfornemmelse optrsde i mere energisk Form formedelst den 
storre Modsstning til Omverdenen, saaledes ere nu ogsaa de 
Paavirkninger, der modtages fra Omverdenen, bestemtere og 
kraftigere. Lys- og Lydindtryk muliggore en Skelnen og 
Orienteren foruden den, de blotte Berorings- og Bevjegelses- 
fornemmelser tilvejebringe. Modstanden fra den haarde og 
faste Verden mod Barnets Bevsgelser er iangt kraftigere end 
den, som disse modte fra de blode og flydende Omgivelser i 
Moderorganismen. Endeligt danner der sig nu en Kreds af 



' Adolf Kussmaul: UnUrsuehungtn ibtr das SetUnUhen 4es neugthorentn 
Mtnuhen, p. ly 1. — W. Preyer: Die Stele des Kindts. ?. Aufl. p, 77. 



I, 4. \ort Jeg og Tingene. 



Erindringer og Forestillinger, der snart traeder i Modsaetning til 
Fornemmelserne Disse tre Punkter udvikle vi lidt nsrmere. 
1) Lyset virker tidligt paa det nyfedle Barn, skent der i 
denne som i andre Henseender straks g0r sig individuelle 
Forskelligheder galdende Barnet synes at fele Lyst ved Lys- 
indtrykket og sager (allerede paa den anden Dag efter Fodselen) 
at dreje sig efter det og holde det fast. Evnen til at fixere 
bestemte Genstande udvikler sig fra den tredie Uge af; det 
er naturligvis nsre og i 0ine faldende Genstande, som isser 
fastholdes. Lyse, klare og bevaegede Genstande tiltraekke sig 
fortrinsvis Opmsrksomheden. Senere skelnes ogsaa Farver. 
Erindringen spiller nu ogsaa en fremtraedende RoIIe; i Stedet 
for at vedblive at grade, saalsenge det f»!er Suit, beroliges Barnet 
allerede ved at marke Forberedelserne til Trangens Tiifreds- 
stilielse (i den ^ Uge) og genkender {fra den ?. Maaned) sin 
Moder som Kilden til denne Tilfredsstillelse, Noget. hvorved 
ogsaa Lydfornemmelserne medvirke, idet Hovedet drejes efter 
den Kant, hvorfra Lyden kommer' — 2) Lyd-, Temperatur- 
og Beraringsfornemmeiser og tildels Lysfornemmelser vise sig 1 
vel uafhaengige af Individets Lyst- og Ulystfalelse og af dets] 
aktive Bevscgelse, men trade dog ikke i ligefrem Strid med 
denne. Det g«r ferst Fornemmelsen af Modstand og Skranke. 
Saadanne F"ornemmelser af stanset og hindret Bevaegelse ere,' 
som bemaerket, allerede mulige i Fostertilstanden. men blive 
nu mangfoldigere og kraftigere. Den store, vegetative EnergI 
skafTer sig Udslag i Bevaegelse af Lemmerne, og Barnet ledes 
derved til at experimentere med Tingene udenom sig. Disse 
Experimenter fortsjcttes senere med stor Iver, idet Barnet 
fuler stor Tilfredsstillelse ved sin egen Virksomhed og ved 
de Forandringer, det formaar at frembringe. Det aktive Ex- 
periment er ogsaa for den Voxne det sikreste Middel til at! 
orientere sig. Barnet venter ikke paa, at Omverdenen ska! 
komme til det; ved sine uvilkaarlige Bevagelser griber det 
selv fra farst af ind i Verden og faar derved den bedste 



' KUS-SMAUU: p. i6. i9. — ViERORDT: Die Physiologit dts Kindfsalters. 
'M. 159- 



1. 4- Vort Jep og Tingene. 



Kundskab om, hvor Graensen ligger mellem Verden og del 
selv. Paa de Punkter, hvor Bevaegelsen moder Modstand, 
ijjer naar denne Modstand voider Smerte, begynder Ikke-Jeget. 
— }) Naar Erindringsforestillingerne blive hyppige og sammen- 
haengende, faa vj et tredie Moment af Betydning, nemltg Mod- 
sjetningen mellem de tydeligere og kraftigere Fa?nomener, der 
opstaa umiddelbart, uventet og ofte uden Sammenhajng, og de 
svagere Fsnomener, der under alle Forhold kunne staa til 
Bevidsthedens Raadighed, — altsaa Mods«tningen mellem For- 
nemmelser og Erindringer. 

Sporgsmaalet er nu, hvor Meget der regnes med til Jeget. 
Ikke engang hele den egne Organisme regnes lige strax med. 
Barnet opdager successivt sit eget Legeme Ferst blive Ha;n- 
derne et fortroligt Led af den egne Organisme; de under- 
seges isaer ved Hjjelp af La?ber og Tunge. idet Barnet under- 
tiden allerede den forste Dag putter Fingrene i Munden og 
suger paa dem. Senere laerer Barnet at t'lxere dem med 0jnene; 
der danner sig da snart en fast Forestillingsforbindelse mellem 
den Fornemmelse, der ledsager Bevaegelsen af Haenderne, og 
Synet af denne Bevaegelse. Senere igen opdages Fodderne; 
det kan forst ske. naar Barnet kan sidde op og se dem eller 
iiggende paa Ryggen kan stikke Benene i Vejret for at be- 
tragte dem og gribe efter dem med Ha'nderne. Den store 
Interesse, hvormed Barnet betragter sine Lemmer og deres 
Bev*gelser, kan maaske udledes af det Underlige i, at her 
er Noget, som kan ses og berores, og som gor Modstand. — 
og som dog er med i den aktive BevcEgelse. Det er et Obiekt. 
som dog barer med til Subjektet. Barnet gor her samme Er- 
faring som Hunden, der lober rundt efter sin egen Hale. 
Naar et Barn endnu hen imod Slutningen af det andet Aar 
byder sin egen Fod en Tvebak. betragter det vistnok endnu 
halvvejs Foden som et selvstsndigt Vssen. Lemmernes gen- 
sidige Berwringer og deres Modstand mod hverandres Bevs- 
gelse klare efterhaanden Forestillmgen om det egne Legeme 
som baade besla'gtet med og paa ejendommelig Maade for- 
skelligt fra andre Genstande Mest tydelig bliver denne Fore- 



wlline. oaar Barnet voider sig selv Smerte ved at behandle 
Dde arf hh Oreanisme som blot Objekt. 

Eodna et Sioidt er her muligt: men det gores forst i en 
lenere Alder, og ikke af Alle eller til alle Tider Det egne 
Legeme. som hidtil sondredes fra ikke-Jeget. viste sig dog at 
have %-2sentiige Kendemxrker fslles med dene: det kan sanses 
cir 0ve Modstand. Derved trzder det i Modsaetning til Lrst- 
og L'U'Stfolelsen og den indre Strom af Fomemmelser og Fore- 
ttillinger. Det, vi fomemme. er Genstand for ydre Opfattelse, 
men ikke sflve Fomemmelsen. som er en Bevidsthedsvirksom- 
bed V'i kunne se det Rede, men ikke Fomemmelsen af det 
Rede. Det, vi fele Lyst og Ulyst ved. kunne vi maaske iagt- 
tage ved Sansningens Hjxlp. men ikke selve Folelsen Det. 
vi erindre og forestiile, kan vaere Genstand for ydre lagt- 
tagdve, men ikke selve Erindringen og Forestillingen. Denne 
Moduirtning er saa afgorende, at Forestillingen om Legemet 
kan trarde over til den objektive Side, til Ikke-Jeget. og vi 
behoide da blot tiibage Forestillingen om Jeget som Fornem- 
melMrns. lagttageisens . Tsnkningens, Folelsens og Villiens 
Subjekt. Modsa;tningen mellem det Indre og det Ydre bliver 
nu jkarrpet. eller rettere. vi behoide Udtrykket 'indre* som 
biliediig Betegnelse for det sjaelelige Omraade i Modsaetning 
til det legemlige som det <ydre». Den indre Erfaring angaar 
aitsaa Fornemmelser, Foresti Dinger. Felelser, Villiesytringer 
«>m sjarlelige Tilstande; den ydre Erfaring angaar det, der 
kan anskues og kan opfattes som Bevaegelse i Rummet. 

5. Folkepsykologien laerer, at Forestillingen om det Sjsele- 
lige i Slargtens Historic bar gennemlobet lignende Stadier som 
hos det enkelte Individ. 

Den Tendens, Mennesket, isar paa lavere Trin, bar til 
at opfatte og forklare Naturfaenomener som V'irkninger af per- 
sonlige Vajseners Indgriben, finder ikke sin tilstraekkelige For- 
klaring ved, at man tillaegger det fra forst af en Trang til at 
opfatte Alt i Lighed med sig selv. Ti sig selv kender det 
egentligt ikke fra forst af, da ydre lagttagelse gaar forud for 
Selviagttagelse, og Sproget viser, at Udtryk for materielle 
Fa*nomener ere dannede, for der var Udtryk for sjslelige 




I, 5. Den tnytologiske Opfattelie af S|zlen. 



Faenomener. Derimod kan hin Tendens tildels forklares ved 
en ejendommelig Forestilling, der danner sig hos atie Folke- 
slag paa et tidligt Trin af deres Udvikltng. 

Nyere Undersngelser (isaer af Tylor, Lubbock og Spen- 
cer)' have paavist, at DrBmmebillederne spille en overordent- 
ligt stor Rolle ved Udviklingen af de «Vilde'S ('Naturmenne- 
skenes») Verdensopfattelse. I Dromme ser Mennesket sig selv 
og Andre, og da han oprindelist ikke har nogen Grund til at 
antage nogen Forskel mellem Drommebilleder og lagttagelser, 
betragter han hine som ligesaa virkelige som det vaagne Livs 
lagttagelser. Ligesom et Barn hilser fra dem, det har dromt 
cm, antager Naturmennesket det, han oplever i Dromme, for 
virkelige Erfaringer. Han har altsaa vaeret i fjerne Egne. 
skont det viser sig, at hans Legeme ikke har r0rt sig fra 
Stedet, og Andre have besogt ham, skont det staar fast, at 
de vare langt borte eller dode. Foruden Drommebilleder af- 
give ogsaa Spejlbilleder af Individet selv eller af .\ndre en 
Stotte for en anden Tilvaerelsesform end den, der er given 
med Kroppens Tilstedeva>relse paa et bestemt Sted. En Vild, 
hvem man lod se ind i et Spejl, udraabfe: Jeg ser ind i 
Aandernes Verden!- Et af Darwins Born drejede sig. da det 
var ni Maaneder gammelt, hen mod Spejlet. naar man kaldte 
det ved Navn. Ogsaa Skyggen betragtes undertiden som 
Menneskets Sjjei; Skyggen betragtes fra forst af som en Virke- 
lighed, ligesaa vel som Drommebilledet og Spejibilledet. — 
Saadanne Erfaringer fore til Antagelsen af en Dobbeltexistens: 
som Sja;l er Mennesket et frit, seterisk Vaesen, som Legeme 
bundet til bestemte og begraensede Steder i Rummet. Denne 
Dobbelthed danner nu et fast Holdepunkt for Fantasien. Paa- 
faldende Faenomener — Forandring. Opstaaen og Forsvinden. 
Liv og Dod — forklares nu naturligt ved at antage en lig- 
nende Dobbelthed overalt. De Afdades Sjaele afgive issr et 
vigtigt Forklaringselement; dem beskaeftiger Drom og Fantasi 

' tndcnfor vor cgen Litteratur lean henvises til H. F. Fkh.bf.RG: Et 
\pttel j/ Folktts Siitlflro (Aarboger (or dansk Kulturhistorje 1 894) og El njt 
Kapittt af Folkiti Sialtiro (snwt. 1895) samt til Th. MOLLER: Aander Cader. 
Kbhw. 1897. 



^ 



10 I, 5. Den mytologiske Opfattelse af Sjxien. 

sig mest tned, og deres Indgriben er man derfor tilbojelig til 
at finde overalt. 

Til fuldstaendig Forklaring af Tendensen til at opfatte Alt 
i Naturen som Virkning af personlige Vaeseners Indgriben (den 
saa kaldte Animisme) maa det ikke glemmes, at Mennesket ser 
mange Forandringer i Naturen frembragte ved sin egen eller 
andre Menneskers Indgriben. Den uvilkaarlige Experimenteren 
og Lystfolelsen ved at vaere Aarsag spiller, som vi have set, 
en vaesentlig Rolle ved de Erfaringer, der laere Mennesket 
Omverdenen at kende. Det ligger da naer for ham at forklare 
andre Forandringer, han ser foregaa. paa lignende Maade. 

Men hvad enten man laegger mest Vaegt paa Dromme-, 
Skygge- og Spejlbillederne eller paa Erfaringerne cm Menne- 
skets Indvirken paa Tingene, saa er den Forudsaetning dog 
nodvendig, at Mennesket tidligt laerer at antage et Bevidst- 
hedsliv (Felelser, Drifter, Tanker osv.) hos andre Vaesener end 
sig selv. Forst og fremmest er det nodvendigt for Selvophol- 
delsen, at Mennesket laerer at tyde andre Menneskers Ansigts- 
udtryk og Bevaegelser som Tegn paa, at visse Folelser og 
Tanker rere sig hos dem. Ellers kan det hverken faa for- 
neden Hjaelp hos dem eller tage sig i Agt for dem. Denne 
Tydning laerer Mennesket praktisk. Den fremhjaelpes i hoj 
Grad ved den for Barnet og Naturmennesket ejendommelige 
Efterligningstrang. Barnets Fysiognomi aendres uvilkaarligt — 
ved en Slags Instinkt — efter Omgivelsernes, og det kommer 
derved i samme Stemning som de. Saaledes fores det til at 
genfremkalde Andres Stemninger hos sig selv, og Vejen aabnes 
derved til Porstaaelse af Andres Bevidsthedsliv i det Hele, 
naar det paa den i 4. beskrevne Maade for sit eget Vedkom- 
mende har Ijert at skelne mellem Jeg og Ikke-Jeg. Barnet op- 
dager da, at ligesom en Del af, hvad det regner med til sit 
Jeg, har Egenskaber faelles med Ikke-Jegerne, saaledes er der 
Ikke-Jeger, der have Egenskaber faelles med deres eget Jeg. 
I fuldt bevidst Form grander denne Forstaaelse sig paa en 
Analogislutning, idet de Miner og Bevaegelser, man ser, an- 
tages at forholde sig til visse Folelser og Tanker hos Andre, 
ligesom vore egne Miner og Bevaegelser forholde sig til vore 



I, t,. Den mytologiske Opfattelse a( Sjxlen. 



II 



egne F0lelser og Tanker. Forelebigt opfattes Forholdet natur- 
Iigvis ikke saa klart. Man er paa lavere Trin meget rund- 
haandet med at skaenke Tingene udenom sig et Bevidstheds- 
liv af samme Art son sit eget 
K Sjjelen tccnkes paa dette Stadium som et fint og letVasen 
"i ModsjEtning til Legemet som et grovere og tungere \'aesen. 
Denne Dobbelthed bar endnu mange Forandringer at under- 

Igaa, fer den bliver til Modsaetningen meliem et immaterielt 
og et materielt Viesen. Det er kun langsomt og successivt, at 
de fysiskc Karaktermaerker i Sjselebegrebet afslibes. For den 
graeske Aandsudviklings Vedkommende er det en saadan Af- 
siibning. der er foregaaet i Tiden meliem Homer og Platon. 
HoMKRs Psykologi er dog ingenlunde ganske den ssdvanlige 
Animisme, og der er ingen Berettigelse til at betragte bans 
Standpunkt som den aeldste Form for graesk Verdensopfattelse. 

ISjslene have hos ham forflygtiget sig til blege og afma?gtige 
Skygger. og af en egentlig Sjsledyrkelse findes kun faa Spor. 
For Homer er Sjaelen kun et svagere Genbillede, en Reflex 
af Legemet: Menneskets egentlige Selv falder for bans barn- 
lige Opfattelsesmaade sammen med Legemet, hvorfor ban (Ilia- 
dens I. Bog V og 4. Vers i den grsske Text) lader Heltenes 
BS/>/f gaa til Underverdenen, medens de selv blive Bytte for 
Hunde og Fugle! — Derimod lader Platon Sokrates sige til 
sineVenner i Aniedning af Kritons Spargsmaal om, hvorledes 
han vil begraves: «Jeg kan ikke overbevise Kriton om. at jeg 
er den Sokrates. som nu taler med Eder og har ordnet den 
^hele Tale, men han tror, at jeg er den. han nu snart skal se 
^Bom Lig, og derfor sporger han. hvorledes han skal begrave 
^■nig • {Faidon Heises Overs, p. 119.) — Her er udtalt en 
^^andelig Forestilling om Sjielen. idet dennes Vsesen saettes 

som Tankevirksomhed. Men denne rene Forestilling, som de 

amie Filosofer iavrigt ikke gennemferte, fordunkledes igen i 

liddelalderen, hvis Tro havde et afgjort materialistisk Prsg 

ttg f Eks- forestillede sig Sjaelene brsndende i Skjersilden I 

smme Forhold som Platon stod til Homer staar i den nyere 

fid Dkscartks. der satte Sjaelens Vaesen i Bevidsthed. til den 

'imiddelalderiige Opfattelse. Allerede Augustinus (ca. 400 e. Kr.| 




12 i. 6. Direkte o^ indirekte Opbaeix af Sjzlcn. 

havde dog, i Modsztning til aeldre Kirkefxdres Laere. luevdet, 
at Sjzlen in§en Sterrelse har. 

6. At vi Icun hos os selv kende Sjsleiivet direkte, og ad 
Analogiens Vej opdage det udenfor os. derom kunne vi over- 
bevise os ved at stille os paa et fysiologisk StandpunkL Saa 
Iznge man endnu forklarede de fysiologiske Processer og Be- 
vaegelser ved en saeregen Livskraft eller ved Sjslens ubevidste 
Virksomhed, kunde man uden videre udstrskke Sjslelivet til 
alle organiske Faenomener. Men Spergsmaalet blev selv da 
om Forholdet mellem «SjaBlen» i videre Forstand, som Livs- 
kraft, og Sjaelen i snevrere Forstand, som Bevidsthed. Des- 
cartes var den, som ferst med Skarphed haevdede det rent 
psykologiske Kriterium for Sjslelivet, i Modsaetning til den 
xldre, aristoteliske Opfattelse, der ogsaa kaldte Ernsringslivets 
Princip for Sjael. Han vilde heist undgaa Ordet «SJ2l» (anima) 
paa Grund af dets Tvetydighed og saette Ordet « Bevidsthed* 
(mens) i Stedet, naar han vilde betegne Psykologiens Gen- 
stand. Sjxlenes Land blev derved betydelig indskrxnket. Des- 
cartes selv fandt kun hos Menneskene Aniedning til at antage 
en Bevidsthed; Dyrene betragtede han som blotte Maskiner. 
Dette var et Paradox, men det peger hen paa en Reform i 
Naturopfattelsen. I Stedet for Appel til mystisk virkende 
Krarfter, traeder nu en rent mekanisk Naturforklaring. 

Den moderne Fysiologi fortolker det organiske Livs Faeno- 
mener ved Hja;lp af de fysiske og kemiske Love. Ad denne 
Vej er den naat til alle de Forklaringer, det hidtil er lykkedes 
den at give. Fysiologien er derfor bleven betegnet som orga- 
nisk Fysik'. Skont den indrommer det Gaadefulde i Livets 
Opstaaen og Udvikling, kender den ingen anden Vej til Gaa- 
dens Losning end Tilbageforelse af de organiske Faenomener 
til fysiske og kemiske Processer. Beraabelse paa «Livskraften» 
eller paa Sjaelens Indgriben anerkender den ikke som viden- 
skabelig Forklaring af et organisk Faenomen, men ser deri 
kun en Erkla'ring om vor Uvidenhed med Hensyn til Faeno- 
menets Natur. 

' I'anum: IndledninK til Forelttsnmger om Menneskets Physlologi. 2.Udg.p.7. 



], 6. Direkte og indirekte Opfattelse af Sjxlcn. 



n 



^ 



Fysiologien negter naturligvis ikke Sjaelelivei i Beiydning 
af Bevidsthedsliv. Den underseger i hvert enkelt Tilfelde, 
om de materielle Bevjegelser, vi se for os, berettige til den 
Antageise, at der er forbundet Bevidsthed med dem. Det vil 
her dels komme an paa, om Bevsgelserne ere saa hensigts- 
msssige, at de maa antages at vaere udferte med OverUeg, 
dels om de ligne dem, vi selv foretage, naar vi fele Lyst eller 
Smerte- 1 begge Henseender l«gge vi ofte for Meget ind. — 
Hensigtsmaessige Bevaegelser skyldes ofte en medfodt eller en 
ved 0velse ogVane tilvejebragt Mekanisme. De ere da blotte 
Refkxbevagelser, d. v. s. saadanne, der opstaa ved, at et Ind- 
tryk, der ad en indadgaaende Nerve er fort til et Central- 
organ, fra dette strax sendes (•reflekteres*) ud ad en udad- 
gaaende Nerve til en Muskel. Mange Reflexbevjegelser foregaa. 
uden at de maerkes af Individet selv, f. Ex. Pupillens Udvi- 
delse og dens Sammentraekning ved Lyspaavirkning. Saadanne 
uvilkaarlige og ubevidste Bevaegelser maa det antages at vaere, 
som en Pre. hvis Hoved er hugget af. foretager for at befri 
sig fra en aetsende Syre eller for Tvang, skant man af deres 
Hensigtsmaessighed har ment at maatte antage Tilvarelsen af 
en 'Rygmaryssjaeh hos det hovedlose Dyr. Fra den blotte 
Reflexbevaegelse, der ikke altid er forbunden med Bevidsthed 
og ikke altid har Hensigtsmaessighedens Praeg, skelne vi Instinkt- 
hanJlingtn, der ligesom Reflexbevajgelsen foregaar uvilkaar- 
ligt (d. V. s. uden forudgaaende Forestilling om hvad der villes) 
og udleses ved ydre eller indre Sanseindtryk, men som tillige 
synes at vidne om en staerk Felelse af Lyst og Trang, og som 
forer eller straeber til Opnaaelsen af et for Individet eller 
Slaegten betydningsfuldt Maal. Da dette Maal ikke forud er 
Genstand for Bevidsthed. barer Instinkthandlingen Fornuftens 
Prsg uden at vaere forbunden med bevidst Overlaeg. \'el 
er Graensen mellem ren Instinkthandling og overlagt Hand- 
ling ikke let at drage; mange af Dyrenes hensigtsma?ssige 
Handlinger foretages dog vistnok uvilkaarligt, selvom de ikke 
foretages uden nogen Folelse og Trang Men ogsaa For- 
skellen mellem Instinkthandling i denne Betydning af Ordet 
og ubevidst Reflexhandling er vanskelig at paavise. En Ana- 



I, 6. Direkte og indirekte Opfattelse af Sjclen. 



logislutning foretage vi allerede, naar vi tillsegge Dyrene Trang 
eller Lystfalelse ved Udforelsen af deres uvilkaarlige Hand- 
linger. — Hvad Folelsen af Lyst og Smerte angaar, paastaar 
Fysiologien, idet den mener at kunne paavise en Parallel 
mellem Bevidsthedens og Nervesystemets Udviklingsgrad. at 
de bvere Dyr (Straaledyr. Bloddyr og Leddyr) «ikke ved nogen 
som heist Beskadigelse kunne antages at fole nogen Smerte 
eller Pine af den Art, som Mennesket kan fole, og som for- 
tjener Menneskets Medlidenhed,» — at den Smerte. Fiske og 
Krybdyr kunne fale, er overmaade ringe, omtrent som <den 
ved et Loppestik eller et Myggestik hos et Menneske frem- 
kaldte Fornemmelse,» — ja, at heller ikke Fugknes Smerte 
kan sammenlignes med den, Mennesker fole ved lignende Be- 
skadigelser'. Naar man af en Deendes Trakninger og Rallen 
slutter til voldsomme Lidelser, da er det ofte en Fejlslutning. 
Ved langsom Indtraeden af Doden ophore Smerterne for Dods- 
kampens Begyndelse, og Trskningerne ere ofte kun Reflex- 
beva'gelser, der tlnde Sted, efter at Blodomlobet -er stanset 
og Hjernens Virksomhed ophort'. Paa den anden Side vilde 
en ukyndig lagttager betragte Doden ved Forgiftning med 
Curare for aldeles lidelsesfri, da ingen Traekninger eller Rallen 
finder Sted. Men denne Gift angriber forst kun Bevaegelses- 
nervernes Forbindelse med Musklerne og hindrer derved 
ethvert Tegn paa indre Folelse i den Tid, der forlober, inden 
Giften lammer Hjernen. Den forfsrdeligste Dodsangst kan 
altsaa vaere tilstede, uden at det maerkes udefra. Claude Ber- 
nard' anvender netop dette Exempel til at indskaerpe, at vi 



' PanuM; IndUdning. 2. Udg. p. ^6. — Af nyere Dyrespykologcr er 
Romanes i^Mental Evolution m Animals. London i88?) megel rundhaandet med 
at finde Kglelser og Sindsbevafgelser hos Dyrene, medens LLOYD MORGAN 
(Animal Lift .wd Intelligence. London 1800—91), Thorndike (j4n//na/ InteUt- 
gentf. 1898) og HOBHOUSE {Mind in Evolatioii. 1901) anvende en besindig 
Kntik og gure opmxrksom paa, at vi let forledes til at Isegge vort eget mere 
udvikiede P'uleliesliv ind i Dyrets elementzre Sjzleliv. 

' E. Hornemann: Om Menneskets Tilsland kort far Dvden. Kobenhavn 

187 4. P- '8. 

• Claude Bernard: Le carare. f«La science experimentalo. Paris 1878). 
— PaNUM: Indlednmg, j, Udg. p. 74, 



I, 7. Psykologi og Meufysik. 



15 



Icun fra vor egen Bevidsthed med fuld Sikkerhed kende Folel- 
sen (Sensibiliteten), og at vi let ledes vild. naar vi ville af- 
gore, om den t'lndes hos andre Vaesener eller ikke. 

Dersom vi altsaa ville lare Bevidsthedslivet at kende 
maa vi forst og fremmest studere det der, hvor det er os 
umiddelbart tilga'ngeligt, nemlig i vor egen Bevidsthed. Af 
denne umiddeibare Erfaring oser ogsaa Fysiologen, naar han 
seger at bestemme de forskellige Hjerneorganers Betydning 
for Sjslelivet. Den er det faste Udgangspunkt for al vor 
Kundskab om den aandelige V'erden. 

7. Men hvor Meget ligger der nu i dette Udgangspunkt? 
Psykologiens Genstand er ikke Nogei, der kan fremstilles for 
Fantasi eller Sanseiagttagelse. Den er ikke Noget, vi direkte 
kunne t'lnde udenfor os selv, men Noget, som vi, hvor vi 
finde Aniedning dertil. bevidst eller ubevidst overfere fra os 
selv til Andre. Mere end det, som indre lagttagelse af vor 
egen Bevidsthed Isrer os, have vi derfor ikke Ret til at laegge 
til Grund Men her er ogsaa Noget, hvis Realitet Ingen kan 
bestride. Ingen kan negte, at der gives Sansefornemmelser, 
Forestillinger, Folelser, Drifter og Beslutninger, og naar vi 
sige, at Psykologien er Laeren om Sjaelen. forstaa vi forelebigt 
ved Sjael ikke mere end Indbegrebet af alle disse indre Erfa- 
ringer I denne Betydning — altsaa i Betydning af Bevidst- 
hed — er Sia?lens Existens ikke noget Problem, men tvaert- 
imod en nodvendig Forudsaetning. Der er derimod en anden 
Betydning, i hvilken der kan blive Spargsmaal om Videnska- 
bens Stilling til Sjjelens Existens Ikke tilfreds med det simple 
Udgangspunkt i psykologisk Erfaring har Spiritualismen anset 
det nadvendigt for Psykologien at laegge Ideen om Sjaslen 
som selvstsendigt. for sig bestaaende Enkeltva'sen (Substans) 
til Grund. Det er en Ide, der historisk viser tilbage til Ani- 
mismen, saaledes som denne udrensedes og omformedes dels 
ved etiske, dels ved teoretiske Motiver. Etisk set virkede her 
Faklsen af Sjirlelivets hoje Wrrd, Folelsen af, at Alt, hvad der 
interesserer os, bor i denne indre Verden af Tanker og Folel- 
ser, og at salve Materiens ydre Verden kun har Vaerdi for os 
som Genstand for Tanke og Folelse. Denne indre Verden 



i6 



1, 7. Psykologi og Metalysik. 



haevedes derfor hojt over den materielle Verden og sondredes 
skarpt fra den. Teoretisk set har den spiritualistiske Opfattelse 
sit Grundlag i en Analyse af de siivkiige Tilslandes virsentUge 
Karaklermarker. Det er ejendommeligt for Bevidstheden, at 
den samler, hvad der er spredt i Tid og Rum. Jeg erindrer. 
hvad der er oplevet til forskeliige Tider og paa forskellige 
Steder, og min Tanke sammenfatter og sammenligner i et Nu, 
hvad der i den ydre Verden forekommer sondret og fjernt. 
Alt, hvad der ytrer sig i min Bevidsthed, hurer sammen paa 
en inderligere Maade, end hvad der i den materielle Verden 
findes forbundet. Her er en gennemgaaende Enhed, en indre 
Forbindelse, til hvilken intet Sidestykke haves Er det ikke 
Berettigelse nok til at tillacgge Sja^Ien Bestaaen i og for sig 
og opfatte den som en immateriei Substans? 

Hvor stor Berettigelsen end maatte va?re, saa kunne vi 
dog i hvert Tilfslde ikke anerkende den lige ved Psykolo- 
giens Begyndelse. Her ga?lder det fremfor Alt ikke at bygge 
paa .Andet end den umiddelbare lagttagelse Og bin Antagelse 
yder os ikke engang nogen Hja?lp til bedre Forstaaelse af de 
psykologiske Erfaringer. Man slutter til en Sja'lesubstans af 
visse Erfaringers Karakter, men ved kun saa Meget om den, 
som der ligger i disse Erfaringer At sige, at Sjaelen er Aar- 
sag til en Fornemmelse elier en Tanke. er ingen Forklaring. 
ligesaa lidt som Fordejelsen eller Aandedraettet forklares ved, 
at «Livskraften' saetter dem i Gang. En Forklaring vindes 
kun, naar et Faenomen kan ses somVirkning af forudgaaende 
Faenumener — Erfaringen laerer os ganske vist, at Bevidst- 
hedens Ejendommelighed i Modsaetning til de materielle Fseno- 
mener er den indre Enhed i al Bevidsthedsindholdets Mang- 
foldighed. en saadan Enhed, som ikke findes i Rummets Verden; 
men den laerer os ikke, at denne Enhed er absolut. ubetinget 
og uafh«ngig. Forsaavidt Begrebet Substans tages i streng 
Betydning, nemlig om det, der har Bestaaen ved sig selv, 
uafha;ngigt af og ikke betinget ved noget Andet, have vi der- 
for ingen erfafingsma.'ssig Ret til at anvende det paa Sj«elen. 
Den spiritualistiske Psykologis talentfuldeste Forsvarer i Nu- 



I, 7. Ptylcologi og Metafysik. 



»7 



tiden', Hermann Lotze. har ogsaa klart indset dette. Naar 
han tillaegger Sjaelen Substantialitet, vil han dermed blot be- 
tegne den som et selvstaendigt Element i Verden, et Midt- 
punkt for Virken og Liden, og ikke udsige Noget om dens 
absolute Va?sen. Han erklsrer derfor ogsaa, at der af Sjae- 
lens \'a2sen som Substans i denne Betydning ikke — som den 
tidligere spiritualistiske Psykologi mente — kan drages videre- 
gaaende Slutninger i religionstllosofisk Henseende; der aabnes 
OS derved ingen Vej til Erkendelse af Sjstens Skabne, dens 
Fremtidsudsigter eller dens Oprindelse. Han er endogsaa enig 
tned Spinoza deri, at naar vi ville taenke Begrebet Substans 
i strengeste Betydning, kan der kun gives en eneste Substans; 
ti kun et uendeiigt Vjesen, som ikke har Noget udenfor sig, 
ved hviiket det kan bestemmes, kan ^bestaa ved sig selv». 
Et endeligt Vaesen er stedse begranset og afhaengigt af noget 
Andet, og naar man ikke kan fastsstte, hvor langt denne Af- 
hffngighed gaar, bliver Defmitionen af Sjslen som "Substans* 
baade vildledende og ufrugtbar. 

Hvad Lotze isaer taenker paa, naar han bestemmer Sjalen 
som Substans i Betydning af selvstafndigt Udgangspunkt og 
Midtpunkt, er dens Forhold til Legemligheden. Efter bans 
Opfattelse ska! det af selve Hovedkaraktermarkerne for den 
sjitlelige Natur vaere klart, at denne i sig selv er noget fra 
Legemligheden Forskelligt, og at der maa antages et Vexel- 
virkningsforhold mellem Sjael og Legeme, hvorledes man saa 
end nsrmere vil tjenke sig dette. Alter her er der lagt Mere 
ind. end Erfaringen forelobigt berettiger til. Af den umiddel- 
bare Erfaring om vore indre Tilstande kunne vi aldeles Intet 
slutte angaaende deres Forhold til andre Sider af Tilv«erelsen. 
Psykologisk Erfaring laerer os kun selve de indre sjselelige 
Fanomener at kende, ikke den Maade, paa hvilken de hajnge 
sammen med andre Fsenomener. Dette er et Spergsmaal for 
sig, som Psykoiogien ikke ensidigt og direkte kan afgore. 
Andre Kredse af Erfaringer foruden den psykologiske maa 



' PlaTON er Spintualismciu egentli^e Grundlxgger. DESCARTES dem 
Fornyer og LoT7E dens meit fremragende moderne Korkiemper. 
HtMing: Pajrkolo^ Fimic Udgjvc. 2 



1 8 I, 7. Psykologi og Metafysik. 

drages ind med til Afgerelsen af dette Problem, og det er af 
stor Vigtighed, at der for hver enkelt Erfaringskreds' Vedkom- 
mende ikke laegges uberettigede Forestillinger ind, som kunne 
foregribe Afgorelsen i den ene eller den anden Retning. Vi 
kunne ikke fra forst af afgere, om der til Grund for det Sjaele- 
lige og det Legemiige ligger to forskellige Principer eller Vaese- 
ner. Vi se to Erfaringsomraader for os, hvert med sine Ejen- 
dommeligheder, og studere disse, for saa dernxst, stadigt under 
ErfaringensVejledning, at forsoge paa at bestemme deres ind- 
byrdes Forhold. 

Den menneskelige Aand vil aldrig lade sig udelukke fra 
at gruble over de sidste Principer for den Tilvaerelse, i hvilken 
den er et Led. Den vil stedse sege at forme visse hoieste, 
afsluttende Ideer for sin Verdensbetragtning, eller, som det 
hedder, danne sig en Metafysik. Men hvad den maa laere, og 
hvad den allerede burde have laert, er, at Metafysiken ikke 
maa blande sig ind i Erfaringserkendelsens daglige Hushold- 
ning, ikke foregribe Afgerelsen af rene Erfaringsproblemer. 
Meningen er ikke, at Metafysiken skal vente, til Erfaringen er 
udtemt; ti det vil aldrig ske. Men den virkeligt overlegne 
Metafysiker er den, der lader sine Ideer bevsege sig i den Ret- 
ning, i hvilken allerede Erfaringserkendelsens ledende Traek 
pege. Han udtaler altsaa kun de Tanker, der mere eller min- 
dre ubevidst ligge til Grund for selve den erfaringsmasssige 
Forsken, og han gennemferer deres Konsekvenser. Han soger 
en sidste afsluttende Hypotese paa Grund lag af Erfaringsviden- 
skaben. Metafysiken /orurfj<r/fer derfor saavel Psykologien som 
de andre Erfaringsvidenskaber. og Lotzes Opfattelse af Psyko- 
logien som anvendt Metafysik vil mere og mere vise sig 
uholdbar'. 

Psykologien, saaledes som vi opfatte den, er forsaavidt 
en -Psykologi uden Sjsl», som den Intet udsiger om Sjaile- 
livets absolute Vaesen, eller om der overhovedet gives et saa- 
dant absolut Vaesen. Ligesaa lidt som Fysiken udtaler sig om 

' Ordet Metafysik bruges i flere forskellige Betydninger. Her er det brugt 
om Bestraebelsen for at iese Problemet om Tiivsrelsens inderste Natur (Til- 
vxrelsesproblemet eller det kosmologiske Problem). 



I, 7. Psylcologi og Meufysik. 



19 



de transscendente (Erfaringserkendelsen overskridende) Spergs- 
maal paa den ydre Naturs Omraade, ligesaa lidt gar Psyko- 
logien det paa den indre Naturs Omraade. Dermed skal ikke 
vaere sagt, at Psykologien ikke kan yde et vjesentligt Bidrag 
til den almindelige Verdensanskuelse. Intel kan tvertimod vaere 
af storre Betydning for denne end Kundskab om de sjaelelige 
Fffnomener, deres indbyrdes Forhold og Lovene for deres 
Udvikling. Og netop en erfaringsmjessigt gennemfert Opfat- 
telse af disse Fcenomener vil kunne klare Synspunkterne og 
berigtige mange Fordomme. 

Naar vi hjevde Psykologiens empiriske Karakter overfor 
den metafysiske Tasnkning, da er det ligesaa vel Materialis- 
men som Spiritualismen, vi derved udelukke fra Psykologien. 
i det Foregaaende have vi saerligt omtalt den spiritualistiske 
Psykologi, fordi den er af storste Interesse og har de skarp- 
sindigste Forsvarere. Men det vil let ses. at Materialtsmen 
begaar samme Overgreb som Spiritualismen. Ogsaa den slutter 
til en Substans, der skal ligge bagved Bevidsthedsfaenome- 
nerne. men den finder denne Substans i Materien, ikke i et 
aandeligt Princip. Spiritualismen holder sig til Sjaelelivets For- 
skellighed fra de materieile Fsnomener og slutter deraf til en 
sxregen Sjjelesubstans, der i sig selv ikke har Noget mod 
Materien at gare. Materialismen slutter derimod af Sjaelelivets 
Sammenhaeng med det Materieile, at «SjaBlen» maa vsre materiel. 
«Lad det vjere os nok •, siger Holbach (Systime de la nature. 
1770 I. p. 118), «at vide, at Sjaelen bevaeges og modificeres 
ved de materieile Aarsager, der virke paa den. Deraf have 
vi Ret til at slutte, at den maa vzere materiel*. Materialismen 
gaar, ligesom Spiritualismen, ud over Erfaringspsykologiens 
Standpunkt. En anden Sag er. at Psykologien ved sine egne 
Undersogelser kan fwre os til et Punkt. hvor vi kunne faelde 
en Dom over disse Hypoteser. 

Det er den engelskc Skoles Fortjenestt at have ha?vdet 
Psykologiens Selvstaendighed overfor den metafysiske Speku- 
lation. Descartes havde vel gjort det afgorende Skridt til at 
befri Begrebet om Sjselen fra de mytologiske Tvetydigheder. 
idet han haevdede Bevidstheden som Karaktermjerket for de 




20 



I, 8. Psykologiens Metode. 



sjselelige Fcenomener. Dog fastholdt han ikke det erfarings- 
maessige Standpunkt, men lagde netop Grunden til en ny 
metafysisk-spiritualistisk Psykologi ved at opstille Sjaelen som 
• ta-nkende SubstanS" (substantia cogitans) i Stedet for at holde 
sig til Bevidsthedsfa^nomenerne som det sikre empiriske Grund- 
lag. Kant haevdede, at Psykotogien maatte vaere en ren Er- 
faringsvidenskab, da en spekulativ (metafysisk) Ljere om Sjaelen 
var umulig. Kun forbigaaende rokkedes der i den romantiske 
Periode ved denne Opfattelse 1 den nyeste Tid er Psykolo- 
giens Selvsta^ndighed bleven styrket ved Tilslutning til de 
andre Erfaringsvidenskaber saavel som ved Uddannelsen af 
en experimental Psykologi 

8. Vi have iorsagt at opstille psykologisk Forsken som 
en fra ydre Naturopfattelse og metafysisk Ta?nkning forskellig 
Bestrccbelse. Den umiddelbare Selviagttagelse og Selvbevidst- 
hed er baade for Fysiologen og Metafysikeren den Kilde, 
hvoraf de ose, men som de ofte overse, Lad det nu vzere 
indrwrnmet, at det er n«dvendigt at 0se af denne Kilde, saa 
bliver Spergsmaalet, hvorledes vi bedst skulle ase af den, alt- 
saa hvilken Metode Psykologien har at anvende. Dette forer 
OS til en na-rmere Undersogelse af Selviagttagelsens eller den 
subjektive lagttagelses Natur og Begriensning. 

a. Den forste Vanskelighed, som frembyder sig her, ud- 
springer af, at BevidsthedsfsBnomenerne ikke ere hvilende og 
faste Objekter, som saa mange af den ydre lagttagelses Ob- 
jekter ere det. Bevidsthedsfaenomenerne fremtrsede for os i 
Tidens Form (samtidtgt eller i RaEkkef0lge), men ikke i Rum- 
mets Form. Derfor ordne de sig ikke for os til saa klare og 
lydelige Billeder som den ydre Naturs Faenomener. I det 
0jeblik, min Opmaerksomhed vaekkes overfor et Fsnomen i 
min Bevidsthed, vil det allerede vaere ved at aendre sig eller 
maaske heit forsvinde. Allerede denne store Flygtighed inde- 
holder en sior Vanskelighed for Selviagttagelsen. 

Umuligt er det vel ikke altid at fastholde det Bevidst- 
hedsfsenomen, der Vcekker vor Opmairksomhed. Der kan 
nemlig gennem vor Bevidsthed i samme 0jeblik bevaege sig 
forskellige Raekker af Forestillinger og Folelser; vort Jeg er 



I, 8 a. Indre Ugttagelses Vanskelighed. 



21 



ikke i den Forstand en Enhed, at forskellige, endog stridende 
Stromninger ere udelukkede- Man kunde da tsnke sig. at 
medens Hovedstramningen bestod f. Ex. i Betragtning af et 
Kunstvark og Beundring af det, leb der samtidigt med den 
en Understrem, der atter forholdt sig betragtende til den. 
Paa den Maade vilde man altsaa paa ^n Gang kunne beundre 
og studere Beundringens Psykologi. Enhver kender vist ogsaa 

iaf egen Erfaring saadanne Tilstande, hvor en indre Tilskuer 
hele Tiden taler med. skont man synes at vaere ganske op- 
taget af noget belt Andet end sig selv. Slige Tilstande kunne 
neppe ganske undgaas hos Mennesker. hvis Eftertanke en 
Gang er bleven vakt. Betydningsfulde lagttagelser kunne 
gores paa denne Maade. Men med en saadan Deling af Jeget 
i en betragtende og en betragtet Del i samme 0jeblik er der 

I forbundet to Ulemper. For det Farste deles derved den 
Energi, Bevidstshedslivet raader over, og hver enkelt Del 
bliver svagere end den hele udelte Tilstand vilde v^ere. Men 
nu ere netop nogle af de mest ejendommelige og betydnings- 
fulde sjaelelige Faenomener, som dyberegaaende Taenkning, 
ivrig Sanseiagttagelse, Beundring, Kcerlighed. Frygt o. s. v. 
karakteriserede ved den fulde Hengivelse. der gor en saadan 
Delihed umulig. Psykologien vilde altsaa ved for meget at 
begunstige denne Delthed svskke sine egne Objekters Energi 
og dog ikke komme til at opfatte dem i deres naturlige 
Fremtraeden. For det Andet vil der, naar Betragtningen finder 
Sted samtidigt med Bevidsthedsfsnomenet, let opstaa Illu- 
sioner. I Ojeblikkets Hast kan man Isgge Noget ind, som 
ikke er der, eller fremhaeve nogle Elementer paa andres Be- 
kostning. Selve Opmaerksomheden aendrer den Tilstand, den 
er rettet imod. Dette sker saa meget des lettere, som den betrag- 
tende og den betragtede Del af Bevidstheden i Virkeligheden 
ikke kunne holdes belt udefra hinanden. Forventningen om at Unde 

I bestemte Tanker eller Falelser hos os kan gore, at Tilstanden, 
uden at vi la-gge Maerke til det, a^ndres i Retning af det 
Forventede. Eller man mener umiddelbart at kunne iagttage 
n sjjelelig Tilstands Aarsag eller Virkning, ikke blot Tilstan- 



I, 8 ii. Indre lagttageliers Vanslcelighed. 



den selv. Det Bevidsthedsfenonien, der betragtes, mister i 
hvert Tilfaelde Uvilkaarlighedens Praeg. 

Hvor disse Ulemper i hej Grad gere sig gaeldende. maa 
Selviagttagelsen ske ved Erindringens HjaMp. Da vil der 
ingen Delthed vsre, men hele Energien kan anvendes paa at 
genkalde og forestille den hele Tilstand. Og man vil da til- 
lige kunne staa mere uhildet overfor denne. 

Under Oplevelsen skal man kun drage Voddet op raed 
Alt, hvad der fmdes deri, elier som Botanikeren indsamle de 
Planter, der falde for. Det fuidt og klart Opievede vil blive 
i Erindringen og vil kunne undersoges gennem denne. Den 
rytmiske Skiften mellem Selvforglemmelse og Selvbevidsthed 
er det, der ger psykologisk Seivundersngelse mulig, og det 
psykologiske Talent beror paa den Lethed og Elasticitet, mad 
hvilken man kan gaa over fra den ene af disse Tilstande til 
den anden, saaledes at man beholder det umiddetbart Opievede 
klart og rent i Erindringens og Eftertankens 0jeblikke, men 
omvendt ikke lader Eftertanken forstyrre de umiddelbare 
Horelser. Og dog ville de to Tilstande ikke blive ganske 
uberorte af hinanden Ubevidst — og derfor uden Skade — 
vil 0velse i Erindring og Eftertanke virke hen til, at der I 
selve den umiddelbare Opievelse falder et staerkere Lys eller 
en kraftigere Betoning paa de Elementer, der ere af sa-rlig 
psykologisk Interesse. Vi kunne gare os til aandelige Bota- 
nikere. der forsigtigt bevare det. som er af interesse for vor 
psykologiske lagttagelse og Forstaaelse. medens vi gaa hurtigt 
forbi det, der ikke har en saadan Betydning'. Ofte vil Gen- 
kaldelsen kunne ske, medens en Opievelse endnu ikke er| 
belt forsvundet; det vil da vaere lettere at faa det Opievede 
lydeligt frem igen. — Hvis man vil have Bekrsftelse paa, at 
man har opfattet eller ermdret rigtigt, maa man — hvis Talen 
er om uvilkaarligt opsiaaende Bevidsthedsfasnomener — vente, 
indtil de samme Kaenomener fremtrade igen Er det Fa?no- 

' I Luovic FeilberGS BHger Om sturst Udbytte af S/alsevner 1881) og 
Om Ljitltib og KrtJsiiiiiK 1 S/itlfliyet 1 1896) lindcs en Iwerig Samling tint op- 
fanede og kunttneriak gtngivne lagttagelser af en vu Kla»e psykologiske 
Fsnomener. 



I, 8 b. Individuelle Forskelligheders Indflvdelse. 



a? 



mener, der uden Skade for deres Ejendommelighed kunne 
fremkaldes vilkaarligt, maa der foretages Experimenter. 

b. Selvom det nu lykkes at overvinde den nys omtalte 
Vanskelighed, rejser der sig en ny. nemlig at man paa Grund 
af lagttagerncs individuelle Forskeiligheder ikke har nogen 
Garanti for, at de virkeiigt se det Samme. De have jo her 
ikke Genstanden udenfor sig og imeltem sig, men hver har 
den i sig selv! 

Mere eiler mindre gaelder dette dog ogsaa om den fysi- 
ske lagttagelse. A! Erfaring er en Bevidsthedsvirksomhed 
(smlgn- I.). Det, som Enhver iagttager. existerer for ham netop 
som han iagttager det, og han kan forst ved Sammeniigning 
slutte sig til, at Andre iagttage det Samme (smlgn. f. Ex. 
Farveopfattelse). Den, som vil vise en Anden Noget, maa lede 
ham til selv at se det, vaekke hans egen lagttagelsesvirksomhed. 
Hviike individuelle Forskeiligheder her altid g«re sig gaei- 
dende, ses f Ex deraf, at der mellem to astronomiske lagt- 
tageres Tidsbestemmelser af en Stjernes Bevagelse gor sig en 
Forskel gsldende, forskellig efter de iagttagende Individer og 
beroende paa den forskellige Hurtighed, hvormed et Indtryk 
opfattes og noteres. Man begyndte derfor gerne (for det ved 
Hjslp af fotografiske Kikkerter lykkedes at undgaa den menne- 
skelige lagttagelses Fejl) Observationerne med at bestemme 
«den personlige Ligning» i Forhold til andre lagttagere. Her- 
ved har det da vist sig, at denne indbyrdcs individuelle For- 
skellighed ikke er konstant, men underkastet Svingninger fra 
Dag til Dag saavel som i Aarenes Leb'. En saadan gensidig 
Kontrol er — skent naturligvis i langt ufuldkomnere Form — 
det eneste Middel til at ha?ve psykologiske lagttagelser ud 
over det blot Individuelle, eller rettere til at skelne mellem, 
hvad der er individuelt, og hvad der er af mere almindelig 
Gyldighed. Sondringen mellem del Typiske og Ikke-Typiske 
maa allerede begynde indenfor det Individuelle: naar individet 



' Om den peraonlige Ligning og dens BortskalTelse ved Fotografietu 
Hj*lp «e T. N. Thiele: Oni Nutitiens Reform jf den iagttagende Astronomi. 
(Univeraiteoprogram. 189)). 



24 



I, 8 c. Psykologisk Analyse. 



vil kende sin egen indre Natur, er der mange lagttagelser, 
han maa se bort fra, fordi de staa isolerede og kun skylde 
enkelte forbigaaende Situationer deres Tilblivelse- En saa- 
dan Sigtning begynder Enhver allerede uvilkaarligt at fore- 
tage, og ligesaa uvilkaarligt forer det daglige Samkvem 
med andre individer til at skelne mellem det Failles, Univer- 
selle og det blot individuelle i de personlige lagttagelser. 
Den psykologiske Forsken fortsstter i begge Henseender kun, 
hvad der er begyndt uden bevidst Hensigt. 

Det maa dog vei mjerkes, at man med stor Uret vilde 
betragte de individuelle Forskelligheder paa Bevidsthedslivets 
Omraade blot som Hindringcr for psykologisk Forsken- For 
Astronomien var lagttagernes Forskellighed en Hindring, fordi 
det, der skulde iagttages, var noget fra lagttagerne Forskelligt. 
Men Psykologien vil jo netop laere selve Bevidsthedslivet at 
kende, og hvad der fra en Side set er Hindring, er fra en 
anden Side set netop en Vinding, idet de individuelle For- 
skelligheder tilfore den psykologiske Forsken et rigt Stof: de 
ere derfor ikke blot Hindringer, men ogsaa — og det er 
maaske det vaesentligste Synspunkt - Genstande for Psyko- 
logien. 

c De spredie lagttagelser danne et Kaos, som skal 
ordnes. Den forste Bearbejdelse er en Klassifikation, ved 
hvilken der dannes bestemte Crupper eller Arter Efter deres 
mest fremtraedende Karaktermsrker henfores de enkelte Til- 
stande til forskellige Klasser. Men en saadan Klassifikation er 
ikke saa let at foretage, som man en Tid troede. Den psy- 
kologiske Forsken har en Tid lang ment at have naat sit 
Maal, naar den henforte de forskellige indre Faenomener til 
forskellige «Evner» i Sjaelen, — en Fremgangsmaade, der 
kom i en underlig Strid med den strengt spiritualistiske Op- 
fattelse af Sjslens Enhed. Tillige betragtede man saa disse 
• Evner* som Aarsager til vedkommende Faenomener og til- 
fredsstillede derved paa en ganske vist meget nem, men rent 
illusorisk Maade Trangen til kausal Forklaring. Hvad man 
isafr oversaa, var. at man ved Klassifikationen kun tog Hensyn 
lil et fremherskende Karaktermarke, — at det altsaa ikke var 






[, 8 c. Psykologisk Analyse. 



2S 



selve de virkelige konkrete Tilslande, man klassificerede, men 
de Ekmenter, af hviike de ved na^rmere Undersogelse vise sig 
at bestaa. Der er neppe nogen enkelt Bevidsthedstilstand, 
der er blot Forestilling. blot Folelse eller blot Villie. De 
psykologiske Rubriker kunne derfor vasre meget nyttige til 
forelobig Orientering; men forat de skulie have videnskabelig 
Betydning, maa de bygges paa en gennemfart Analyse, der 
opseger de enkelte Elementer og Lovene for deres Forbindelse 
og Vexelvirkning. Analyse bestaar i Opmaarksomhedens 
successive Henvenden mod de enkelte Sider eller Egenskaber 
ved det. som iagttages. Ved Ordet Element betegne vi i 
Psykologien en enkelt Side eller Beskaffenhed ved en Bevidst- 
hedstilstand eller et Bevidsthedsfsnomen. Saadanne psykolo- 
giske Elementer ere: Fornemmeise, Forestilling, Lyst- og Ulyst- 
felelse. Villen. Naar vi ofte bruge samme Ord (f. Ex. Folelse) 
for at betegne baade et enkelt Element og en hel Tilstand, i 
hvilken saadanne Elementer ere de overvejende, vil der intet 
Betsnkeligt vaere derved, dersom Sammenhaengen viser, i 
hvilken Betydning det er brugt 

Nodvendigheden af Analyse forudsstter, at Bevidstheds- 
fanomener og Bevidsthedstilstande stedse ere sammensatte. 
selvom Sammensictningsprocessen ikke har varet forbunden 
med Bevidsthed. Fsnomenet eller Tilstanden staar for lagt- 
tagelsen som en Helhed, ved hvilken Opmaerksomheden saa 
maaske kan skelne mellem forskellige Sider eller Egenskaber. 
Saaledes naar jeg med Velbehag ser paa et Maleri. der frem- 
stiller en interessant Begivenhed : min Bevidsthedstilstand ud- 
geres da af Farvefornemmelse. Genkendelse, Erindring, Lyst- 
felelse o. s. v., hviike jeg ved Analyse kan skelne. men som 
fra fersi af kunne have dannet et samlet Hele- Det bliver 
et sxriigt Spergsmaal, om Elementer af ganske samme Art 
ogsaa kunne forekomme indenfor andre Tilstande. 

De sjjelelige Tilstande folge efter hverandre og fremkalde 
hverandre. Kan der nu opstilles Love og Regler for dette 
Vexelforhold, og kan der paavises, hviike Elementer i de for- 
skellige Bevidsthedstilstande det er. der fore fra den ene til 
den anden? Det er de Sporgsmaal, hvormed den psykologiske 



2(f I, 8 c. Psykologisk Analyse. 

Analyse beskaeftiger sig. Den gaar derfor i to Retninger, der 
staa i indre Forbindelse med hinanden; den opsoger de faelles 
Track, del i de specielle Tilfaelde Gennemgaaende, og opstiller 
ad denne Vej almindelige empiriske Love (f. Ex. for Fore- 
stillingernes Forbindelse, for Forholdet mellem Forestilling og 
Folelse 0. s. v.), — og den soger indenfor hver enkelt Til- 
stand at opdage de enkelte Elementer, af hvilke denne er 
sammensat. En Tanke, en Felelse, en Beslutning viser sig 
ved naermere Undersegelse som Frugten af en iang Udviklings- 
gang, i Lebet af hvilken den bar optaget Naering fra mange 
Sider. Elskovsfelelsen, Samvittigheden og — forat tage et 
rent intellektuelt Exempel — Forestillingen om en ydre Gen- 
stand staa som noget Helt og Afsluttet og vise sig dog at 
have deres Historie og at bero paa et Vexelforhold mellem 
simplere sjxlelige Elementer, som den psykologiske Under- 
segelse fremdrager- Analysen gaar her fra det Sammensatte 
til det Simple, medens den hist gik fra de enkelte Tilfaelde 
til den almindelige Regel. Man kunde kalde den ene Form 
den generaliserende, den anden den elementaere Analyse. Men 
Raekkefelgens Love og Sammenszetningens Natur ville vise sig 
at here neje sammen, ti de mest almindelige Love maa vaere 
de, der gaelde for de mest elementaere Virksomheder, for de 
sjaelelige Funktioner, der komme igen i alle sjaslelige Faeno- 
mener. 

Det vil aldrig kunne vides med fuldstaendig Sikkerhed, 
om Forklaringen er udtemmende, og om man virkeligt staar 
overfor Elementer, der ikke mere kunne reduceres. Dette er 
i sig selv Noget, der ikke blot gaelder for Psykologien, men 
for al vor Erkendelse; det Sidste, hvortil vi paa ethvert Punkt 
naa, er kun noget for os Sidste. Men vi kunne ikke engang 
vide, om ikke fremskridende Forsken vil fere videre, saa at 
Graenserne for menneskelig Erkendelse endnu ikke er naat. 
Hvor den enkelte Forsker og den enkelte Tidsalder stanser, 
kunne senere Tider med fyldigere Erfaringer, bedre Metoder 
og klarere Principer naa videre. Et maerkeligt Exempel paa 
afgorende Forandring i den psykologiske Grundopfattelse er 
den fremherskende Betydning, der siden Rousseaus Tid mere 



I, 8 d. Expenmental Psykologi. 



27 



og mere tillsegges Folelsen i Forhold til Sjaelelivets andre Sider, 
medensman i langeTiderhenforteFolelseselementerne dels under 
Forestillingens, dels under Villiens Psykologi. Afset tra Klarheden 
i lagttagelse og Analyse maa man ogsaa tage Hensyn til, at det 
menneskelige Sjaeleliv undergaar langsomme Forandringer 

d. Den saedvanlige Selviagttagelse viser sig snart at vaere 
for ufuldkomment et Hjaelpemiddel for psykologisk Analyse. 
De enkelte Bestanddele af Bevidsthedstilstandene kunne ofte 
kun skelnes tydeligt. naar det er muligt at gaa experimental 
til \'<£rks. Experimentet adskiller sig fra lagttagelsen derved, 
at det ikke afventer Faenomenernes Indtraedeii. men seger at 
fremkalde dem under visse bestemte, overskuelige Betingelser 
Derved bliver det ikke blot lettere muligt at isolere enkelte 
Elementer i et Fa-nomen, men der banes ogsaa en Vej til at 
finde Faenomenets Aarsag. naar man ser, hvorledes det varierer 
under forskellige Forhold Det vil ifolge Sagens Natur 
isffir vaere de simpleste Bevidsthedsfa^nomener, som kunne 
gores til Genstand for experimental Undersogelse. Sansefor- 
nemmelsernes Opstaaen og indbyrdes Forhold, de simpleste 
TilfcTlde af Forestillingsforbindelse, Lyst- eller Ulystfolelser og 
den Tid, disse og lignende elementsre Bevidsthedsfa?nomener 
udfylde, ere saaledes 1 de senere Aar blevne experimentalt 
underswgte. Imellem den subjektive Psykologi og Fysiologien 
er en ny Videnskab, Psyko/vsiken^ eller den experimentale 
Psykologi. i Begreb med at danne sig. 

Paa de Omraader. hvor den experimentale Psykologi ar- 
bejder, kan ikke blot den kvalitalivt Analyse lUndersegelsen 
af, hvilke Elementer et Bevidsthedsfjenomen skylder sin Op- 
staaen) blive nojagtigere og sikrere; men ogsaa en kvantitativ 
Analyse synes der at aabnes Udsigt til, saa at det kan fast- 
ssttesi, efter hvilken Lov visse Bevidsthedsfatnomener forandres. 



' Nivnet P»ykofyiik er itsnnet li Fechner, som er den expenniciitale 
Pwkologis Organisator lElemtnU der Psychophysik Leipzig i860;. Hin lonlod 
«ed P«yko(ytik en Undentegeise af Forholdet mellem det Psykiske og det Fy- 
tUkr, Mcrligt af den Maade, paa hvilken Fomemmelseme variere i Forhold til 
d«n fvMske Paavirknmg. Senere er Udtrykket blevet udvidet til at betegne den 
! npcrimentale Undenegelse »f Siarlclivet 1 det Hele. 



28 



I, 8 d. Experimental Psykolopi. 



og hvor lang Tid deres Opstaaen udfylder. Psykologien naer- 
mer sig ved disse Undersogelser til de exakte Videnskaber, 
fra hviike den synes at fjerne sig langt ved sin Genstands 
ikke-rumelige Karakter. 

Bevidsthedsfenomenerne ordne sig ikke som de ydre 
Fsnomener i Rummets Form, Den ene Falelse ligger ikke 
til hajre eller venstre for den anden, den ene Tanke ikke 
over eller under den anden. Forskellige Stromninger kunne. 
som allerede omtalt, samtidigt bevsge sig i vor Bevidsthed; 
men vi kunne ikke, som ved samtidige ydre Fsnomener, be- 
stemme deres indbyrdes Forhold ved Hjaelp af matematisk 
Konstruktion. V^i mangle her en Anskuelsesform, der — som 
Rummet, de materielle Fsnomeners fzelles Fremtrsdelsesform. 
paa den ydre Erfarings Omraade — kunde afgive Grundlag 
for en saadan Konstruktion. 

Den experimental? Psykologis store Betydning beror paa, 
at den, hvad de forholdsvis simple Bevidsthedsfa'nomener, 
som den formaar at drage ind under sin UndersBgelse, angaar. 
yder en Nojagtighed og Sikkerhed, som den blotte lagttagelse 
ofte savner. Desuden kan den ved i stor Udstrskning at 
gentage Forsegene skaffe sig et rigt Materiale, som kan be- 
handies statistisk, saaledes at Fejiene ved de enkelte lagt- 
tagelser elimineres, idet der uddrages Gennemsnitsresultater 
og paavises Tendenser til Varieren i en vis Retning under 
visse bestemte Forhold. Hvad der ad denne Vej kan opiyses 
angaaende de simpleste Bevidsthedsfasnomener, vi! paa mange 
Maader kunne blive af Betydning for Forstaaelsen af de hwjere, 
mere sammensatte Fanomener paa Bevidsthedslivets Omraade. 
En Grjense vil der efter Sagens Natur stedse blive for den 
experimentale Psykologi deri. at meget sammensatte, rent uvil- 
kaarlige og meget hefiige Bevidsthedsfsnomener ikke kunne 
fremkaldes experimentaii. Saaledes vil en heftig, uvilkaarlig 
Ytring af hojt udviklet Folelse (f. Ex. Samvittighed) ikke 
kunne fremkaldes paa denne Maade. Overfor den Art Faeno- 
mener vil man stedse vare henvist til, hvad der ovenfor er 
kaldt aandelig Botaniseren. Men selv ved de forholdsvis 



I, 8 d. Experimental Psykologi. 



29 



simple Bevidsthedsfaenomener er der Forsigtighed at anvende, 
naar Experimentets Resuliater skulle fortolkes. 

Af storste Vigtighed ved Fortolkningen og Anvendelsen 
af den experimentale Psykologis Resultater er del. at der 
agtes paa de beslemte Betingclser og Forhotd, under hvilke For- 
sagene finde Sled. De Resultater, der kunne uddrages af For- 
segene, kunne naturligvis kun have Gyldighed for Bevidst- 
hedslivet overhovedet. forsaavidt hine Betingelser og Forhold 
stedse ere til Stede, og om dette er saa. maa derfor under- 
seges, fwr man generaliserer Resultaterne. Det er klart, at 
ligesom vi let komme til at jendre vore egne Bevidsthedstil- 
stande ved at ville lasgge Maerke til dem. saaledes andrer 
man let Bevidsthedstilstanden hos den Person, med hvem man 
anstiller et psykologisk Forsog, isa;r naar han ved, at man 
experimenterer med ham. Ved de flesie hidtii foretagne 
psykologiske Forsog er der stillet Fors0gspersonen bestemte 
Opgaver. Han skal f. Ex. give et Signal, naar han herer et 
Klokkeslag. Under saadanne Forhold vil Enhver belave sig 
paa at gere, hvad der er aftalt. Man anspsnder mere eller 
mindre Opmzerksomheden, hvad enten denne nu (som ved 
sensorisk Reaktion) sasrligt rettes mod det Indtryk, som skal 
komme. eller (som ved motorisk Reaktion) mod den Beva-gelse. 
som skal udfores. eller endeligt (ved central Reaktion), ved 
mere sammensatte Processer, mod Forbindelsen mellem et 
muligt kommende Indtryk og en vis bestemt Bevsgelse. Her 
Ixgge individuelle Forskelligheder sig for Dagen, som bero 
paa Individernes forudgaaende 0velse og Erfaring, maaske 
endog paa nedarvede Aniaeg. Man har vaeret tilbejelig til at 
mene. at Forskellighederne i Maaden at reagere paa faldt 
bon ved 0velse, saa at i Lsngden alle Individer vilde reagere 
motorisk (ved simple Reaktionsforsog). Der synes dog efter 
senere Forseg at gore sig blivende Forskelligheder gaeldende, 
saa at man maa skelne mellem forskellige Reaktionstyper. Det 
viser sig da after her at vsre Psykologiens Opgave at paavise 
individuelle Forskelligheder, og det vilde vsre en Misforstaaelse 
at betragte saadanne Forskelligheder blot som Hindringer for at 
opstille almindelige Love. Selvom den Antagelse, at Reaktionen 



}0 



I, 8 d. ExperimcnUl Psykologi. 



hos alle Individer ved 0velse gaar over til at blive motorisk. var 
rigtig, saa vilde der dog ikke vsere nogen Grund for Psyko- 
logien til at interessere sig mere for evede end for uevede 
Individer, isaer naar 0velsen angaar kunstigt og vilkaariigt 
fremkaldte Forhold'. I intet Tilfailde foregaar i Laboratoriet 
den hele Proces aldeles uvilkaarligt eller paa samme Maade, 
som naar vi i det virkelige Liv uden at vente det faa et 
Sanseindtryk, der ferer os til at foretage en Bevaegelse Na- 
turligvis maa dette ganske saerligt erindres, naar det netop 
gslder at afgere, om en Bevidsthedsakt kan foregaa aldeles 
uvilkaarligt. d- v. s. uden forudgaaende Forestilling om den 
eller Forberedelse til den. I saadanne Tilfslde vjl lagttagelse 
af de Tilfaelde, det virkelige Liv frembyder, ofte vare den 
eneste mulige Metode*. 

Man vil tillige ved psykologiske ForsBg let komme til at 
Ixgge for stark Vsegt paa den Del af Faenomenet. som bestaar 
i den blotte Konstatering af, hvad der foregaar i Bevidst- 
heden, altsaa paa Bevsgelserne (hvad enten de bestaa i Be- 
vaegelse af Lemmer eller i Udtalelse af Ord eller i Gestus). 
Naar man ikke blot i det daglige Liv, men underligt nok 



' Forskellen mellein sensorisk og motorisk Reaktion blev fent paavist af 
L. Lange: Ntue Expenmente Ober Jen Vorgang der einfachen Reaktion auf 
SinnesfindrOcke. iWundts Philosophijche Studien. IV 1888). G. MartiuS: 
(Uelvr die muskulJre Reaktion und die Aufmerksamkeit. Studien VI 1890) paa- 
viste den centralc Reaktion. — Senere have Baldwin (Types of Reaction. 
Pjychol. Review 189s) og Flournoy (Observations sur ^uel^ues types de ruc- 
tion simple. Geneve 1896) paavist, at Forholdene vare mere indviklede og 
Typeme mere konstante, end de forste Undersogere havde ment. Is*r blev det 
herved af Betydning, at der maatte skelnes mellem to Arter af motorisk Reak- 
tion, idet den mod Bevxgelien rettede Opmrrksomhed dels kunde vxre bestemt 
ved en Syniforestilling om Bevsegelsen, dels ved en egentlig Bevcgelsesforestil- 
ling (Smign. herom IV, 6; V A, 6; B, 7). Floumoy havde allerede 1892 
paavist dette (anf. Skr. p. 7;), 

' Sffllgn. mine Psykologiske Undtrsegelser. (Det danske Videnskabeme* 
Selskabs Skriftcr. 6. Rrkke) p. j8 — ?o. — Hvilken Begrxnsning s*rligt Ex- 
perimenter paa Falelsemes Omraade, selvom de angaa forholdsvis simple Fmo- 
mener, ere underlagte, kan ses af BiNfCTS og Courtiers Afhandling: Influence 
de la vie /motionelle sur le coear, la respiration el la circulation capillatre. 
(L'annie psychologique. Ill), p. 7;. 82, 89. 9V 



I, 8 d. Experimental Psykologi. 



?« 



ogsaa i Psykologien har ment, at Genkendeisc af et Faenomen 
hestaar i (ikke blot ytrer sig i eller forer til), at man kan sige 
dets Navn'. kommer det sikkert af en saadan Forvexling. 
Det ligger dog i Sagens Natur. at der maa skelnes mellem 
Bevidsthedsfenomenet i og for sig eg den Maade, hvorpaa 
det — uvilkaarligt eller vilkaarligt — kundgores for Andre. 
Der er f. Ex. Individer, som benytte sig af Synserindringer, 
naar de laere Noget udenad for sig selv alene. men som, naar 
de skulle medvirke ved Hukommelsesforseg i et Laboratorium 
anvende Horeerindringer*. Mange Bevidsthedsfsenomener med- 
fare ikke nedvendigvis en saadan Kundgorelse. Den Fordring, 
der stilles til Forsogspersonen, at han skal kundgore sin Til- 
stand, ger nedvendigvis det hele Fjenomen mere kompliceret*. 
Den experimentale Psykologi gar altsaa ikke den frie 
lagttagelse af Bevidsthedslivets uvilkaarligt sig frembydende 
Faenomener overflodig. Mange Fcenomener kunne kun op- 
fattes paa denne Maade, og selv med Hensyn til de Fano- 
mener. der ssrligt egne sig til experimental Behandling, vil 
Sammenligning med den frie lagttagelse dog va?re et gavniigt 
Korrektiv. For Dyrepsykologien er det af Betydning at erin- 
dre Forskellen mellem Experimenter paa Dyr og lagttagelse 
af Dyrene i deres frie Liv. — Selv hvor de sjeregne Mislig- 
heder, der kunne gere sig gaeldende ved experimental frem- 
kaldt Selviagttagelse. bortfalde, ville naturligvis de ovenfor 
omtalte Misligheder ved al Selviagttagelse stadigt vaere til 
Stede. Man vil vanskeligt kunne forene Opgaaen i den 
frembragte Tilstnnd med opmaerksom lagttagelse af den, og 
man vil vanskeligt kunne undgaa at blande sine Formodninger 
om Tilstandens BeskafTenhed sammen med selve lagttagelsen 
af Tilsianden Gentagelse og Sammenligning blive ogsaa af 
denne Grund nodvendige- 



' Smlgn. mine Psykologiske UndersegtUer p. 26 f. jj (T. 

• G. E. MCLLER u;iil F. SCHUMANN: Experimentelle Btitrige 2ttr Untet 
luchunf, dti Gedaehtntiset. (Zeitschrift fiir Psychologie VI). iSxrtryk. Hamburg 
u. l.eipiig 1895. p. 151). 

' Smlgn. om de to her omtalte Omstaendigheder ved psylcologiike Elxperi 
menter. Alfr. Lehmann: DtsjxUligt Tilsundrs legemlige Ytnngtr. I. p. J} I.; 60 rt. 



?; 



I, 8 c. Obiekliv Psykologi. 



e. Det strengt psykologiske Standpunkt holder sig lil det 
bevidste Livs Fcenomener. Vi have betonet dette saa stjerkt 
for at undgaa Tvetydigheder og Forvexltnger. Direkte kende 
vi saa Meget til Sja'lelivet som vi kende til Bevidsthedsfeno- 
menerne. Men Bevidstheden er ikke nogen afsluttet Verden: 
der opdukker stedse nye Fsnomener, som vi paa hint strengt 
psykologiske Standpunkt ikke kunne udlede af noget Tidiigere. 
Hver ny Sansefornemmelse synes at opstaa af Intet. Vi kunne 
maaske forfoige dens Forvandlinger og Virkninger indenfor 
Bevidstheden, men kunne ikke sige Noget om, hvorledes den 
fra forst af kommer der. 

Dertii kommer, at vi ogsaa af andre Grunde S0ge Midler 
til at raade Bod paa det strengt psykologiske Standpunkts 
Ufuldkommenhed. Sammenligning af vore egne lagttageiser 
med Andres er, som allerede fremhsvet, nodvendig for at 
undgaa individuelle Ensidigheder, og fremdeles ogsaa for at 
forvisse om, hvorvidt alle Elementer. der virke med i det 
givne psykologiske Fzenomen, virkeligt ere fremdragne. Ende- 
ligt er det ikke nok til konkret psykologisk Erkendelse at 
kende de almindelige Love for Bevidsthedsf^enomenernes 
Sammenhsng; i Praxis viser der sig en saadan Mangfoldighed. 
et saadant Virvar af Muligheder, at det bliver umuligt at 
slutte af den almindelige psykologiske Lov, hvilken Retnmg 
Bevidsthedslivet vil siaa ind paa. For hvert enkelt Individ 
og i hver enkelt Situation beror Resuliatet p^a Temperament 
og Begavelse, saavel som paa Livsforholdene og de specielle 
Erfaringer. 

Det strengt psykologiske Standpunkt maa derfor suppleres 
med fysiologisk og historisk (sociologisk) Undersogelse. eller 
som vi ogsaa (brugende en af H. Spencf.k indfurt Betegnelse) 
kunne sige: den subjektive Psykologi maa suppleres ved den 
objektive. I Henhold til hvad der tidiigere er blevet udviklet. 
maa det holdes fast, at den objektive Psykologi altid i sidste 
Insians hviler paa en Analogislutning; kun den subjektive 
Psykologi siaar Ansigt til Ansigt med selve Fsenomenerne. 
Hvad vi som objektive Psykologer mene at opdage af SjaMeliv 
udenfor vor egen Bevidsthed, reproducere vi hos os selv ad 



I. 8 e. Objektiv Psykologi. 



H 



Analogiens Vej. Men saadanne Analogier kunne afgive uund- 
vaerlige Korrektiver for vor subjektive lagttagelse. 

Den objektive Psykologi bestaar af den fysiologiske og 
den sociologiske Psykologi. Den ferste stetter sig til Sjaele- 
liveis inderlige Sammenhceng med det organiske Liv i del 
Hele Enhver Oplysning, Fysiotogien kan give cm det orga- 
niske Livs Funktioner, kan fra en eller anden Side komme 
den psykologiske Erkendelse til Code. Hvad der her is£Er 
maa fremhaeves, er den Maade, hvorpaa det bevidste Sjaeleliv 
fortoner sig over i det ubevidste organiske Liv. Fysiologien 
unders0ger netop de ubevidste Funktioner, der dels gaa forud 
for, dels stadigt gaa samtidigt med de sjslelige Virksomheder. 
Paa Grffinsepunkterne mellem det Bevidste og det Ubevidste. 
hvor den subjektive lagtiagelses Lys kun falder svagt, formaar 
Fysiologien ved sin fysiske Metode at konstatere bestemte 
Forhold. Men belt igennem er der et inderligt Vexelforhold 
mellem det Bevidste og det Ubevidste: det er ikke blot det 
spaede Barn, der vaagner op til Bevidsthed af Ubevidsthedens 
Nat; Sovnen er i hvert Dogn en relativ Fornyelse af denne 
Nat; i Instinkt og Vane have vi Former, hvor det Ubevidste 
tager det Bevidste i sin Tjeneste, og hvor det bevidste Liv 
igen. ved at frembringe nye Vaner, virker paa det ubevidste. 
Det fysiologiske Studium af disse elementaere sjaelelige Faeno- 
mener kaster Lys ogsaa over det hojere udviklede Sjsleliv. 
Debatten kommer her til at dreje sig om, i hvilken Grad og 
med hvilke /Endringer det, som Nervefysiologien og Sanse- 
fysiologien opiyser om det elementaere Sjaleliv, kan overferes 
paa det hejere, — hvorved det stadigt ikke maa glemmes. 
at den fysiologiske Experimentator og lagttager selv i sin 
Fortolkning af de eiementsere Sjaelsytringer slutter tilbage fra 
den fuldt udviklede Bevidsthed til den elementaere. Det, som 
interesserer den egentlige Fysiolog i de nervefysiologiske og 
sansefysiologiske Undersegelser, er ikke Bevidsthedstilstandene 
som saadanne, men de fysiologiske Processer, til hvilke de 
ere knyttede. For Fysiologen ere de psykologiske Erfaringer 
vaesentligt Symptomer, fra hvilke han slutter til fysiologiske 
Fakta. Han gaar ud fra den Forudsaetning, at der til enhver 

HalMiAg. Piykologi, Ftmit Udgivc. j 



u 



I. 8 e. Objektiv Psykologi. 



psykologisk Erfaring svarer en fysiologisk Proces, som det 
gaelder at paavise og forklare efter de almindelige naturviden- 
skabelige Principer. Forelobigt er det de mere elementaere 
Bevidsthedsfaenomener, der vise sig mest tilgaengelige for 
denne Forklaring; men herved er givet et Princip, som den 
fysiologiske Psykologi med fuld Ret logger til Grund ogsaa 
ved de hejere sjaelelige Fanomeners Undersogelse. 

Naar vi se hen til, at Sjslelivet, saaledes som vi kende 
det, kun udvikler sig sammen med bestemte fysiske og kemi- 
ske Betingelser og gennem en Rsekke af Trin, af hviike de 
lavere og de hajere gensidigt belyse hverandre, er det klan. 
at vi — trods den Seivstasndighed. vi i Udgangspunktet haev- 
dede for Psykologien — dog maa betragte den som en Del 
af den almindelige Biologi. Biologien maa opstille et Begreb 
om Liv, der passer paa alle dettes Frin, lige fra den organi- 
ske Ernaringsproces i dens simpleste Former til den mest 
ideelle Felelses- eller Tankeproces Det synes, som om vor 
Tids Biologi najrmer sig til en saadan biologisk Totalopfattelse. 
naar den betragter Livet under alle Former som en Tillem- 
pelse af det Indre efter det Ydre Bevidsthedslivet betegner 
det hojeste Punkt af Livsudviklingen, viser os de hojeste 
Former, under hviike Vaesener kampe den store Kamp med 
Verdensforholdene og i denne Kamp udfolde deres Natur. 
Tanker og Falelser maa kxnripe for at bestaa i den Enkelte 
og i Slaegten. Der kan va;re gunstige og ugunstige Betin- 
gelser for deres Opstaaen og Bestaaen, og det er Psykologiens 
Opgave at finde disse Betingelser. Ved en rent subjektiv 
Behandling af Psykologien vilde man overs^ den store Sand- 
hed. at Alt, hvad der beva?ger sig i Sjaelen. betinges ved 
dens Stilling i Verdens store Sammenhjeng. 

Foruden Nervefysiologi og Sansefysiologi er ogsaa Laeren 
om Sindssygdommene en vigtig Hjaelpekilde til psykologisk 
Indsigt, baade ved hvad den paaviser om Forbindelsen mellem 
sjaelelige og legemlige Forstyrrelser og ved dens Undersogelser 
af det sygelige Sjaelelivs Former og Udviklingsgang. Lige- 
ledes have den nyere Tids ivrige Studier over de saakaldte 
hypnotiske Fainomener fremdraget mange interessante Kends- 



t, 8 f. He fonkellige Meioders indbyrdes Forhold. 



35 



gerninger. Den experimentale Psykologi fandt her et vigtigt 
Omraade at arbejde paa, skont Forholdene naturligvis her ere 
endnu mere afvigende fra Bevidsthedslivets ssedvanlige Vil- 
kaar end ved andre Fors0g. 

Den sociologiske Psykologi betragter Sjaelelivet, som det 
aabenbarer sig i Bevaegelse og Handling, i Ord og Billt-de. 
Den sociologiske eller sammenlignende Psykoiogis Stof er 
Dyrelivet, Barnelivet. de vilde Menneskestammer, hele den 
menneskelige Historie, Digtervasrker og Biografier. Den 
sociologiske Psykologi kan derfor deles i en Miengde Studie- 
grene (Barnepsykologi, Dyrepsykologi, Folkepsykologi. Sprog- 
psykologi, Literaturpsykoiogi. Reiigionspsykologi o s. v.), der 
alle fore ind i den store historiske Sammenhaeng, indenfor 
hvilken den individuelle Bevidsthed udvikier sig, ligesom den 
fysiologiske Psykologi ferte over i den fysiske Sammenhsng, 
i Kraft af hvilken Sjalelivet deltager i Universets Liv. Den 
Maade, hvorpaa Tanker og Folelser forme sig hos den Enkelte 
til den givne Tid. er ikke blot betinget ved hans nedarvede 
oprindelige Organisation, men ogsaa ved den kulturhistoriske 
Atmosfasre, i hvilken han udvikier sig. 

f Man behever blot et hurtigt Blik paa alle disse for- 
skellige Kilder for at vide, at Psykologien ikke kan vare en 
skarpl begraenset Videnskab. Den kan dyrkes paa mange 
Maader og ad mange Veje; her have vi kun villet indskaerpe 
det principielle Forhold mellem de forskellige Veje. Der gives 
altsaa ikke ^n Psykologi, men mange Psykologier. Men i 
Folge den principielle Stilling, den subjektive Psykologi ind- 
tager. vil det — trods den stigende Betydning af det objektive 
psykologiske Studium — stedse va?re en naturlig og berettiget 
Bestraebelse at lagge den til Grund og samie de andre Kund- 
skabskilders Bidrag om den som Midtpunkt. I \'irkeligheden 
er det ogsaa denne Vej, Psykologien er gaaet, siden Aristo- 
TELES grundlagde Erfaringspsykologien. Det er kun forbi- 
gaaende, at Psykologien, ledet af en misforstaaet spiritual istisk 
Interesse, har forsogt at skille sin Sag fra Fysiologien og de 
andre objektive Videnskaber, saa at det kunde se ud som en 
ny Opdagelse, naar man igen haevdede Sammenhsengen. Den 



36 



(, 9' PsyLologiens Forhold til Logik og Etik. 



subjektive Psykologi bar maattet vente paa den objekiive; 
den naaede, efter at den forst ret var bleven klar over sit 
Princip, snart til en vis Fuldstaendighed i de store Trsk, 
forend det fysiologiske og det sociologiske Studium var ud- 
viklet saa vidt, at det for Alvor kunde arbejde Psykologien i 
Handerne. 

Den, der studerer Psykologien af filosofisk Interesse, vil 
have en saeregen Grund til overall at fasthoide det principielle 
Forhold mellem de forskellige psykologiske Erkendelseskilder. 
forat det Bidrag, Psykologien har at yde til den almindelige 
Verdensanskuelse, ikke skal forvanskes. Det guelder her, som 
overalt. at brede et Erfaringsindhold saaledes ud for Betragt- 
ningen, at der skarpt sondres mellem det Givne og det Hy- 
potetiske, medens paa den anden Side de almindelige og 
gennemgaaende Tra?k, de felles Love trade klart og tydeligt 
frem. 

q. Psykologien staar saaledes paa et Punkt, hvor Natur- 
videnskab og Aandsvidenskab skaere hinanden', hvor den ene 
gaar over i den anden. Den har i sit Princip det Midtpunkt, 
cm hvilket Stremmene fra begge Sider kredse, idel al Erken- 
delse — som Erkendelse paa Grundlag af menneskelig Natur 
og Organisation — ogsaa direkte eller indirekte bliver Erken- 
delse af Mennesket. Det at kende er jo, som allerede (se i.) 
bemaerket, et Bevidsthedsfsnomen, selv naar det, som kendes, 
er materielt. 

Psykologien danner det Grundlag, paa hvilket de ideale 
Aandsvidenskaber, Logik og Etik, bygge. Hvad der er sandt 
og godt, kan kun bestemmes udfra det menneskelige Stade 
og kan ikke forstaas uden Kendskab til den virkelige Menne- 
skenatur. Logik og Etik opstille Forbilleder for den menne- 
skelige Stra^ben i Tanke og Handling. Men skulle disse For- 
billeder gaelde i Virkeligheden, maa de ogsaa have deres Rod 
i den og maa derfor formes paa Grundlag af et Kendskab til 




' Smlgn. mid Af handling; Psykologiens nuvarende Stilling og dens Forhold 
til dens Nabovidfnskaber. (Foredrag paa Kongressen i St. Louis 1904). ^Op- 
•rykt i (Mindre Arbeider. Anden Raskke*). 



I, 9, Psykologiens Forhold til Logik og Etik, 



17 



Menneskenaturens dybeste og mest gennemgaaende Elemenier 
og Kraefter. Logiken studerer som formel Logik Forskningens 
Metoder og soger at fore dem tilbage til Principer, der frem- 
gaa af den menneskelige Bevidstheds Veesen; som Erkendelses- 
teori soger den at opstiile de almindelige Grundsstninger og 
de med dem sammenhaengende Graenser for den menneskelige 
Erkendelses reale Gyldighed; men denne Bestrjebelse kan 
ikke have Fremgang uden psykologisk Indsigt i Forestillings- 
livets Udvikling, skont den ikke falder sammen med denne, 
Etiken soger at opstiile almindelige Principer for Vurderingen 
af den menneskelige Villen og Handlen, og at udfmde den 
Retning. i hvilken det menneskelige Liv ifolge disse Principer 
skal udvikles; men ved denne Bestrtcbelse maa den stedse 
gaa udfra den virkeligt givne Menneskenatur og dens ved de 
psykologiske Love bestemte Muligheder. Det er mellem disse 
Muligheder, at Etiken traefTer sit Valg efter at have foretaget 
en Vurdering af dem. 

Derimod forer det til Forvanskning af Psykologien, naar 
logiske og etiske Ideaier forvexles med psykologisk Virkelig- 
hed. Psykologien har kun at gore med, hvad der er, ikke 
med hvad der skal vare. Naturligvis horer selve den Bevidst- 
hedstilstand, i hvilken det gaar op for os, at der er Noget, 
vi skulle, ind under Psykologien; den undersoges her som 
enhver anden. Men Psykologien anstiller ingen Vurdering; 
den sporger kun om den faktiske Sammenhaeng og om den 
Maade. hvorpaa, og de Love, hvorefter den har udviklet sig, 
og overlader til Etiken at faelde sin Dom om de forskellige 
Tilstande. Psykologien betragter de sjslelige Faenomener 
som Naturfaenomener og undersoger dem alle med samme 
Ro og Upartiskhed. Denne Psykologiens Uafhaengighed af 
Etiken er langtfra tilstraekkeligt anerkendt endnu. Der er 
endnu stedse en Tilbojelighed til at betragte visse Former 
af sjaeleligt Liv som haevede over Forklaring og Analyse paa 
Grund af deres ophojede og vafrdifulde Karakter- Men netop 
de I etisk Henseende vjerdifuldeste psykologiske Faenomener 
ere ikke enkelte og usammensatte, da de staa som Hojde- 
punktet af en lang og rig Udviklingsproces. Af selve deres 



M 



]g I, 9. Psykoiogieiis Forhold til Logik og Etilc. 

Vserdi felger aitsaa netop det Modsane af en Undtagelse fra 
de aimindeiige psykologiske Vilkaar. Det er overhovedet en 
falsk Forudsxtning, at Vaerdibestemmelse og Aarsagsforklaring 
med Nedvendighed udelukke elier modarbejde hinanden. Den 
teoretiske Undersegelse kan ganske vist paa\ise lUusioner; 
den opfordrer i hvert Tilfelde til en forayet Prevelse af 
Vurderingens Rigtighed; men den kan i sig selv meget vel 
forenes med Vaerdibestemmelsen. Det er kun mytologisk 
Overtro eller Blaserthed, der mener, at et Faenomen nedven- 
digvis taber sin Vaerdi, fordi det forstaas. Det maa ind- 
remmes, at Harmonien meilem Vurdering og Aarsagsforklaring 
endnu kun er i sin Vorden; men Psykologien laerer os, at 
denne Harmon! ifelge en Naturnodvendighed vil voxe, da 
Erkendelse og Felelse ikke i Laengden kunne bevaege sig i 
modsatte Retninger. 



SJ/EL OG LEGEME. 



I. Ved den foregaaende L'ndersogelse er det slaaet fast, 
at Kundskaben om det Sjselelige og Kundskaben om det Legem- 
lige udspringe af to forskellige Kilder. Det Spergsmaal, som 
nu opstaar, er om Forholdet mellem disse to forskellige 
Erfaringsomraader. Vi tage forelobigt Ordet Sjael blot i Be- 
tydning af Bevidsthed, Enhedsudtrykket for alle vore indre 
Erfaringer (Fornemmelser. Forestillinger, Felelser, Drifter og 
Beslutninger), og sparge, hvilken Anvisning selve Erfaringen 
giver OS angaaende disse Erfaringers Forbindelse med de Er- 
faringer, hvis Indhold udgores af Bevaegelser i Rummet. 

Saalsnge hverken Bevidsthedsfaenomenerne eller de mate- 
rielle Faenomener opfattes skarpi, hver med deres Ejendomme- 
lighed og indre Sammenhaeng, existerer Problemet om For- 
holdet mellem Sjjel og Legeme egentligt ikke. Naar man 
ved Sjjel i al Ubestemthed forstaar er bevagende Princip, en 
indre Kraft i Tingene, har man ingen Grund til at se nogen 
Vanskelighed; ti saadanne Principer og Kraefter kan man med 
lige megen Ret statuere paa alle mulige Omraader. -Forst 
naar Begrebet Sjael begrundes paa Bevidsthedslivet og dets 
Kendsgerninger, og naar paa den anden Side de materielle 
Faenomener afslutte sig som en Verden. der har sine egne 
Principer og Love, forst da rejser sig Vanskeligheden ved at 
forbmde disse to Omraader. For at belyse denne Vanskelighed 
sammenstiile vi de vigtigste Traek til Karakteristik af de to 
Erfaringsomraader. 



40 



II, 2 Inertisztningen og Energisaetningen. 



2. Det forste Hovedkarakterm^rke for de materielk Faeno 
mener er, at de fremtrjede i Rummets Form, direkte eller 
indirekte kunne opfattes som Bevccgelser i Rummet. Dei 
Materielle er det, som er udstrakt og bevaegeligt i Rummet. 
Derved adskiller det sig fra Bevidsthedstilstandene, der kun 
symbolsk kunne fremstilles som noget Rumligt. Men i dette 
Karaktermajrke ligger i selv endnu Intel, der skarpt afgrsenser 
og afsluttcr det Materielle. Ti hine rumlige Beva?gelser selv 
kunde man jo teenke sig bevirkede af Noget, som ikke var 
rumligt. Den materielle Verden vilde altsaa iigge aaben for 
Indgriben udefra. 

Den naturvidenskabelige Forsken afskjerer dog mere og 
mere en saadan Mulighed. Den anvender tiu paa alle Om- 
raader det Princip, at cthvert materiell Fcenomen skal forklares 
ved andre materielle Fanomemr. Enhver videnskabelig For- 
klaring af et materielt Fsenomen vil vise sig at bero paa delte 
Princip. Hvor det ikke er muligt at fere et materielt Fsnomen 
tilbage til andre materielle Fa'nomener som dels Betingeiser, 
der staar vedkommende Fajnomen som uforklaret. — Del 
naevnte Princip er ikke et rent vilkaarligt Princip; det udtaler 
kun, hvad Naturvidenskabens Historie tydeligt viser. ai et 
materielt Fjenomen vedbliver at staa som uforklaret, saalsnge 
en materiel Aarsag ikke er funden. Man kan fmde delte 
Princip indeholdt i den saakaldte Inertisivtning, der udsiger, 
at et materielt Punkts' Tilstand (Hvile eller retliniet Be- 
vsgelse af en vis Hastighed) ikke forandres uden ved en 
ydre Aarsag. Dersom Hovedvaegten her er at laegge paa 
Ordet ydre, betyder Saetningen, at et materielt Punkts Til- 
stand kun forandres ved et andet materielt Punkts Indvirk- 
ning. 

Denne Sactning kan ifalge sin Natur ikke vjere Gen- 
stand for strengt Bevis. Den er den Grundforudsatning, 
hvormed Naturvidenskabens Tilvaerelse begynder, hvorfor den 
ogsaa allerede opstilledes af Fysikens Grundlxgger Galilei 



' F.I matrrlolt Punki er ct l^egeme, der er taa lille, at Afstanden mellem 
dcu [)elr er uden Betydning. 



II, 2. Inertisxtningen og Energisxtnmgen. 



41 



* 



(i6?8). — Den kan ikke, som man undertiden har forswgt. 
udledes af det almindelige Aarsagsprincip, der udsiger, at 
ethvert Ksenomen har sin Aarsag. Ti et inaterielt Fsenomen, 
en materiel Bevjegeise kunde i og for sig meget vel have en 
Aarsag, uden at det var en ydre Aarsag. Men Faktum er, at 
kun den nsrmere Bestemmelse og Begraensning, som Inertiens 
Lov giver Aarsagssaetningen paa den materieile Naturs Om- 
raade, har gjort den hidtil udviklede Naturvidenskab mulig. 
Inertiens Lov kan heller ikke fuldstsndigt bevises ved Erfa- 
ring: den udtaler ikke, som man undertiden har ment. en 
«Kendsgerning'. Man kan kun vise, at /o mere man formaar 
at holde ydre Paavirkninger borte fra et Legeme, Jcs mere 
forbliver dette i den Tilstand (Hvile eller retliniet Bevaegelse), 
i hvilken det er. Denne Bevaegelsesljerens ferste Sstning 
kan i Erfaringen altsaa kun tiinaermeisesvis bekraeftes. Dens 
Hovedbetydning er, at den stiller den Opgave: at fore mate- 
rieile Fsnomener tilbage til andre materieile Faenomener som 
deres Aarsag'. Om denne Opgave fuldstjcndigt kan loses, 
kan kun Videnskabens fortsatte Udvikling afgore. Forelobigt 
maa det hsevdes, at Bevisbyrdcn paahviler den, der mener. 
at der skulde gives Undtagelser fra det ovennaevnte Princip 
for naturvidenskabelig Forklaring. 

Paa lignende Maade forholder det sig med et speciellere 
Princip, som giver den moderne Naturvidenskab dens ejen- 
dommelige Karakter, nemlig Principet om Materiens og Encr- 
giens Bestaaen. — Den moderne Kemi — efter Lavoisiers 



' Ved denne Fortolkning af Inertiens Lov stutter jeg mig ikke blot til 
den M»de, pu hvilken lnertien.i Lov opstilledes af Galilei (se herom mil V'zrk 
Den nyere FUosofis HittoneK I p. 17U, men ogsaa til NEWTON, der i sin terste 
BevjcjieUeilov siger: «Et Legeme forbliver i den Tilstand, i hvilken det er, 
Hvile eller jcvn Fremskriden, saa laenge ingen ydre Krafter (vires impresue) 
tvinge det til at midre sin Tilstand>, og senere li fjerde Definition} forklarer 
Begrebet ydre Kraft saaledcs: tYdre Kraffter kunne hidrore fra Slod. Tryk 
eller Tillnvkningj. En nyere Kysiker, MAXWELL siger {Matter and Motion 
§41; om Inertiloven: -Det experimentale Bevis for denne Lovs Sandhed ligger 
i, at VI, hver Gang vi mede en ;Endring at et Legemes Bevrgeltestilstand, 
kunne fore denne <tindring tilbage til en Virken mellem dette legeme op et 
andet, d. v. s. til en ydre Kraft'. 



42 



II, 2. Inertisxtningen og Energis3elningen. 



Indfarelse af den kvantitative Metode' — bygger paa den af 
lalrige Forseg bekrceftede Antagelse, at Stofdelenes (Atomernes) 
Sum altid vedbliver at vaere den samme under alle Materiens 
Forandringer. Naar de materielle Legemer faa nye Egen- 
skaber, forklares det blot ved Delenes forandrede Sammen- 
sstning og Lejring. Et Stofs Opgaaen og Forgaaen vil sige: 
Sammensaetning eller Adskillelse af Atomer. som allerede 
forud vare til, men i andre Forbindelser. Idet Kemien saa- 
ledes forklarer alle Stotfo rand ringer ved Atomernes forskellige 
Lejringer, gennemf^rer den paa sit Omraade det Princip, at 
materielle Faenomener forklares ved andre materielle Fa;no- 
mener. — Det er ved Vejning, Kemien overbeviser sig om, 
at der ved Stoffernes Sammensaetning og Oplosning ikke gaar 
Materie tabt eller opstaar ny Materie. Atomerne ere Vaegt- 
dele. Men at veje (at lynge Vaegtskaalen ned) er at udave 
Kraft eller Energi, og Principet om Materiens Bestaaen er 
altsaa et enkelt Exempel paa Principet om Energiens Be- 
staaen. Ligesom Stoffet antages at bestaa under alle For- 
andringer, saaledes antages overhovedet Summen af den 
Energi (o: Arbejdsevne, Evne til at overvinde Modstand), der 
ytrer sig i den materielle Natur, at forblive den samme. 
Naar der synes at opstaa Energi eller gaa Energi tabt, kan 
det kun vaere tilsyneladende. Denne Saetning opstilledes forst 
af Robert Mayer (1842). Nogle Exempler ville oplyse Be- 
tydningen af den. 

Ved kemrsk Forbindelse kan opstaa Varme. Men netop 
iigesaa megen Varme. som der opstaar ved Forbindelsen, 
ligesaa megen forsvinder der, naar Forbindelsen ophaeves. 



') Smign. Ernst von Meyer: Geschichtc der Chamc Leipzig 1889. 
p. 137: tSelv om den kvantitative Undersogelsesmaade for og siintidigt med 
Lavoisier blev anvendt og anerkendt af enkeite Kemikere, saa har Ingen af 
disse Forskere benyltei Vxgtskaaicn som Hixipemiddel ved kemiske Arbejder 
med saa klar Bevidslhed og med saa inderlig Overbevisning om dens Betyd- 
ning. Ljvoisier var gennemtrsengt af den Sandtied, at der ved kemiske Reak- 
tioner ikke gaar nogen Materie tabt . . . Et sammensat Legemes Vaegt er lig 
Viegtmrngderne af de StoDer, der danne det. Saa simpel og selvfolgelig 
denne Sxtning lyder, saa behevede den dog et Bevis>. — SmIgn. ogsaa 
Julius Thomsen; Om Materiens Enhed. (Universitetsprogram 1887). p. 9. 




II, ]. Inertisxtningen og Energisslningen. 



4? 



Hvorfra kommer nu denne Varme, og hvorhen gaar den? 
Den opstaar som iEkvivalent for den Spsndighed, der holdt 
Delene fra hverandre for Forbindelsen, og den faar atter sit 
j^kvivalent ved den Spsndighed, hvormed Delene efter Ad- 
skillelsen holdes sondrede fra hverandre. — Den Kraft, hvor- 
med en Sten falder til Jorden. beror paa den Hajde, hvorfra 
den falder; men Hejden beror igen paa den Kraft, hvormed 
den er havet i Vejret. Naar Stenen stanses af Jorden, synes 
der at gaa Kraft tabi. thi Stenen formaar jo ikke at bevaege 
Jorden; men Kraftens Forsvinden vil ogsaa her kun sige dens 
Omsastning til en anden Form — til Varme. Det Samme 
gaflder. hvor Bevaegelsen ikke belt stanser, men hsemmes ved 
Gnidningsmodstand Den Kraft, et Legeme mister ved Gnid- 
ningsmodstand, gaar ikke labt, men bliver til Varme. Naar 
Vandet slaar imod MoUehjulet, frembringes Varme. Her viser 
Energisa?tningen sig som en Fortsaettelse eller Udvidelse af 
Inertisaetningen — Omvendt kan Varme frembringe mekanisk 
Beva'gelse, som naar den ved Varmen udviklede Damp driver 
det Stempel, der igen saetter Lokomotivets Hjul i Bevsgelse. 
Og gentagne. stedse bekraeftede Forsog have godtgjort, at det 
Kvantum Kraft eller Energi', som forsvinder under den ene 
Form, faar sit bestemte ^fikvivalent under den anden Form, 
saa at samme Kvantum af samme Art Energi vil kunne gen- 
frembringes. 

Hvor meget end de forskellige Former for Energi hver 
for sig vexle, er altsaa deres Sum stedse den samme. Men 
ved Energi maa vi da forstaa ikke blot den virkelige Arbejds- 
ydelse (levende Kraft, aktuel Energi), men ogsaa den mulige 
Arbejdsydelse (Spsendkraft, potentiel Energi), det opsparede 
Arbejde, der under visse Betingelser kan frigores og anvendes. 
Naar Sisyfus har faaet sin Sten rullet op paa Bjerget, har 
han virkeiigt udrettet Noget; hans Arbejde er ikke spildt; ti 
Stenen reprsesenterer en starre Energi, naar den ligger oppe 
paa Bjerget, end naar den ligger ved dets Fod. I begge 

' Da Udtrykket Kraft er tlertydigt, brugrr man i Reglen Ordet Energi, 
llvorved ikke menu andet end Evnc til at udfure Arbe|de eller overvinde en 
Modstand. 



II, 2. Inertisxtningen og Energisjetningen. 



Tilfaelde hviler den; men den potentielle Energi er storre i 
ferste end i sidste Tilfaelde. hvilket viser sig, saasnart den 
ssttes i Bevasgelse. Sisyfuss Ulykke bestaar blot i, at han 
ikke kan anvende den st«rre potentielle Energi til noget for 
ham eller Andre Nyttigt; han maa stedse begynde forfra. — 
Det er altsaa Summen af aktuel og poteniiel Energi, der — 
forsaavidt vi kunne betragte Universal som en afsluttet Hel- 
hed — stedse vedbliver at vaere den samme 

Satningen om Maieriens og Energiens Bestaaen kan (lige- 
som iovrigt ogsaa Saetningen om Inertien) formuleres enten 
som en Lov eller som en Hypotese eller som et Princip. 
Den er ved Experimenter godtgjort for saa mange Stoffers 
og Krsfters Vedkommende, at den med Rette kan kaldes en 
Naturlov. Sporgsmaalet er, om den gaelder for alte Naturens 
StofTer og Krsfter, og fra dette Synspunkt, som almindelig 
Naturlov, har den kun hypotetisk Gyldighed. Da nu hele 
Naturens Indhold vel aldrig vil blive os bekendt, vil den kun 
tilnarmelsesvis kunne bekraeftes ved Erfaring. Dertil kommer, 
at vi ingen absolut isolerede og afsluttede Helheder kende; 
og kun for saadanne gaelder Saetningen i strengeste Forstand, 
da Vsisener eller Systemer, der staa i Forhold til andre 
Vaesener eller Systemer, afgive Energi til disse eller modtage 
Energi fra dem. Vi kunne altsaa kun vise, at jo mere vi 
formaa at afslutte og isolere et materielt System, des mere 
vil dets Stof og dets Energi vedblive at bestaa. Med Hensyn 
til fuldstaendig Erfaringsbekraeftelse er denne Saetning altsaa 
stillet paa lignende Maade som Inertiens Lov. Ligesom 
denne har den ogsaa den store Betydning at vaere et metodisk 
Princip, en ledende Tanke, der opfordrer til at soge /tkviva- 
lenter for ethvert Kvantum Stof eller Energi, der synes at 
opstaa eller at forgaa'. 



' Om Energisa^tningeiu Hisione smlgn. E. Mach: Dtt Geuhichtc and 
ii* Warul drs Satzti yon dtr Erhaltang der Arbeit. Prag 1872. — MAX 
Pl.ANCK: Dai Princip der Erhaltang dtr Energit. Leipzig 1887. — Srrningen 
opstilltdn fant torn almindelig Lov af ROBtRT Mater 184a, hvcm paa 
telviucndig Maadr mart F.nglxnderen JouLt, Danskeren CoLDlNG og Tvskeren 
Helmholtz fulgte. Sml(sn. Den nyrre Filosofis Hiitorie'. II. p. 497—499. 



II, ;. Del orgsniske Liv og Energiens Bestaacn. 



45 



;. Dog er der en Klasse af Vaesener, som ikke blot den 
populaere Opfattelse, men i lange Tider ogsaa Videnskaben 
har vaeret tilbDJelig til at opfatte som Undtagelser fra denne 
almindelige Satning. Organismerne med deres ejendommelige 
Formudvikling, deres Evne til Selvopholdelse overfor Om- 
verdenen synes at vare smaa Verdener, der kunne hente 
Livet ud af indre Kilder i dem selv. I lang Tid har man 
betragtet Forkiaring af del organiske Livs Fsnomener ved 
Hjaelp af de almindelige Naturkrafter som Materialisme. Men 
da det paa den anden Side var klart, at den bevidste Sjasi 
ikke direkte er Aarsag til de organiske Processer, som saa 
ofte tage en Retning, der er Individets bevidste Villie aldeles 
modsat, indsked man mellem den bevidste Sjael og Legemet 
en saakaldt «Livskraft» til Forkiaring af hine Faenomener. 
Denne Opfattelse. den saakaldte Vitalisme. kunde naturligvis 
ikke overse, at de levende Vsesener staa i mangfoldig og 
stadig Vexelvirkning med Omverdenen, i hvert Ojeblik mod- 
tage og afgive Paavirkninger, og at deres Udviklings- og 
Oplosningsproces helt igennem betinges ved dette Forhold. 
Men hvad der blsndede Vitalismen, var den ejendommelige 
Maade, hvorpaa Organismen besvarer alle Paavirkninger ude- 
fra. At en Kugle ruller, naar vi stode til den. forekommer 
OS ganske naturligt; men at Planten vender sig mod Lyset, 
at Faden omssttes til Kod og Blod, at Fingrene beje sig 
sammen ved en sagte Beroring af den indre Haandflade, det 
synes os meget forunderligt, da Svaret her ikke synes at staa i 
Forhold til Tiltalen. Vitalismen begaar her den Fejl at gore 
Organismen til en absolut Enhed, medens den i V^irkeligheden 
er en overordentligt sammensat Helhed. En modtagen Paa- 
virbning forplantes fra Del til Del indenfor denne Helhed 
og skifter derved efterhaanden ganske Udseende. Dels om- 
ssttes den til andre Former af Energi, dels til potentiel 
Energi. dels endeligt tjener den til at frigore potentiel Energi 
eller Spaendkraft i selve Organismen Idet Forskningen Skridt 
for Skridt soger at folge disse Omsaetninger, begynder den at 
forstaa, at der kan komme noget helt Andet ud end der kom 
ind. Den forstaar, at Organismen paa Grund af det Forraad 



46 



Det organiske Liv og Energiens Besiaaen. 



af potentiel Energi, der er opsamlet i dens V^v og kredser 
gennem den i dens Safter, hviike ere ligesom en Omverden 
indenfor Organismen (et milieu intericur, for at bruge Claude 
Bernards trasffende Udtryk), maa staa anderledes selvstaendigt 
overfor Omverdenen end de uorganiske Eksistensformer. Men 
Opsamlingen af potentiel Energi, der gaar stiile og stadigt for 
sig, tildrog sig ikke saa let Opmserksomheden, som Omsaet- 
ningen til aktuel Energi, der ytrer sig i ofte pludselige og 
stjerke Bevsgelser. Lsren om «Livskraften« er egentligt kun 
et mytologisk Udtryk for den Forundring, de organiske Fse- 
nomeners Ejendommelighed fremkaldte. Den moderne Fysio- 
logi er skreden ud over dette Standpunkt ved Analyse af de 
enkelte Led i Livsprocessen. Forestillingen om den ene. 
udelelige Livskraft gav derved Plads for Billedet af en over- 
ordentligt indviklet Vexelvirkning. hvor de enkelte Kraftytringer 
kunne fores tilbage til de kemiske GrundstofFer. Det er 
det Princip, med hviiket Fysiologien nu arbejder, og som vi 
derfor ogsaa her maa holde os til, selv om Ingen tor paa- 
staa. at det er eller maaske nogensinde kan blive gennemfort 
overall Hovedsagen er, at alle Fysiologiens Fremskridt skyl- 
des det. Saa mange Gaader der end staa tilbage, tages der 
dog ikke mere mod nogen Forklaring, der strider mod det 
angivne Princip. Bevisbyrden paahviler i hvert Tilfa?lde dem. 
der appellere til immaterielle Aarsagers Indgriben '. Naar der 
i den nyeste Tid har ytret sig nogen Tvivl om, hvorvidt 
Fysiologien kan fores tilbage til Kemi og Fysik, er det ikke. 
fordi man i «Livskraften» eller lignende Begreber finder en 
videnskabelig Forklaring. Den saakaldte Nyvitalisme hicvder 
kun, at Livet ikke er forklaret ved fysiske og kemiske Love, 
men opstiller ikke selv nogen positiv Forklaring i Stedei '. 

' Sffllgn. Panum: IndUdmng til Fysiologitn. 2. Udg. Kebenhavn 188;. 
— Charlf.S RobiN: Analomie et phjsiologie celluljires. Paris 1875. Introdttc- 
lion. — Claudk Bernard: Lffom sar In phifnomenes de la vie. Parii 1878. 
(M«rk her \%xc fulgendc b«siemte Udtalelse: (Quel que soit le sujel qu'il 
^tudie, le physiologiste ne trouve jamais devant lul que des agents mecaniques, 
physiques ou chimiques*. p. ^2). — Verworn: Allgemeine Physiologie* lent 
1^0}. p. Jjg. 45^. — 

* Smlgn. mit Foredrag Om Vitalume. (Mindre Arbejder. Fertte Rxkke). 



II, ;. Del organiske Liv og Encrgiens Bestaaen. 



47 



Det anerkendes, at det ikke er muligt at folge lltatomet fra 
dets Optagelse i Dyreorganismen ved Aandedraettet gennem 
alle Omsffitningsprocesser, indtil det igen forlader Organismen 
gennem den ved Muskelens Funktion udskilte Kulsyre: 
«Livets hele Hemmelighed ligger skjult i denne Process 
Historie, og for 0jeblikket maa vi vsere tilfredse med blot at 
kende dens Begyndelse og dens Ende» '. Men i Metoden og 
i Principet er derved Intel forandret. 

For Alt, hvad der opstaar og forsvinder i Organismen, 
maa der S0ges fysiske og kemiske /Ekvivalenter, enten i 
Organismen eller udenfv den Det organiske Liv er derved 
inddraget i Naturens store Kredslob Under Lysets Indflydelse 
foregaar, isaer i de gronne Planieceller, Omdannelsen af uorga- 
niske StofFer til de mere sammensatte organiske Stoffer. Det 
saaiedes opsamlede organiske Stof forbruges ved Plantens og 
Dyrets Funktioner-. Stofskiftet beror paa Energiens Bestaaen, 
og paa Stofskiftet beror igen de organiske Vsseners Virksom- 
hed. Den Form, hvorunder, og den Maade, hvorpaa den 
opsamlede Spaendkraft anvendes, afhsenger af Organismens 
Bygning. Enhver organisk Celle indeholder en Kapital af 
Energi; men det beror paa Organernes Struktur, hvilken An- 
vendelse denne Kapital faar. 

Principet om Energiens Bestaaen rykker os saaiedes 
stedse narmere paa Livet. Det vegetative Liv, Ernarings- 
funktionerne, vilde man maaske endda med let Hjerte ud- 
levere til det. Men heller ikke Nerve- og Muskelsystemet 
kan vaere frit for at gaa ind under det. Den Energi, enhver 
Nerve- og Muskelvirksomhed forbruger, er opsparet under 



' Foster : Tntkook of Physiology. London 1 889. p. ^80. Smlgn. Ver- 
WORN: Allg. Physwl.* p. 254 f. 

* Lzren om Stoflfets Kredsleb i Natiiren blev gnindlagt af Priestley. 
SaussurE o. FI. i Slutningen af det 18. Aarhundrede og gennemfart henimod 
MidtMi af det 19. Aarhundrede af LiEBiG (Ernst v. Meyer: Geschtehte der 
Cktmie. p. 402—415)' — Evnen til at danne organiske Sammensjetninger af 
uorganiilce Elemenier fanes ikke ganske i Dyreorganismen, skent den i Plantc- 
organismen finder szrligt giinstige Betingelser. Smlgn. PptOCER: Uthtr iU 
filfatlogisehf Verbrennung, Archiv fOir Physiologie. XI p. ;4;. 



48 



11, ;. Det organiske Liv og Energiens Bestaaen. 



Ernjeringsvirksomhedert. Nerve- og Muskelsystemet ere selv 
kun ejendommeligt udformede (diflFerentierede) Apparater til 
Udevelse af Funktioner, der i overordentligt simpel Form 
ogsaa gaa for sig i den ensartede, strukturlose Protoptasma. 
Allerede her kan et Indtryk paa et Sted af Organismens 
Overflade forplante sig gennem Massen og udlase Bevsgelse 
fra helt andre Steder eller af hele Massen. Det er den frem- 
skridende Arbejdets Deling, der i de hojere Organismer gar 
forskellige Systemer ntidvendige. Men denne rigere Udformning 
(Differentiation) kan ikke emancipere dem fra de almindelige, 
elementaere Love. Disse gaelde stadigt. kun under overordent- 
ligt sammensatte og ofte uigennemskuelige Forhoid. Baade 
Nerver og Muskier forholde sig anderledes i kemisk og fysisk 
Henseende under og efter Funktionen end fer Funktionen. 
Det Blod. som har gennemstremmet virksomme Muskier, inde- 
holder flere Procent mindre fit og derimod mere Kuisyre end 
Blodet i hvilende Muskier. Nervevaevet, baade Traadene og 
isaer de centrale Organer, kunne ikke fungere uden rigelig 
Tilforsel af Blod, der indeholder det Materiale, som er ned- 
vendigt til det ved Funktionen forhajede Stofskifte. Hjernen 
paavirkes af enhver Forandring i Blodcirkulationen; baade 
Ansemi og Hypera^mi bringe Uorden i dens Virksomhed. Hjerne- 
arbejdet tsrer paa den organiske Kapital, ligesaa vel som 
ethvert andet Organs Virksomhed gor. 

Hvad det egentligt er, der foregaar i Nervesystemet under 
dels Virksomhed, er endnu ikke opklaret. Kun saa Meget er 
klart, at det ikke kan vaere et Stof, der forplantes fra den 
ene Ende til den anden isom man tidligere antog cm den 
saakaldte «Livsaande»). Sandsynligvis bestaar Nerveprocessen 
i en gennem Nervetraaden fremskridende Forandring, en Ud- 
lesning af Spsndkraft, der fremkaldes ved modtagne Indtryk 
(Irritamenter) og successivt fortsaettes fra Del til Del, saaledes 
at det ene Nerveelement tjener som Irritament i Forhoid til 
det andet. De Spaendkraffter, der saaledes successivt udleses. 
synes at va;re af kemisk Natur; dog frembyder en rent kemisk 
Nerveteori Vanskeligheder. navnligt derved, at der stedse kun 
sker en vis, ved indtrykkets Styrke bestemt Grad af Udles- 



II. 4'- Nervesystemets Betydning. 



49 



ning, medens en Krudtmasse exploderer belt, naar en Gnist 
falder deri ' 

4 a. Planten gaar naesten ganske op i Ernaeringslivet. 
Den optager og udskiller Stof, voxer og forplanter sig. Hvad 
den behever for at fore dette Liv, finder den i sin umiddelbare 
Naerhed, og den kan kun leve, naar den finder det der. Luft, 
V'and, Lys 0. s. v. maa bade Plantens Overflade, forat den 
skal kunne bestaa. Planten er som et Foster, der endnu 
hviler i Naturens Moderskod og ikke er fremgaaet af dette til 
selvstaendigt, individuelt Liv. Fosteret faar jo umiddelbart 
sin Naering fra Moderorganismen. Det egentligt animabke Liv 
er betinget ved, at Alt ikke saaledes er lagt til Rette. Dyret 
maa soge, arbejde og kaempe for at faa sine Fornedenheder 
tilfredsstillede; det maa derfor optraede som Helhed overfor 
Omverdenen. maa kunne samle sin Energi og rette den mod 
bestemte Punkter. Det maa tillige kunne tage Hensyn til 
Forhold og Fakta, der ikke umiddelbart berere det i 0je- 
blikket. Disse Krav tilfredsstilles ved Nervesystemet: ved det 
bringes Organismens forskellige Dele og Omraader i noje ind- 
byrdes Forbindelse, og naar dertil kommer en mere gennem- 
fert Arbejdsdeling mellem de forskellige Organer, forstaas det. 
at Dyreorganismen bliver en Helhed i inderligere Forstand, 
end Planten kunde siges at vaere det; der kan modtages langt 
flere forskellige Paavirkninger. og disse kunne besvares paa en 
for Organismen som Helhed langt mere hensigtsmaessig Maade- 
Et hojere Livstrin kraever baade en mangfoldigere Udstyrelse 
med Organer og Funktioner (gennem Arbejdsdelingen) og en 
hojere Grad af Centralisation (gennem Nervesystemet) Det 
ene Organ maa kunne virke i Overensstemmelse med det 
andet, og Organismen som Helhed, med alle sine Organer, 
maa kunne rette sin Adfaerd efter Forholdene i Omverdenen. 

Vel har man endnu ikke kunnet paavise Nerver hos de 
laveste dyriske Organismer, og paa den anden Side udfere 
mange Planter lignende Handlinger som de, der hos hojere 



' Smign. mine Mindre Arbejder. F»me Rxkke. p. 4; f. EbbinchaUS: 
Grandidgt dtr Psychologit. I. p. 10?. 

MaMInf: Pirltologi- F«nu Udgavt. 4 



50 



II, 4 b. Reflexbevxgelse. 



Dyr udfores ved Nervesystemeis Hjslp; men i det Hele og 
Store' kunne Planter og Dyr dog karakteriseres som to Livs- 
typer, af hviike den ene blot er i umiddelbar, den anden 
tillige i middelbar og indirekte Vexelvirkning med sine Om- 
givelser. Jo hajere vi komme indenfor Dyrelivet. des storre 
en Rolle spiller Nervesystemet, fordi Vexelvirkningen med 
Omverdenen gennem den rigere Udstyrelse med Organer og 
Funktioner breder sig i stedse videre og videre Kredse, alt- 
saa bliver mindre og mindre simpel, umiddelbar og 0je- 
blikkelig. 

b. Den simpleste Form for Nervevirksomhed er den 
saakaldte ReJkxbevtPgelse , hvor en Paavirkning ad en indad- 
gaaende (afferent) Nervetraad fores til et indre Centrum (en 
Nervecelle eller en Gruppe af Celler, et Ganglie) og derfra 
igen udbser en Paavirkning, der gennem en udadgaaende 
(efferent) Nervetraad ssetter en Muskel eller et andet Organ 
(Kirtel f. Ex.) i Beva?gelse. Vi have her det simple Skema, 
der synes at gentage sig paa alle Stadier af Nervesystemets 
Udvikling, kun i saare mange sideordnede og over- eller 
underordnede Lag. Gangliet sender nemlig i Reglen ikke 
blot udadgaaende Traade til de Organer, der skulle vaekkes 
til Bevffigelse; der udgaa fra det ogsaa indad- og opadgaaende 
Traade til andre Centra, som saaledes modtage Paavirkninger 
fra flere Sider, Paavirkninger. der dels kunne forstaerke og 
dels haemme hverandre. Selve Gangliet udover en stansende 
Indflydelse paa Paavirkningen, idet Experimenter godtgere, 
at Nerveprocessen foregaar langsommere under dens Lob 
gennem Hjerne og Rygmarv end gennem de periferiske Nerver. 
Denne Stansning synes at gore det muligt, at den enkelte 



' At denne Modsaetning kun gxider i det Hele og Store, ses af Dirwins 
Undersogelser cm klatrende og iniekuedende Planter saavel som af senere 
paaviste anatomiske og fysiologiske Forhold. Se herom W. Johannsen: Om 
Planternet Sjitt. (Tilskueren i88g). Medens Bolanikeren vil slutte af Plantemes 
reflektoriske Beva:gelse, at de ligesaavel kunne have en S)jEi som Dyrene, slutier 
J. LOEB {Einleitung in die wrgUuhende Gehirnphjiiologie and tn die nrglei- 
chende Ptychologie. Leipzig 1899) omvendt, at Dyrene ligesaalidt som Planteme 
have nogen Sjael (Abeme undtagne). 



II, 4 t>- Reflexbevzgelse. 



5" 



I 



Paavirkning, for den forplantes videre, kan sndres ved andre 
Paavirkningers Indflydelse. Det er denne centrale Bearbejdelse 
af de udefra kommende Paavirkninger, der bevirker, at den 
Bevaegelse, de udlose, ikke bliver bestemt ved blot lokale og 
0Jeblikkelige Virkninger, men til en vis Grad ved Indflydelser 
fra hele Organismen og fra dens tidligere Tilstande. De 
nervose Centralorganer ere Modifikations- og Komblnations- 
organer. 

Et meget simpelt Exempei paa dette Forhold haves i 
BIsekspruttens Sugevorter'. Hver Sugevorte paa dette Dyrs 
Arm bar sit Ganglie for sig og kan derfor bringes til at 
traekke sig sammen og suge sig fast, naar en Genstand bringes 
i Beroring med den alene. Dette kan ogsaa ske, naar Armen 
er skilt fra det ovrige Dyr. Her have vi en Nervefunktion i 
dens simpleste Form: Forplantningen af Indtrykket til et 
simpelt Centralorgan. og fra dette igen til en Muskel. Men 
nu ere alle Sugevorters Ganglier forbundne saavel indbyrdes 
som med Dyrets hojeste Centra (Svaelgringen), saaat Dyret, 
naar det omfatter en Genstand med hele sin Arm, kan sstte 
alle Sugevorter i Virksomhed paa en Gang. Den enkelte 
elementare Nervefunktion optraeder da som Led i et helt 
System af Funktioner- 

Ogsaa hos hojere Dyr kan dette Forhold mellem under- 
ordnede og overordnede Centra paavises, skont den inder- 
iigere Sammenhasng og gensidige Afhaengighed af Organerne 
her gar det vanskeligere at gennemskue Forholdene, jo h0jere 
man kommer op i Udviklingsraekken. Hos koldblodige Dyr 
(som Froen, der netop derfor isjer maa holde for ved fysio- 
iogiske Experimenter) er de underordnede Centras Selvstjen- 
dighed storre end hos varmblodige, og indenfor disses Rsekke 
er denne Selvstjendighed storre hos Fugle og Kaniner end 
hos Aber og isaer hos Mennesker. Den fuldstjendige Borttagelse 
af begge Hjernehemisfaererne kan kun udholdes af Dyr. hvis 



' Jeg anforer d« her efter Carpenter: Mtntal phystolo^. London 1874. 
'. $0. Om Reflexbevrgelser hos Planter se W, Johannsenj ovenfor anfarte 
Aftuuidling. 




S2 



II. 4 c. Underordnede Nervecentra. 



Store Hjerne ikke har naat en hejere Udviklingsgrad. Der- 
imod gaa hejere Pattedyr let til Grunde, naar man berover 
dem hete Hemisfaeremassen. Hos hejere Dyr finde vi ogsaa 
de centrale Nerveorganer bed re beskyttede end hos lavere 
Dyr, hvor de ofte ligge i Nsrheden af Dyrenes Yderkreds 
uden saerlig Beskyttelse. 

c- De vegetative Organer staa ved indadgaaende og udad- 
gaaende Traade i Forbindeise med Rygmarv og Hjerne og 
reguleres udfra disse Centralorganer. Nogie af dem (som 
Hjerte og Tarm) have Evre til selvstsndig (spontan) Bevse- 
gelse, som kan haemmes ved Paavirkning fra Centralorganerne. 
Et udskaaret Frohjerte vedbliver at slaa i flere Timer og 
godtgor derved sin relative Uafhjengighed af hejere Centra. 
Fors0g (paa Hunde og Kaniner) have vist, at naar Hjertet 
ved Gennemskaering af nervus vagus befriedes fra Forbindel- 
sen med den forlsengede Marv, slog Pulsen hurtigere. Ved 
sta!rk Skraek stanser Kantnens Hjerte for saa at slaa raskere 
end for; men efter Gennemskaering af nervus vagus avede 
Skraekken ingen Indflydelse paa Hjerteslaget. Med Tarmene 
forholder det sig paa lignende Maade. Deres Sammentraek- 
ninger og Udvidelser kunne vedblive, efterat Forbindelsen 
med htfjere Centra er overskaaren. Disse Fsnomener for- 
klares af Nogle ved Indflydelsen af Nervecentra, der ere 
lejrede i Hjertets og Tarmmusklernes Vaev, af Andre ved, at 
Hjertets og Tarmens Muskier have Evne til spontan Bevasgelse 
uden at behove Paavirkning fra et Nerveorgan. 

Rygmarven er et vigtigt Sasde for Refle-xbevagelser. Paa 
den hovedbse Fro kan man ved tilstraekkelig Paavirkning af en 
eller anden Del af Huden udbse Reflexbevaegelser i alle 
Retninger. Det Maerkelige ved disse Bevaegelser er deres 
Overensstemmelse og Hensigtsma?ssighed. Forsaavidt det ved 
Gennemskffiring af Rygmarven og Anbringelsen af Irritation 
nedenfor Snittet har vaeret muligt at fremkalde Reflexbevaegeiser 
fra Pattedyr, viste de sig vel til en vis Grad regelmaessige, 
men ikke saa hensigtsmaessige som hos Froer. Rygmarven 
synes hos de hojere Dyr mere og mere at gaa op i den 



II, 4 d- Den store Hjerne. 



5J 



Virksomhed at danne Forbindelsesleddet mellem Hjernen og 
Organismens Yderdele. 

I den forlisngede Marv er der lokaliseret en Maengde for 
Livets Bestaaen vigtige Centra, som kunne fungere uafhaengigt 
af de hejere Hjernedele, og som reflektorisk saette meget ind- 
viklede Mekanismer i Bevasgelse. Saaledes Aandedrstscentret, 
Centra for del regulatoriske Hjertenervesystem. for Karmusk- 
lernes Nerver (det vasomotoriske Centrum), for Spytudson- 
dringen, Slugeakten og Urinafsondringen. 

En Fro, hvem man har berovet den store Hjerne, men 
som endnu har Melkmhjernen (de foran den forlsengede Marv 
beliggende Hjerneganglier), viser sig endnu at raade over de 
Bevaegelsesappa rater, der ere nodvendige til Udavelsen af 
selvstffindige Bevagelser; men den bevaeger sig. som det synes, 
kun. naar et bestemt Sanseindtryk vaekker den. Evnen til at 
tage Initiativet mangier. Den har det Fortrin for den blotte 
Rygmarvsfro, at den kan bestemmes ved finere Sanseindtryk 
og derfor ikke er saa passiv. Medens Rygmarvsfroen natur- 
ligvis er upaavirket af Lyset og synker til Bunds, naar den 
kastes i Vandet, undgaar Meliemhjernefroen en meget mork 
Skygge. og naar den kastes i Vandet, faar Indtrykket af 
Vanddelenes Bevaegelse den til at svomme Men den behever 
stedse en Paavirkning udefra for at bevaege sig. — Lignende 
Traek findes hos Fugle og Pattedyr. naar disse overleve Bort- 
fjernelsen af Hjernehemisfaererne. Der mangier Initially og 
Evne til at hja;lpe sig i lidt vanskelige Tilfaelde, hvorimod 
enkelte elementsre Sanseindtryk kunne fremkalde tildels 
meget sammensatie Bevsgelser. En Due, der var berovet 
den store Hjernes Hemisfarer. paavirkedes ved Syns- og 
Horeindtryk og lempede sine Bevaegelser efter dem, fulgte 
f. Ex. ved Bojning af Hovedet et Lys, der bevaegede sig. — 
Den lille Hjernes fysiologiske Betydning er endnu ikke sikkert 
bekendt. Nogle antage, at den medvirker til Bevaegelsernes 
Overensstemmelse og Forbindelse. 

d. Den Rolle, som kan vaere forbeholdt den vigtigste Del 
af Hjernen. den sture Hjerne, kan ikke vsre nogen anden end 
den at bearbejde og kombinere de i den forlangede Marv og 



54 



II, 4 >^' l^cn >'ore Hjerne. 



Hjerneganglierne tnodtagne elementaere Indtryk og at anvende 
de i disse lavere Dele af Hjernen beredt liggende Beva;- 
geisesapparater i Overensstemmelse med Resultatet af denne 
Bearbejdelse. Den store Hjerne staar som Slutstenen paa 
Nervesystemets sindrige Bygning. Jo mere vi naerme os den. 
des mere indviklede blive Forholdene, des talrigere blive Nerve- 
cellerne og Forbindelsestraadene. Baade Mangfoldigheden af 
CellerogSammenhaengen mellem dem indbyrdes og mellemdem 
og de lavere Organer tiltager. Her er lagt Baner til Rette. 
der g0re den mest sammensatte Vexelvirkning mellem de for- 
skellige Paavirkninger mulig. Naar vi erindre, at ethvert 
Indtryk virker ved at udlese Spandkraft i de organiske Celler, 
og at Resultatet af denne L'dlosning i den enkelte Celle kan 
kombineres i Storhjernen med Resultaterne fra Millioner af 
andre Celler', svimler Tanken ved de Kombinationer, her 
blive mulige. 

Det Spergsmaal. om den store Hjerne fungerer som En- 
hed, eller om de forskellige Funktioner ere knyttede hver til 
sin Egn, har vseret underkastet skiftende Besvarelser og er 
endnu Genstand for Debat mellem Fysiologerne. Gall, Fre- 
nologiens Grundlaegger, laerte en meget vidtgaaende Lokalisa- 
tion af Sjaeleevner, men bragte Lokalisationsideen i Miskredit 
ved sin ukritiske Fremgangsmaade og sin fantastiske Krani- 
oskopi: kun hvad Sprogsansens Lokalisation angaar, har nyere 
Forsken givet ham Ret. Reaktionen mod hans La;re reprae- 
senteres ved Flourens, der af sine Forsog sluttede, at hvilke- 
somhelst Dele af Hjernehemisfajrerne kunde beskadiges eller 
borttages, uden at nogen Hjernefunktion faldt bort 



' Meyncrt og Bain beregn»le, uafhrngigt at hinanden, Anullet ai 
Nerveceller i den menneskdige Storhjemes Bark til en Milliard, (MtYNERT: 
Zur Mechjnik Jet CthirribjufS. W'icn 1874. p. 7). — «En Del al den graa 
Sut»tani paa Overfladrn af en Hjemevinding, blot saa stor som et meget lille 
Naaiehoved. indeholder Dele af flere tusind Nervetraadei, BealE, citeret af 
Maudslev: Phyuologtt de Cnpnt. Trad, de I'angl. p. 110. — Ifslge en Be- 
regnmg al Flechsic [Gthirn and Stele'. Leipzig 1896 p. 20) har Beroringv 
Huen 100,000 Ledningsbaner til Raadighed, ad hviike de Legemsdele, der 
tkulle (oretage Bef«lingen, kunne sxttes i Bevxgelie. 



II, 4''' Den store Hjeme. 



?5 



Denne Teori herskede i henved et halvt hundrede Aar. 
i hvilke den kun modsagdes af Bouillauds og Brocas Paa- 
visning af. at de vigtigste centrale Organer for Sprog og Tale 
findes i den tredie Pandevindmg i den venstre Hemisfare. 
(Senere er man bleven fart til at tillsegge disse Organer en 
noget st0rre Udstrskning indenfor den venstre Hemisfaere). 
En ny Periode begynder i Hjernefysiologien med Fritschs 
og HiTziGS Undersagelser (1870). Disse Forskere mente at 
kunne paavise. at Irritation af bestemte Punkter paa Stor- 
hjernens Overflade fremkalder bestemte Bevjegelser af be- 
stemte Legemsdele. Senere har isjer Herman Munk s0gt at 
paavise bestemte Organer i Storhjernen for Forstaaelsen og 
Genkendelsen af de elementaere Sansepaavirkninger (en Se- 
sfare, en Horesfaere 0. s. v.). Der viide altsaa vaere Grund 
til igen at antage en Lokalisation, en Arbejdets Deling 
indenfor den store Hjerne, dog saaledes, at det kun er de 
eiementasre Sjasievirksomheder, Sanseevne og Bevaegelses- 
evne, der lokaliseres', og uden at man paa Hjerneskallen 
kan aflaese de forskellige Hjernedeles Omfang og Form. 
Men selv med denne Indskraenkning staar den nye Lokali- 
sationsteori ikke uantastet. Goltz har, stettet til en lang 
Raekke af omhyggelige Undersagelser, ovet en Kritik mod 
den fornyede Lokalisationsteori. Goltz indtager en Mellem- 
siilling mellem Flourens's Lsre og den nye Teori. Han 
naegter ikke Muligheden af en Lokalisation af de forskellige 
Storhjernefunktioner, og ban bestrider Rigtigheden af Flourens's 
Laere om, at enhver Del af den store Hjerne var i Stand til 
at vikariere for enhver anden. Ved Borttagelse af store 
Dele af begge Hemisfaerer indtraider der en varig Svskkeise 
af Intelligensen. Men de Svaekkelser af bestemte Sanse- og 
Bevaegelsesfunktioner, som felge med Borttagelsen af visse 
Omraader af Storhjerneoverfladen. forklarer Goltz tildels som 
Hxmningsfaenomener. der ere bevirkede ved Operationen. Er 

' cDie tntelligenz hat Qberiill in der Grosshimrinde ihren Sitz und nirgend 
m besonderen; denn sie ist der InbegrifT und die Resultlrende aller aus den 
Sinnefwahmehmungen stammenden Vor$ieliungen». H. MUNK: Utter dit Fuiu- 
tionen .itr Grosshtrnnndt. Berlin 1 88 1, p. 75. 



S6 



II, 4 d. Den store Hjeme. 



Beskadigelsen ikke for omfattende, finder Dyret sig igen til 
Rette. Den blivende Virkning af en Borttagelse af storre Par- 
tier af den store Hjernes Hemisferer — ja, endog af hele 
Storhjernen — bestaar efter Goltz i en almindelig Svakkelse 
af Sanse- eg Bevsgelsesevne. Naar de forreste Dele af 
Hemisfaererne borttages, lide isaer Bevaegelseme; Hunden kan 
ikke aede eller drikke, kun slikke; Tungens Bevageiser ere^ 
besvsrlige; Gangen er ubehjaelpsom, og Dyret kan ikke holdel 
et Ben fast med Forpoterne. Borttages derimod den bageste^ 
Del af Hemisfaererne, svaekkes Syns- og Beroringssans; der 
indtraeder vel ikke egentlig Blindhed og Fi)iesloshed. men 
Dyret kan ikke forstaa Sanseindtrykkene'. Tillige har Goltz 
i de fleste Tilfaelde iagttaget, at Hunde, hos hvem den forreste 
Del af Hemisfccrerne beskadigedes st^erkt, biev mere urolige og 
vredagtige end for, medens stccrk Beskadigelse af den bageste 
Del af Hemisfsrerne gor Dyrene blide og skikkelige. selv- 
om de forhen havde en ondartet Karakter*. Med Resultaterne 
af den experimentale Hjernefysiologi synes i dct Hele de 
Resultater at stemme, til hviike Undersogelsen af Hjernesyg- 
dommene har fort. 

Hvad der ved hele dette Sporgsmaal ikke maa tabes af 
Sigte, er den overordentiigt sammensatte Natur af de Pro- 
cesses der gaa for sig i den store Hjerne. Den staar gennem 
Nervetraade i uafbrudt Forbindelse med de andre Nerve- 
centra og derigennem med alle Organismens Dele, og sam- 
tidigt foregaar der en Maengde Processer mellem dens egne 
forskellige Dele indbyrdes; der er nogle Nervetraade. som 
forbinde Hemisfsrerne med de lavere Centra, andre, som for- 
binde Hemisfaererne indbyrdes, og andre igen, som forbinde 
forskellige Dele af samme Hemisfaere. Det er allerede af den 
Grund ikke sandsynligt, at den klare og bestemte Sondring 
mellem forskellige Sanse- og Bevaegelsescentra, som nogle 



' Goltz i Pflugers Archiv XLII p. 4JJ ff. — LI p. 598 ff. 

• Goltz i PIlQgeni Archiv. XLII p. 464 f. — Hos Mennesker har man 
lagtU^et en afgjort /Cndring i Sindutemningen ved Hjemesvulst i den forreste 
Del af den itore H|eme. Leiden und Jastrowits: Btitrage lar Lthrt vo/i 
dtr LotaltMlion im Cthini. Leipzig und Eierlin. 1888. p. )) f. 



II, 4 d- Den store Hjerne. 



57 



nyere Forskere have villet gore, kan gennemfores. De Pro- 
cesser. der gaa for sig i Storhjerncns Bark (den graa Masse, 
som hedffkker dens Overflade og bestaar af Nerveceller), ere 
maaske endog saa sammensatte, at end ikke den simple Forskel 
mellem sensoriske (afferente) og motoriske (efferente) Centra 
her kan fastholdes'. Forsaavidt Lokalisationen faktisk finder 
Sted. synes den umiddelbart kun at gaelde for mere elemen- 
t£Bre Processer, som kunne vjere af stor Betydning for Ind- 
ledelsen af de mere sammensatte Processer, til hvilke vore 
Bevidsthedsfaenomener ere knyttede, men som ikke selv uden 
videre kunne paralleliseres med disse Faenomener*. 

Til najagtigere Forestilling om den mangfoldige Vexel- 
virkning, der tinder Sted indenfor Hjernen og Nenesystemet 
i det Hele, maa endnu anferes. at hver enkelt Nervecelle 
med de Forgreninger og Nervetraade, der udgaa fra den, af 
mange Anatomer antages at udgore et lille Hele for sig, som 
man har kaldet et Neuron. Der antages da ikke at vaere 
nogen kontinuerlig anatomisk Forbindelse mellem de enkelte 
Neuroner indbyrdes eller mellem dem og de Organer, i hvilke 
de ende; Forgreningerne fra de forskellige Celler i Hjerne- 
barken ere indviklede i hverandre som Grene paa taetstaaende 
Traeer i en Skov, og Vexelvirkningen mellem deres Funk- 
tioner sker ved Beroring, uden at den Nervetraad eller For- 
grening, som udgaar fra den ene Celle, ender indeni den 
anden. Forsaavidt denne Antagelse er rigtig, er der altsaa 
kun fysiologisk. men ikke nerveanatomisk Kontinuitet mellem 
de forskellige Neuroner'. Dette Sidste bestrides dog af flere 
Forskere for den udvoxede Organismes Vedkommende, idet 



' Smlgn. Foster: Textbook of Physiology. ^. ed. p. lojj- '077- "'05- 
' Mod Wundt's Forstjg paa al paavise et sarrligt Organ for »Apper- 

cepttonen> Opmaerkiomhedeni og Flechsig's Forsug paa at paavise sxriige 

Cram for Forestillingsassociation stride viegtige anatomiske og psylcologiske 

Gniiule. Iivorfor leg ikke gaar nxrmere ind paa dem. 

* Smlgn. L. ECJINCER: V'orltsungen uber den Bau der nenisen Central- 

trpuie. Leipzig 1900. p. 24— ]6. 



Kg 11, 4 e. Den store Hjerne og de lavere Centra. 

man mener at kunne paavise en Kontinuitet indenfor Nerve- 
systemet i Analog! med den, der er til Stede indenfor Blodkar- 
systemet^ 

e. Et Par Exempler ville vise os den store Hjernes 
fysiologiske Forhold til de ovrige Nerveorganer. — Studiet af 
Sprogforstyrrelseme synes at have fart til det Resultat, at i 
de Omraader af Hjernen, der ligge under den store Hjernes 
Overflade, findes kun Indretningerne for den mekaniske Ud- 
forelse og Forbindelse af Lydbevaegelserne, medens den egent- 
lige sproglige Stavelse- og Orddannelse gaar for sig i Stor- 
hjernens Overflade. Det spaede Barns primitive Lyde have 
maaske endog Betingelserne for den Mekanik, der ordner 
dem, i den forlaengede Marv alene, medens Folkesprogets 
uddannede Lyde, som forbindes til Stavelser og Ord og ere 
knyttede til Intelligensens Udvikling, forudsaette hejere Centras 
Indgriben*. — De Bevaegelser, der indledes fra Meilemhjernen, 
den forlaengede Marv og Rygmarven, have den simple Reflex- 
bevaegelses Karakter. Vilkaarlige Handlinger derimod, som 
forudsaette mere eller mindre tydelige Bevaegelsesforestillinger, 
komme kun i Stand ved den store Hjernes Medvirken*. — 
Medens elementaere Sanseindtryk, som ovenfor anfort, ogsaa 
paavirke et Dyr, der er berovet den store Hjerne, finder den 
egentlige Opfattelse og Forstaaelse af Indtrykket kun Sted, 
naar den store Hjerne er i Behold. Efter udstrakt Beska- 
digelse af begge Storhjernens Baghovedlapper forstaar en 
Hund ikke laenger Betydningen af, hvad den ser og horer. 
Den bryder sig ikke om, at man truer den med Pisken, 
agter ikke paa sin Fode, naar denne ikke er sat paa ssedvan- 
ligt Sted, forskraekkes ikke ved Larm, lyder ikke, naar man 
kalder paa den, bryder sig ikke om Tobaksrag og fortaerer 
uden Tegn paa Vaemmelse et Hundeiig. Derimod omgaar 



' A. HOCHE: Die Neuronenlehre and ihre Cegnci. Strassburg 1899. 
p. 18 ff.; 51. 

* Ad. Kussmaul: Die Storungen der Sprache. Leipzig 1877. 

' MUNK p. 51 f. Smlgn. GOLTZ i Pflugers' Archiv. XXVI. p. 6. — 
Harald Munch-Petersen seger i sin Afhandling Hudreflexerne og deres 
Nervebaner{i()oi)it vise, at Centret for Hudreflexerne maa ligge i den store Hjerne. 




II, 4 C' I^o store Hjeme og de lavere Centra. 



59 



I 



en saadan Hund Hindringer paa sin Vej og skyr grel Belys- 
ning. GoLTz og Mlnk beskrive et saadant Dyrs Tilstand 
omtrent paa samme Maade'. 

Men Storhjernen staar ikke blot i et positivt, den staar 
ogsaa i et negativt Forhold til de underordnede Nerve- 
organer, idet den kan haemme disses Virksomhed. De vege- 
tative Funktioner gaa derfor liviigere for sig under Savnen. 
hvor den store Hjerne ikke griber saa stserkt ind som i 
vaagen Tilstand. Selv hos de lavere Dyr, hvor dens Betyd- 
ning ikke er saa overgribende som hos de hojere, selv der 
maerkes denne hammende Indflydelse. Naar den hovedlose 
Pre har sundet sig efter Operationen, bliver dens Bevaegelig- 
hed endog storre end for. Hos endnu lavere Dyr som Flod- 
krebsen er der en spontan Bevjegelighed til Stede efter Bort- 
tagelsen af Dyrets hojeste Nerveorganer*. De underordnede 
Nerveorganers Selvstaendighed er her endnu storre end hos 
Preen. De underordnede Centra give lettere after for Ind- 
trykkene end de hojere. Dette er i sig selv en ligefrem 
Felge af, at Indtrykkene i de hojere Centra have en lang 
Proces at gennemgaa, saa at sige skulle sammenholdes med 
saa mange andre Parter, at det enkelte Indtryk ikke saa let 
og saa fuldstaendigt faar sin Villie, som i de mindre sammen- 
satte Organer. 

Den forwgede Livlighed, med hvilken underordnede Nerve- 
processer gaa for sig efter Borttagelsen af hojere Centra, for- 
klares af Nogle ved. at det Kvantum Nervevirksomhed. der 
gennem den indadgaaende Nerve er vakt i det lavere Cen- 
trum, nu breder sig over et mindre Omraade og altsaa maa 
frembringe hurtigere og kraftigere Virkninger. Den forhHJede 
Reflexirritabilitet kan dog ogsaa forklares ved, at Operationens 
Virkninger have naat de lavere Centra (f. Ex Rygmarven). 
som derved ssettes i staerkere Virksomhed end ellers ved 



I 



= OoLTZ i Pnijgen Archiv. XXVI. p. 42 ff. — MUNK p. J9. 

Ward: Somr notes on the physiology of the nervous system of tht 
frtshwatei crayfish. Journal of Phyiiolog>'. tl, \. p. 126. 




60 



II, 4 f. Den wore Hjerne og de lavere Centra. 



samme Indtryk'. Dog kan der utvivlsomt oves direkte Ha?m- 
ning af lavere Ceutra fra de hojere. Stark Hjernevirksomhed 
som ved pludselige og kraftige Sanseindtryk, Sindsbevaegelse. 
Tankearbejde, synes ligefrem at paavirke de underordnede 
Centra, saa at de direkte Indtryk paa disse ikke faa den 
Virkning, de ellers vilde have'. 

Gennem saadan Hspmningsvirksomhed faar det, der gaar 
for sig i de hajere Centra, Betydning for de lavere Det er, 
for at tage et simpelt Exempel. bekendt, hvorledes et pludse- 
ligt Sanseindtryk kan hindre Nysen Stserk Folelsesbevaegelse 
eller Smerte hammer (ved Paavirkning fra Hjernen gennem 
den forljBPgede Marv og nervus vagus) Hjertets Bevagelse og 
foraarsager derved Afmagt. Slaerk Frygt kan hindre Spyt 
afsondringen. hvilket ligger til Grund for den «Guds Dom», 
ved hviiken den Anklagede ansaas for skyldig. naar han 
kunde have Ris i Munden, uden at den vadedes. Et pludse- 
IJKt og gribende Indtryk kan stanse Fedselsveerne. Paavirk- 
ning af nervus spianchnicus Tarmvseggenes rytmiske Beva- 
gelser Det er ikke blot enkelte Sanseindtryk, der paa denne 
Maade udlase haemmende Virkninger; ogsaa mere indviklede 
Hjernefunktioner eve denne Indflydeise, og vi ville i et 
senere Afsnit s^, at en vigtig Dei af Viiliens Herredumme 
ha*nger sammen hermed Hvad der blot endnu her er vsrdt 
at ixgge Maerke til, er, at Haemningsfanomenerne fremtrade 
des staerkere, jo livskraftigere Organismen er. medens de 
svakkes ved Traethed. Centralorganets Tilstand er herved af 
afgorende Indflydeise; er det udmattet, slet naeret, paavirket 
af Kulde eller af Stryknin og visse andre Gifte. saa vinder 
Reflexbevsgelsen i Hurtighed, Styrke og Udbredelse. Hos 
«nervesvage» Personer, hvis sygelige Tilstand er forbunden 
med Ernajringsforstyrrelser i Muskier og Nerver, er der staerk 
Tilbojelighed til Reflexbevaegelser og Krampe. — Forsaavidt 
man vil tale om Reflexvirkninger (i Betydning af umiddeU 



' Ml'NCH-Petersen: Hudreflexeme p. i2s (med Henvisning Ul 
Charcot). 

• Eckhard: Phml. dn Rdckenmarks. i Hermann. II, 21 p. 37. 



Forelobig Karakteristik af Bevidsthedslivet. 



6l 



bare Udlesninger) indenfor selve Hjernen', er Hjernen jo en 
hel lille Verden, der i sine Myriader af Celler og Traade 
har Midler nok til indre ForstcErl<else eller Hcemning, til 
indre Debat og Kamp cm Herredommet mellem alle Ten- 
denser, der kunne opstaa i den. 

V Fra det rent fysiske Standpunkt, som ogsaa Fysiolo- 
gien vedkender sig, er Alt, hvad der foregaar i Nervesystemet, 
ogsaa i dets hojeste Centra, en Kraftomsaetning, idet et Ind- 
tryk fra Organismens Omverden eller fra dens eget Indre 
udloser den i Nervevaevet ophobede Spaendkraft. Det fysio- 
logiske Udtryk herfor er, at Indtrykket ilrritamentet) frem- 
kalder en Reaktion, som enten bestaar i en Muskelbevsgelse 
eller i en Kirtelsekretion. eller ogsaa i en mere omfattende 
Proces indenfor selve Nervesystemets Centra- Men nu viser 
det sig, at der ved nogle af de Fsenomener. der falde ind 
under disse Synspunkter, ogsaa maa anlaegges et tredie Syns- 
punkt, nemlig et psykologisk, idet der til de fysisk fysiolo- 
giske Processer er knyttet visse Bevidsthedstilstande. Sporgs- 
maalet bliver da om Forholdet mellem disse forskellige Syns- 
punkter. 

Vi mangle her endnu Noget til Dreftelse af dette Sporgs- 
maal Ti medens vi have givet ei Omrids af hvad Fysiolo- 
gien kan laere os af Betydning for vort Problem, have vi 
endnu ikke givet en udforligere Karakteristik af Bevidstheds- 
faenomeneme. Det psykologiske Synspunkt er altsaa endnu 
ikke tydeligt angivet. Det er nu egentligt alle de folgende 
Unders0gelsers Opgave at give en Karakteristik af Sjaelelivet, 
og forsaavidt vil det vaere umuligt allerede her at fremf^re 
en saadan. Naar jeg alligevel har valgt at behandle det 
almindelige Problem om Forholdet mellem det Sjaelelige og 
det Legemlige forud for de speciellere psykologiske Under- 



' Efter at Marshall Hall i8?) havde opstillet Begrebet Reflex- 
bevxgelse (Famomenet har allerede Descartes beskrevet), vitte Laycock (On 
Iht rtflex action of the train. The British and Foreign Medical Review. 184;), 
n dene Begreb ogsaa kunde finde Anvendelse i Hjenief)'siologlen. Den 
urnme Tanke udtaltes af Ghiesincer i hans Afhandling Uebrr psychische Re 
ftaattioata (Archiv fijr physiologlsche Heilkunde, 1841). 



II, ;. Forelebif; Karakteristik af Bevidsthedslivet. 



segelser, som i mange Maader forudsjette Dreftelsen af hint 
Problem, saa er der ikke Andet for, end her at give en fore- 
hbig Karakteristik af de psykologiske Faenomener, saaledes at 
det forbeholdes de folgende Afsnit at yde fuldstsndigere Be- 
viser for dens Gyldighed. 

Det gaar med Bevidstheden i Almindelighed, som det 
gaar med specielle Bevidsthedsformer eller Bevidsthedsele- 
menter (f. Ex. Farve- og Tonefornemmelser) i Saerdeleshed: en 
Beskrivelse eller en Definition af dem er umuiig, da de ere 
Grundfakta, der ikke for lagttagelsen kunne feres tilbage til 
noget endnu Simplere og Klarere. Dette udelukker nu ikke. 
at man dog kan fremhsve de vigtigste Karaktermjerker Man 
kan nemlig rette sin Opmaerksomhed paa Grcensetilfcelde, 
hvor Bevidstheden er ved at glide over i ubevidste Tilstande; 
og man kan agte paa Overgangene fra svagere og dunklere til 
staerkere og klarere Bevidsthed og unders0ge, hvad det er, 
der betinger de hojere Bevidsthedsgrader. 

En fuldstaendigt ensformig og uforandret Tilstand har en 
Tendens til at ophsve Bevidstheden. Ensformige Indtryk (en 
Kildes Rislen o lign.) dysse i Sovn. Jo mere Afve.xiing og 
Mangfoldighed holdes borte, des mere giver Bevidstheden 
Plads for ubevidste Tilstande. Grjensen mellem begge dannes 
af en Gloen paa et eneste Punkt. Allerede Thomas Hobbes, 
Grundlsggeren af den engelske Psykologi, larte, at fornemme 
El og det Samme bestandigt og ikke at fornemme, det kommer 
ud paa et. 

Ved ensformig Paavirkning, f. Ex. regelmaessig Sirygen 
med Haenderne op og ned ad et Individ, eller ved at faa et 
Individ til at farste sin Opmaerksomhed paa et eneste heist 
lysende Punkt, kan man bringe det i hypnotisk Tilstand, en 
Tilstand, som isaer er forskellig fra den naturlige Sovn der- 
ved, at Individet viser sig modtageligt og lydigt overfor 
andre Individers Indskydelser og Befalinger. Her er det ikke 
selve denne hypnotiske Tilstand, men Betingelserne for Op- 
haevelsen af den saedvanlige Bevidsthed, som interesserer os. 
Hypnotismens egentlige Opdager, James Braid, angiver som 
Betingelse for dens Indtraden «Monoldeisme>, 3: Opgaaen i 



11. <i. Forelebig Karakteristik af Bevidsthedslivd. 



6? 



y en Forestilling'. Der harer en vis Udvikling af Bevidstheds- 
livet til. forat denne Opgaaen i ^n Forestilling eller For- 
nemmelse lean ske. Hvor der er for liden Evne til at kon- 
centrere sig, eller for stor Uro og Livlighed i Sindet, kan det 
saedvanlige Bevidsthedsliv ikke ophasves paa denne Maade. 
Det lykkes des lettere, jo mere Bevidstheden afskares fra at 
faa nyt Indhold og overiades til sin egen indre Tilstand. Et 
Menneske, hvis hele Forbindelse med Omverdenen fandt Sted 
gennem det ene 0je, da ban var blind paa det andet 0je, 
d0v paa begge 0rer og folelsesles paa hele Kroppen, faldt i 
Sevn. saasnart man lukkede det seende 0je til*. 

^P En Ophsveise af Bevidstheden. eller dog Tilnarmelse til 
en saadan, opnaas af Mystikeren ved begejstret Opgaaen i den 
ene Tanke om Guddommen som det absolut ene, uforander- 
lige. forskelsl0se Vaesen. Jo mere denne Tanke fastholdes 
med anspzendt Opmsrksomhed og Fordybelse i sig selv, des 
mere fortranges enhver anden Tanke, enhver anden For- 
nemmelse, og ofte vil da Bevidstheden helt ophaeves, skent 
evede Mystikere synes at kunne holde sig laenge i en Til- 
stand af tilnjermelsesvis ren MonoTdeisme, den Tilstand, de 
kalde Extasen, og som ligger paa Bevidsthedens Graense. 
Extasen, Ophaevelsen af den saedvanlige, ved indre og ydre 
Forskelle bestemte Tilstand, beskrives som en aldeles enkelt, 
usammensat Tilstand". Forskellen mellem Mystikeren og 
Hypnotikeren bestaar i, at hos bin er Tilstanden mere be- 
Istemt indefra ved den berskende Tanke- og Folelsesretning 
og ved den Villiesanspandelse, hvormed Tanken om det 
, absolut Ene fastholdes; hos denne medfores derimod den 



' Smlgn. Preyer: Du Entdeckang des Hjpnottsmus. Berlin 1881. p. 41 f. 
^8l. — Richet: Lr somnambulismr provoija^. (1 Skriflel iL'homme et rintelli- 
[getice*. Paris 1884. — A. Lehmasn: Hypnosen. Kubenhavn 1890. p, 44 ff. 76. 

' Foster; Textbook of Physiology, s ed- P- 1117. — Den nirmere 
kfyiiologuke Forklaring baade af den naturlige Sovn og af den hypnotiske Tll- 
I stand er endnu usikker. 

' Se f. Ex. PlotinoS: Ennead. VI, 1 1 (ixaraoif xai oxaxook Kal oidoiij, 
lUdtrykket Vision passer ikke Ixngere paa denne Tilstand, siger Plotinos, fordi 
iSubjekiet er absolut Et med sin Gensiand. 



Forelobig Karakteristik af Bevjdsthedslivet. 



Koncentration, som ophsver den ssdvanlige Bevidsthed. over- 
vejende ved ydre Paavirkning. Mystikeren er derfor heller 
ikke i den Grad som Hypnotikeren tilgaengelig for Indskydelser 
fra andre Personer. Mystikeren lever i sin egen Ide, Hypno- 
tikerens Bevidsthed staar aaben for enhver Indskydelse fra 
Hypnotisorens Side'. Gennem mange Meltemformer kunnc 
dog Mystik og Hypnose naerme sig hinanden, og mange My- 
stikere have benyttet Hypnosen som Middel til at opnaa 
den Extase. de ikke ad mere aktiv Vej formaaede at arbejde 
sig frem til. 

Ved Forandringer vaekkes Bevidstheden af Sevn eller 
Adspredthed. Er Bevidstheden vaagen, skaerpes og forhojes 
den ved Mods<etninger og Forandringer. Vi fole Kulden 
staerkere, naar vi komme fra et varmt Vsrelse; Lyset frem- 
trsder med en sserlig Clans, naar vi komme fra dybt Morke. 
Stilheden og Hvilen blive vi os kun ret bevidste. naar vi 
komme fra den larmende By eller fra strengt Arbejde Be- 
vidsthedslivet er opstaaet og har udviklet sig under de 
levende Vaeseners Kamp for Tiivaerelsen, som har medfort 
skarpe Modsastninger og store Forandringer. Hvor Forholdene 
ikke variere, og hvor der derfor ikke behaves /Endringer i de 
levende Vaeseners Handlen, der kan ubevidst Virksomhed eller 
instinktiv Virksomhed va?re tilstra?kkelig Men det Nye kan 
kraeve ny Handlen og derved Afbrydelse af vanemaessige eller 
instinktive Tilstande. Det er til saadan Afbrydelse, at Be- 
vidsthedslivets Opstaaen og Forhojelse faktisk er knyitet. 

Men Forandring og Modsajtning ere dog i sig selv ikke 
nok. De fremkalde et pludseligt Stod. en Overraskelse; men 
naar deres Virkning ikke bevaredes, vilde den kun vare som 
et Lysglimt, der strax forsvandt. Man kunde tsnke sig et 
levende Vasen saaledes organiseret, at der fra Tid til anden 
opstod aldeles isolerede Fornemmelser hos det. Saadanne 
sondrede Glimt vilde ikke svare til de Fornemmelser. vi 
kende fra vor egen Bevidsthed; hos os ere de enkelte Be- 
vidsthedselementer ikke isolerede, men i fastere eller losere 



Smign. mine Hijkologiskt UnderugtUer. p. 75. 




II, 5. Forelubig Karaklerislik af Bevidsthedslivet. 



65 



Sammenhseng fra ferst til sidst. En saadan Sammenhasng er 
nedvendig, forat selve de enkelte Indtryk hvert for sig skuUe 
kunne gere sig gaeldende. idet dertii kra?ve5, at deres For- 
skel fra eller Modscetning til andre (samtidige eller forud- 
gaaende) Indtryk er tilstrskkeligt staerk. De tidligere Til- 
stande maa da enten kunne bti'ares eller genfrembringes. og 
de samtidigt givne Elementer maa sammenholdex, forat der 
kan indtrsde en Forbindelse og en Vexelvirkning mellem de 
forskellige Bevidsthedselementer- Dette bekra?ftes ved, at 
Sammenha'ngsloshed og Mangel paa indre gensidig Vexel- 
virkning mellem Bevidsthedselementerne er Tegn paa Be- 
vidsthedslivets begyndende Oplosning. Under fremskridende 
Sindssygdom ophorer efterhaanden Forbindelsen af de for- 
skellige Forestillinger og Sammenligningen mellem dem. Til- 
sidst indtrsder der en fuldstjendig Mangel paa Billeder og 
Tanker. Sanseindtrykkene bearbejdes ikke laengere, Hukom- 
melsen er naesten udslukt og Sproget for storste Delen tabt'. 
— Sammenhaengslashed er dog ikke blot karakteristisk tor 
Bevidsthedens Oplosning ved Sygdom, men ogsaa for dens 
Begyndelsesperiode. Barnets Bevidsthed naermer sig til at 
vaere en Rjekke af Glimt, af sporadisk opdukkende Elementer, 
hvis indbyrdes Forhold er lost og udvortes. Ved langsom 
Opvaagnen af Sovn eller Besvimelse iagttages ofte en Tilnaer- 
melse til en Sammenhaengsloshedstilstand, et Bevidsthedskaos, 
for den egentlige klare og bestemte Bevidsthed bliver til 
igen. — 

Det felger af de to Gra;nser, der saaledes ere satte for 
Bevidsthedslivet, at dette maa vaere karakteriseret ved en 
Enhed, der ikke udelukker Mangfoldighed, Forandring og For- 
skel. eller omvendt ved en Mangfoldighed. der ikke udelukker 
Enhed. De Forskelligheder. der gore sig gaeldende i og for 
Bevidstheden. og uden hviike denne ikke kan bestaa, maa 



' Smign. Griesincer: Dit Pathologic und Therapie der psychiichea 
Krankhetun. Stuttgart 1861. p. 52?— 551. — K. PONTOPPIDAN: Fire psybia- 
ttiike Foredrag. Kabenhavn 1891. p. 34 f. — Dog ende ilclce alle Arter af 
Sinds5\>;doinme pu umme Maade. Pr. LaNC.E: De vigtigite Smdsrfgdoms- 
grttpper. Kebenhavn iiq^. p. $S. 

}UH<ii9t: PitVoIoio F«nl< VJft f 



66 



II, y Forelobig Karakteristik af Bevidsthedslivet. 



dog stedse sammenholdes og sammenfattes. Begrebet oriT 
Bevidsthedslivet som sammenfattende Virken vil lade begge Sider 
komme til deres Ret paa en Gang. 

Det samme Karakt^rmserke ville vi finde ved direkte 
Undersogelse af vore Bevidsthedstilstande. 

Tydeligst adskille Bevidsthedsfsnomener sig fra materielle 
Fanomener ved, at en Mangfoldighed samtidigt kan vaere 
given i Bevidstheden, uden at dens Elementer ere udenfor 
hverandre i Rummet, medens enhver materiel Mangfoldighed 
bestaar af rumligt sondrede Dele. Naar jeg har en sammen- 
sat Klangfornemmelse, ere de forskellige Dele af denne ikke 
rumligt sondrede, men holdes sammen i min Bevidsthed i et 
og samme 0jeblik. Ligesaa naar jeg paa en Gang opfatter 
en flerfarvet Genstand; de forskellige Farvefornemmelser ere 
forbundne til et ordnet Hele. — Opfattelse af Forandring, 
f. E.\. af min egen Bevaegelse eller af en Melodi. forudsaetter 
en sammenholdende og sammenfattende Virken. Umiddelbart 
givne ere her kun de enkelte, successive Paavirkninger (fra 
det bevaegede Lem elier fra Luftbolgerne); Opfattelsen af Be- 
vaegelsen eller Forandringen som Helhed bliver kun til ved, 
at de senere og de tidligere Paavirkninger forbindes. — 1 al 
Erindring virker en saadan Sammenfatten, idet en nsrvaerende 
Oplevelse eller Forestilling giver Anledning til Fremkaldelse 
af et tidligere Oplevet. Erindringen er en af de vigtigste 
Former for Bevidsthedens sammenfattende Virken og kan 
med Rette kaldes det sjaMelige Grundfa-nomen. Allerede 
Augustmus sagde derfor, at Sjaelen var Et med Erindringen 
(animus est ipsa memoria). isa?r naar det Erindrede umiddel- 
bart genkendes. ytrer Bevidsthedens Enhed sig paa en inder- 
lig Maade. — I al Samnunligning (Opfattelse af Lighed eller 
Forskel eller begge Dele) ytrer den samme forbindende Enhed 
sig: hvad der sammenlignes, er forskellige Elementer (For- 
nemmelser eller Forestillinger o s. v.), der holdes sammen 
og kun ved denne Sammenholden komme til at staa som lige 
eller forskellige. Hvad der skal staa som ligt eller forskelligt, 
maa jo omfattes af en og samme Tanke eller Bevidsthedsakt. 

Det fundne Karaktermasrke passer ogsaa paa Falelsen af 



II, s- Forelebig Karakteristik af Bevidsthedslivel. 



67 



^yst og Ulyst. Der opstaar Ulystfelelse ved en Sondring eller 
Spaltning i vort Vasen Ganske bogstaveligt viser det sig 
ved den Smerte, der opstaar ved Senderrivelse af det orga- 
niske Vaev. Hvis der ikke var en Enhed i vort Vaesen, vilde 
Smerten vaere uforklarlig Den aandelige eller ideelle Smerte 
bliver ogsaa kun forstaaelig derved. 1 Sorgen virker den 
skarpe Modsaetning mellem Tabets Virkelighed og Forestil- 
lingen cm det Tables Vjerdi. 1 Skuffelsen gor sig en Kon- 
trast gjeldende mellem Forventningen og det virkeligt Ind- 
traadte. I Tvivlen opstaar Smerten ved, at to modsatte 
Muligheder mere eller mindre voldsomt drage Sindet hver til 
sin Side. Den aandelige Smerte er ligesom den fysiske Tegn 
paa en Oplasning. Lystfelelsen viser sig derimod knyttet til 
et harmonisk Forhold mellem Elementerne i vor Tilstand. 

Ogsaa i Villien fremtraeder den sammenfattende Virken. 
I al Villen sker der en Koncentration. idet alle Tanker og 
Folelser rettes mod et bestemt Maal. Baade i Instinkt, Drift 
og Beslutning finder en saadan Samling Sted. At ville er at 
foretrjekke; men om en Foretrjckken bliver der kun Tale, 
naar flere forskellige Elementer kunne sammenholdes saaledes, 
at et af dem kan komme til at fortrxnge de andre, saaat 
der kan finde en Koncentration Sted. 1 al Opmaerksomhed 
er der en saadan Koncentration. I Villien fremtrseder over- 
hovedet den sammenfattende Virksomhed, i hvilken den 
psykiske Energi ytrer sig, mest tydeligt. Der er saa meget 
des mere psykisk Energi til Stede, jo flere Elementer der 
sammenfattes, — jo forskelligere de ere, — jo fjernere de 
I ligge fra hverandre i Tiden, — jo selvstandigere de hver for 
sig ere, — jo nejere de forbindes. — og jo hurtigere For- 
bindelsen sker'. — Dog maa det ikke glemmes, at den sammen- 
fattende Virken ikke selv frembringer sit Stof; der maa vaere 
Noget, som sammenfattes, og Bevidsthedslivet har derfor en 



' Sml(pi. min Afhandling om Psykologiens navarende Stillinff (Mindre 
Arbfjder. Anden Racklce) p. j6, og Fdosofuke Probttmer ( UniveniteUprogram. 
Notbr. 190J) p. IS— »7- — Om Begrebet Villie, der her Uges i vid Betyd- 
^Ding, sc nedenfor IV, 7 e og Vll A, 1 og $; b, 4. 

L 



68 



II, ;. Forelobig Karakteristik af Bevidsthedsilvet. 



passiv og en aktiv Side, hvis indbyrdes Forhoid det bliver 
den specielle Psykologis Opgave at undersoge. 

Kant har med Rette karakteriseret Bevidstheden som en 
Synttse. en sammenfattende Proces. Lige fra Bevidsthedens 
Begyndelse ba^rer den Pra?get af Syntese, idet der i enhver 
Tilstand forefindes en Flerhed af Elementer forbundne til 
Eniied og Sammenhjeng. Selve denne forbindende Aktivitet 
blive vi os kun ved ssrlig Eftertanke og Slutning bevidst. 
Naar Bevidstheden vaagner til fuld Kiarhed, forefinder den 
sit eget Vaerk i fuld Gang; det er fra BeskafFenheden af dette 
Vaerk, vi slutte os til hin Aktivitet. Ogsaa dette har Kant 
vaeret opmzerksom paa, naar han siger, at Syntesen udspringer 
€af en blind, skant uundvserlig, sjaMelig Virksomhed, uden 
hvilken vi slet ikke vilde have nogen Erkendelse, men som 
vi kun sjeldent blive os bevidst »'. — Forud for Selviagttagelse 
og psykologisk Analyse ligger der en uvilkaarlig Virksomhed. 
ved hvilken de indre Tilstande. vi betragte og undersoge, 
blive til. Vi have i Psykologien ikke forst Elementerne givne 
og derefter Helhederne; det Givne. d. v. s de sja?lelige Til- 
stande, fremtraede fra ferst af med et Helhedsprseg. Forst 
ved lagttagelse og Analyse udskille vi Elementerne, i den 
Betydning, vi i Psykologien kunne give dette Ord (se I, 8 c.) 

1 Psykologiens Historic finde vi, at forskellige Retninger 
have lagt forskellig Vagt paa de to Hovedsider i Bevidst- 
hedens Natur. Den tyske Skole (Leibniz, Kant og hans Efter- 
folgere) har isaer fremhavet Enheden, Sammenhaengen, Aktivi- 
teten; den engelske Skole (isa?r Hume og James Mill) har over- 
vejende havt 0je for den passive eller modtagende Side, 
Elementernes Mangfoldighed Medens for den tyske Skole 



' Kritik der reintn Vtrnanfl. t, Udg. (1781). p. 78. (Se Den tiyrrt Filo- 
softs Historic*. II. p. J7 f., 44 f.), — Syntesebcgrebet anlydes i Oldtiden af 
Aristoteles 'De anima III. 2I 0^ Plotinos (jEnnead. IV, 7), 1 nyere Tid af 
LEIBNI7. og, indirektr, af HUME. [Den nyere Filosofis Htslorie*. I. p. }6o; 
4}6 ff.). — I de jenejte Aar kan maprkw Mkinoncs og WiTASEKS Under- 
MgeUer over, hvad de kalde < Kompiexionemest Psykologi. (Zeitichrift fQr 
Ptvchol. II. p. 34^ ff.: XIV. p. 401 ff.). En Komplexion er et ummenut 
piykisk Hele. der ikke finder tin Forklaring ved de enkelte givne Santeindtryk. 



II, 6. i, b Analogier mellem Bevidsthed og Nervesystem. 



69 



Enheden i Bevidstheden var en oprindelig Kraft, der formede 
eller maaske endog frembragte Elemcnterne. var den for den 
engelske Skole et Resultat af Elementernes Sammenfojning og 
Forbindelse. Den lyske Skole fortes let fra Psykologien over 
i Metafysiken; den engelske Skole overforte ofte uberettigede 

■ Analogier fra den ydre Natur paa Sj^lelivet. 
6. Naar vi nu prove paa at anstille en Sammeniigning 
mellem Bevidsthedsvirksomheden, saaledes som vi forelobigt 

■ have karakteriseret denne, og Nervesystemets Funktioner. vil 
der vise sig en Rigdom af analoge Track. Man kan endog 
sige, at den Trang, der paa det naive Standpunkt saa ofte 

K g0r sig gceldende til at faa et anskueligt Billede af Sjselen, 

" egentligt talt er tilfredsstillet af Naturen selv i Nervesystemets 
Form og Funktionsmaade. Den nseste Opgave bliver da den at 
tyde Billedet, at udfmde Forholdet mellem Symbolet og Sa- 
gen selv 

a. Nervesystemets store Betydning var, som vi i en tid- 

^ ligere Sammenha?ng have set, at tjene som forbindende Cen- 
tralorgan for Organismens forskellige Dele, lede deres Virk- 
somheder i indbyrdes Harmoni og muliggore en samlet Op- 
traeden overfor Omverdenen. Men netop den samme Opgave 

■ Ikjser Bevidstheden paa sin Maade. I den forenes det i Tid 
og Rum Spredte, Livsvilkaarenes Bolgeslag ytre sig som 
Rytmen af Lyst og Ulyst, og i Erindring, Tanke- og N'illies- 
virksomhed aabenbarer sig den inderligste Koncentration. som 

Kvore Erfaringers hele Kreds kan opvise. 

" b At man bliver sig Noget bevidst, forudsajtter en For- 
andring, en Overgang, en Modsaetning. Bevidsthedsindholdet 
og Bevidsthedsenergien maa bringes ud af sin Ligevaegt, Op- 
m«rksomheden maa vaekkes. En Vaekkelse, en Paavirkning 
(et Irritament) er ligeledes Betingelse for Nervesystemets 
Funktion. Indtrykket virker ved at udlese bunden Kraft, op- 
haeve Ligevaegten i Nervetraade og Nervecentra. Den For- 
andring af Nervesystemets Tilstand, som svarer til en Bevidst- 
hedstilstands Opstaaen, skyldes enten en ydre Paavirkning af 
et Sanseorgan eller en Tilstromning af Blod til en eller anden 
Del af Nervesystemei. Nervesystemets Betydning beror ikke 



I 




70 



11, 6. c. d. Analogier mellem Bevidsthed og Nervesystem. 



blot paa, at det samler og forbinder Organismens Dele til et 
Hele, saa at en Totaltilstand kan danne sig, men ogsaa der- 
paa, at Nervevaevet er det mest modtageiige og det finest 
organiserede af alle Organismens Vaev. 

c. Men Indtrykket virker ikke blot paa et enkelt Cen- 
trum; paa Grund af den mangfoldigt forgrenede Sammen- 
haeng mellem de forskellige Nervecentra udleser det en Reekke 
af Processer, der indbyrdes fremme eller haemme hverandre, 
saa at den totale Virkning beror paa Resultatet af denne 
fysiologiske Debat. Psykologisk set optrasder allerede den 
enkelte Fornemmelse som svarende til Resultatet af Processer, 
der ere gaaede for sig i lavere og hojere Nervecentra'. og 
den udlaser igen Erindringer og Fulelser, i Forhold til hvilke 
den er at betragte som Gnisten i Forhold til Krudtet. Baade 
psykologisk og fysiologisk set virker Paavirkningen vaesentligt 
ved at udlase, hvad der forud var til Stede som Mulighed. 

d. Fornemmeisernes og Forestillingernes Dannelse og 
Opstaaen medtage en vis Tid. Ingen af vore Beva-gelser 
foregaa saa hurtigt som de ubevidste. Jo storre Betjenksom- 
hed. des langsommere Handlen. Jo mere indviklede aandelige 
Operationer der foretages, des laengere Tid udfordres. Ogsaa 
Nerveprocessen tager en vis Tid, som Fysiologien kan maale. 
Hvad der i denne Sammenhsng interesserer os, er, at Be- 
vaegelsen i Nervetraadene gaar hurtigere for sig end Be- 
vsegelsen gennem Nervecentrene (den graa Materie), og isaer, 
at de centrale Nervefunktioner, til hvilke Bevidsthedsvirksom- 
heden synes at vaere knyttet (de psykofysiske Funktioner), 



' Sanseindtrykket forplanter sig paa sin Vei fra det ydre Satueorgan til 
den (tore Hieme gennem en saadan Mscngde forskellige Lag af Nerveceller, 
at del egentligt er uberettiget at tale cm, at det csamme* Sanseindtt^k, som 
rammer det ydre Organ, ankommer til det hojeste Centralorgan. Virkningen 
udbreder sig, som man har udtrykt del, <lavineagtigt>, gennem et stedse 
stigende Antal af Celler. Sanseforntmmelsen, der opstaar i brvidsthrden, narer 
ikkt til Hvad dtr fortgaar i en enkelt Celle i Hjernen, meu til hvad der fore- 
gaar i en hel Cruppe af Hierneceller. Smign. Ramon Y CaJAU: Einige Hypo- 
Ikestn iter den anatvmisdien Mecliaitismas der Idvenbildung u. $. w. (Archiv 
fflr Anjlomie. 1895). p. j67f. — FOSTER: Textbook of Physiology. ? ed 
p. I to6. 



II, 6. d. e. Analogier mellem Bevidsthed og Nervesystem. 



7< 



* 



» 



tage Isngere Tid end de blot fysiologiske. Hermed stemmer, 
at Handlinger. der fra forst af foretages med Bevidsthed. ved 
hyppig Gentagelse og 0velse foretages ubevidst — og hur- 
tigere. Barnet, som laerer at laese, betragter hvert Bogstav 
nejagtigt, for det genkender det. og anvender speciel Opmaerk- 
somhed og Anstrengelse for at udtale det nsjagtigt. Men 
efterhaanden laerer det at laese hejt uden at taenke paa Bog- 
stavernes Form og Lydens Karakter. Paa lignende Maade 
gaar det med Paa- og Afklaedning, Gang, Dans. Svomning, 
manse af vore daglige Beskaeftigelser. Jo kortere Tiden er 
mellem Indtrykket og den ved det udloste Bevaegelse (Reak- 
tionstiden, den fysiologiske Tid). des mere ubevidst foregaar 
Handlingen. 

e. Til det fysiologiske Hierarki af over- og underordnede 
Nervecentra og disse sidstes relative Selvstsndighed svarer. at 
der kan foregaa Virksomheder i vor Organisme, som under 
normale Forhold ikke ere forbuiidne med Bevidsthed, men 
blive det, naar de fjerne sig fra de normale Forhold. Ernie- 
nngsfunktionerne foregaa f. Ex. i Reglen, udenat vi for- 
nemme Noget ved dem. Kun naar de sjerligt begunstiges 
eller hammes. opstaar der Fornemmelser hos os, forbundne 
med Lyst eller Ulyst. Sultfornemmelsen synes at svare til 
Indtryk. der komme til Hjernen fra Mavevaeggene. uden at 
de na;rmere Forhold kendes. Ulystfelelsen ved Suit er et 
godt Exempel paa Overgang fra Ubevidsthed til Bevidsthed, 
da den gennemlober en hel Skala af Grader, fra den ferste 
ubestemte Folelse af Utilpashed til den voldsomste Pine. 

Fra en anden Side fremtraeder den psykologiske Analogi 
til Forholdet mellem hajere og lavere Nervecentra ved Be- 
vjegelsesfaenomenerne. Vi have nyligt set, hvorledes der ved 
stadig og gentagen Funktion af de hojere Centra kan opstaa 
nye ReflexbevEgelser. Men de hojere Centra virke ogsaa, 
som tidligere fremdraget, haemmende paa de uvilkaarlige Be- 
vaegelser, der kunne udloses af lavere Centra. Ligesom ind- 
0velsen af nye Reflexbevaegelser svarer til V'illiens positive 
Arbejde, saaledes svarer Ha;mningen af oprindelige og uvil- 
kaarlige Bevsgelser til Villiens negative Arbejde. Baade vor 



72 



II, 7- Proportionalitet mellem 



Opdragelse og vor Selvopdragelse bestaar dels i, at vi vaenne 
OS til Noget, dels i, at vi vjenne os fra Noget. Udforligere 
skal herom handles i Afsnittet om Villiens Psykologi; her 
skulde det blot antydes, at selve Kampen mellem «Aanden 
og Kodet* har sit fysiologiske Sidestykke. 

7. Disse Analogier maa atitages at have en real Betyd- 
ning; der maa vjere en indre Forbindelse mellem Bevidst- 
hedslivet og Hjernen. 

Allersimplest vildeSagen kunne afgores, dersom vi umiddel- 
bart kunde iagttage, at Bevidsthedslivet var knyttet til Hjernen, 
saaat vi samtidigt med en vis Bevidsthedstilstand havde en 
Fornemmelse af en vis Tilstand i Hjernen. Ved anstrengt 
aandelig Virksomhed tro vi ganske vist ogsaa at fornemme 
Noget i Hjernen; men det er da ikke selve Hjernens Funk- 
tion, vi fornemme. «Naar man,* siger Griesinger', «under- 
tiden ved starke ^Endringer i Forestillingslivet synes at for- 
nemme Noget gaa for sig i Hovedet (ligesom Noget aabnede 
eller lukkede sig 0. lign.), saa kan der ikke vaere Tale om, 
at Forandringer i Hjerneprocesserne fornemmes; det synes 
snarere at viere Processer, der hasnge sammen med Hjerne- 
hinderne og deres Blodbeholdning. » 

Det viser sig ogsaa, at det har taget lange Tider, inden 
man blev fuldstandigt overbevist om, at Bevidstheden var 
knyttet til Hjernen. I Oldtiden taenkte man sig for det Meste 
Sjjelens Sade i Blodet, i Mellemgulvet eller i Hjertet. La-gen 
og Filosofen Alkmaion (c voo f. Kr.) var den Forste, der 
opdagede Hjernens Betydning for Aandsvirksomheden. Ved 
Dissektion af Dyr fandt han, at de vigtigste Sansenerver 
(hvilke han betragtede som en Art Kanaler eller Gange) sam- 
ledes i Hjernen. Desuden stettede han sig ogsaa til. at 
Hjernerystelser medfore Sindssygdom. Maaske er Flaton paa- 
virket af ham, naar han hensajtter Fornuften (logos) i Hovedet 
(medens Falelsen af Mod og ./Ere bor i Brystet og den 
sanselige Lyst og Trang i Underlivet). Senere kaempede L,«- 
gerne, med Herofilos fra Alexandria (c. ^00 Aar f. Kr.) i 



* Di* Palhologte und Thtrapit dtr ptychischen Krankhtilen, 3. Aufl. p. 26. 



Bevidsthedsliv og Hjernevirksomhed. 



7? 



jpidsen, for Hjernen som Sjsiens Organ mod de aristoteliske 
og stoiske Filosofer. Hovedargumentet var Paavisningen af, 
at Sansenerverne samle sig i Hjernen som Midtpunkt'. Dog 
har dette anatomiske Bevis ikke vaeret tilstraekkeligt til at slaa 
Overbevisningen om den reale Sammenhceng mellem Bevidst- 
hed og Hjerne fast. Af indgribende Betydning har tillige 
vaeret en Raekke af sammcnlignende lagttagelser og Experi- 
menter. 

Hos de laveste Dyr har man endnu ikke fundet noget 
Nervesystem. Hos Bladdyr og Leddyr findes kun liden Cen- 
tralisation af Nervesystemet: det centrale Nervesystem bestaar 
i det Hojeste af en Ring af Nervegangher Det laveste 
Hvirveidyr, Amfio.xus, har kun Rygmarv, ingen Hjerne, og i 
de lavere Hvirveldyrklasser er Hjernen udviklet i langt ringere 
Grad end Rygmarven. Intet Dyr har i Forhold til sin Ryg- 
marv en saa tung Hjerne som Mennesket. 

Jo mere udviklet Storhjernen er i Forhold til de andre 
Hjerneorganer. des hejere udviklet viser Bevidsthedslivet sig 
at va;re. De hojere Centra indtage i Menneskets Hjerne en 
langt sterre Plads end i Dyrenes, i hvilken de umiddelbare 
Centra for Sansefornemmelser og Muskelbevagelser synes at 
have Overvagten. Ogsaa Hjernens storre eller mindre Rig- 
dom paa Vindinger viser sig at staa i Forbindelse med Be- 
vidsthedslivets hojere eller lavere Udviklingstrin. De mere 
intelligente Hunderacers Hjerne har flere Vindinger end de 
mindre intelligentes; Mennesket udmsrker sig i denne Hen- 
seende langt fremfor Aberne. der ellers staa det saa naer i 
Bygning; fremragende Mennesker have meget store og vindings- 
rige H|ernehemisfa?rer. Dog kommer det ikke blot an paa 
Vindingernes Antal, men ogsaa paa Msngden af den graa 
Materie, som bedakker dem. Selve Vindingernes Betydning 
bestaar i. at de gore rigelig Aflejring af graa Materie (Hjerne- 
bark) mulig. Endelig kommer det ogsaa an paa, hvor mange- 
sidig Forbindelsen mellem Hjernebarkens Celler er. — Ligesaa 



' GOMPERZ; Gnechiiche Denker. I. Leipr.ig 1896. p. iiqf. — SlEBKCK- 
Gtukitktt itt Ptfiholofit. I, 1. Gotha 1S84, p. 366 ff. 



74 "• 7- Proportionalitet mellem Bevidsthedsliv og Hjernevirksomhed. 

lidt som Vindingsrigdommen i og for sig har Hjernens Vaegt 
i Forhold til Legemets Vsgt afg0rende Betydning. Smaa 
Dyr have i Forhold til deres Legeme meget store Hjerner. 
Derimod er, som allerede bemarket, den store Hjernes For- 
hold til de andre Dele af Hjernen af stor Betydning. Ifeige 
Meynert' udg0r den store Hjernes Hem isfaerer hos Mennesket 
78 pCt., hos Aben 70 pCt., hos Hunde og Heste 67 pCt., 
hos Katte 62 pCt.. hos Marsvin kun 4s pCt. af hele Hjerne- 
massen. 

Hermed stemmer ogsaa BeskatTenheden af Fosterets og 
det nyfedte Barns Hjerne. Paa Fosterudviklingens tidligere 
Trin ligger Storhjernen hos Mennesket som hos a!le Hvirvel- 
dyr foran de ovrige Hjernedele uden at bedaekke dem. Under 
Vaexten kommer den hos Mennesket (og tildels hos Aberne) 
til at bedakke Mellemhiernen og tilsidst den lille Hjerne. 
Nyfodte Barns Storhjerne er lidet udviklet, baade hvad Struktur 
og Funktionsevne angaar, medens underordnede Hjerneappa- 
rater strax kunne tages i Brug. 

Endeligt er det godtgjort ved ForsBg, at Fornemmelser 
kun opstaa, naar Indtrykkene paa Organismens Yderflade for- 
plantes til Hjernen. og at vilkaarlig Bevsegelse kun er mulig. 
naar Forbindelsen mellem Hjerne og Muskel ikke er afbrudt. 
Borttages Storhjernen, bliver Bevidsthedslivet hos de Dyr. 
der kunne overleve denne Operation, svcekket, Besindelse og 
Initiativ falde bort. Omvendt er et slovt og uudviklet Be- 
vidsthedsliv (som hos Idioter) forbundet med mangelfuld Ud- 
vikling og Ernaering af Hjernen'; og med Bevidsthedslivets 
fremskridende Opiesning under en Sindssygdom folger ofte 
en fremskridende Opiosning af Hjernen, forst og fremmest 
den store Hjerne. Underbindes de Aarer, der tilfore Hjernen 
arterielt Blod, indtraeder en bevidstles Tilstand. der forer til 
Deden. Naar en Hjernesvulst voider Doden, er det ikke saa 
meget 0delaeggel$en af selve Hjememassen. der er Aarsagen. 



' Michamk dtt Cehirntauts, p. 7 

' Om mikrocefale Rams Hjemer $e Preyer: Die SetU des Kindes, 
I. Aufl. p. 298—104. 



11, 8. Hypoteser om Forholdet mellem Sjxl og Legeme. 



T> 



Men del Tryk, Svulsten over, og den derved bevirkede 
Forstyrrelse af Blodcirkulationen, voider Hjernelammelse og 
Dod'. 

8. Hvorhen feres vi nu ved denne formelle Overens- 
siemmelse og reale Sammenhaeng mellem Bevidsthedsliv og 
Hjerneliv? 

Kun den Hypotese kan va;re berettiget, der lader alle de 
i del foregaaende fremhaevede Momenter komme til deres 
Ret. Der vil nu ifolge Sagens Natur kunne taenkes fire 
Muligheder. a) Enten virke Bevidsthed og Hjerne. Sjsl og 
Legeme paa hinanden som to forskellige Vssener eller Sub- 
stanser, b) eller ogsaa er Sjaelen en Form for eller et Fro- 
dukt af Legemet, c) eller omvendt Legemet en Form for 
eller et Produkt af et eller flere sjaelelige Vaesener, d) eller 
endeligt Sjael og Legeme, Bevidsthed og Hjerne ere samtidige 
Ytringsformer for et og samme Vjesen. Der er altsaa Mulig- 
hed for en dualistisk og tre monistiske Hypoteser. Disse for- 
skellige Muligheder preve vi nu, stettede til, hvad der i det 
Foregaaende er udviklet og fremsiillet. Hvilken af dem vi 
saa foretrsekke, er det klart, at mere end en forelobig Hypo- 
tese ville vi i denne Sag ikke kunne danne os. En Hypotese 
er en paa Erfaring grundet Formodning. der seger sin Be- 
krsfielse ved fortsat Erfaring. En Hypoteses Vaerdi beror 
altsaa dels paa, hvor noje den slutter sig til de tidligere Er- 
faringer, dels paa, i hvor hoj Grad den opfordrer til at forske 
videre. — Det maa ved den folgende Undersogelse af de 
forskellige Hypoteser vel holdes fast, at vi her betragte For. 
holdet mellem Sjzel og Legeme blot fra Er/aringspsykulopiens 
Standpunkt, men ikke straebe efter nogen a/sluttende, mela/ysisk 
Teori. Muligvis maa det Resultat, hvortil vi her komme, 
undergaa en ny Behandling for at kunne indgaa som Led i 
en filosofisk Verdensanskuelse, men en saadan er det ikke 
her vor Opgave at fremstille. De Hypoteser, vi her drofte. 
ligge paa Graensen mellem Erfaringsvidenskab og Metaf^sik; 
men vi betragte dem her kun fra den forstes Synspunkt. 

' Leiden uiid JastrowitS: BatrJge zur Lthrt von del Lokalaation im 
Gthtrn. p. 8i. 



76 



II, S a. Dualistisk-spiritualistisk Hypotese. 



a Den almindelige Opfattelse er den, at Sjafien virker 
paa Legemet, og Legemet paa Sjaelen. Dette mener man 
maaske endog umiddelbart at kunne fornemme. skont allerede 
det Faktum, at ikke AUe ere enige om, at der eksisterer en 
selvsta'ndig, fra Legemet sondret Sjael, og at man i hvert 
Tilfa'lde forst ad mange Omveje er naat til Kundskab om, 
til hvilken Del af Legemet Sjaelen saerligt er knyttet, synes 
at stride derimod. — «Er der da ikke uhestridelige Fakta, 
af hvilke bin Antagelse kan sluttes? Et Indtryk paa et Sanse- 
organ forplantes jo til Hjernen og gaar der over til Fornem- 
melse; omvendt formaar vor Villie at satte vort Legeme i 
Bev2egelse!> Hvad her anfores, er netop ikke Fakta, men er 
den gasngse Teori, den populare Metafysik, der ikke skelner 
mellem lagttagelse og Slutning. Hvad lagttagelse viser, er 
kun, at et Stenkast f. Ex. rammer mit Legeme. og at der 
kort efter opstaar en Fornemmelse, naar der fra det Sted, 
hvor mit Legeme er ramt. forpianter sig en Proces gennem 
Nervetraade til Hjernen. Men selve Forholdet mellem den 
derved frembragte Hjernetilstand og Bevidstheden (Fornem- 
melsen) fremtrader aldeles ikke for vor lagttagelse og vil 
aldrig kunne det. Ligeledes kan jeg umiddelbart iagttage, at 
jeg bar en Drift til eller en Beslutning om at beva?ge min 
Arm. og derefter. at Armen ogsaa bevaeger sig. Og det kan 
godtgeres, at denne Bevsgelse ikke fmder Sted. uden at der 
fra Hjernen forpianter sig en Proces gennem udadgaaende 
Nervetraade til Armens Muskier. Men heller ikke her er 
selve Forholdet mellem Bevidsthed (Beslutning) og Hjerne 
Genstand for umiddelbar lagttagelse. 

Den Forudsatning, at der kan finde et Aarsagsforhold 
Sted mellem det Aandelige og det Maierielle, strider mod 
den Saetning, at materielle Faenomener skulle forklares ved 
materielle Aarsager. og saerligt mod Saetningen om Encrgiens 
Bfstaacn, naar man opfatter denne som gsldende for alle 
materielle Processer. Ti paa det Punkt, hvor den materielle 
Nerveproces omsattes til sjaelelig Virksomhed, vilde en Sum 
af fysisk Energi forsvinde uden at erstattes ved nogen til- 
svarende Sum af fysisk Energi. Og hvor sja?lelig Virksomhed 



II, 8 a. Dualistisk-spiritualistisk Hypotese. 



77 



I 



e omsaettes til Bevaegelse af Legemet. vilde der blive 
fysisk Energi til, der ikke opstod som yEkvivalent for et be- 
stemt Kvantum af forsvunden fysisk Energi. Man har svaret 
hertil, at Sstningen om Energiens Bestaaen kun fordrer, at 
en vis tilsvarende Sum af Energi trader i Virksomhed i Stedet 
for den forsvundne, lige meget om dette /Ekvivalent er af 
fysisk eller af psykisk Natur. Men dette vilde vaere en dristig 
og uberettiget Udvidelse af Sietningen om Energiens Bestaaen, 
der i den Form, i hvilken den foreligger, er en rent Jysisk 
Saetning. En saadan Udvidelse vilde forudsstte, at det var 
muligt at vinde en fc^Ues Maakstok for det Aandelige og det 
Materielle En faelles Maalestok haves for de fysiske Energi- 
former, idet disse af den moderne Naturvidenskab opfattes 
som forskellige Former for Beva;gelse. Men hvilken fslles 
NtPvner er der for en Tanke og en materiel Bevaegelse, hvil- 
ken farlles Form rummer dem begge? For en saadan faelles 
Form er paavist, er al Tale om Vexelvirkning mellem det 
Aandelige og det Legemlige videnskabeligt set uberettiget. 
Saalaenge vi gaa indenfor det Materielle, gaa vi sikkert; 
og saalffinge vi gaa indenfor det Aandelige, gaa vi sikkert; 
men saa snart det forlanges, at vi skulle forestille os en 
Overgang fra det fysiske Omraade til det psykologiske Om- 
raade eller omvendt, staa vi ved det Ubegribelige En saa- 
dan Overgang kan hverken vare fysisk (fysiologisk) eller 
psykologisk. Hvad kan den da vjere? 

Hvad Overgangen fra Bevidsthed (V'illie) til Hjerneproces 
angaar, har allerede Descartes, den moderne Spiritualismes 
Grundlxgger, beraabt sig paa. at Sjaelen blot xndrede Ret- 
nin^en af den fysiske Bev«egelse uden at frembringe ny fysisk 
Bevaegelse'. Den moderne Teori om Energiens Bestaaen 
Ixrer ogsaa, at <naar en Kraft virker lodret paa et Legemes 
Bevagelsesretning, udover den intet Arbejde og a-ndrer vel 
Retningen, men ikke Hastighedens Starrelse. Den aktuelle 
Energi, som afhaenger af Hastighedens Kvadrat, forbliver der- 



' Responuones qyarta. ^Cartesii Mediutiones. H. Amstelodami 1670. 
|>. 126). 



78 



11, 8. a. Oualistisk-spiritiuliitisk Hypotese. 



for uforstyrret '. Denne Udvej kan dog kun benyttes af dem. 
der kunne forbinde nogen Mening med. at Sjaelen virker — 
lodret paa Hjernedelenes Bevaegelsesretning! Og man slipper 
i hvert Tilfelde ikke fra Vanskeligheden med Inertiloven, naar 
denne opfattes som fordrende en ydre, d. v. s. en materiel 
Aarsag til enhver /Endring af Bevsgelsens Retning. Det hele 
Problem tilspidser sig derfor tilsidst i det Sporgsmaal, cm 
Inertiens Lov — saaledes som vi her have opfattet den — 
ogsaa gaelder for de Processer i Hjernen, til hviike Bevidst- 
hedsfsnomenerne ere knyttede. Af Besvarelsen af dette Sporgs- 
maal afhaenger det, hvilken Hypotese man kommer til at 
hylde. Og hvis man mener at kunne afvise det naevnte 
Spergsmaal, lader man derved ogsaa hele Problemet om Sjal 
og Legeme falde bort. Men saalange Fysiologien arbejder 
med sin nuiurrende Metode, maa den stille sine Sporgsmaal 
og soge sine Forklaringer i Overensstemmelse med det alminde- 
lige Princip. at materielle Faenomener skulle forklares ved 
materielle Aarsager. Som vi ovenfor (2) have set? viser Natur- 
videnskabens Historie en Bestrabelse for at forklare materielle 
Virkninger ved materielle Aarsager, og der kan ikke paavises 
en eneste videnskabelig Forklaring af et Naturfsnomen, som 
ikke fyldestger dette Princip. Hvor dette Princip ikke kan 
anvendes overfor et Naturfaenomen, er den eneste videnskabe- 
lige Dom om et saadant Fjenomen den, at vi ikke forstaa 
det*. — Om man, som det ovenfor (2) er forsogt, vi! finde 



' Maxwell Matter and Motion, t; 78. 

• Ramon Y Cajal forklarede i $in Afhandling Einige Hypothesen uinr 
dm jnatomischen Mechanismus der Idetnbildung, der Association and der An/- 
mtrksamktit (Archiv filr Anatomie 189;) det, som psykologisic set kaldes Vil- 
liens Indflydelse paa Forestillingemes Gang, ved, at de Neurogliaceller, dfr 
udfylde Mellemrummet mellem Hiemecelleme, formedelst Vlllieni Indvirken 
(durch den Willensreii) irafkke sig sammen, saaai Hjemeceller, der fer vare 
a<iikilte, nu komme 1 Beroring. Paa lignende Maade forklarer han Opmzrk 
somhetien i en bestemt Retning ved, at de Neurogliaceller, der ere fcstede 
til de <maa Blodkar i Hjernen, trzkke sig sammen •under Villiens Indflydelse>, 
fMat Blodkarrrcnr kunne tillage i Omfang og bringe en sterre Blodmxngde 
til en VH enkelt Del af Hiemen. I en ICritik af denne Hypotese siger 
AZOULAY i sin Afhandling Psychotogie Histologiqae (L'annee psychologique II> 




II, 8. a. Dualistisk-spihtualistisk Hypotese. 



79 



dette Princip udtrykt i Inerti- og Energiioven. eller ikke, har 
ikke afgorende Betydning. Den Maade, hvorpaa de to Love 
ellet Hypoteser faktisk anvendes i Naturvidenskaben, tyder 
dog paa. at den ovenfor givne Fortolkning af dem er rigtig. 

Den Udvej staar naturligvis stedse aaben, at tvivie om 
Inertilovens og Energisaetningens almindelige Gyldighed og 
om Gyldigheden af det almindelige Princip, at materielle 
Fffinomener skulle forklares ved materielle Aarsager. Disse 
Saetningers absolute Gyldighed er ikke experimentalt godt- 
gjort, og kan, som vi have set, strengt taget aldrig blive det. 
Men after almindelige metodologiske Grundsa-tninger maa vi 
ved Opstillingen af vore Hypoteser og ved Bedemmelsen af 
de opstillede Hypoteser ikke komme i Strid med de iedende 
videnskabelige Principer. Det er ikke let at forstaa, hvilken 
Vardi en Hypotese kan have, som begynder med at forkaste 
disse Sa?tningers Gyldighed. Og egentligt talt bliver der, 
naar man ikke anerkender hine Ssetninger, ikke Grund til at 
opstille nogen Hypotese. Dersom der i Vexelvirkningen 
mellem Sjjel og Legeme ikke indeholdes nogen sterre Vanske- 
lighed end i Vexelvirkningen mellem to hinanden stodende 
Billardkugler, existerer Problemet om Forholdet mellem Sjael 
og Legeme slet ikke, og der er Intet at spekulere over. 

Den sa?dvanlige Vexelvirkningsla.'re (Laeren om influxus 
physicus, som den i aeldre Tid kaldtes) fremtrzeder under en 
siringentere Form og under en mere vag og ubestemt. I sin 
strengere Form optraadte den hos Descartes, der opfattede 
Siael og Legeme som to aldeles forskelligartede og dog hin- 
anden paavirkende Subsianser. Netop den skarpe og klare 
Form, i hvilken Descartes fremstillede den gaengse Laere, har bi- 
draget overordentligt til at blotte dens svage Sider. Descartes har 
den Fortjeneste at have opstillet Problemet om Sjcel og Le- 
geme. Ti for den gaengse Opfattelse i dens mere vage Form exi- 



p. 191: <Hvorledet skulde den Villie virke^ som Cajal lader spille lu (tor en 
Bolle"' Skalde den vsere en Epenskab ved Nevrogliacellen? . . . Sandtynligvit 
mia nun fortoike Ordei «Villie» ved Ordet •Nervestroni>.» Med andre Ord: 
der forlanges en bestemt fysiologhk Repnesentant for det, som psykologisk 
kaldet Villie, men torn i Fysiologien Intel forklarer. 




8o 



II, 8 b. Monisiisk-materialistitk Hypoiese. 



sterer der ikke ingen X'anskelighed ved dette Forhold. P 
berettiget Tankeloshed ser den praktiske Tatebrug bort fra 
de leoretiske Vanskeligheder. Ligesaa lidt som den gaengse 
Sprogbrug respekterer Kopernikus's Bensgtelse af, at Solen 
bevager sig om Jorden, ligesaa lidt Hensyn tager den til 
Vanskelighederne ved at lade Hjerne og Bevidsthed paavirke 
hinanden. Og selv de, der anse den gaengse Opfatteise for 
uholdbar, ville dog med Rette benytte sig af den ga;ngse 
Sprogbrug overall, hvor det ikke netop gjelder at slaa de 
rent videnskabeiige Synspunkter fast. 

b. Paa denne Inkonsekvens og Vaghed gores der Ende. 
naar man uden videre stryger det ene af de Led, det ga;lder 
at forbinde. Da nu Anskuelsen af den ydre, materielle Ver- 
den spiller en overvjeldende Rolle i den aimindelige Fore- 
stillingskreds, medens den indre Selvbevidsthed ikke let ud- 
formes til samme Grad af Klarhed og Tydelighed, ligger det 
for Mange naermest at gure det Materielle til Et mcd det Virke- 
lige og at opfatte det Aandelige som en Form for eller en 
Virkning af det Historisk er Materialismen vistnok ogsaa 
aeidre end den gaengse Ve.Kelvirkningsla^re Homer og de 
xldste graeske Filosofer (far Sokrates og Platon) ere Materia- 
lister; selv hos de kristne Kirkelsrere fer Augustinus vare 
materialistiske Forestillinger raadende. Men disse celdre For- 
mer for Materialisme skelnede endnu mellem Sjael og Legeme, 
uagtet de betragtede dem begge som materielle Substanser 
(smign. I, s). Stoikerne og Epikuraeerne, der vendte tilbage 
til den fersokratiske Materialisme, sluttede fra Vexelvirkningen 
mellem Sjael og Legeme, at Sjaelen maatte vsere noget Mate- 
rielt. Ligeledes senere Holbach (se I, 7). Den modernc Ma- 
terialisme ophaever denne Tohed, idet den i Reglen betragter 
det Sjaelelige som en Funktion af eller en Side ved det 
Legemlige. I den nyere Tid har Materialismen sit faste Stade i 
Loven om Stoffets og Energiens Bestaaen og i La;ren om den 
fysiologiske Sammenhaeng. Den har en vis Berettigelse over- 
for enhver spiritualistisk Tankegang, som forer til at satte 
vjikaarlige Graenser for de fysiske og fysiologiske Aarsagers 
R^kke Som naiurvidenskabelig Metode er Materialismen 



II, 8 b. Monistisk-materialistisk Hypotese. 



8i 



uangribelig. En anden Sag er det, naar Metoden uden videre 
omskrives til Syskm: den har fuldstjendigt Ret til at betragte 
enhver Forandring i og Funktion af Organismen, og saerligt 
af Hjernen, som materiel ; men som System gaar den videre 
og hsvder, at Bevidsthedsfenomenerne kun ere Forandringer 
i eller Funktioner af Hjernen, og deri bestaar dens Overgreb. 
Metoden har med de enkelte fysiologiske Faenomener at gore, 
Systemet vil give en Helhedsopfattelse At Metoden om- 
skrives til System, vil sige. at man paastaar, at der ikke 
existerer Andet i Verden end, hvad der kan findes ved denne 
Metode- 

Carl Voct vakte i sin Tid stor Forargelse ved (i sine 
• Physiologische Briefe») at erklasre, at «paa samme Maade 
som Sammentrjekning er Musklens Funktion, og som Nyrerne 
afsondre Urin, paa samme Maade frembringer Hjernen Tan- 
ker, Bevaegelser og Folelser*. Han kunde herved synes at 
give Valget mellem to Forestillinger: enten at taenke sig 
Tanken som et Stof eller som en Bevcegelse. Den forste 
Forestillingsmaade, som ligger den umiddelbare Opfattelse 
narmest, og som derfor den antike Materialisme isaer holdt 
sig til, har nu dog vist for enhver naermere Eftertanke noget 
saa Barokt, at den ikke behover naermere Droftelse. i Vogts 
Sammenligning mellem Tankernes og et Udsondringsstofs Op- 
staaen maa vel ogsaa Hovedvaegten lagges paa Udsondrings- 
virksomheden, ikke paa Produktet. Men i Principet sendres 
derved Intet. Ogsaa hos besindige, tildels filosofisk dannede 
Fysiologer traeffer man ganske vist undertiden den Sstning, 
at Bevidsthedsvirksomheden er en Funktion af Hjernen. Det 
synes dog, som om netop den strengt fysiologiske Brug af 
Udtrykket Funktion maatte stride imod en saadan Saetning. 
At f. Ex. Sammentrjekning er Muskelens Funktion. vil kun 
sige. at den er en vis Form og Tilstand af Muskelen i Be- 
vjBgelse. En .Muskelsammentrakning bestaar vaesentligt i en 
Omlejring af Molekuler, altsaa en Formforandring, som er en 
Folge af en kemisk Forandring i Muskelvsvet. Og paa lig- 
nende Maade forholder det sig med Hjernens Funktion. Som 
Goethe har sagt: 'Function ist Casein in Thatigkeit gedacht». 

tWMhm: Pivkoloiri. Fmn Udgivt. 6 



82 



li, 8. b. Moniitisk-materialjstitk Hypotese. 



Hjernen i Funktion er ligesaa materiel som Hjernen i Hvile. 
og hvad der ikke har Materiens Egenskaber, kan ikke vsre 
Omlejring af Noget, som er materielt. Begrebet Funktion (i 
fysiologisk Betydning) ' peger ligesaavel som Begrebet Stof 
eller Produkt hen til Noget. der fremtraeder for os som Gen- 
stand for Anskuelse i Rummets Form. Begrebet Funktion (i 
fysiologisk Betydning) forer os ikke ud over del Udstrakte 
og Bevaegelige. Men Tanke og Faieise kunne ikke afbildes 
som Genstande eller Bevsgelser i Rummet Vi laere dem at 
kende, ikke ved ydre Anskuen. men gennem Seiviagtiagelse 
og Selvbevidsthed — en Kilde, til hvilken ogsaa Fysiologen 
uden altid at vjere sig det klart bevidst, soger hen, naar han 
vil undersoge Bevidsthedslivets Forhold til det organiske Liv. 
Del er ad mange Omveje, det opdages, at visse bestemte 
Bevidsthedsfsnomener ere knyttede til visse bestemte Hjerne- 
deles Funktion. Der er vel ingen Tvivl om, at selv de aller- 
hojeste Bevidsthedsvirksomheder have deres tilsvarende Hjerne- 
funktioner. — ligesom selv de skonneste Melodier ikke ere 
for ophajede til at udtrykkes i Noder. Men Bevidsthedsvirk- 
somhed og Hjernefunktion fremtra*de for os med forskellige 
Grundegenskaber, Materialismens Overgreb bestaar i uden 
videre at slaa en Streg over denne vssentlige Forskel. 

Hvad Materialismen ikke kan forklare, er, at der af 
materielle Aarsager ikke blot felge materielle Virkninger, men 
furuden disse ogsaa Bevidsthedsfafnomener. Gennem Omsaet- 
ning til andre Former for fysisk Energi frembringer en fysisk 
Kraftytring al den Virkning, som efter de almindelige Natur- 
love tilkommer den. Hvorledcs er da det Plus, det Nye, 
der kommer til, nemlig Bevidsthedsfaenomenerne at forklare.' 
Herpaa har Materialismen intet Svar. Sa-tningen om Kraftens 
Bestaaen indeholder en endnu st0rre Vanskelighed for Mate- 
rialismen end for den dualistiske Spiritualisme; ti denne 



' I matematitk Fontand kan det derimod med fuld Ret siges, at Be- 
vidttheden er en Funktion af H|emen, da Erfaringen viser os en vis Propor 
tionalitet mellem Bevidsthedcns ofj Hjemens L'dviklingjgrader. Bevidsthcds 
vlrkioniheden maatte da nn|agtigt tiges at vxre en matematisk Funktion af 
Hiement fviiolot'i^lce Funktion. 



II, 8. c. Monistisk-spiritualistisk Hypotese. 



8? 



kunde udvide Satningen, saaledes at den omfattede baade 
psykiske og fysiske y^kvivalenter. men en saadan Udvidelse 
er umulig for Materialismen. 

Den moderne Materialisme. som isasr er haevdet af Carl 
VoGT og BOchner', mener at vaere den nadvendige Konse- 
kvens af Naturvidenskaben. Den overser herved, at selve 
Materiebegrebet, til hvilket den swger at fere Alt tilbage, er 
konstrueret paa Grundlag af Sansefornemmelser, altsaa er et 
Bevidsthedsprodukt. Hvad vi vide om Materien. vide vi 
igennem vor Bevidsthed. og kun om dennes Indhold have vi 
en umiddelbar Viden. Naturvidenskaben selv bliver til ved 
aandelig Virksomhed. Derfor ligger, erkendelsesteoretisk set, 
Begrebet Bevidsthed til Grund for Begrebet Materia. Allerede 
hos Demokritos i Oldtiden og hos Hobbes i det 17. Aar- 
hundrede — de to mest on'ginale Taenkere i materialistisk 
Retning — fremtraeder denne Vanskelighed tydeligt, idet de 
haevde Sansekvaliteternes Subjektivitet. (Se om denne neden- 
for V A. 2). 

c. Ligesom Materialismen i jeldre Tid optraadte som 
Laere om en Vexelvirkning mellem Sjael og Legeme. begge 
betragtede som materielle Substanser, saaledes har Spiritua- 
lismen i det i q. Aarhundrede sogt at fastholde den gangse Vexel- 
virkningslaere med den yEndring, at det ikke, som hos Des- 
cartes, skal vaere to forskelligartede Substanser, en aandelig 
og en legemlig, der paavirke hinanden. men ensartede Sub- 
stanser, der mere eller mindre bestemt antages at vaere af 
aandelig Natur. En saadan Teori er opstillet af Herbart 
og senere i mere idealistisk Form af Lotze*. 

Lotzes Grundtanke er, at vi umiddelbart kun kende os 
selv, de bevidste Vaesener, med ens vi kende alle andre Vae- 
sener indirekte. Hvad det Aandelige angaar, have vi en Er- 



' Om Materjalismens fonkellige Former i den nyere Tid henvises til 
Dtn nytre Filosofis Hutorie. Se Registret under <Matenaiisme>. — Den i den 
nyctte Tid af nogle Forfattere hxvdede saakaidte «psykofysiske Materialisme> 
er enten en dualistisk Spiritualisme en miniature eller en uklar Form for 
I dent itetshypotesen. 

' Smign. Den nytre Filosofis Histoiie*. II. p. 249—5^1; t,l^ — ^16; j66. 

6' 



84 



II, 8. c. Monislisk-spiritualistisk Hypotese. 



kendelse af selve Tingen, en cognitio rei, medens vi, hvad 
det Materielle angaar, kun have en Viden om ydre Forhold 
og Omstaendigheder, en cognitio circa rem. Vi tnaa derfor, 
mener Lotze, dersom vi overhovedet ville danne os en for- 
staaelig Anskuelse om Tingenes Vasen, t«enke os de materi- 
elle Tings Vaesen i Analog! med os selv, altsaa ttenke dem 
som en Art aandelige Vasener. Ethvert Legeme bestaar af 
mange materielle Atomer, og disse tjenker Lotze sig igen be- 
staaende af psykiske Elemcnter, ved hvis Vexelvirkning Mate- 
rien med dens faenomenale Elgenskaber (Udstraekning og Be- 
vsgelighed) fremtraeder for vor Sanseopfattelse. 

I at antage Sjaelen som en til Grund for Bevidstheds- 
faenomenerne liggende Substans, der er forskellig fra den 
Substans (eiler de Substanser). der ligge til Grund for det 
materielle Legeme, er Lotze altsaa enig med Descartes, skoni 
han (som vi allercde i I, 7 have set} tager Begrebet Substans 
i en mere vag Betydning end den kartesianske Skoie. Men 
han adskiller sig fra Descartes ved sin Laere om, at Materien 
kun er et Faenomen for vor Sanseopfattelse, og at de Sub- 
stanser, der ligge til Grund for de materielle Fsnomener, 
ere af aandelig Natur, analoge med vor Sjael: Sjsl og Legeme 
ere altsaa nok forskeliige Va;sener, men ikke forskelligarlede 
Viesener. Hans Spiritualisme er forsaavidt ikke dualistisl 
men monistisk. 

Lotze adskiller sig baade fra Descartes og fra Materia" 
lismen ved at negte, at Begrebet Substans kan anvendes paa 
Materien. Den Analogislutning, der (se I, 5 — 6) ligger til 
Grund ved al Antagelse af Sjaeleliv udenfor vor egen Be- 
vidsthed, udstraekker Lotze til hele Tilvaerelsen. Derved op- 
naar han samme Fordel, som Materialismen opnaaede ad 
diametralt modsat Vej. nemlig, at Vexelvirkningen finder Sted 
mellem ensartede Elementer. Han har ligesom Materialismen 
fundet en Generalnitvner. 

Men hele denne L*ere, som man kunde kalde den meta- 
fysiske Idealisme^, har mere Karakteren af en almindelig Ver- 

' S« om de forskeliige Former, under hviike den optrzder i nyere Tid: 
Dm nyert Filoiofit Historie. (Regislret under < Analog! >). 



II, 8. c. Monistisk-spiritualistisk Hypotese. 



85 



densanskuelse, en Metafysik (se I, 7) end af en psykologisk 
Teori. Efter Lotze var Psykologien ogsaa anvendt Metafysik. 
Hvis man forsoger at gaa den omvendte Vej, nemlig begrunde 
Metafysiken paa Erfaringsvidenskaben, behaver man ikke at 
opgive den metafysiske Idealisme, men den vil kunne faa en 
anden Form, som det senere vil blive antydet. — Sporge vi, 
bvorledes Lotze vilde opfatte Problemet om Forholdet mellem 
Sjsl og Legeme, naar han gik ud fra Erfaringen, i Stedet 
for strax at betraede den spekulative Analogiserens Vej, saa 
skulde man tro, at han fandt store Vanskeligheder i den 
g<engse Vexelvirkningslaere, og at det var derfor, at han greb 
til den metafysiske Idealisme som en Udvej. Dette viser sig 
dog slet ikke at vsre Tilfseldet. Uagtet han var en af de 
lalentfuldeste Forkjempere for en rent mekanisk Naturforkla- 
ring, fandt han dog ingen Vanskelighed ved at antage, at 
Bevaegelse kan gaa over til (»absorberes af») rent aandelige 
Tilstande. Paa et eller andet Sted i Hjernen — hvor da 
• Sjjelens Saede» maa sages — antager han denne Overgang 
at finde Sted. Han erklaerer udtrykkeligt {Mikrokosmas. Drittes 
Buch. Erstes Kap), at selvom man ikke antager den meta- 
fysiske Idealisme, kan man meget godt antage en Vexelvirk- 
ning mellem Sjael og Legeme, da en Vexelvirkning ikke bliver 
mere forstaaelig. fordi Leddene ere ensartede; der er ikke 
sterre Vanskelighed ved at forstaa Vexelvirkningen mellem 
Sjsl og Legeme end ved at forstaa. at en Kugle stoder til 
en anden, og man kan meget godt, for Anskuelighedens Skyld. 
sige, at Sjael og Legeme stode til hinanden eller tiltraekke og 
frastode hinanden! I et senere Skrift (Drei Biicher der Meta- 
physik) opfatter han Loven om Energiens Bestaaen saaledes. 
at den kun krsver ^tkvivalent for hver Kraftytring, der for- 
svinder eller opstaar, uden at .^Ekvivalentet behover at vaere 
af bestemt Art; det kan da ligesaa godt vaere psykisk som 
fysisk. Der existerer altsaa egentligt slet intet Problem for 
Lotze i Forholdet mellem Sjael og Legeme. — Dog er det 
uimodsigeligt, at jo mere forskelligartede de Led blive, mellem 
hviike Vexelvirkningen skal tlnde Sted, des uforstaaeligere er 
denne. Lotze mener jo selv. at Tilvarelsen bliver forstaae- 



86 



II, 8. d. Identitetshypotesen (Monismen). 



ligere for os, naar vi hylde den metafysiske Idealisme, der 
g0r dens Elementer ensartede; men saa er det en Inkonse- 
kvens, naar han ikke vil indramme, at ogsaa Vexelvirkningen 
bliver forstaaeligere, naar Leddene ere ensartede. Og Viden- 
skabernes Historie viser, at man overalt tilstraeber en saadan 
Ensartethed. (Se nedenfor V D. ?)■ 

d. Der syncs da kun at vaere den fjerde Mulighed til- 
bage. Dersom en Overgang fra det ene Omraade til det 
andet strider mod Videnskabens ledende Principer, og der- 
som de to Omraader alligevel i vor Erfaring slaa som for- 
skelligartede, maa de udfolde sig, hvert efter sine Love, sam- 
tidigt med hinanden, saaledes at der til ethvert Faenomen 
indenfor Bevidsthedens Verden gives et tilsvarende indenfor 
Materiens Verden, og omvendt (saa iangt som der er Grund 
til at antage Bevidsthedsliv forbundet med de materielle Fae- 
nomener). De Analogier, vi tidligere have draget, pege lige- 
frem hen paa et saadant Forhold; det er lidet sandsynligt, at 
Kendemserkerne saaledes skuide gentage sig, naar der ikke 
laa en indre Sammenhaeng til Grund. Baade Analogierne og 
Proportionaliteten m ell em Bevidsthedsvirksomhed og Hjerne- 
virksomhed tyde paa en til Grund liggende Identitet. Den 
Forske!, der alligevel bliver tilbage trods Overensstemmelserne, 
nader til at antage, at et og samme Princip har fundet sit 
Udtryk i en dobbelt Form. Vi have ikke Ret til at antage 
Sjael og Legeme for to forskellige Substanser i indbyrdes 
Vexelvirkning. Men vi fores til at opfatte den materielle 
Vexeh'irkning mellem de Elementer, hvornf Hjernen og Nerve- 
systemet bestaa, som den ydre Form for den indre ideelle En- 
hed i Bevidstheden. Hvad vi i vor indre Erfaring blive os 
bevidst som Fornemmelse, Tanke, Folelse og Beslutning, har 
altsaa indenfor den materielle Verden sin Repraesentation i 
visse materielle Processer i Hjernen, der som saadanne falde 
ind under Loven om Energiens Bestaaen, medens denne Lov 
ikke kan anvendes til at forklare selve Forhoidet mellem 
Hjerneprocesserne og Bevidsthedsprocesserne. Det er som om 
et og samme Indhold var udtrykt paa to Sprog. 

Kun Erfaringen kan afgore, om de to Former virkeligt 




I 



II, 8 d. Identitetshypotesen (Monismen). 



8/ 



straekke sig lige langt. Vi have allerede berort Vanskelig- 
heden ved at fastsaette Bevidsthedslivets Graenser nedadiil; 
det folgende Afsnit vil give os Lejlighed til at tage dette 
Spergsmaal op igen. Paa den anden Side er der endnu dem, 
der mene, at de aedleste aandelige Livsytringer ikke ere 
knyttede til materielle Processer. At Sansning og saakaldet 
fysisk Lyst og Smerte ere knyttede til visse Nerveprocesser. 
vil vel Ingen negte; det er forst ved hojere Bevidsthedsfaeno- 
mener. man anser det for nodvendigt at antage et belt nyt 
Princip Men allerede den almindelige Karakteristik af Be- 
vidsthedslivet, som ovenfor (s) er given, forer til at se Umulig- 
heden af at drage nogen Grsnselinie mellem et Lavere og et 
Hojere indenfor Bevidstheden. Den samme Type raader 
fra de simpleste til de hojeste Former Saa hejt den ideale 
Verden af Tanker og Folelser synes hjevet over Raekken af 
de enkelte, ojeblikkelige Fornemmelser. er det dog samme 
Princip, der raader i begge; det er kun Udviklingsgraden, 
der er forskellig, ikke Bygningsplanen eller Bygningsmaterialet. 
De folgende speciellere psykologiske Undersogelser ville sage 
naermere at godtgore dette. 

Ligesaa lidt som man kan drage en skarp Gra?nse mellem 
et lavere (<sanseligt») og et hojere («aandeligt») Indhold. hvert 
med sine Existensbetingelser, ligesaa lidt er det berettiget at 
betragte Stoffet eller Indholdet i Bevidstheden som knyttet til 
fysiske Processer, medens den formende og bearbejdende 
Aandsvirksomhed ikke skulde have nogen fysisk Analog!. 
Medens de enkelte Sansefornemmelser selv efter de mest ud- 
praegede Spiritualisters Mening haenge sammen med fysiolo- 
giske Processer, skal det efter Manges Opfattelse vaere umuligt 
at antage dette om den Virksomhed. ved hvilken Fornemmel- 
serne sammenlignes og bedcmmes. Det vil dog i det Fol- 
gende vise sig, at det ikke er muligt at fastslaa en fast og 
uforanderlig Graense mellem det Givne og dets Bearbejdelse. 
mellem et absolut Indhold og de Forhold. der fmde Sled 
mellem dette Indholds Bestanddele. Paa intet Punkt kan 
Stof og Form skilles ad. Den fysiologiske Sammenhaeng og 
Vexelvirkning mellem de overordentligt talrige Centra i Hjer- 




II, 8 d. Identiietshypotesen (Monismen). 



nen afgiver desuden et tilstrjekkeligt Grundlag for den An- 
tagelse, at ikke blot de aandelige Elementer, men ogsaa deres 
Forbindelser have deres materielle Udtryk. 

Baade indenfor den aandelige og den materielle Verden 
fastholde vi Kontinuitetens Lov. Identitetshypoiesen' ser de to 
Verdener som to i Erfaringen givne Udtryk for et og samme 
Vaesen, der forholde sig til hinanden som den konkave og 
den konvexe Side af en Kurve (for at bruge et af Fechner 
anvendt Billede). De to Sprog, i hvilke samme Tanke her 
er udtrykt, formaa vi ikke at fore tilbage til et faelles 
Grundsprog. Desuden staar — saalaenge vi strengt holde 
OS til Erfaringen — det ene Omraade for os som et Frag- 
ment, medens det andet breder sig i det Uendelige i ubrudt 
Sammenhieng Sstningen om Energiens Bestaaen gor den 
materielle Verden til en Totalitet, som vi ganske vist aldrig 
kunne udmaale, men indenfor hvilken vi kunne folge de 
enkelie Formers og Elementers Ska-bne. I Analogi dermed 
maatte vi paa det aandelige Omraade vente at kunne finde 
en Energiens Bestaaen. Erfaring viser nu ogsaa, at al aande- 
lig Kraft er begraenset, saa at jo mere Kraft der anvendes til 
en Art aandelig Virkemaade, desmindre bliver der tilovers i 
andre Retninger. Ved forskellige specielle psykologiske Sporgs- 
maal vil den store Betydning af dette Synspunkt vise sig; 
sxriigt tjener det til Forklaring af individuelle Ejendommelig- 



' Dette er det eneste trjrffende og heldige Navn for den Hypotese, som 
her fremstilles. Navnet Monisme, som ofte bruges, er etymologisk rigtigt, 
men har den Mislighed, at det ofte (saaledes af Haeckel, se Den nyrc Filo- 
sofis Historie* II. p. 508 f.) er brugt om en mere vag og inkonsekvent Opfat- 
telse. Navne som Parallelisme og Duplicisme ere uheldige, da de ikke ramme 
det for Hypotesen Visenlige, men indsmugte den Forestilling, at man txnker 
sig det Aandelige og Materielle som to aldeles sondrede Udviklingsraekker 
(der forlobe omtrent som to Jembaneskinneri, hvad Hypotesen jo netop ikke 
antager, Der gives en Hypotese, paa hvilken Navnet Duplicisme (eller Paral- 
lelisme) passer. Men det er ikke den her tremstillede, fiirst af Spinoza opstii- 
lede Hypotese, men den i sin Tid af Christian Wolfk udviklede Battard- 
hypotese, der staar imellem den dualistiske Spirilualisme og Identiietshypotesen. 
(Den nyere Filosofis Histone' I p. 5^4 f.). Til den maa de mod tOuplicismen* 
I rettede Indvendinger adresseres. 




II, 8 d. Identitetshypotesen (Monismen). 



89 



heder og Ensidigheder. Men det er — da Maaling i saa hojst 
ufuldkommen Grad kan anvendes paa det sjaelelige Omraade 
(se I, 8 d) — ikke muligt i det Enkelte at paavise vEkviva- 
lensforhold her mad videnskabelig Nojagtighed. Og da be- 
vidste og ubevidste Tilstande staa i stadig Vexelvirkning med 
hverandre, maa vi paa det psykiske Omraade gare en langt 
mere udstrakt og hypotetisk Brug af Begrebet potentiel Energi 
(se II, 2) end paa det fysiske Omraade. — Men dertil kom- 
mer, at selve Grundbegrebet cm aandetig Tilvaerelse vil med- 
fore Vanskeligheder her. Materielle Existenser kunne gaa 
over i hverandre, saaledes at al den Energi, der gaar tabt 
med den ene, bevares i de andre. Saetningen om Energiens 
Bestaaen viser os Naturens Enhed og Evighed under alle 
materielle Vjeseners Opstaaen og Forgaaen Men aandelig 
Exisiens har, som vi have set, Erindringen, Syntesen til sin 
Grundform; og Syntesen forudsaetter Individualitet. Den mate- 
rielle Verden viser os ingen virkelige Individualiteter; saa- 
danne kender forst det psykologiske Synspunkt, fra hvilket 
der opdages indre Midtpunkter for Erindring. Virken og 
Liden. Dersom vi nu vilde taenke os, at de enkelte aande- 
lige Elementer (Fornemmelser, Tanker, Folelser 0. s. v.) 
omsattes i andre Forbindelser, ligesom de kemiske Atomer, 
saa vilde deraf falge, at de kunde have en Existens udenfor 
en bestemt individuel Bevidsthed, hvilket er meningsiest. 
Fornemmelser. Tanker og Folelser ere aandelige Virksom- 
heder, der ikke kunne bestaa, naar den bestemte individuelle 
Sammenhaeng. i hvilken de forekomme, er ophort. De svare 
til de organiske Funktioner, ikke til de kemiske Elementer. 
Den aandelige Individualitet har sit fysiske Udtryk i den Sum 
af Energi, Organismen i sin Spire og under sin Udvikling 
raader over, og i den organiske (saerligt nervefysiologiske) Form, 
under hvilken denne Energi finder Anvendelse 

Denne Vanskelighed ger sig under en eller anden Form, 
og mere eller mindre bestemt indremmet, gaeldende i enhver 
som heist Hypotese. og i langt skarpere Form i Spiritualismen 
end i Identitetshypotesen. Ti hin bryder Sammenhzengen 
indenfor den materielle Verden uden dog at kunne give 



90 



11, 8 d. Identitetshypotesen (Monismen!. 



nogen anskuelig Forestilling om. hvorledes den materielle 
Proces kan fortsaettes son en Bevidsthedsproces, og dette 
bliver ogsaa saa meget des vanskeligere, som Overgangen 
skal ske fra et Vaesen til ei derfra forskelligt V^jesen, og hvor- 
ledes selve Sjaelesubstansen kan blive til. siger Spiritualismen 
Intet om. Vanskeligheden ved at forklare Bevidsthedens, Syn- 
tesens Opstaaen og de enkelte Bevidsthedselementers Opstaaen 
indenfor Syntesen er faelles for alia Hypoteser. Der er her 
en faktisk Graense for vor Erkendelse, som ikke kan Isgges 
nogen specie! Hypotese til Last. Men den Hypotese maa 
have Fortrinnet, som paa dette Graensepunkt ofrer saa lidt 
som muligt af det, der ellers staar fast i vor Erfaring og vor 
Viden. 

Naar der nu paa et vist Trin af den organiske Udvikling 
opstaar ikke blot materielle Livsytringer, men ogsaa Bevidst- 
hedsprocesser, saa maa naturligvis Muligheden af disses Op- 
staaen have vjeret til Stede. Og da de Love, Naturviden- 
skaben har paavist som gsldende for alle materielle Fsno- 
mener, saavidt disse hidtil ere undersogte, ikke forklare Be- 
vidsthedens eller de enkelte Bevidsthedselementers Opstaaen. 
saa maa Aarsagen til denne Opstaaen antages at ligge i Egen- 
skaber eller Sider ved Tilvsrelsen, som ikke ere tiigaengelige 
for den ydre Sanseanskuelse, der opfatter Alt i Rummets 
Form, og paa hvilken al vor Viden om den materielle Natur 
maa bygge. Vi maa antage, at Tilvaerelsen foruden den Side, 
der gar, at vi maa opfatte den som Materie, ogsaa har en 
anden Side, der umiddelbart fremtraeder i vor Bevidsthed for 
vor Selviagttagelse, men som i simplere Former og lavere 
Grader maa forudssttes paa andre Trin af Tilvaerelse. Disse 
simplere Former og lavere Grader maa da antages at forholde 
sig til. hvad vi kende som Bevidsthed, som potentiel Energi 
forholder sig til aktuel Energi. Vi staa her ved en Tanke. 
der med forskellig Begrundelse og forskellig Klarhed er 
kommen frem hos Leibniz, Diderot og Schelling. I en for 
den ydre lagttagelse ikke fremtrjedende Side ved Tilvaerelsen 
maa Bevidsthedslivets Udspring soges. Den Kontinuitet, som 
Materiali&men opnaar ved at gare Alt materielt (m). og som 




II, 8 d. Identitetihypotesen (Monismen). 



den monistiske Spiritualisme opnaar ved at gore Alt psykisk 
(p), opnaar Identitetshypotesen ved at aniage, at Vexelvirk- 
ningen finder Sted meliem Led, der baade er materielle og 
(aktuelt eller potentielt) psykiske. Efter den dualistiske Spiritua- 
lisme finder der en Vexelvirkning Sted meilem m og p, 
efter Materialismen meliem m^ og m, (to materielle Faeno- 
mener), efter den monistiske Spiritualisme meilem mp^ og p^ 
(3: meilem et Fsenomen, der baade er materielt og psykisk, 
og et andet, der kun er psykisk), efter Identitetshypotesen 
meilem mp^ og mp^ (d: meilem to Faenomener, der hvert 
for sig ere baade materielle og psykiske). — I det felgende 
Kapitel ville vi faa Lejlighed til at vende tilbage til denne 
Betragtning. 

Denne Teori er dog ingen fuldstaendig Lesning af Pro- 
blemet om Forholdet meilem Sjael og Legeme. Den er kun 
en empirisk Formcl. en Betegnelse af, hvorledes Forholdet 
^forelubigt stiller sig, naar vi, folgende Erfaringens Fingerpeg, 
" paa en Gang agte paa den noje Forbindelse meilem det 
Aandelige og det Materielle og paa L'muligheden af at fore 
det Ene tilbage til det Andet samt paa Vanskeligheden ved 
at antage en Overgang fra det Ene til det Andet. Om selve 
det indre Forhold meilem Aand og Materie Isre vi Intet; vi 
antage kun, at et Vaesen virker i begge. Men hvilket er 
dette Vjesen.'' Hvorfor har det en dobbelt Aabenbaringsform, 
hvorfor er en ikke nok.' Det er Sporgsmaal, som ligge uden- 
for vor Erkendelses Omraade. Aand og Materie staa for os 
som en irreduktibel Tohed, ligesom Subjekt og Objekf. Vi 
skyde atlsaa Sporgsmaald hengere tilbage. Og dette er ikke 
blot berettiget, men ogsaa nodvendigt, naar det viser sig, at del 
Hi Virkeligheden ligger langt dybere, end man scedvanligvis mener. 
Det vilde vare en Misforstaaelse af Identitetshypotesen, 
dersom man vilde fortolke den saaledes, at den betragtede 
det Materielle som det egentligt V'aerende og det Aandelige 
som en overflodig Tilgift. Til det Aandelige er al Vaerdi og 
al Vaerdifolelse knyttet, og det kan aldrig betragtes som 
«overfl0digt», at der opstaar noget Vaerdifuldt i Verden Naar 
nu dette Vardifulde ska! spille en Rolle i den materielle 



92 



11, 8 d, IdeniiteUhypotesen (Monismen). 



Verden, saa viser Identitetshypotesen, at dette kun kan lade 
sig gore ved, at Sjaelen er Et med eller har sit materielle 
Udtryk i den fysiske Energi, som dens Organisme (sarligt 
dennes Hjerne) raader over, paa lignende Maade som Spiritua- 
lismen haevder, at Sjaelen kun gennem Legemet kan virke paa 
Omverdenen. Identitetshypotesen, saaledes som vi her op- 
stille den, indlader sig ievrigt ikke paa at drefte, om Aand 
eller Materie er det Fundamentale i Tilvarelsen. Den ud- 
taler kun, at det Samme, der virker, breder eller former sig 
i Materiens ydre Verden, aabner sig i sit Indre for sig selv 
som taenkende, felende og villende. Naar man fastholder 
denne Tanke, bortfalder den Indvending, som er bleven 
rettet mod Identitetshypotesen', at den ikke kan forklare, 
hvorledes der i Bevidstheden kan opstaa en Erkendelse af den 
materielle Verden. Ti hvad Identitetshypotesen udsiger. er jo 
netop, at det, der virker i de materielle Fsnomener, er af 
den Beskatfenhed. at det tillige og paa tilsvarende Maade 
ytrer sig som Bevidsthed. Den Fornemmelse, jeg i dette 
0jeblik har, svarer til min Hjernes Tilstand i dette Ojebiik, 
fordi det er det samme Vicsen, der virker i Bevidsthed og i 
Hjerne: man kan jo dog ikke faa den konvexe Side frem af 
en Cirkelhue uden samtidigt at faa den tilsvarende konkave 
Side frem! Enten jeg med den sjedvanlige Vexelvirknings- 
Icere siger, at Indtrykket fremkalder en Hjerneproces. der 
igen ved at paavirke Sjaelen fremkalder en Fornemmelse, eller 
jeg med Identitetshypotesen siger, at Indtrykket fremkalder en 
Hjerneproces, som for Selviagttagelsen er en Fornemmelse. 
kommer i denne Sammenhaeng ud paa Et. Enten vi antage 
en Vexelvirkning mellem m og p eller mellem m,/?, og m,/>j, 
kommer ud paa Et, hvad MuJigheden af objektiv Erkendelse 
angaar At vi laere at fortoike vore Fornemmelser som Tegn 
paa materielle Ting, kan ligesaa godt forklares efter den 
ene Hypotese som efter den anden. Umiddelbart svare vore 
Fornemmelser kun til Hjerneprocesserne, ikke til Tingene 
udenfor vor Hjerne*. 

' KromaN: Kortfjtttt Tanke og SittleUre. ). Udg. p. 115 f. 

' I Kap. 6 i mine Ptykologiskt Undtnagelser har jeg udfcirligere imiide- 



II, 8 d. Identitetshypotesen , Monismen). 



9? 



Den empiriske Formel, vi her ende med, udelukker ikke 
en videregaaende metafysisk Hypotese. Den idealistiske Grund- 
tanke om det Aandelige som staaende Tilvsrelsens inderste 
Vssen njermest kan meget vel forenes med den empiriske 
Antagelse af Identitetshypotesen. Denne siger nemlig som 
empirisk Formel aldeles Intet om, at de to Tilvjerelsesformer 
ere absolute eller besidde Gyldighed, naar vi se bort fra det 
menneskelige Synspunkt. Det var en forhastet Metafysik, naar 
Spinoza Isrte. at Aand og Materie vare to lige evige og 
uendelige Attributer ved den absolute Substans Vi kende 
ikke den absolute Substans og kunne altsaa ikke vide, om 
Aand og Materie ere lige viesentlige for den. Tvertimod 
forer Erkendelsesteorien til at betragte Bevidsthedsfaenomenerne 
som de mest fundamentale Kendsgerninger i vor Erfaring, 
forsaavidt materielle Faenomener kun ere os givne som Be- 
I vidsthedsfasnomener (se I, i). Fra dette Synspunkt kunde 
den Opfattelse ligge naer, der betragter Sja?lelivet som det 
Vaesentlige, og den tilsvarende Hjernevirksomhed som dets 
for Sanseanskuelsen givne Aabenbaringsform. En metafysisk 
Idealisme kan ligesaa godt udvikles, og er i sin Tid udviklet 
af Leibniz', paa Grundlag af Identitetshypotesen, som den — 
hos Lotze — er bleven udviklet paa Grundlag af den gaengse 
Vexelvirkningslaere. Det vil dog, hvilket Grundlag man saa 
vjelger, stedse kun blive en Tro, naar man antager, at den 
aandelige Existens udtrykker Tilvjerelsens inderste Vjesen. 
Der kunde jo vjere uendeligt mange tlere Existensformer end de 
to, som vi ene kende. og som vi, fordi det er de eneste, vi 
kende, ere tilbejelige til at betragte som de eneste mulige. 

Det kan derfor let fore til Misforstaaelser. naar man be- 
tegner Identitetshypotesen som Nyspinozisme Den er ganske 
vist knvttet til Spinozas Navn; det er ham, der har yEren af 
forst at have opstillet denne Teori og derved fort ud over de 
stridende materialistiske og spiritualistiske Teorier. Han blev 



Iguei den lucvtite og andre Indvfndinger mod Idcntiieuhypotpsen. Indven- 
Idingen forvexler den tidligere omulte cDuplicisme* med Identitetshypotesen. 
' Den nyere Filosotii Histone*. I. p. J ^7—} 59. 



94 



II, 8 d. Identitetshypotesen (Munismen). 



herved ledet af tre forskellige Motiver. For det Forste vilde 
han fjerne alle ufuldkomne Forestillinger fra Ideen om det 
uendelige Vaesen; der skulde Intel vaere udenfor det, Intet, 
som det ikke gennemtrsngte; Materien maatte derfor ikke 
vaere nogen ydre Graense for det, men dets egen Aabenbarings- 
form. Men foruden dette religionsfilosofiske eller metafysiske 
Motiv gjorde sig ogsaa Overbevisningen om den fysiske Aar- 
sagsrskkes ubrudte Sammenhaeng gjeldende. Naar den aande- 
lige Virksomhed ikke kan gribe ind i denne Aarsagsraekke. 
bliver der ikke Andet for end at antage, at den aandelige eg 
den materielle Virksomhed ikke aflose hinanden, men foregaa 
samtidigt (simul naturs), tilmed da de ikke kunne fores til- 
bage til noget fslles Maal. Spinoza har set, at der i den af 
Galilei og Descartes begrundede mekaniske Naturvidenskab 
var opstiilet Principer og Metoder, efter hviike alle materielle 
Faenomener maatte vsere at forklare. Endeligt stottede Spi- 
noza sig ogsaa til empiriske Grunde. Skant Sagen for ham 
som spekulativ Filosof var utvivlsomt afgjort ved de to 
aprioriske Grunde, mente han dog, at Folk «neppe vilde over- 
veje Sagen med Ro'. naar han ikke hentede Beviser fra Er- 
faringen. Han henviste da dels til, hvor hensigtsmjessigt 
Legemet kan virke, selvom ingen udviklet Bevidsthed er til 
Stede. som i Instinkthandlinger og i somnambule Tilstande. 
dels til Proportionaliteten mellem Sjaelens og Legemets Til- 
stande, dels til Analogien mellem den psykologiske Sammen- 
hicng og organiske'. 

Her interesserer denne Hypotese os isar som den natur- 
ligste Bestemmelse af Forholdet mellem Fysiologi og Psyko- 
logi. Disse to Videnskaber behandle samme Emne, betragtet 
fra to forskellige Sider. og der kan ligesaa lidt vare Strid 
imellem dem som mellem den, der betragter den konvexe, og 
den, der betragter den konkave Side af en Cirkclbue (for at 
bruge Fechners Sammenligning). Ethvert Bevidsthedsfaenomen 



' Smign. Dtn njtre Filotofis Hittone*. I. p. jo8— ju. Om Identitets- 
hypotMcnt senere Historic «e samme Vrrks Register under ildentitets- 
hypoteso. 




II 8 d. Identitelshypotesen (Monistnen) 



^giver Aniedning til en dobbelt Undersogelse. Snart er det 
den psykiske, snart den fysiske Side ved Faenomenet. som er 
OS lettest tilgaengelig; men dette rokker ikke ved det principi- 
elle Forhold mellem de to Sider 

Identitelshypotesen har den store Betydning, at den op- 
fordrer til streng Gennemfarelse baade af den fysiologiske eg 
af den psykologiske Metode. Den er en frugtbar Arbejds- 
hypotese. Den tilsteder ikke paa noget Funkt at stanse den 

Ifysiologiske Udforsken af Hjernens fysiske eg kemiske For- 
hold for at appellere til «Sja;lens» Indgriben, og ligeledes op- 
fordrer den til at lagge Mserke til de fmeste Nuancer og 
Grader af Bevidsthedsliv for ogsaa paa det sjalelige Omraade 

^t efterspore Kontinuiteten saa langt som muligt. Ved de 
psykologiske og fysiologiske Enkeltundersegelser behove vi 
ikke altid at laegge nogen specie! Teori til Grund. En Korre- 
spondens, et Funktionsforhold (i matematisk Betydning) mellem 
Bevidsthedsfsenomener og Hjerneprocesser maa enhver viden- 
skabelig Psykologi antage. Man kan undgaa alle hypotetiske 
Forestillinger ved blot at tale om Bevidsthedsfaenomener og 
Hjerneprocesser, der svare til hverandre, og saa lade Forholdet 
mellem dem staa hen i den Ubestemthed. der i Virkeligheden 
dst udtrykker den V'iden, vi her besidde. 



DET BEVIDSTE OG DET UBEViDSTE. 



I . Oaalsnge vi skarpt fastholde, at vi kun kende Sjaelen 
gennem Bevidsthedsytringerne, er Sjjelelivets Omraade kun 
lidet omfattende. Det er ikke alle Nerveprocesser, til hviike 
vi have Grund til at tsnke os Bevidsthed knyttet, og selv de 
Nerveprocesser, ved hviike dette er Tilfsldet, kunne ogsaa 
foregaa uden Bevidstiied. naar deres Intensitet ikke er til- 
strskkeligt stor. Et fysisk Indtryk kan saaledes virke paa 
Nervesystemet, udenat der opstaar nogen Sansefornemmelse; 
den opstaar ferst ved en vis Styrke af Indtrykket. Nerve- 
processen maa derimod gaa for sig allerede ved lavere Styrke- 
grader, saaat naar Fornemmelsen overskrider Bevidsthedens 
Taerskel, har Nerveprocesser ailerede naat en vis Styrke. 
Lad f. Ex. X betegne Styrkegraden af en Nerveproces. som 
lige netop er saa stsrk, at dertil svarer en netop msrkelig 
Fornemmelse, som vi vilie kalde y. Vi staa da ved det 
ejendommelige Forhold, at medens Styrkegraderne paa den 
fysiske Side aftage kontinuerligt nedad fra x, bliver den 
psykiske Side blank, stopper pludseligt ved y. Saaledes stiller 
Forholdet sig, hvilken Grundantagelse med Hensyn til For- 
holdet mellem det Sjxlelige og det Legemlige vi saa end gaa 
ud fra. Er det nu rimeligt, at der paa et vist Trin af den 
fysiologiske Trinraskke skulde opstaa Noget, som aldeles ikke 
havde noget Tilsvarende paa de lavere Trin? Naar Rjekken 
er kontinuerlig indenfor den ene Sfjere. skulde den da ikke 



Ill, I. Det Bcvidste og d« Ubevidste. 



97 



ogsaa va;re det indenfor den anden? Vi have jo dog ikke 
noget Steds i Naturen Ret til at antage Spring eller Huller; 
idetmindste bestaar Erkendelsens Fremskridt isaer i. at Mellem- 
rum og Klofter udfyldes og forbindes. 

■ Det Sporgsmaal. vi her staa ved, er det, om det Ube- 
vidste kan blive Andet end et rent negativt Begreb. I daglig 
Tale (og mere end tilborligt ogsaa i den videnskabelige Sprog- 
brug) bruge vi Udtryk som ubevidste Fornemmelser, ubevidste 
Forestillinger, ubevidste Felelser. Men da Fornemmelser, 
Forestillinger. Felelser og Villen ere Bevidsthedselementer. er 
Udtrykket egentligt meningslnst, Menes der ved en ubevidst 

■ Forestilling en Forestilling. der er i Bevidstheden, saa vil 
Praedikatet « ubevidst* kun sige, at der ikke agtes paa den. 
Denne Brug af Ordet Ubevidsthed hsnger sammen med en 

P Dobbeltbrug af Ordet Bevidsthed. Dene bruges nemltg ikke 
blot til at betegne den indre Optraeden af vore Fornemmelser, 
Forestillinger, Folelser og Villiesytringer, men ogsaa Selv- 
bevidstheden. den mod vore Fornemmelser, Forestillinger eller 
Felelser udtrykkeligt rettede Opmzerksomhed. Vi have natur- 
ligvis mange Fornemmelser og Forestillinger, som vi ikke ere 
OS bevidste, at vi have; mange Folelser og Drifter rore sig hos 
OS, uden at vi klart opfatte deres Vcesen og Retning. I denne 
Forstand kan man f. Ex. tale om ubevidst Kjerlighed; den. 
som bar denne Falelse, ved ikke hvad det er, der rarer sig 
hos ham: Andre se det maaske, eller han opdager det selv 
efterhaanden , men han har Falelsen, bans Bevidsthedsliv er 
bestemt paa en ejendommelig Maade. 

Naar vi her ville undersoge Forholdet mellem det Be- 

■ vidste og det Ubevidste, mene vi ved Ubevidsthed en Til- 
stand, der ligger under vor Bevidstheds Taerskel overhovedet 
(ikke blot under vor Selvbevidstheds). Vi ville undersege, 
om ikke det Ubevidste skulde vise sig beslagtet med det Be- 

ft vidste. saa at Forskellen blot er en Gradsforskel. Dog holde 
vi forelobigt fast ved, at det er et rent negativt Begreb. Det 
er ikke Hensigten at felge Eduard v. Hartmann paa de my- 

■ stiske Veje, han mener at have banet i sin Philosophie des 
Unbewussten. Hartmann ger ikke blot det Ubevidste uden 

HaMing: Prfltolofi. FcmM Udgait. 7 




98 



III, J Bevidst Tankeresultat af ubevidst Forarbejde. 



videre til et positivt Begreb, men bruger det som Forklarings- 
princip overall, hvor ban mener, at den fysiske og psykolo- 
giske Aarsagsrcekke glipper. — Psykologien gaar kun sikkert. 
naar den holder sig til Bevidsthedens klare og sikre Faeno- 
mener og Love. Men fra dette Standpunkt opdager den 
nu netop det Ubevidste og ser til sin Forundring, at psyko- 
logiske Love synes at raade ogsaa ud over Bevidsthedslivets 
Omraade. Ubevidste Processer vise sig at kunne fere til samme 
Resultat, udfere samme Funktion, som ellers bevidste Processer 
ud/ure. Og der finder en stadig Vexelvirkning Sted mellem 
bevidste og ubevidste Tilstande. I det Folgende fremdrage vi 
nogle Exempler for at belyse dette. 

2. Gentagne Gange er der henvist til Erindringen som 
det typiske Bevidsthedsfenomen. Men Erindringen forud- 
satter, at Bevidsthedselementerne skifte. Hvor blive da de 
svundne Forestillinger af. indtil de atter genkaldes? I daglig 
Tale staar Erindringen som et Pakhus eller Skatkammer, hvor 
Forestillingerne gemmes. til de skulle bruges igen. Det er 
kun paa billedlig Vis, vi saaledes kunne tilljegge de fra Be- 
vidstheden svundne Forestillinger en virkelig Existens. Men 
det Maerkelige er, at det ser ud. somom de alligevel spille 
en Rolle med ved den virkelige Bevidsthedsvirksomhed. Naar 
vi ville fremkalde Noget i vor Erindring og ikke kunne 
komme paa det, er det et velbekendt Middel at lade vaere at 
S0ge efter det og taenke paa helt andre Ting; pludseligt kan 
da den sogte Forestilling dukke frem. Vi opgive da her den 
bevidste Sogen og lade en aldeles ubevidst Proces tr«de i 
Stedet, som arbejder i samme Retning — og med bedre Re- 
sultat. Et lignende Tilfslde er det, naar vi have samlet 
Materiale til et Arbejde, f. Ex. til Behandlingen af et viden- 
skabeligt Spargsmaal. Vi ere da ofte saa overvsldede af 
Enkelthederne, at vi ikke formaa at ordne og kombinere 
Stoffet. Ogsaa her kan da Beskaeftigelse med helt andre 
Ting va:re et godt Middel. Midt under den nye Syssel kan 
da den rette Behandlingsmaade af Sporgsmaalet pludseligt, 
som af sig selv, fremstille sig for Bevidstheden. Den ubevidste 
Virken har udrettet, hvad den bevidste, direkte og anspjendte 



Ill, ;. Bevidst Sansningsresulut af ubevidst Forarbcjde. 



09 



Arbejden maaske aldrig vilde have formaaet. Naturligvis kommer 
man aldrig sovende til slige Resultater; det anstrengte Arbejde 
er Forudscetningen, den ubevidste Virken sstter Kronen paa 
Vaerket 

Nogle Psykologer forklare saadanne Fa?nomener srmpelt- 
hen af Hjernens og Sindets storre Friskhed, naar man har 
• sovet paa> Sagen. Men denne Forklaring kan kun passe 
paa Tilfaelde, hvor man ligefrem tager Sagen op paany efter 
Afbrydelsen, ikke paa saadanne. hvor det afbrudte Emne 
pludseligt fremstiller sig med fuld Klarhed for Tanken midt 
under Besksftigelsen med andre Ting. Her er Emnet selv 
undergaaet en videre Behandling siden sidst, men denne 
Behandling er foregaaet under Bevidsthedens Tarskel; den er 
foregaaet i os, ikke ved os. Det Ubevidste arbejder ofte med 
sterre Frihed, mere uhildet af 0jeblikkets Anledning, end den 
fuldt bevidste Tanke. Reproduktioner og Kombinationer, der 
ikke staa til den bevidste Tankes Raadighed, synes paa en 
eller anden Maade at kunne staa til Raadighed for det ube- 
vidste Arbejde, der ellers i det Hele baerer Pra,'get af de 
samme Principer og Love, der lede det bevidste Arbejde. 

?. Hvad der saaledes gaelder for mange af vore Tanker, 
gzelder — som Sansefysiologien har paavist — ogsaa for vore 
tilsyneladende simple og umiddelbare Fornemmelser og lagt- 
tagelser. Vi danne et sammenhacngende Synsbillede, skont 
der er et Punkt paa Nethinden (den blinde Plei), der intet 
Indtryk modtager. Patienter, der ved Apoplexi have mistet 
Synsevnen for den halve Del af Nethindens Vedkommende. 
opdage ofte slet ikke denne Mangel i deres Synsfelt, da de 
uvilkaarligt supplere det Manglende ved at dreje Hovedet'. 
Mange af vore Farvefornemmelser, som vi anse for umiddel- 
bare, ere bestemte ved Kontrastvirkningen overfor andre Far- 
ver. Rumsopfattelsen, isaer Afstandsopfattelsen, der med ^t 
Slag udfolder sig for os, er opstaaet ved Kombination af for- 
skellige Indtryk. Begge vore 0jne have ikke samme Syns- 



' E. BrCNNICHE. Om jpopUktiformt indtrjtdcndt Bltndhtd, samt om 
Si4ltUtndhed. (S«rtryk »f Hospiulrtidende 1896). p. 6 f. 

1* 



lOO 



Ubevidste Mellemled. 



kreds, og dog mene vi umiddelbart med begge at overskue 
den binokulaere Synskreds. Synsliniens Retning bedBmme vi 
ved den Anstrengelse, med hvilken vi soge at forandre 
0jnenes Stilling. (Se na?rmere VC, 6), Hvad vi ferst laegge 
Maerke til i et opdukkende Sansebillede, vil vsre betinget 
ved, hvilke Fornemmeiser og P'orestillinger der forud have 
vasret fretnme hos os, saaat Billedet umiddelbart fremstiller 
sig anderledes for os, end det ellers vilde gare. Den sammen- 
fattende Virksomhed, som er Betingelsen for al Bevidsthed, 
er i saadanne Tilfslde foregaaet blindt, ubevidst. Kun Re- 
sultatet, ikke Arbejdet kommer til Bevidsthed. I enhver Be- 
vidsthedstilstand vil der vsre Noget, som er blevet til paa 
denne Maade. 

4. Ikke blot kan der dannes bevidste Resultater af ube- 
vidste Forarbejder, men midt i det bevidste Arbejde kan der 
tindes ubevidste Mellemled. Naar Forestillingen a er for- 
bunden med Forestillingen b, og b igen med c, vil a tilsidst 
direkte kunne fremkalde c uden at Ijegge Vejen om ad b. 
En Saetning, vi ad Bevisets Vej have iaert at indse, vedbliver 
at leve i vor Bevidsthed, efter at vi have glemt Beviset. AI 
Opdragelse beror paa. at Mellemled saaledes kunne synke 
ned under 'Taerskelen*. Opdragerens Myndighed er fra forst 
af uundvjerlig, men trseder efterhaanden tilbage. Ofte ere 
Mellemleddene saa talrige eller skjulte, at de ikke eller kun 
med stor Vanskelighed fmdes. Under Erindringens og Efter- 
tankens Stromninger opstaar der ikke blot Baigebjerge. Til- 
stande af usaedvanligt intensiv Bevidsthed. men ogsaa Beige- 
dale, Tilstande eller Elementer, der kunne saenke sig belt ned 
under Bevidsthedens Taerskel, uden at dog Kontirtuiteten 
brydes, naar man taenker sig Strommen sammensat baade af 
ubevidste og af bevidste Led. Ved enhver betydningsfuld 
Bevidsthedstilstand medvirker derfor Megei. som ikke kommer 
til vor Bevidsthed. Fysiologisk finder dette sin Forklaring 
ved, at ligesom ethvert Indtryk. som forplanter sig til den 
store Hjerne. paa sin Vej fremkalder Processer i underordnede 
Nervecentra, hvis Indvirkning paa den store Hjerne forbindes 
med Indtrykkets mere direkte Virkning paa denne (sell, 6c). 



Instinkt og Vane. 



101 



saaledes vil ogsaa den Hjerneproces, der foregaar ved Er- 
indhng og Eftertanke, ikke va;re ganske simpel, men va?re 
forbunden med et Komplex af andre Hjerneprocesser. En 
Hjerneproces er aldrig saa simpel, som man skulde slutte fra 
den Bevidsthedstilstand, til hviiken den svarer- 

5. Alt, hvad vi kalde Instinkt, Takt, selverhvervet eller 
nedarvet Aniaeg, virker paa denne Maade. Vaner og Ten- 
denser, som vi selv have tilegnet os eller ere henfaldne til, 
eller som vi have faaet til Arv fra tidligere Slaegter, leve 
Iffinge efter, at deres Aarsager ere faldne bort. De Forestil- 
linger, Folelser og Handlinger, disse Tendenser lede til, finde 
ikke deres fulde Forklaring i salve Bevidsthedslivet. Der er 
stadigt Mellemled, der springes over, og som kun den fysio- 
logiske og sociologiske Undersogelse opdager. De bevidste 
Motiver ere faldne bort, men deres Virkninger bestaa. Vi 
have derfor (I, 6) betegnet Instinktet som en Virken efter 
Formaal, man ikke er sig bevidst. Den bevidste Indgriben 
bestemmes tildels af ubevidste Motiver og efterlader sig lige- 
ledes ubevidste Virkninger. Baade hos den Enkelte og hos 
Nationerne formaa pludselige Omvaeltninger kun lidet; der 
holder sig underjordiske Tendenser, som sent betvinges. Der- 
for maatte Israeliterne vandre 40 Aar i 0rkenen. Heropot 
fortaeller (IV, 1—4). at medens Skyterne var paa fjerne Tog, 
havde Trsllene segtet deres Kvinder og bemaegtiget sig Herre- 
dommet; da Herrerne kom tilbage, kunde de ikke kue den 
af disse itgteskaber udsprungne unge Sljegt med Vaaben- 
magt, men fik dem betvungne, saasnart de knaldede med de 
Pidske, med hviike Trasllene plejede at straffes. Denne For- 
tslling kan i hvert Tilfa-ide tjene som poetisk Udtryk for 
nedarvede Vaners Magt. — ! fremragende og banebrydende 
Mands Liv se vi ofte, hvor de maa kampe for at overvinde, 
hvad Barndomsindtryk og 0velse have indplantet. Men ogsaa 
i ganske simple Tilfaelde kan det Ubevidstes hjemmende Magi 
paa vises. Ved Hukommelsesforsog har det vist sig. at naar 
man forst havde indprentet sig en Stavelsesraekke og senere 
gik over til at indprente sig en anden Stavelsesraekke. i 



102 



HI, 6. Ubevidst Virksomhed samtidig med bevidst. 



hvilken enkelte Led fra den farste Raekke forekom, sluttede 
Leddene i den nye Raskke sig sammen med sterre Vanske- 
lighed, fordi de faelles Led havde en Tendens til at frem- 
kalde de Led, af hvilke de efterfulgtes i den ferste Raekke. 
Det var ikke den virkelige Genkaldelse, men Tendensen til 
den, som virkede hindrende; Haemningen voldes altsaa af 
nogel Ubevidst. Man har kaldet dette Fa'nomen associativ 
Hcemning ved virtuel Reproduktion'. 

Enhver aandelig Omvaltning rokker forelebigt kun ved 
det, der bevaeger sig i den klare Bevidsthed; de ubevidste 
Understrsmme kunne ofte i lang Tid fortsaette deres Lab. 
uden at Bevaegelsen fra Overfladen fortsaetter sig ned til dem". 
Reaktionen efter en Revolution afslerer ofte, hvor lidet dybt- 
gaaende Bevaegelsen har va;ret. Det bevidst Tilkasmpede 
bliver ferst rodfaestet, naar det virker ubevidst, eller, som 
man siger, gaar over i Kod og Blod. Det bevidste Arbejde 
er banebrydende; men derpaa gaelder det at faa det ubevidste 
Maskineri i Gang. Omvendt kan man rent mekanisk indave 
Noget, som saa efterhaanden faar Magt over Bevidsthedslivet. 
Tvungen Omvendelse kan fare til levende Tro, om ikke i 
samme Slaegt saa i senere Slasgter. Tvang virker mod det. 
der bevaeger sig i den klare Bevidsthed; tvungen Omvendelse 
lykkes derfor kun, hvor der ikke er et klart og udviklet Be- 
vidsthedsliv til Stede. Men mekanisk Indovelse kan svaekke 
Bevidstheden. Vi ere, efter Pascals Udtryk, Automat ligesaa 
vel som Aand, hvorfor Pascal raader til at begynde med at 
tage Vievand og gare Skikkene med, saa kommer Resten nok: 
Cela vous abetira! 

6. En Virksomhed, der ellers vilde foregaa med Bevidst- 
hed, kan, naar Bevidstheden samtidigt er optaget af noget 



' G. E. MOller und F. Schumann: ExpenmentelU BeiUage zar Unter- 
suchung lies GeJaihtnisses. $ 27. (Zeitschrift fiir Psychologic. VI). 

* I H. BrOCHNERS Skrift Om Udviklmgsgangen 1 Filosofitns Hutorit 
(Kbhvn. 1869) vil man finde mange interessante Paavisninger af, hvorlcdes 
Ideer ubevidst kunne paavirke Efterfelgere, ja endog Modstandere af den Tid. 
der har fostret dem. — Se og^aa hans Afhandling i <Nyt dansk Maaneds- 
skrift> (1871) om Forholdet mellem det Bevidste og det Ubevidste. 



III. 6. Ubevidst Virksomhed samtidig med bcvidst. 



101 



Andet, foregaa under Bevidsthedens Tsrskel. Spindersken 
drejer Hjulet og trcekker Traaden ud, medens alle hendes 
Tanker ere langt borte. Den, der lasser hBJt, kan gaa ganske 
op i Indholdet, eller maaske endog i andre Tanker, medens 
han ser Bogstavtegnene og udtaler de tilsvarende Ord. I 
disse Exempler na'rmer i hvert Tilfa;ide den underordnede 
Handling sig det Ubevidste, og der er neppe Sporgsmaal om. 
at Graensen kan overskrides. Og dog kan det, der saaledes 
er foregaaet ubevidst, senere gore sig gsldende for Bevidst- 
heden. Fechner fortaeller, at han en Morgen i Sengen over- 
raskedes ved, at et hvidt Billede af Kakkelovnsreret stod for 
ham, naar han lukkede 0jnene. Medens han laa og speku- 
lerede med aabne 0ine, bavde han uden at vaere sig det 
bevidst set paa et sort Kakkelovnsror med en hvid Vaeg som 
Baggrund, og det var Efterbilledet heraf, der nu viste sig'. 
Jeg bar ofte gjort lignende lagttagelser. Naar jeg efter i 
Tanker at have stirret ud af Vinduet mod den klare Himmel 
lukker 0jnene, ser jeg et iyst Kors paa mork Grund. Den 
ferste Gang, dette skete, var jeg forundret derover og fandt 
ferst Forklaringen ved at besinde mig paa, at jeg havde set 
paa Vinduet. (At Efterbilledet i disse Tilfzelde bliver et Kon- 
trastbillede. vil finde sin naermere Forklaring nedenfor V A, 4 
og V B, 7 a). Naar vi adspredt hore paa En, der taler til os, 
opdage vi ofte ferst senere, hvad han har sagt. I saadanne 
Tilfffilde kan det ikke godtgores, at Fornemmeisen virkeiigt 
har vxret i Bevidstheden. Indtrykket er maaske kun naat til 
Mellemhjernen (11, 4c)' Den ubevidste og den bevidste 
Proces ligge i hvert Tilfelde her hmanden saa nar, at For- 
skellen bliver forsvindende, og det er et Spergsmaal, om man 
deraf. at man senere kan opdage. at man maa have «set» 
eller «h0rt» Noget, har Ret til at slutte, at vedkommende 



' EUmenU der Psy<:hophysit. II. p. 4)2. — Et smukt Exempel findet 
ogsu ho» E. Mach; Beitrjge :ur Analyse der Empfindungen. p. 106 f. 

' Foster (Textbook 0/ Phyuology, s ed. p. 1014) bemaerker om de S>-ni- 
og H»rcindtryk et Dyr, der cr bcrovel Hjernehemisfacrenie, kan modtage: 
«Enten maa vi kalde de Forandringer, diiic Indlryk bevirke, Fomemmelser, 
eller vi maa finde et belt nyt Ord for demt. 



I04 



III, 7. Folelse-ns ubevidste Vaext 



Fornemmelser virkeligt have vaeret i Bevidstheden. — En af 
Charcots Patienter havde mistet Erindringen om del Tids- 
rum, der gik naermest forud for en stsrk Nerverystelse, saa 
vel som Evnen til at bevare i Erindringen. hvad hun op- 
levede, efter at Anfaldet var forbi. Men ved at hypnotisere 
hende kunde Charcot genvajkke Erindringerne om det naevnte 
Tidsrums Begivenheder hos hende. ^Denne Kvinde genfinder 
i den hypnotiske Sevn Erindringen om alle de til Dato fore- 
gaaede Begivenheder, og alle disse Erindringer. der saaledes 
ubevidst ere indregisirerede, leve op igen i Hypnosen, for- 
bundne, sammenhaengende, uafbrudte, saa at de danne et 
kontinuerligt Vsv og ligesom et andet Jeg, men et latent, 
ubevidst Jeg, der paa en forunderlig Maade kontrasterer med 
det officielle Jeg, der lider af dyb Erindringsloshed*. Char- 
cot kalder denne Art Erindringsleshed dynamisk Amnesi, i 
Modsastning til destruktiv Amnesi, hvor ogsaa den ubevidste 
Bevaren og «Indregistreren» er umulig'. 

7. Under Falelsernes Udvikling spille de ubevidste Ind- 
tryk isaer en stor Rolie. Folelsen bestemmes ikke blot ved 
klare og bestemte Fornemmelser og P'orestillinger, men ogsaa 
ved umsrkelige Paavirkninger, hvis Sum ferst ger sig gjel- 
dende i Bevidstheden. Deraf det Mystiske og Uforklarede i 
saa mange Falelsers Vaesen; isa?r ere de under deres forste 
Rorelser uforstaaelige for Individet selv, da han ikke kender 
de bestemte Aarsager. Livsfelelsen svarer til de organiske 
Funktioners Indvirken paa Hjernen; men de enkelte Indtryk 
trade her ikke klart frem, forene sig kun om at frembringe 
en dunkel og skiftende Grundstemning af Vel- eller llde- 
befmdende. Elskovsfolelsen har isaer i sin forste Daemren en 
mystisk Karakter ved uforstaaede organiske Instinkters Op- 
vaagnen og deres Indflydelse paa Livsfolelse og Fantasi. Men 
ogsaa i andre Felelser er der Noget af det Samme, idet vi 
aldrig fuldt msrke vore Erfaringers og Livsforholds Indflydelse 
paa vort Folelsesliv. farend Folelsen antager en udpraeget 



' Charcot: Climqae dts maladiei du syttime neiytux. Pari* 189}. 11. 



p. J71. 



in, 7. Felelsens ubevidste Vxxl. 



105 



Karakter eller maaske endog slaar ud i Handling. Dei gaar 
med saadanne Indflydelser, som med Luften, vi indaande uden 
at tsnke derpaa. Der foregaar derved en stille Vaext i os, 
ofte det Vigtigste og mest Afgorende i von aartdelige Liv. 
Vi vises her tilbage til den almindeiige Forudsietning for Be- 
vidsthedsliv, at kun en mere eller mtndre pludselig For- 
andring vajkker det til Virksomhed. En langsomt stigende 
Forandring i Varme eller Elektricitet kan volde en Fres Dad. 
uden at den rorer sig af Stedet. 

Selv hvor Fornemmeiser og Forestillinger tydeligt gere 
sig gaeidende i Bevidstheden, kan der tinde en ubevidst Vaext 
af F0lelse Sted. Hver enkelt Fornemmelse og Forestilling er 
vel forbunden med en vis Felelse; men denne kan vjere saa 
forsvindende, at den ikke faar nogen Indflydelse. Furst ved 
Gentagelse og Opsummering af saadanne FolelsesditTerentialer 
opstaar der tilsidst en herskende Stemning, som kan vaere des 
fastere og inderligere, jo mere ubevidst den er voxel frem. 
Som det ovenfor var Fornemmelses- og Forestillingselementerne, 
der trods deres forsvindende Slyrke avede en afgorende Ind- 
flydelse, saaledes er det her Falelseseiementerne. 

Den indre Sammenhaeng i det enkelle Menneskes og hele 
Slagtens Historie bevares ved disse hell eller halvt ubevidste 
Tilvaexter. hvis Resultater bestemme saa stor en Del af Be- 
vidsthedslivets Indhold og Energi Det er kun, naar vi holde 
OS til de udpraegede BevidsthedstiUtande, at der synes at 
vaere skarpe Graenser og pludselige Revolutioner; i Dybet 
opdages de uendelig forgrenede Overgange. Saaledes bygge 
Koraldyrene altid under Havets Overflade, og deres Bygning 
opdages forst. naar den haever sig over Havfladen- 

Det er Leibniz, som ferst har gjort opmaerksom paa de 
forsvindende smaa Elementers Betydning i Psykologien (lige- 
som i Matemaiiken og Fysiken). Han har desuden bragt 
denne Laere i Forbindelse med den af ham saa energisk 
hsvdede Kontinuitetens Lov. Ved Hjaelp af de ubevidste 
Elementer (hvad han kaldte «petites perceptions*) forklarer 
han det enkelte Individs Sammenhccng med hele Universet, 
til hvilket det staar i et langt inderligere Forhold. end del 



io6 



I, 8. DremmetilsUnden. 



tydeligt er sig bevidst, og ved Hjailp af dem forklarer han 
ligeledes den Maade, hvorpaa Fortiden bestemmer og fort- 
saetter sig i Eftertiden '. 

8. I Drommetilstanden have vi et Mellemtrin mellem 
den rent ubevidste og den faevidste Tilstand; Drommene ind- 
fmde sig hyppigst lige efter Sovnens Indtrsden og lige for 
dens Opher; de ere nemlig hyppigst i den lette Sevn*; cm 
der altid drammes, selv i den dybeste Sovn, er vanskeligt at 
afgwre. Den Analogi, der viser sig at vajre mellem Dromme- 
bevidstheden og den vaagne Bevidsthed, kan kaste et Lys 
over Forholdet mellem det Bevidste og det Ubevidste. 

Drammebevidsthedens Sammenhaeng med den vaagne Be- 
vidsthed viser sig for det Farste ved, at det, der er Genstand 
for den vaagne Interesse, ofte beskaeftiger Drommebevidst- 
heden. Vanskeligheder og Pinagtigheder, som vare iiover- 
vindeiige i vaagen Tilstand, overvinder man eller bitder man 
sig ind at overvinde i Dramme. medens der paa den anden 
Siden i velbekendte og simple Situationer forekomme ube- 
gribeiigc og uovervindelige Forlegenheder. Erindringsevnen 
og Kombinationsevnen er ofte forhojet i bestemte Retninger 
i Sovne, ligesom under Hypnose; man kan komme til at 
taenke paa Noget i Drwrnme, som man maaske aldrig vilde 
falde paa i vaagen Tilstand. De Elementer. hvoraf Dromme- 
verdenen bygges op, ere for storste Delen hentede fra det 
vaagne Livs Erfaringer. skant de anbringes i nye. ofte mere 
specielle Kombinationer''. Anledningen til Drammebilledernes 
Dannelse maa sandsynligvis seges i de Sanseindtryk, der mod- 
toges under Sovnen*. Hjernen faar stedse Indtryk i Savne, 
ikke blot fra Organismens Indre (fra Aandedrats- og For- 



' Se Den nytre Filotofis Hittone*. I. p. ?6o— }6}. 
' Smlgn, Fr. Heekwagen: Staiitttsche Untenachungen Qbrr TrJamt and 
Scklaf. (Wundts Philosophische Studien. V). p. 507, jig. 

• Gode Exempler herpaa hoj Mourly Vold: Eimge Expehmtntf Qbtr 
Ctuditsitlder m Traum. (Zeitschrift fflr P»ychologie. Xlli). 

• Alfr. Lehmann: De magUkr SmditiliUnde. Kbhvn. iSgs- p. n?— 167. 
— J. Baker-SjOCRES; Sanndrommarnj och derai tetemkapliga fbrklating 
Stockholm 1896. 



Ill, 8. Drommetilslanden. 



107 



dejelsesorganerne o. s. v), men ogsaa ude fra (Beroringsindtryk, 
Lyd, Lys 0. s. v.). De hyppigere Dramme i den lette Sevn 
forklares naturligt ved, at Indtrykkene gare mere Virkning 
her end i den dybe Sovn. Sammenhsngen med Omverdenen 
er altsaa ikke afbrudt Af Indtrykkene og de Billeder. de 
fremkalde, bestemmes Drommens Indhold'. Drammen sammen- 
vaves ved en Ugnende Syntese sum den, der ytrer sig i den 
vaagne Bevidstheds Tilstande. Processen, der gaar for sig, er 
af samme Natur: kun Vilkaarene, under hviike den gaar for 
sig. ere forskellige. Der mangier den faste Koncentration af 
Opmaerksomheden og den alsidige Kontrol, som det vaagne 
Liv fremkalder eller paatvmger. De enkeite Indtryk, isaer 
Livsfornemmelserne, faa derved en Magt, der tranger Enheden 
og Kontinuiteten til Side. En fri og dristig Fortolkning af 
hvert enkelt Indtryk bliver Fulgen deraf. Dremmen faar, 
hvad man har traffende kaldt en mytologisk Karakter. Er 
Aandedraettet sa^rligt let og frit, tror man at flyve; er det 
besvaeret, rides man af Maren. Kommer man ved en Blot- 
telse til at fryse, er man paa en Nordpolsexpedition eller 
spadserer nogen paa Gaden. En Mand, der havde en Varme- 
dunk under Fedderne, dramte. at ban spadserede paa /ttnas 
Krater. Der konstrueres ofte en hel indviklet Begivenhed 
for at forklare et ganske simpelt indtryk, som naar et Gar- 
dins Nedfalden og Lysskaerets [ndbryden i Vaerelset frem- 
kalder en Drwm om Dommedag med Udmaling af en Maengde 
Enkeltheder. 

Erfaringer fra Overgangstilstanden mellem Sovn og Vaagen 
kunne belyse Drommens Tilblivelse og derigennem Drammens 
Analogi med den vaagne Bevidsthed. En Aften lige for Sbv- 
nens (ndtrceden saa jeg, som saa ofte naar 0jnene ere an- 
strengte, i de lukkede 0jnes Synskreds en Mangde lyse, for- 
skelligt farvede Smaalegemer uden fast Form og bestemt Be- 
tydning. Men de klumpede sig efterhaanden sammen til 



' Dog lean Dremmen sikkert ogsu komme som en Hallucination lie 
nedenfor V B, 7 a), uden at noget i Ojeblikket tnodlaget Indtnk spiller nogen 
vdcntlig Rolie. 



io8 



III. 9. Opvaagnen veJ Indtr)'kkets psvlcitke Relation. 



bestemte Skikkelser, Personer og Genstande. Der dannede" 
sig Billedet af en Vej med Mure paa begge Sider, og ad 
Vejen kom store Skarer af Mennesker dragende. Jeg vaag- 
nede nu helt op og kunde indprente Faenomenet i Erindringen. 
Lignende 'hypnagogiske- Faenomener omtales hyppigt i Litera- 
turen'. De aabne et Indblik i den sammenfattende Virksom- 
hed. der ellers saa ofte forst gennem sine faerdige Resultater 
gor sig gaeldende i Bevidstheden 

Ogsaa i vaagen Tilstand fortolke vi de enkehe Indiryk 
efter deres Forhold til vore andre Erfaringer. idet vi sammenfatte 
dem med disse Drommebevidstheden folger samme Metode, 
ofte med stor Skarpsindighed og Konsekvens og med en vis 
kunstnerisk Evne; men i Regelen kan den ikke faa Bugt med 
de enkelte Indtryk; hvert saetter sin Tankestrom I Bevsegelse, 
som saa behersker hele Bevidstheden, indtil den afloses af 
den, der vakjces af det naeste Indtryk. Her er ikke Mod- 
standskraft nok overfor de enkelte Elementer. Deraf det 
Skiftende og Regellose i Dr0mmen, hvorved den kommer til 
at ligne Afsindighed. der jo er en Opiosningstilstand. 

Altsaa Dremmetiistanden viser os de psykologiske Love 
virkende, men under den egentlige Bevidstheds Taerskel Den 
er en Station paa Vejen fra det bevidste til det ubevidste 
Liv. 

q. Opvaagningens Akt frembyder undertiden Omstaen- 
digheder, der kunne kaste ei Lys over Forholdet mellem det 
Bevidste og det Ubevidste. Naar man vaekkes, er det ikke 
altid Indtrykkets fysiske Styrke, der ger Udsiaget, men dels 
Forhold til Individets Ve og Vel, dels Interesser i vaagen 
Tilstand, hvad man har kaldt Indtrykkets psykiske Relation. 
Et ligegyldigt Ord v^kker ikke, naar det udtales sagte; der- 
imod vaagner Moderen ved Barnets sagteste Bevaegelse. En 
meget gsrrig Mand vaekkedes ved at faa et Pengestykke i 
Haanden. En Saofficer, der sov trods staerk Larm, vskkedes 
ved at hure Ordet < Signal!* hviske. Saadanne Tilfjelde pege 
hen paa, at et enkelt Indtryk kan komme til Bevidsthed ved 



S« iwer A. Maury: Le tommeil et la rives. Paris 1865. Chap. 4. 



Ill, 10 Hypotese om Sjxlelivets Udslrarkninn;. 



109 



N 



n 
w 

^ 
^ 



sin Forbindelse med andre Erfaringer Del udloser en hel 
Rskke af Virkninger i Hjernen. og til den saaledes frembragte 
Hjernetilstand svarer den vaagnende Bevidsthed. Opvaag- 
ningsakten, som er en Overgang fra en idetmindste relativt 
ubevidst Tilstand til en bevidst, foregaar ved, at det enkelte 
Indtryk ved Kombination med andre faar den Baggrund, det 
behover for at blive bevidst. Hermed stemmer det, at Be- 
vidsthedslivet viser sig knyttet til meget sammensatte Nerve- 
organer, hvor mange Stromninger kunne stode sammen. 

Herved kunde der maaske kastes noget Lys over en V'an- 
skeiighed ved at tjenke sig en Begyndelse af Bevidsthedslivet, 
som fremkommer ved, at ethvert Element i Bevidstheden skal 
staa i Forhold til andre Elementer (kfr. II, ',). Denne Betin- 
gelse kunde synes uopfyldelig ved den forste opdukkende Be- 
vidsthedstilstand. Men man kunde jo taenke sig Bevidsthedens 
Begyndelse betinget ved, at et enkelt Indtryk strax fremkaldte 
flere Bevidsthedselementer. Ligesom det synes, at man kan 
erindre hvad der dog er sket ubevidst, saaledes vilde et Ind- 
tryk kunne vaekke Bevidstheden ved paa en Gang at udlose 
Forgrund og Baggrund. Hermed skal dog ikke vaere sagt. at 
Bevidsthedens Oprindelse kan taenkes som en enkelt, ejeblik- 
kelig Akt. 

ID. Til Forklaring af de i det Foregaaende omtalte Fano- 
mener kunde der taenkes tre Hypoteser. — 1) Man kunde 
antage, at der ved de Processer, der synes at foregaa ube- 
vidst, og som dog i saa hoj Grad udvise Analogi med be- 
vidste Processer, i Virkeligheden er Bevidsthed til Stede, kun 
at det ikke erindres senere. Denne Antagelse passer ikke paa 
alle Tilfaelde, og hvor den kunde passe, kan den ikke be- 
vises. Forskellen mellem bevidste og ubevidste Tilstande er 
ofte af forsvindende Betydning. — 2) Man kunde dernsst 
antage, at de ubevidste Processer blot vare Hjerneprocesser 
og ikke Andet. Men da vilde Forskellen mellem Hjerne- 
processer med Bevidsthed og Hjerneprocesser uden Bevidst- 
hed staa aldeles uden Forklaring, og den stadige Vexelvirk- 
ning mellem det Bevidste og det Ubevidste vilde ogsaa v^re 
uforstaaelig. — ?) Endeligt har Dreftelsen af Identitetshypotesen 




I 10 



III, lo. Hypoteje om Sjafielivets Udjirackning. 



(II, 8d) fort til den Formodning, at der foruden de EgeO- 
skaber eller Sider ved Tiivierelsen, som Videnskaben om den 
materielle Natur undersoger, ogsaa maa VcPre andre Egen- 
skaber, der ikke ere tilgsngelige for ydre lagttagelse. og som 
gere Bevidsthedsfsnomenernes Opstaaen mulig. De ovenfor 
paaviste Analogier mellem ubevidst og bevidst Virken kunde 
laegge det tijert at opfatte hin for ydre lagttagelse utilga-nge- 
lige Side ved Tilvsrelsen i Analogi med. hvad vi i Selviagt- 
tagelsen lare at kende som Bevidsthedsfsnomener Men vi 
maa lade dens Natur staa ubestemt hen og kun antage, at 
den maa gore baade Bevidsthedsfaenomenernes Opstaaen og 
Vexelvirkningen mellem bevidst og ubevidst Aktivitet mulige. 
Ved Antagelsen af en blot Gradforskel mellem bevidste og 
ubevidste Tilsiande blive begge Dele forstaaelige. Man kunde 
antage, at vi i de bevidste Vaeseners Fornemmelser. Folelser 
og Tanker have hejere Udviklingsformer af Nogei, der i lavere 
Grad og Form forekom paa de lavere Naturtrin. Vi vilde 
undgaa det Paradox, at Bevidsthedslivet skulde begynde aldeles 
uden Forberedelse. Leiuni^ drog netop denne Slutning af 
Kontinuitetens Lov: -Rien ne saurait naitre tout dun coup, 
la pens^e non plus que le mouvement-. Han opstillede en 
Analogi mellem den levende (aktuelle) Krafts Forhold til 
Spaendkraften og det Bevidstes Forhold til det Ubevidste'. 
Ligesom Spsendkraft (potentiel Energi) er levende Kraft i Lige- 
vaegt, saaledes kunde Ubevidsthed vaere hvilende eller neutrali- 
seret Bevidsthed. Hermed vilde det godt stemme, at Forandring 
eller Ophaevelse af Ligevaegt er en saa vajsentlig Betingelse 
for Bevidsthed. Ligesom der i det ydre Univers ingen absolut 
Hvile er, saaledes — kunde man da sige — gives der heller 
ingen absolut Ubevidsthed, Ubevidsthed vilde da ikke blot 
vaere en Negation af Bevidsthed, men en lavere Grad af det 
Samme, som ytrer sig i Bevidstheden, ligge i Fortsaettelsen af 
Bevidsthedsgradernes nedad gaaende R«kke. Ved en saadan 



4 



' Nouvfaux Estjis. II, i. — Scnere skelnede DiDF.ROT paa lignende 
Mudr mellem untibiliti inerte og sensibilite active i,Drn nytre Fihsofit Hi- 
ilorit*. I. p. 48]— 484), eti Diitinktion, der. torn del Felgende viser, kommer 
igen hot ClAUDe BERNARD. 



J 



Ill, 10. Hypotese om Sjxieliveis Udsirarkning. 



I I I 



Hypotese vilde man hsvde den gamle Satning, at Naturen 
intet Spring ger. 

Empirisk forekommer Bevidsthedslivet knyttet til visse 
Former for Nervesystemets Funktion. Men Nervesystemet er 
selv opstaaet ved Differentiation ud fra det ensartede Proto- 
plasma; Nervesystemets Egenskaber maa da ligeledes vaere 
hejere Grader af Noget, der allerede er knyttet til den almin- 
delige organiske Materie. (Smlgn. ovenfor II. }). Her er Intet. 
der retfaerdigg0r aldeles nye Synspunkter paa et vist givet 
Trin af den materielle Udvikling. Nervesystemet er kun saa 
at sige den hojeste Blomst af materiel Existens; hvad der 
udmaerker det fremfor andre materielle Existensformer, er kun 
den hejere Udvikiingsgrad. Derfor forer Claude Bernard Sen- 
sibiliteten tilbage til den organiske Materies Irritabilitet (Evne 
til at modtage og besvare Indtryk). Den bevidste Reaktion 
er altsaa kun en hejere Form for den ubevidste Reaktion. 
Bernard ferer et Bevis for denne Opfattelse fra bedevende 
StofTers (Anjestesiacas) Virkning. Naar saadanne Stoffer (Opium, 
Kloroform o. s. v.) ophsve Bevidstheden, da er det, fordi de 
farst og fremmest virke paa den for Indtryk mest modtagelige 
Del af Organismen, og dette er Nervesystemet, den mest 
differentierede organiske Materie. Men ved stasrkere Doser 
eller laengere fortsat Virken angribes efterhaanden ogsaa den 
ovrige Livsvirksomhed. Hvad der saaledes paavirkes paa samme 
Maade. kun i forskellige Grader, af en og samme Ting, kan 
ogsaa kun vjere forskelligt i Grad. Vi stige saaledes gradevis 
op fra de laveste Livsytringer til den hejeste Livsvirksomhed. 
til hvilken Bevidstheden er knyttet'. Ligesaa stor en Afstand 
som der er mellem den menneskelige Hjernes Funktioner og 
en uorganiseret Atomgruppes Bevaegelser, ligesaa stor maa 
Forskellen mellem menneskelig Bevidsthed og det dermed 
Analoge, der er knyttet til Atomgruppen, antages at vare. 
skant Forskellen kun kan vare en Gradsforskel Vi feres alt- 
saa her til at antage en Forlsaettelse nedefier af den tidligere 
(I, 6) anferte Skala. Men en Gradsforskel udelukker ikke, at 



' Bernard: Ltfons sur Us phinominti dt la vie. Paris 1878. p. 280—290. 



I i: 



III. II. Psykologi og fysisk Mekanik. 



belt nye Former og Egenskaber kunne opstaa. der ikke have 
noget Sidestykke paa de lavereTrin; et Legeme faar jo f Elx. 
andre Egeriskaber, naar dets Temperatur aendres, og et sam- 
mensat Stof kan have Egenskaber, som ingen af dets Bestand- 
dele har. Det maa derfor staa hen, om vi i det Hele have 
Ret til at bruge Udtrykket ubevidst Sjaeleliv. Naar vi bruge 
del, er det kun for at betegne baade Analogien og Kontinui- 
teten meliem det Bevidste og det Ubevidste. Medens det er 
hojst tvivlsomt, om man har Ret til at tale om Vexelvirkning 
meliem det Sjjelelige og det Legemlige, er Vexelvirkningen 
meliem det Bevidste og det Ubevidste en ubestridelig Kends- 
gerning. 

II. Endnu en vigtig Betragtning maa her anstilles. Der 
er i det Foregaaende lagt Vsg{ paa Principet om den fysiske 
Energis Bestaaen som det, der udtrykker en storartet Sam- 
menhaeng i Materiens Verden, men hindrer Antagelsen af et 
Aarsagsforhold meliem Materie og Bevidsthed. Men Principet 
om Energiens Bestaaen er kun den saerlige, pracise Form. 
det almindelige Aarsagsprincip antager paa det fysiske Om- 
raade. Aarsagsprincipet er her fyldestgjort, naar fysiske Aar- 
sager have fysiske Virkninger. Nu fremtraeder alligevel Be- 
vidstheden som et Plus, der paa visse Punkter fojes til disse 
fysiske Virkninger, som en Tilgift, der ikke kan forklares ud 
fra de fysiske Aarsager. Dubois Reymond har heraf i sin Af- 
handling Ueber die Grenzen des Naturerkennens (1872) uddraget 
den Slutning. at de aandelige Fsnomener staa udenfor Aar- 
sagsprincipet, betegne et Brud med Aarsagssaetningen. Efter 
alt det Foregaaende maa vi give ham Ret heri, saalsnge man 
stiller sig paa et rent deduktivt Standpunkt og henter Deduk- 
tionens Forudsaetninger fra den fysiske Mekaniks Principer. 
Men vi have ingen Ret til at betragte disse Principer som de 
eneste. De ere, som tidligere (II, 2) vist, de Forudsstninger, 
paa hviike det er lykkedes at rejse Naturvidenskabens stolte 
Bygning. men deraf folger ikke, at de udtemme Tilvaerelsens 
Natur. Den Tilvicrelse, som fra ^n Side set lader sig opfatte 
og forklare efter de i Inertiloven og Energiloven indeholdte 
Synspunkter, kan derfor meget vel have andre Sider. som 



4 



i 




III. II. Psykologt og fStisk Mekanik. 



in 



ikke kunne forklares udfra disse Synspunkter. men forud- 
sjette nye Principer, der naturligvis ikke kunne stride mod 
hine. Nu have vi i forste Kapitel vist, at Psykoiogiens prin- 
cipielle SelvstJendighed i Forhold til Naturvidenskaben (i snev- 
rere Forstand) er betegnet ved, at den ikke blot bygger paa 
Konsekvenser af Fysik og Fysiologi, men eser af en ny Er- 
kendelseskilde, nemlig den indre, subjektive lagttagelse. Naar 
Erfaringen altsaa ikke er udtomt med den fysiske Erfaring, 
se vi Nodvendigheden af, at man — efter at have draget de 
sidste Konsekvenser af den fysiske Erfarings Grundlove og 
set. at de ikke fore os til Bevidstheden — anlaegger en ny 
induktiv Under segelse, griber et nyt empirisk Udgangspunkt. Over- 
alt hvor det, vor Erfaring frembyder, forer os til Selvmod- 
sigelse ved konsekvent Deduktion. gribe vi til den Udvej at 
anse vor Erfaring for ufuldstaendig. Naar Bevidsthedsfa^no- 
menernes Opstaaen farer os til Strid med Aarsagssstningen, 
dersom vi blot gaa ud fra de hfjjeste Love for den materielle 
Natur, saa maa vi antage, at Tilvaerelsen har en anden Side 
end den, der gor, at vi komme til at danne vore Begreber 
om Materie og materielle Love. Det naturvidenskabelige Energi- 
begreb er ikke tilstra?kkeligt til at forklare Bevidsthedslivets 
Opstaaen. Hvad der fremtra;der i vor Selviagttagelse maa da 
vare Noget, der ogsaa er tilstede paa lavere Trin i andre 
Former. Det er da kun et Skin, naar Bevidsthed synes at 
opstaa af Intet, ligesaavel som det er et Skin, at Noget i 
den ydre Natur opstaar af Intet. Bevidsthedens Opstaaen af 
Ubevidsthed er da kun en Overgang. en Omsaetning fra en 
Form til en anden, ligesom enhver ny materiel Energi bliver 
til ved Omsstning fra en anden Form for materiel Energi. 

En saadan Hypotese maa tages for. hvad den er. Det 
Ubevidste er et Grsensebegreb i V'idenskaben; og hvor vi staa 
ved en saadan Granse, kan det have sin Betydning ad Hypo- 
tesens Vej at prove paa at udmaale de Muligheder, der frem- 
stille sig som Konsekvenser af vor Viden; men en virkelig 
Udvidelse af vor faktiske Erkendelse er her umulig. Vi baere 
OS her ad. som den Filolog, der ved Konjekturalkritik sup- 
plerer et Fragment af en Oldtidsforfatter Den aandelige 

HaMlng: Piykologi. Ftniie Uiig>««, C 



I 1^ in, II. Psykoiogi og fysisk Mekanik. 

Verden staar — sammenlignet med den fysiske Verden — 
for OS som et Fragment; kun ad Hypotesens Vej er der Mulig- 
hed for at supplere det, og selv en saadan Supplering stoder, 
som vi have set (II, 8d), paa store Vanskeligheder. Bevidst- 
hedslivets individuelle Karakter synes at stride mod, at Til- 
vaerelsens psykiske Side skulde frembyde en Kontinuitet, som 
er analog den, som den fysiske Side frembyder. Imidiertid 
have de Undersogelser, vi have anstillet i dette Kapitel, vist, 
at denne Vanskelighed (som iovrigt er faelles for alle Hypo- 
teser med Undtagelse af den konsekvente Materialisme) kom- 
mer igen indenfor den individuelle Bevidsthed, idet ubevidste 
og bevidste Tilstande skifte og vexelvirke med hverandre. Vi 
ville faa Lejiighed til at genoptage dette Sporgsmaal i en 
speciellere Sammenhaeng (V B, 5). 



iV. 

INDDELING AF DE PSYKOLOGISKE 
ELEMENTER. 



X. JNaar Sporgsmaalet er om Psykologiens Inddeling. 
maa man bestemt fastholde den abstrakte Karakter af de psy- 
kologiske Distinktioner og Begreber. Reflexionen opdagede 
tidligt forskellige Elementer i de bevidste Tilstande. men var 
tilbojelig til at slaa dem fast som selvstsndige, udenfor hin- 
anden liggende Afdelinger eller Evner i Sjxien (smign. I, 8 c). 
V'i finde saaledes allerede hos Platon (i Statcns 4. Bog) en 
Sondring mellem forskellige «Dele» af Sjseien, byggei paa en 
skarpsindig Analyse af saadanne Tilfdelde, hvor der viser sig 
indre kaempende Modsaetninger i Sindei: 1) Fornuft. 2) F0- 
lelser af Mod og Harme, ;) sanselig Drift. I nyere Tid bar 
man paa ligesaa udvortes Maade talt om forskellige «Evner>, 
der kunde virke uafhaengigt af hverandre og i Modsajtning til 
hverandre Foruden den Spaltning, man saaledes indforte i 
Sjfflelivet. mellem forskellige Dele eller Evner, — en Spalt- 
ning, som modbevises ved Bevidsthedslivets gennemgaaende 
Enhed, uden hvilken netop de stserke Modsaetninger ikke vilde 
kunne foles og opfattes, — hildedes man ogsaa i den illusion, 
at der ved en Tilbageforen til forskellige < Evner* var naat 
en Forklaring. — at f. E.x. Erkendelse og Folelse hver for 
sig bleve lettere forstaaelige. naar man antog en ssrlig Er- 
kendelsesevne og en sierlig Folelsesevne. Det var en lignende 
Illusion, som naar man udledte Livet af en Livskraft, og som 

8* 



Ii6 



IV. I . Inddeling a( Elemenler, cj af Tilstande. 



Moliere spotter over, naar han i Efterspillet til «Le malade 
imaginaire* lader Doktoranden forklare Opiums sovndyssende 
Virkning ved at tillaegge det en virtus dormitiva-. Man over- 
saa — ligesom man popula'rt stadigt overser — saadanne 
Distinktioners rent abstrakte Karakter. De udsige kun, at der 
mellem visse Bevidsthedstiistande fmder visse Forskelligheder 
Sted. Men deraf faiger ingen Berettigelse til at henfere dem 
hver til sin Rubrik. Det maa ferst undersoges, om der ikke 
i alle virkeligt givne Bevidsthedstiistande findes de samme 
Elementer, saa at Forskellighederne grunde sig paa Overvcegt 
af visse Elementer og underordnet Betydning af andre. Det 
er altsaa egentligt ikke selve Bevidsthedsfanomenerne eller 
Bevidsthedstilstandene, der grupperes og inddeles; men det er 
de Elementer. vi ved naermere Betragtning fmde i dem, idet 
vi ved psykologiske Elementer forstaa de forskellige Sider eller 
BeskafTenheder ved Bevidsthedstilstandene eller Bevidstheds- 
faenomenerne. Naar vi stille Erkendelse og Falelse i Mod- 
sjetning til hinanden, kan derved kun menes Tilstande med 
fremherskende Forestillingselementer overfor Tilstande med 
fremherskende Felelseselementer. Det vil vise sig, at denne 
*Opfattelse er den eneste holdbare, da der neppe kan paavises 
nogen Tilstand, der er aldeles ren Forestillen eller Falelse 
eller Villen. Sporgsmaalet om Klassifikation angaar da egent- 
ligt, om vi med Rette antage forskellige Arter af psykologiske 
Elementer. 

2. Den nu almindelige psykologiske Inddeling er Tre- 
delingen i Erkendelse, Folelse og Villie. Efter at man siden 
Aristoteles havde fulgt Tvedelingen i Erkendelse — Villie. 
optog de tyske Psykologer i det i8. Aarhundrede Felelsen 
som Mellemled. Det var isaer Rousseaus indtrangende Hsev- 
delse af Felelseslivets Ret og Betydning, der her fik Ind- 
flydelse paa den psykologiske Klassifikation'. Kants Anven- 
delse af denne Tredeling* skafTede den almindelig Indgang. 



' Se min Bog Jtan Jacques Rootseau og ham Filosofi. p. 58—62 ; 68 — 70. 
— Den nyere Filoso/is Hitlont*. I. p. 49), Icfr. II. p. 4—7. 
• Kntik der Uttheilsktaft (1790). 



IV. 2. Den psykologiske Tredeling. 



"•7 



I 

I 



* 
* 



De Forseg, der efter Kants Tid ere gjorte paa at fore alle 
Bevidsthedsytnnger tilbage til en enkelt Art af Elementer, 
ere ikke lykkedes, og desuden anerkende de egentligt Tre- 
heden som given, men sage at fore den tilbage til en Enhed 
i Principet 

De aldre Psykologer opfattede Folelsen enten som dunkei 
Tanke eller som Drift og Villie Det var naturligt, at Op- 
maerksomheden forst rettede sig mod Erkendehe og Villie og 
oversaa de dybere liggende Elementer. Det er i Analogi med, 
at Opmaerksomheden forst rettes udad mod Omverdenen, ferend 
imod det Indre. Erkendelse og Villie betegne saerligt Bevidst- 
hedslivets udadvendte Sider. I Erkendelsen (hvortil vi i Psy- 
kologien henregne Fornemmelser og Forestillinger) formes et 
Billede af Omverdenen og af Individet seiv som en Del af 
Verden. i Villien (hvortil regnes ikke blot Drift. Forsaet og 
Beslutning, men ogsaa de uvilkaarlige Former for Virken) 
virker Individet igen tilbage paa Omverdenen- Folelseselemen- 
terne. den indre Rytme af Lyst og Ulyst, ere stedse saa 
inderligt knyttede til visse Billeder og Tanker eller til visse 
Handlinger. at de let sammenblandes med dem. 

Faieheselementernes Selvstandighed overfor de andre Be- 
vidsthedselementer viser sig i, at selvom der ikke skulde 
gives nogen Tilstand, der kunde siges at vaere blot Felelse 
uden Erkendelse og Villie, saa er Felelsen dog ikke med Nad- 
vendighed bunden til noget bestemt teoretisk eller praktisk 
Forhold. Hos forskellige Individer og hos samme Individ til 
forskellige Tider findes Lyst og L'lyst forbundne med forskel- 
lige Genstande. Noget, der fra forst af vjekker Ulyst. kan 
senere vaekke Lyst, og omvendt Der fremtra?der tillige en 
klar Modsstning mellem saadanne Tilstande, hvor Tanke eller 
Handling laegge saa staerkt Beslag paa Bevidstheden, at F0- 
lelsesbolgen nssten ikke markes, og saadanne. hvor den vold- 
somme Folelsesbevaegelse traenger klar og sammenhsngende 
Tsnken og besindig Handlen tilbage. Fysiologisk ere de sidst- 
naevnte Tilstande klart betegnede ved Bevaegelsens Forplantning 
fra det centrale Nervesystem til indre Organer og Tilbage- 
virkninger fra disse paa Hjernen. 



ii8 



IV, 5. Tredelingen ikke oprindelig. 



}. Men skont det saaledes vil vare berettiget at la;gge 
Tredelingen til Grund ved psykologiske Unders0gelser, folger 
dog deraf ikke, at den maa betragtes som oprindelig. I vor 
Karakteristik af Bevidsthedslivet tage vi dette, som det viser 
sig paa et hojere Udviklingstrin, hvor det har naat en vis ud- 
praeget Form. Vi have ingen Ret til at mene, at Treheden 
af Elementeme ligesaa klart skulde traede frem ogsaa paa 
lavere Udviklingstrin- Tvertimod er det en af Udviklingens 
almindelige Love, at det Ubestemte og Ensartede gaar forud 
for det bestemt og mangesidigt udpraegede (Differentiationens 
Lov). Saaledes er f. Ex. den forste Spire til Organismen en 
ensartet Masse, i hvilken ingen bestemt Struktur endnu kan 
skelnes. Dersom Bevidsthedslivet folger Livets og L'dviklingens 
almindelige Love, maa vi vente, at de tre forskellige Arter af 
Elementer ikke tr«de saa tydeligt frem paa de lavere Trin 
som senere. 

Vi komme herved til at anlsgge en anden Synsmaade 
end for. 1 Stedet for en inddeling i Bredden, efter de for- 
skelligartede, men samtidigt virkende Elementer, faa vi nu en 
Inddeling i Hojden, efter Stadier, af hviike det ene udvikler 
sig af del andet. Ogsaa en saadan Synsmaade blev tidligt 
aniagt i Psykologien, og det er alter Aristoteles, Erfarings- 
psykologiens Grundlaegger, som forst maa njevnes. Platon 
skelnede vel mellem hojere og lavere Former for Sjaeleliv; 
men det var hos ham isaer etiske Motiver. der laa til Grund, 
og han negtede. at de hojere Sja?leformer udviklede sig af de 
lavere. idet disse kun opstod ved. at det aandeiige Vssen 
indplantedes i el dodeligt Legeme. Aristoteles derimod soger, 
med skarpsindig Benytteise af del Maleriale. der stod til hans 
Raadighed, at vise, hvorledes den ene Form for sjaelelige 
Livsyiringer danner Grundlaget for den anden. Denne Op- 
fattelse har faaet en ny Begrundelse i vore Dage ved Ud- 
viklingshypotesen og den Opfordring. den stiller, til at fmde 
Sammenhasngen mellem Sja?lelivets Udviklingstrin ikke blot 
hos det enkelte Individ, men i Slagten og i Slaegternes 
Rarkke. — Forskellen mellem et lavere og et hojere Trin be- 
staar, for Sjaelelivets som for ait Livs \'edkommende, i, at 



IV, 4' Den individuelle Bevidstheds Udvikling. 



119 



dette er mere sammensat og mere differentieret end hint, 
samtidigt med, at det bevarer og forhojer Evnen til at op- 
traede som samlet Hele. (Smlgn. 11, 4 a om Forholdet mellem 
Plante og Dyr.) 

4. Bevidsthedslivet begynder maaske allerede i Foster- 
tilstanden (se I, 4). Men de Bevidsthedsfenomener, som kunne 
antages at indtraede her, ere i hvert Tilfslde meget lidet diffe- 
rentierede. Fornemmelse, Lyst- og Ulystfalelse og Bevjegelses- 
trang danne et ubestemt Hele. Ogsaa i den f0rste Tid efter 
Fodselen gor Forskellen mellem de psykologiske Elementer 
sig meget lidet gaeldende. Bevaegelserne ere uvilkaarlige, d.v. s. 
der er i Forvejen ingen Forestilling om Bevafgelsen og dens 
Formaal. De kunne vjere af forskellig Art. Fosteret og Barnet 
bevffige sig ofte isaer af Trang til at bruge den opsamlede 
Spaendkraft. Saadanne Bevsgeiser, ved hviike ydre Paavirk- 
ning saa godt som ingen Rolle spiller. men som fremkomme 
ved Udladning af den under rigeiig Tilstromning af Blod til 
underordnede Nervecentra og kraftig Ernaeringsproces i disse 
opsamlede Spaendkraft, kaldes spontane. Ved Reflexbtvagelsen 
(se II, 4 b) er derimod en ydre Paavirkning af afgorende Be- 
tydning. Begge disse Arter af Bevaegelse kunne vxre for- 
bundne med Bevidsthed, med en vis Fornemmelse af Uro og 
Trang. der faar Luft i Bevsgelsen, som derfor vil ledsages 
af Lystfolelse; ved Reflexbevaegelsen kan der tillige vaere en 
til Paavirkningen eller Bevaegelsen svarende Fornemmelse til- 
stede. Ved den tredie Art af uvilkaarlig Beva?gelse, Instinkt- 
handlingen, er der sandsynligvis altid en staerk Trang og 1 
Regelen en stsrk Lystfalelse ved at folge den tilstede, og 
med Trangen er Evnen noje forbunden. Instinktet er paa en 
Gang Trang og Evne. Fra spontane og reflexe Handlinger 
adskiller Instinkthandlingen sig ved i Regelen at fore til et 
for Individet eller Slasgten hensigtsmaessigt Formaal. Tillige 
bar den en mere sammensat Karakter, idet forskellige Be- 
vaegelser udloses samtidigt eller i Raekkefolge. Formaalet selv 
er ikke (i hvert Tilfaelde ikke fra ferst af) Genstand for Be- 
vidsthed. Instinktet udloses ved et Indtryk, til hvilket der 
kan svare en mere eller mindre tydelig Fornemmelse Instinktet 



120 



IV, 4. Den individuetle Bevidslheds Udvikling. 



beh0ver ikke med et Slag at udfolde sig; det udelukker ikke 
Nedvendigheden af visse elementaire Erfaringer, men disse 
g0res let og naturligt ved Hjaelp af den oprindelige Organi- 
sation. Den Bevagelse, som udloses, maa naturiigvis gaa ad 
de Baner, der ifolge Individets Organisation ere mest farbare. 
Denne oprindelige Organisation er et givet Udgangspunkt, 
hvor det Ubevidste og det Bevidste, Arven tra Sl2egten og 
Individets egen Erfaring og Virksomhed haenge sammen. Det 
nyfodte Individ er ikke blot i Besiddelse af Sanse- og Be- 
vaegelsesapparater, men har maaske allerede i Modersliv be- 
gyndt at indeve dem'. En bestemt Sondring mellem forskel- 
lige Elementer kan endnu ikke gores paa dette Stadium. 
Sansefornemmelserne smelte umiddelbart sammen med Lyst- 
og Ulystffllelserne. og Beva^geiserne udloses ofte, for Ind- 
trykket er kommet til Bevidsthed. 

Den umiddclbare, ojeblikkelige Overgang fra Indtryk til Be- 
va'gelse er karakteristisk for Bevidsthedslivets Begyndelses- 
stadium; forst efterhaanden danner der sig et Meltemrum, hvor 
indre Forskelle og Modsaetninger kunne gore sig gaeidende. 
Dette hanger sammen med, at Hjernens Vaxt endnu ved- 
varer efter Fodselen. Hjernevindingerne udvikles forst i Lobet 
af de forste Maaneder. Den store Hjerne kan derfor endnu 
ikke gribe hsmmende og regulerende ind. (Smign. II, 46; 
5 e) Den er endnu helt optagen af sine egne vegetative 
Funktioner. «Den absolute Styrke af Stofomsffitningcrne i 
Hjernemassen er i Barnealderen betydeligt storre end hos den 
Voxne. Hjernemassens sterre Vandgehalt og afgjort bledere 
BeskafTenhed begunstiger ligeledes Stofskiftet. hvis staerke Over- 
vaegt tildels turde forklare det barnlige Nervesystems storre 
Irritabilitet. • Hvor Voxne blot skaelve, faa smaa Born Kon- 
vulsioner. Det aldeles Uvilkaarlige og Ojeblikkelige i Over- 
gangen fra Indtryk til Bevaegelse laegger sig i det Hele for 
Dagen i den ringe Betydning, den store Hjerne har i den 



' KUSSMAUL: Untersuchungen Hber das Stelenlebtn da neagebortntn Men- 
tchtn. p. )t,. — Scnign. desuden Cabanis: Rapport du physique et du moral. 
<d. Pei««. Pari* 1841. p. 114 tf. — BuRDACH: Physiologie als Erfahrangt- 
mutntchaft. 2tef Bd. Leipzig i8j8. p. 69J f. 



I\', 4. Uen individuelle Bevidstheds Udvikling. 



121 



ferste Levetid. Borttagelse af den elier Sygdom i den have 
for nyfodte Born ikke samme Folge som for sldre Individer'. 

Selv hvor der viser sig ikke biot Instinkt. men Drift i 
Betydning af en ved Forestilling om Maalet ledet Virksom- 
hedstrang, selv der ere Forholdene endnu for simple til, at 
de psykologiske Elementers Forskellighed kan tra^de bestemt 
og tydelig frem. Forestillingen spiller i Driften kun den Rolle 
at sajtte Sindet i Beva?gelse i en vis Reining. Saaledes Fore- 
stillingen om Vand hos den Torstige. Hos Maleren, der taenker 
paa Lysreflexerne paa V'andets Overflade, eller Kemikeren, der 
tanker paa dets Sammensatning, er Forestillingen om V^andet 
til en vis Grad udsondret fra den praktiske Trang og har 
faaet en vis Uafha?ngighed af denne 

Sin hojeste Udvikling naar Bevidsthedslivet. hvor en Over- 
vejelse er mulig i Mellemrummet mellem Indtryk (Tilskyndelse) 
og Handling, uden at Evnen til energisk A/gerelse tabes, og 
hvor tillige Forestillinger og Folelser kunne opstaa og bevares 
I en vis Uafhiingighed af de praktiske Krav. Her og kun her 
bliver det for psykologisk Undersogelse muligt at skelne mel- 
lem forskellige sislelige Elementer. 

Ligesom Bevidsthedslivet langsomt udvikler sig af det 
vegetative Liv, saaledes oploses det igen deri under Alder- 
domssvjekkelse, ved Dodens langsomme Nsrmelse og under 
fremskreden Sindssygdom De hojeste, mest dilTerentierede 
Bevidsthedsytringer falde forst bort; Drift, Instinkt og Reflex- 
bevafgelse blive igen raadende, og Tilstandene blive mere ens- 
artede. I Udtrykket «gaa i Barndom- er Ligheden mellem 
Begyndelses- og Opiosningsstadiet udtrykt Det er en almin- 
delig Lov, at de hojere (senest erhvervede og mest sammen- 
satte og difTerentierede) Funktioner falde bort for de lavere. 
Evne til vilkaarlig Bevaegelse falder bort for Evne til uvil- 
kaarlig Bevjegelse. De nyeste Erindringer falde bort for de 
aeldre, Demmekraft og Fantasi for gamle Vaner og indovede 



' ViKRORDT: Physiologif des Kindemlters. p. 15 J- ')7. — DarwiN: 7^* 
Expretsion of the Emotions. London 187J. p. 67. — W, PreyeR: Die SetU 
Jff Kmdet. \. Aull. p. ;(\ 8j 1. 



122 



IV, 5. Psylcologisk DilTerenliation. 



Forestillinger'. Noget Lignende kan erfares ved Overgangen 
fra vaagen Tilstand til Sovn. 

Bevidsthedslivet beskriver altsaa en Bue fra Fostertilstan- 
den til Deden. Begge Endepunkterne af denne Bue ere for- 
holdsvis simple, lidet differentierede og artikulerede Tilstande- 
Det er kun i Midten og paa Hojdepunktet, at Erkendelses- 
eiementer, Folelser og Viiliesytringer gore sig gjeldende i deres 
specifike Ejendommelighed. 

5. Hvad der saaledes gaslder for det enkelte Individs 
Udvikling. gailder ogsaa for Sisgtens. En bestemt Forskel 
mellem Erkendelse, Folelse og Villie forudssetter et Kultur- 
trin, hvor der ikke fordres stadig og ojeblikkeiig Tilbagevirk- 
ning paa Omverdenen. Direkte eller indirekte er hele Be- 
vidsthedslivet bestemt ved Individcts Stilling i Universet og 
dets Trang til at orientere sig og lempe Omgivelserne efter 
sig, eller sig efter Omgivelserne. Selv i de af praktiske Hen- 
syn tilsyneladende mest uafhaengige Tanker og Felelser kunne 
saadanne praktiske Motiver spores. Men enhver seivsta^ndig 
Udvikling af Tanke- og Folelseslivet forudssetter, at Livets 
elementjere praktiske Krav ere tilfredsstillede. Videnskab og 
Kunst, Formerne for det fra umiddelbare praktiske Motiver 
emanciperede Tanke- og Folelsesliv, udfolde sig ikke under 
en Kamp af Alle mod Alle. Heller ikke Skyggesiderne og 
Udartningerne af den psykologiske Differentiation, saadanne 
Faenomener som Reflexionssyge og Sentimentalitet. ere muiige 
under disse Forhold. Hvor Livet er en umiddelbar Kamp for 
Tilvjerelsen, isoleres Tanken ikke fra Folelsen eller Folelsen 
fra Villien. Det er de Farer, som true, eller de Coder, der 
haabes, der opfylde Bevidstheden og umiddelbart sstte Villien 
i Bevsgelse. Tankens Indhold er, hvad Driften fordrer. o» 
Folelsen er Et med Attraa efter at naa det. 

6. Dannelsen af et Mellemrum mellem Paavirkning og" 
Tilbagevirkning forudsa;tter baade tilstrskkelig Energi, til- 
stratkkelig Organisation og tilstrakkelig Tid. — Der maa vaere 



' Smign. RiBOT: Maljdtes de la memoirt. Pari* 1881. (Dansk. Over*. 
189J.) — MjljJiet de h volonU. Pan* 18IS;. 



IV, 6. Differentiationens Betingelter. 



121 



I 



tilstraekkelig Energi til at ove Modstand mod Paavirkningen; 
dennes umiddelbare Indflydelse maa haemmes, forat videre 
gaaende indre Virksomheder kunne fremkaldes og udfolde sig. 
Og selve disse indre Processer laegge Beslag paa en Energi, 
der eliers umiddelbart kunde va?re anvendt til at virke tilbage 
som Svar paa indtrykket. Naar vi gaa ud fra, at et bevidst 
Vssen paa ethvert Udviklingstrin og i enhver Tilstand raader 
over en vis Sum af Energi, hvis Grsnse ogsaa er Individets 
Graense (hvad Intensitet angaar), saa er det klart, at denne 
Sum maa vare storre, naar den skal fordeles paa forskellige, 
indviklede Funktioner, end naar den blot anvendes til Ud- 
ovelsen af en eneste simpel Funktion. (Smign. om Begrebet 
psykisk Energi: 11, s). V'oxer Energien ikke med den til- 
tagende Differentiation, forer denne til Svjekkelse eller til 
sygelig Ensidighed i Bevidsthedslivet. Problemet stilles sjer- 
ligt ved Forholdet mellem Differentiation og Syntese: ved en 
vis given Sum af Energi kan Differentiationen kun skride frem 
til et vist Punkt, dersom Syntesen skal hsvde sig. — At den 
differentierede indre Virksomhed forudsaetter en rigere Organi- 
sation, behover ingen sjerlig Paavisning. Selvom man ikke 
antager nogen gennemgaaende Lokalisation af de forskeliig- 
artede psykologiske Elementer, maa man dog antage (se II, 
4. 7), at der gaar mere indviklede Hjerneprocesser for sig, jo 
mere den psykologiske Differentiation skrider frem. — Det er 
ligeledes klart, at naar flere forskellige Virksomheder udfoldes, 
fer Tilbagevirkningen sker, udfordres der Isengere Tid. En 
vis Uafhjengighed af 0ieblikkets Krav er derfor, som allerede 
bemaerket, Betingelsen for en hejere aandelig Udvikling. I 
simpel og klar Form er dette blevet paavist ved Undersogel- 
serne om den fysiologiske Tid, d. v. s. den Tid, der medgaar 
til Opfattelsen af et Indtryk og Besvarelsen af det. Allerede 
Reflexbevtegelsen tager laengere Tid end en Ledning gennem en 
Senetraad. der ikke gaar igennem et Centralorgan. Endnu 
sterre er Forskellen mellem en vitkaarlig BeviVgehe og en ved 
direkte Paavirkning af Bevaegelsesnerven fremkaldt Muskel- 
sammentrskning. En Irritation af den store Hjernes graa 
Overflade i den Del, hvor Bevsegelsescentrene findes, behover 



124 



IV, 6. Differenliationens Betingelser. 



Isngcre Tid for at naa til Musklen. end naar man paavirker 
den lige derunder liggende hvide Hjernemasse. Jo stasrkere 
eg jo mere bekendt et Indtryk er, og jo mere naturlig eller 
indovet den vilkaarlige Bevjegelse er, hvormed det skal be- 
svares, des kortere er den fysiologiske Tid (eller. som den 
ogsaa kaldes, Reaktionstiden), des mere njerme vi os Reflex- 
bevzegelsens og Instinktets Sikkerhed og Hurtighed. Jo mere 
Individet er forberedt paa Indtrykkets Art og Styrke og paa 
den Bevaegelse. hvormed det skal besvares, des hurtigere kan 
Tilbagevirkningen ske. Allerede naar han ikke v^d, hvilket af 
to forskellige mulige Indtryk der kommer, voxer den fysio- 
logiske Tid; der kan da indskydes en tSonJringstiii''. som 
medgaar til Afgorelse af Indtrykkets Beskaffenhed. Naar til- 
lige de forskellige mulige Indtryk hvert skulle besvares ved 
sin tilsvarende Bevaegelse, saaat der skal afgores. hvilken 
Bevaegelse der bliver at foretage. kan der udfordres en saer- 
egen *VilUestid* . Men ligesom man, hvor der kun er Tale 
om et enkelt Indtryk og en enkelt Bevaegelse. fra forst af kan 
vende Opmaerksomheden mod Beva?gelsen og belave sig paa 
den (motorisk Reaktion. se I, 8d), saaledes kan man ogsaa. 
hvor der er Valg mellem flere Bevaegelser, forud belave sig 
paa en af dem, og Villiestiden skyder sig da frem foran Son- 
dringstiden. Har man nu belavet sig paa den Bevaegelse, der 
svarer til det Indtryk, som virkeligt kommer. vil Reaktions- 
tiden kunne forkortes; i modsat Paid vil den kunne forljenges'. 
Hvor der anvendes sensorisk Reaktion (se I, 8d), vil Sondrings- 
tiden derimod fremtraede for Villiestiden. 

7. Det maa ikke glemmes. at Differentiationen blot be- 
lyder forskellige Elementers Overvaegt i forskellige Tilstande, 
ikke fuidstajndig Sondring. 



' At Reaktionstiden ikke i alle Tilfaelde torkortes ved motorisk Reaktion, 
laaledes som U Lange antog, der furst skelnede mellem sensorisk og moionsk 
Reaktion, er paavist af Floursoy: Ohstn/attons sar quelquts types de reaction 
umple. Genive i8<)6. p. n ff. THvor Bevaegelsesforestillingen bestaar i en Syns- 
forestilling, bliver den motoriske Reaktion langsommere end den sensoriikr. og 
ligeledM kan, hvor den motoriske Forberedelse sker med for hej Grad af ud- 
trykkelig Bcvidsthed, den tensonske Reaktion tage kortere Tid). 



IV, 7 i b. Ingen Erkendelse uden Felelse og Villie. 



125 



^ 
^ 



^ 

I 

I 
n 

^ 



a. Trods al UafhEengighed af det praktiske Krav og af 
0jebIikkets Fordring er Tanken dog stedse forbunden med en 
vis Stemning. Der er Folelseselementer tilstede, som kun 
^aa let overses, naar de ikke traenge sig frem i Forgrunden, 
men underordne sig Tankernes Spil og bestemmes ved dette. 
En aldeles folelsesles Taenken (som spekulative Filosofer saa 
ofte have fordret) existerer ikke. Det er formedelst de med 
alle Forestillinger og Tanker forbundne Folelsesbevsgelser, at 
Erkendelsen bliver en Magt i Sjslen. Naar man taler om 
Fornuftens Kamp med Lidenskaberne. menes der egentligt en 
Kamp mellem de til fornuftige Hensyn knyttede Folelser og 
de heftigere, med ferre Tankeeiementer forenede Felelser. 
som man betegner med Udtrykket Sindsbevsegelse. En Felelse 
kan v£ere meget staerk og inderlig uden at vaere heftig. men 
overses da lettere 

b. Ligesaa lidt emanciperes Erkendelsen nogensinde fuld- 
staendigt fra Villien. I al Erindring og Syntese ytrer sig en 
Virksomhed, som vi blive os sserligt bevidste og kalde Op- 
maerksomhed, naar den koncentreres specielt i en vis Reining, 
men som i Virkeligheden spiller en Rolle selv ved den simpleste 
Sanseiagttageise. Vi maa vilk' se. for at se ret. Men det gaar 
med denne Straeben ligesom med Folelsesbevjegelsen: naar 
den ikke ved Modstand eller paa anden Maade voxer til en 
hejere Grad af Styrke, overses den i Regelen. Sin sidste 
Grund bar Villien i den psykiske Energi (II, 5; IV, 6). 

c. Medens man en lang Tid var tilbejelig til at over- 
vurdere Erkendelsen paa Folelsens Bekostning. en Tendens. 
der forst besejredes gennem Rousseaus Indflydelse paa den 
moderne Aandsudvikling, er der senere gjort Forsog paa at 
opfatte Folelsen som Bevidsthedens primitive Form, saaat 
Bevidsthedslivet paa det laveste Trin skulde vaere et rent 
Felelsesliv og de andre Elementer ferst efterhaanden have 
udviklet sig deraf. — Alt tyder dog paa, at der selv I den 
mest primitive Bevidsthed forekommer Sansefornemmelser. issr 
Bevaegelsesfornemmelser, ikke blot Lyst- og Ulystfornemmelser. 
(Smign. I, 4; IV, 4). 

Selv hos de laveste dyriske Vassener, Protozoerne. har 




126 'V, 7 c. Ingen Folelse uden Erkendelse. 

man paavistUdstraeknings-ogSammentraekningsbevaegelser; hine 
fore til Optagelse af Naering, disse til Beskyttelse mod An- 
greb. Allerede her synes der at maatte forudsaettes andre 
Elementer i Bevidstheden end rene Lyst- og Ulystfalelser, saa- 
ledes Berorings- og Bevaegelsesfornemmelser, maaske ogsaa For- 
nemmelser ved kemisk Paavirkning, et Analogon til Smags- 
fornemmelserne. « Under Protozoernes S0gen efter Naering iagt- 
tage vi tydeligt, at de ere i Stand til en vis Skelnen, uden 
hvilken Evne Befelingen ikke vilde have nogen Hensigt, slet 

ikke vilde kunne kaldes en Befoling. Med Stedbevae- 

gelsen for at soge efter Naering gaar nadvendigvis Haand i 
Haand Uddannelsen af en Skelnen mellem forskellige Ret- 
ninger, d. v. s. en Sondring af den behagelige (til Naerings- 
objektet forende) Retning fra den forholdsvis mindre behage- 
lige Retning; er denne Sondring en Gang til Stede, da skelnes 
ogsaa den Retning, hvorfra Faren kommer, let fra den mod- 
satte»*. Selvom man vilde mene, at hos disse lidet formede 
Vaesener, hvor man endnu ikke har fundet Nerver, kunne 
Fornemmelserne ikke have nogen Tydelighed og Bestemthed, 
vise de anforte Kendsgerninger dog, at Dyrene maa kunne 
opfatte Forskel mellem Indtrykkene. Lyst og Smerte vilde jo 
ogsaa hjaeipe Dyrene saare lidet, naar de blot drev til Ud- 
farelse af Bevaegelser, uden at Bevaegelsens Art og Retning 
nojere kunde bestemmes ved Indtrykkets Beskaffenhed. Som 
vi have set, udleses og reguleres Instinktbevaegelserne ved 
Indtryk, som komme til Hjernen. 

Ogsaa hos hejere og fuldt udviklede Vaesener have vi en 
Tilnaermelse til en ren Folelsestilstand, nemlig i Livsfolelsen, 
den Grundstemning, som svarer til Organismens hele Tilstand, 
til Livsbevaegelsernes, isaer de vegetative Funktioners, normale 
eller abnorme Gang. Kun sjeldent og ufuldkomment formaa 
vi at lokalisere de Indtryk, der vjekke denne Folelse. De 
fremtraede ikke sondrede, ikke med en saadan kvalitativ Ejen- 
dommelighed, som de gennem ydre Sanser modtagne Indtryk. 



' G. H. Schneider: Zur Entwickelung der Willensjusserangen im Thier- 
reich. (Viertel)ahrsschrift fiir wissenschaftliche Philosophic. j.Jahrg.) p. 185. }oi. 




IV, 7 li. Sammenhaeng meliem Folelse og Villie. 



127 



Selv Gradsforskelle kunne her ikke opfattes saa besiemt som 
ved de egentlige Sanser. Livsfolelsen bestaar i en uklar Stem- 
ning. hvis Aarsag vi ikke altid strax maerke. Hjerte- og Sinds- 
■ sygdomme kunne frembringe Uro og Tungsind, uden at den 
Lidende opdager Aarsagen til disse Stemninger. I Pubertets- 
aarene vskkes der, samtidigt med Konsorganernes Modenhed, 
en ubestemt Anelse og Ljengsel, en dunkel Drift, som, ufor- 
staaelig for Individet, farer dette ud over sig selv. Tempera- 
menterne ytre sig isaer i de Livsfolelsen beherskende Grund- 
retninger. — Saa faa Erkendelseselementer man nu ogsaa kan 
paavise i alle disse Tilstande, saa fremtra;de de dog hver for 
sig med en saadan Ejendommelighed, at Overgangen fra den 
ene til den anden, og dermed Forskellen meliem dem mere 
eller mmdre tydeligt maa komme til Bevidsthed, og ingen 
af dem kan vara saa simpel, som en ren Folelsestilstand 

Imaatte vaere. 
At de hojere Felelser indeholde Erkendelseselementer i 
sig, bchover ingen narmere Paavisning. El Indhold eller en 
Genstand faar Folelsen kun ved at vsre knyttet til Erindringer 

^ og Tanker. 

I Selviagttagelsen viser os ganske vist Tilnarmelser til en 

Tilstand, i hvilken alle Erkendelseselementer ere forsvundne. 
En saadan Tilna'rmelse faa vi. jo mere Folelseselementets 
Styrke tiltager. Erkendelse og Folelse komme her til at staa 
i omvendt Forhold til hinanden: jo staerkere den ene ytrer 
sig. des mindre Styrke raader den anden over. Overordent- 
ligt staerk Glsde eller Sorg kan forjage al klar Forestillen 
og Besindelse; men en saadan Extase (ved hojeste Grad af 
Aflfekt eller Sindsbeva'gelse) staar ogsaa paa Graensen af Be- 
vidstheden. (Smign. II. s). 

d. Det inderlige Forhold meliem Folelse og Villie er 
givet med den Kendsgerning, at stsrk og levende Folelse er 
Moliv for Villen. Erkendelseselementer i og for sig fore ikke 
til Villiesbevsgelse. Sibrkrn gor opmsrksom paa, at Folelse 
og Villie have det f^lles, at der i begge viser sig «en per- 
sonlig Grebethed og Bevsegethed af det Erkendte, hvorved vi 



ttlOi 



128 



IV, 7 d- Sammenhaeng mellem Felelse og V'illie. 



knytte os til det og bringes til at virke og strsebe for det» '. 
Den naje Forbindelse med Bevaegelse have begge faelles. F0- 
lelsesbevaegetserne ere vel tildels saadanne, som ere und- 
dragne Villiens direkte Indflydelse og opstaa ved, at den 
Starke Bevaegelse i Hjernen forplanter sig videre til storre 
eller mindre Regioner af Organismen. Hjerte og Lunge, Tarm- 
kana!, Karsystem og andre indre Organer fole saaledes V'irk- 
ningen af Folelsesbevaegelsen. Men ogsaa Organer og Muskier, 
der ellers staa under Villiens Herredomme. kunne ssttes i 
Bev<egelse ved staerke Folelser, og det kan vaere vanskeligt. 
om ikke umuligt at sondre mellem Folelsesbevsgelse og 
Villiesbevcegelse. Falelsestilstanden skaffer sig naturligt Luft 
netop ved saadanne Bevaegelser, der hyppigt (hos samme 
Individ og hos tidligere Slaegter) ere blevne anvendte i \'il- 
liens Tjeneste. Allerede Protozoerne foretage Sammentraek- 
ning og Tilbagefaren for at beskytte sig mod Fjender. Naar 
nu ogsaa Vssener paa et hejere Trin fare sammen og tilbage 
ved pludselig Skraek, er det maaske et gammelt Instinkt, der 
endnu dasmrende rorer sig i Sindsbevsgelsens Udtryk. Det 
graeske Ord fobos, Frygt, betyder oprindeligt (saaledes ofte 
hos Homer) Flugt. Paa lignende Maade skaffer Vrede sig 
Luft i Angrebsbevsgelser, staerk sympatisk Folelse i Udstraek- 
ning af Armene som for at omfatte Genstanden 0. s. v. ifalge 
Udviklingshypotesen finde disse sidste Fsnomener en natur- 
lig Forkiaring ved, at de uvilkaarlige Folelsesbevaegelser op- 
rindeligt vare Instinktbevjegelser. — Dersom man vil skelne 
mellem Folelse og Villie ved de simplere Bevidsthedsytringer, 
maa man skelne skarpt mellem, den blotte L'dbredelse (Diffu- 
sion) af Hjerneprocessen til de indre Organer og den egent- 
lige Instinktbevcegehe. Forskellen mellem dem tra;der isaer frem. 
hvor hin Diffusion viser sig at vaere meget uhensigtsma-ssig, 
fordi den hindrer aktiv Optra'den. Saaledes naar Frygten 
lammer eller frembrtnger Skalven og derved hindrer Flugt 
eller Kamp. Ved pludselig Skrask kunne Smaaborn komme i 
en saa konvulsivisk Tilstand, at de end ikke kunne skrige. 



Psydioloific- Kbhvn. 18^6, p. isof. 



I\'. 7 e. Villitn $om det Forste og Sidste. 1 20 

Ikke alle Felelsesudtryk eller Fulelsesbevaegelser finde der- 
for direkte deres Forklaring derved. at de ere til Gavn under 
Kampen for Tilvaerelsen, saaledes som Darwin og Spencer' 
have segt at vise. Mange Diffusionsbevaegelser og Raster af 
gamie Instinkter have holdt sig, fordi de ikke gjorde saa 
megen Skade under Kampen for Tilvarelsen, at vedkommende 
Art bukkede helt under. 

Det er dog ferst under den psykologiske Udviklings Gang, 
at der indtrsder tydelig Differentiation meliem Foielse og 
Villie. Der uddanner sig en starre og storre Modsa?tning 
meliem de to Maader, paa hviike den indre Bevjegeise skaffer 
sig Luft. Jo mere Energi Individet anvender paa den ene 
Art af Reaktion, des mindre kan det anvende paa den unden. 
Paa en traeffende Maade er denne Sandhed udtait i Sa.\os 
bekendte Fortaeiiing om den forskellige Virkning, Beretningen 
om Regner Lodbrogs Mord gjorde paa hans S0nner: den, hos 
hvem Frtlelsesudsiaget var svagest, havde den storste Hand- 
lingsenergi. 

Der vil under Sjalehvets Udvikiing foregaa en stadig 
Vexeivirkning meliem Foielse og Villie, idet Folelser blive 
Motiver for V'illen, og Villien omvendt. skont mere indirekte, 
virker tilbage paa Folelsen. Skulde nogen af dem saettes som 
det Oprindeligste, maatte det sikkert vare Villien i dens mest 
elementaere Form som Trang eller Straeben. Ti Foielse af 
Lyst og Ulyst optraeder kun. hvor en given Retning eller 
Straeben fremmes eller hsmmes; de kunne forsaavidt opfattes 
som Symptomer paa en Villen, vi maaske forst gennem dem 

■ blive opma'rksomme paa. 
e Dersom nogen af de tre Arter af Bevidsthedselementer 
skulde anses for den fundamentale Form for Bevidsthedsliv, 
maatte det sikkert vjere Villien. Virksomhed er en Grundegen- 
skab ved Bevidsthedslivet, idet der stedse maa underforstaas 



I 



t 



' Dahwis: The Expression of the Emotions. Chap. I. SpenceR: Prin- 
ciples of Pfycholony. II. p. ^45 rt. — Daru'ins og Spencen Teorier bekxmpo 
pu dette Punkt if Mosso; L) peur. Parij 1886. p. 98 ff. og C. Lancf: Om 
Sindsitvitgelter. Kabenhavn i88s. I dette sidste Skrift '0. i^ ff.i findet en lor- 
inlig Fremstilling af Fxnoineneme ved Sknek. 

HtflMmi! P>;koloi|i Frmir l!d|ti««. 9 




no 



IV, 7 e. Villien som del Forste og Sidste. 



en Krafi, som holder de mangfoldige Bevidsthedselementer sum- 
men og forener dem til at rare en og samme Bevidstheds Ind- 
hold: en psykisk Energi (II, >). Fra den fysiologiske Side set 
fremtrffder denne Kraft i Hjernens samlende. koncentrerende 
og regulerende Virksomhed i Forhold til de andre Dele af 
Nervesystemet og af Organismen. 

Den psykiske Energi ytrer sig i den bestemte Retning, 
Sjaeleiivet har paa ethvert Trin og i enhver Tilstand. Aldrig 
kan Sja;lelivet forklares som en blot Sum af Fornemmelser, 
Forestiilinger og Folelser; disses indbyrdes Forhold og spe- 
cielle BeskafTenhed er stedse betinget ved Livets Trang og Rei- 
ning. Ligesom man ikke forstaar en Strom ved blot Optcelling 
af de enkelte Draaber, men maa tage Strommens Retning 
— der ikke kan ses af nogen enkelt Draabe for sig alene — 
med i Betragtning, saaledes forstaar man ikke Sjsleiivet uden 
at tage Hensyn til dets Maal, hvad enten dette selv er Gen- 
stand for Bevidsthed eller ikke. Paa Maalet og Retningen 
beror det tilsidst. hvorledes Fornemmelser. Forestiilinger og 
Folelser ordnes i Forhold til hverandre, og herved bestemmes 
igen deres BeskafTenhed hver for sig. Villie i videste Betyd- 
ning er denne altid virkende Trang i en bestemt Retning. 

Den kundgor sig fra Begyndelsen af som Beva;gelsestrang. 
og i de uvilkaarlige Bevctgeber (1, 4; II, 4 b; IV. 4) ytrer sig 
en Villen, der endnu ikke er sig sit Maal bevidst. Gennem 
Drift og Overvejclse banes Vejen for en Villen i snevreste Be- 
tydning, som bevidst Valg meliem Muligheder. — Hvis man kun 
vil bruge Ordei Villie i denne snevreste Betydning. kan man 
bruge Ordet Sirtrben om den fundamentale Aktivitet og den 
uvilkaarlige Handlen. 

Hele Mcnneskets Udvikling foregaar fra Villie som uvil- 
kaarlig Stra'ben til Villie som bevidst Straben, og hele Psy- 
kologien kan fremstilles som en Villiespsykologi. idei Erken- 
delses- og Folelseselementerne betragtes som Betingelser for 
eller Virkninger af en Villiesproces i Ordets videre Betydning'. 



' Den bedste Fremitilling af denne Art er given af A. FouiLL^E: La 
psjchologit dri tdtti-forctt. Parij 189}. 



IV, 7 e. Villien som det Ferste og Sidste. 



151 



Men det kan ogsaa have sin Fordel at Ixgge den saedvanlige 
Tredeling til Grund og saa atter og atter paavise, hvor lidet 
Erkendelse og Felelse forstaas uden gennem deres Sammen- 
haeng med en Villen, sksnt denne ikke altid falder i 0jnene. 
— I det specielle Afsnit om Villiens Psykologi ville vi bl. A. 
drefte det Spergsmaal, om Villen kan iagttages paa samme 
Maade som Fornemmelser, Forestillinger og Folelser. Dersom 
Villien virkeligt er saa fundamental, som vi forelobigt have an- 
taget, er det naturligt, at den let unddrager sig lagttagelse. 
Netop fordi den er overalt i Sjaelelivet, kan det vaere vanske- 
ligt at finde den paa et enkelt Sted. (Se Vll B, 4). Men dette 
viser kun, at Villien har endnu storre Ret end Erkendelse og 
Felelse til at kaldes et Element, o: en oprindelig Side eller 
Beskaffenhed ved Sjaelelivet (Smign. 1, 8 c) 



9* 



E^KES'.jELSESS PS>"K0L0GI 



1 Zntr^zt.ier,^ Pi-.fz.-je. a v_ hi^n^ vxss. ton 
in F«>.utv v£ ''....tif'.trz.'ir'.er -jc i:«we -is rii Erkenaetses- 
*'^*nr.*^.t*rr.*. Ir.ii* *r* *: er. ;-;-r6eit A-t: FoaMsundser og 
F'>m*.i;:r;2*:'. 1 rere- i.-pie^te Fcrs ere ForcsxilliiiijenK 
j*:y.'Ay.t:tZt Forr.esxelser-; ni«: ie k-usoe fortuuks og 
•^rrj,T)*nv*rt« paa i'jriie'.'.is Vii 1 i« forste Aisnit af Er- 
V.f.r.-it:\\f.Tis Psykolog: sc v: ijjiiir r^jfc: boit fta Forestil- 
Uuif/rrn': '}% i«»ge at hoifle &» til de simple Fomemmeker. 

fjfrt Synspunkt, fra hvilket vi her ville behandle Laeren 
offi Korn'rrnmelserne. er givet med den forelobige Karakteri- 
4f(k ;ff B'rvidvthedslivet "II, 5>. Denne Karakteristik staar som 
t'U i\yf)hU:>c, ii':T nu ska! finde sin Bekrseftelse i Erfaringen. 
M;ifi vil l#'t vr, at dersom Fornemmelserne vare aldeles enkelte 
iiV. ii\'l\iyriif\ uafhajn^ige, vilde den forelobige Karakteristik 
;if M«'vi'l-,thrden, vi i et tidligere Afsnit byggede paa, vaere 
iifiK'iK Vi fandt jo som Karaktermairke for Bevidsthedslivet, 
.i» ')«•» (rcrntraadte i en Ka-kke af Elementer, der ikke bestod 
ii;ifli.iri(/iK«' af hverandre, men paa indre Vis bestemte hver- 
.•n<lr«'. (let var dHfc, der ffirte os til Opstilling af Begreberne 

' Vi'i ,ii i4(/<> Otild •Kiirestillin«» i snevrere Betydning anvender jeg 
ili'ii iii|/illic 'i|iiiitj;l'iiiK. I'<'ii ly^Vr. .S|irrif;lirii^ ta«cr (')rdet i videre Betvd- 
iipii(/, <J4 at •I'liiiM'nimrl'.n • ii((wa rcgnes til Forestillin(,'erne. [)eUe er ikke 

IlI'MX^t' tllJ '.«IKt 




Syntese og psykisk Energi. Det er en Prave paa Rigtigheden 
af denne Karakteristik, vi nu gaa over til. 

2. Ad rent psykologisk Vej kunne vi kun til en vis Grad 
overbevise os om vore Fornemmeisers Enkelthed. Vi kunne 
aldrig va?re ganske sikre paa, om vi virkeiigt staa overfor 
noget Uoploseligt. Der hvor den iagttagende Psykologi harer 
op, tager den experimenterende Sansefysiologi fat og har i 
mange Tilfaelde paavist, at det tilsyneladende enkelte psyko- 
logiske Faenomen er knyttet til en indviklet og sammensat 
fysiologisk Proces. Deraf kunne vi slutte, at den psykologiske 
Enkelthed er et Resultat af en Sammensaetning, der foregaar 
under eller ved Bevidsthedens Ta?rskel. 

Livsfornemmelserne have i Reglen Karakteren af en kao- 
tisk Mangfoldighed. hvormed deres dunkle og lidet artikulerede 
Vaesen hicnger sammen. Indtryk fra Aandedraets-, Kredslobs- 
og Fordejelsesorganerne virke sammen, uden hvert for sig at 
komme til Bevidsthed. Vsmmelse (Kvalme) har allerede for 
den umiddelbare lagttagelse noget Sammensat i sig. hvilket 
ses af, at man snart har regnet den under Smagsfornemmel- 
serne, snart under Muskelfornemmelserne, snart villet skille 
den fra begge disse Arter. Mange af Smags- og Lugifornem- 
melserne ere saaledes blandede med Beroringsfornemmelser, 
at de ikke kunne kaldes rene eller enkelte. Salt, sur og 
snerpende Smag, stikkende og skarp Lugt ere egentligt For- 
bindelser af Smags- og Lugtfornemmelser med Beroringsfor- 
nemmelser. Velbehaget ved mange Arter af Spise (f. Ex. 
Gelee o. lign.) skyldes vist is«r deres Virkning paa den fine 
Hud i Mundhulen, er altsaa snarere knyttet til Berorings- 
sansen end til Smagssansen. Ved den videre Betydninp, 
hvori vi pleje at tale om Smagsfornemmelse, havde altsaa 
Shahen af Persien Ret, naar han bebrejdede Europa'erne (der 
bruge Kniv og Gaffel). at de ikke vidste. at Smagsfornem- 
melserne begyndte i Fingerspidserne. «Krydret og aroma- 
tisk Smag« er snarere Lugtfornemmelser end Smagsfornem- 
melser '. 



" Smi^. om Simpfomemmelseme H. Ohrwall: Untrrtuchungrn Obtr 
de* Crtfhmaeksinn. Skandinavitches Archiv fOr Physiologic. 1890). - KiESOW: 




i?4 



V A, 2. Om Fomemmelsemei Enkelthed. 



Den Fornemmelse, vi have, naar vi lefte en Byrde fra 
Jorden, er meget sammensat. Bemring. Tryk og Muskel 
anstrengelse smelte sammen til et ubestemt Hele. som bliver 
endnu mere indviklet ved, at flere forskellige Muskier an- 
spxndes og i forskellige Grader. Og dog kan det forekomme 
OS, som om det var en enkelt Fornemmelse. vi havde. \'ed 
tunge Byrder ville i denne samlede Fornemmelse Tryk-, 
Tyngde- og Bevaegelsesfornemmelserne spilie den sterste Rolle, 
ved mindre Byrder Bereringsfomemmelserne'. De saakaldte 
Bevaegelsesfornemmelser ere sammensaite af Beroringsfornem- 
melser fra Huden og Leddene og af Muskelfornemmelser. 
(Se nedenfor 6). 

Hvad Fornemmelser. der hare til en bestemt Sans, an- 
gaar, kunde Sagen synes at forholde sig simplere og tyde- 
ligere. Dog kan der ogsaa her vsre Strid. om en Fornem- 
melse fremtrader som enkelt eller sammensat i selve den 
umiddelbare Opfattelse- Goethe f. Ex. mente, at kun For- 
nemmelserne af Gult, Biaat o^ Rodt vare enkelte; han kaldie 
dem Hovedfarver og mente, at de andre Farver vare sammen- 
satte af dem, idet han i Violet mente at kunne spore Redt 
og Blaat, i Gront Gult og Blaat og i Orange Gult og Redt- 
Det er dog vistnok mere Erindring om FarvestofTers Blan- 
ding eller om Farvernes Na-rhed paa Spektret end umiddelbar 
lagttagelse, der iorer til saaledes at skelne mellem enkelte og 
sammensaite Farver. Den, der aver sig i at abstrahere fra 
Erindringer og forudfattede Meninger og i at koncentrere 
sin Opmarksomhed paa et enkelt smalt Belte af Farveskalaen. 
vi! sikkert kunne faa en aldeles enkelt Fornemmelse af hver 
enkelt Farve, og hvis Sproget havde dannet Ord nok, vilde 
han fi»le Trang ril at udtrykke hver af disse Farvetoner med 
sit selvstandige Ord, Dertil kommer. at Striden vilde be- 



bfitrJgr 2ur pkjuologiuhtn Psychohgie des Cruhmacksmnes. (Wundu Philo- 
^ophische Studien X) p. ^14 f. 

' FUNKE: Phjuologie in Tastunni (Hermanns Handbuch der Physiolo- 
gt«. Ill, ll p. j6o. — Coldschkioer; Untersuchunjien Qber den Muikelstnn. 
(Uu Boi» Revmondj Arrhiv fur Phytiologie. 1889. Supplement), p. 176. 

* Fjibenlfhrt. liter Hd. ^ 60. 




I 



V A, 2. Om Fomemmel semes Enkelthed 



gynde paany. naar det naermere skulde angives, hvilken Nu- 
ance af Rodt, Gult 0. s. v. der er den egentlige Hoved- 
farve. Forskellige lagttagere vilde nsvne hver sin Nuance 
og paastaa. at de andre Nuancer ere opstaaede ved Blanding 
af den med andre Farver. Der finder paa den spektrale 
Farveskala en kontinuerlig Overgang Sted meliem de forskel- 
lige Farvekvaliteter og Farvenuancer. De Kvaliteter og Nu- 
ancer, som havde praktisk [nteresse for Menneskene, fik tidligt 
deres eget Navn, ofte efter de Naturgenstande, ved hviike de 
forekom'. Men derved afgores Intet med Hensyn til deres 
enkelte eller sammensatte Karakter. 

Medens der altsaa ikke kan skelnes meliem enkelte og 
sammensatte Farver, er der derimod Grund til at antage. at 
der med ethvert Fanrindtn'k er forbundet et farvelost Lys- 
indtryk, hvortil der ved staerk Tiltagen eller Aftagen af Paa- 
virkninj^ens Styrke svarer en tydelig farvelos Synsfornemmelse 
(af Hvidt, Graat eller Sort). Kun ved Middelstyrke af Paa- 
virkningen har Farveindtrykket (den kromatiske Irritation) 
OvervjBgten over det farvelose indtryk (den akromatiske Irri- 
tation). Denne Blanding af en kromatisk og en akromatisk 
Proces i Synsorganet sluttes dels deraf, at de Dele af Net- 
hinden. der ere laengst fjernede fra Stedet for den tydeligste 
Seen (fovea centralis, Centralgruben), ere toialt farveblinde for 
smaa Genstande. dels deraf, at enhver Farvefornemmelse ved 
tilstraekkelig Aftagen eller Tiltagen af Paavirkningens Stor- 
relse gaar over til farvelos Fornemmelse*. Saaledes frem- 
traeder da ogsaa ved enhver Farvefornemmelse det, der fysio- 
logisk er en Kombination af Processer, psykologisk som noget 
Enkelt. — Ved Samvirken af de Straaler. der svare til Redt. 
med de Straaler. der svare til Violet, faar man en Fornem- 
melse, hvis Kvalitet ikke findes paa den spektrale Skala. og 
som kaldes Purpur. Men den er for lagttagelsen ligesaa 
enkelt en Kvalitet som Rodt og Violet*). 



' Helmholtz: Physiologisehe Optik. 2. Aufl. p, 278. f. 286. u 
V. KrENCHEL: Om Crundfaiver, Kebenhavu r88o. p. 1 1 f . 
' Hklmholtz: Ptiyml. OpUk. 2. Aufl. p. 572 ft. 
• Helmholtz ibid. p. 278. J I'. 



16 



V A, 2. Om FomemmelseinK Enkelthed. 



Paa H^resansens Omraade viser del sig ligeledes, at til- 
syneladende enkelte Fornemmelser kunne vaere Sammensaet- 
ninger. Enhver Harefornemmelse svarer til Svingninger i 
Luften. Til uregelmsssige Svingninger med forskellig Styrke 
svarer F'ornemmelsen af Larm, medens Tonefornemmeisen 
svarer lil periodiske og ensartede Svingninger. Fornemmelsen 
af Larm formaar man i Regelen let at opiose i simplere Lyd- 
fornemmelser. men Tonefornemmeisen staar som en enkelt: 
Fornemmelse. Samtidigt horte Toner ville i forskellige Grader^ 
smelte sammen, saa at de opfattes som et Hele, man ferst 
efterhaanden Isrer at skelne Sin Kvalitet (Hojde eller Dybde) 
og sin Styrke faar en saadan Fornemmelse vjesentligt bestemt 
ved det mest fremherskende Element'. Men selv for den 
enkelte Tones Vedkommende tinder en saadan Sammensa;tning 
Sted. Ti enhver Tone bestaar af en for hver Tonekilde for- 
skellig Kombination af en Grundtone og svagere Bituner. sva- 
rende til det tonende Legemes (f. E.x. en Strengs) eller Luf- 
tens Hovedsvingning og til Bisvingningerne af de enkelte Dele. 
Den samme Tone lyder forskelligt, naar den frembringes ved 
Hjaelp af forskellige Instrumenter, fordi Forholdet mellem 
Hovedsvingning og Bisvingning er forskelligt; herpaa beror 
den forskellige Klan^farve, en Tone kan have. Under ssregne 
Forhold kan man frembringe Bitonerne alene for sig, selv 
om de ikke hares som Del af Klangen. Der er kun en 
Gradsforskel mellem Klang og Samklang, betinget ved Bi- 
tonernes svagere eller stsrkere Fremtraeden i Forhold til 
Grundtonen*. 

Skulde det nu ikke forholde sig paa samme Maade med 
vore andre Fornemmelser? Naar vi her mangle Evnen til at 
spore de Elementarfurnemmetser. af hviike den for vor Bevidst- 
hed givne Fornemmelse er sammensat, saa kunde det jo 
haenge sammen med Horesansens saeregne Forhold. Isser Stu- 
diet af Horefornemmelsen har rokket ved Principet om For- 
nemmelsernes absolute Enkelthed og aabnet en ny Horizont 



' Smign. C. Stumpf: Tonpsychologte. II. Leipzig 1890. p. 64. ij8. 
• HELMHOLTZ: Dit Lehre *on den Tonempfindungtn Braunschweig i86j. 



^jer, hvor 



V A, ;. Om Fornemmelsemcs Enkelthed. 



ny 



ier, hvor den os tilgariKelige psykologiske Verden syntes at 

lukke sig. ■ 

h Der gives ogsaa visse Faenomener, som pege hen imod 

simplere sjslehge Elementer end dem, vi finde i vore tyde- 

lige Sansefornemmelser. De Fornemmelser, vi faa, medens 

der er lagt Beslag paa vor Opmserksomhed i anden Reining, 

eller ved en pludselig Overraskelse, have ikke nogen speciel, 

kvaiitativ Karakter. Vi fare sammen, nnaerke, at der er sket 

Noget i elier med os, men hvad det er, om det er et Lys- 

indtryk, et Sted, en elektrisk Paavirkning, vide vi — i farste 

0jeblik idetmindste ikke. — Altsaa jo pludseligere Fornemmel- 

serne optrcede og jo kortere de vare, des mindre kunne de 

henferes til nogen af de bestemte Sansekvaiiteter. Det Samme 

gaelder, naar Indtrykkene ere meget svage og meget begrcen- 

sede: naar indtrykket ikke netop sker paa den indre Haand- 

flade eller paa Ansigtet, kan det ikke maerkes, om en svag og 

begraenset Paavirkning stammer fra Berering elier Varme. 

Ved ringe og langsom Drejning af et Led opstaar en For- 

nemmelse af ubestemt Karakter; forst ved starre eller hur- 

tigere Drejning opstaar en Bevajgelsesfornemmelse. Et Lys- 

indtryk, hvis Paavirkning begrsnses til en meget lille Del af 

Nethinden eller varer meget kort, fremkalder kun Fornemmel- 

sen af Hvidt. saa godt som uden egentlig Farve, skent den 

ved at paavirke et mere udstrakt Neihindepartinka endog 

fremkalde Fornemmelsen af en meget mjettet Farve. Ogsaa 

her fremkalder altsaa et meget begraenset Indtryk ikke nogen 

■ Farve med spektral Kvalitet'. 

Med den Sammensaetningsproces, som saaledes kan spores, 
naar en bestemt Fornemmelse skal opstaa, stemmer det. at 
f Nerveprocessen, hvilken dens Natur saa ellers maatte vaere, 
foregaar under pulserende Stad eller Svingninger. Det er 
den almindelige Nervefysiologis hojeste Lov, at en Nerve- 
proces udleses saeriigt let og kraftigt ved pludselige, med en vis 



' Hermanns Handbuch. III. i. p. 164. 199. — 111. t. p. jj2. — Wundts 
iStudien. III. p. 101. — Goldscheider i Du Bois-Revmonds Archiv fOr Phyjiol. 
1889. p. fOO. 




n8 



V A, 2. Om Fomemmelsemes Enkelthed. 



Hurtighed forlobende Forandringer i Nervens Tilstand En 
tilsyneladende kontinuerlig Nerveproces (en Tetanus) kommer 
i Stand ved en Raekke af rask paa hinanden folgende enkelte 
y^ndringer i Ligev£egten. Med denne Lov synes ogsaa de 
specielle Forhold i de enkeke Sanseorganer at stemme. saa- 
vidt de ere bekendte'. Fornemmelsen, som vi kende den, 
maa svare til flere saadanne Stod eller til Svingningernes for- 
skellige Momenter; der sammcnknyttes allsaa i et Bevidstheds- 
ejeblik, i den enkelie momeniane Fornemmeise, hvad der fysio- 
logisk set udfordrer flere 0}eblikkc. Og naar man ser hen til, 
at den enkelte Fornemmeise svarer til en Proces i Nerve- 
systemet, der — efter at v^ere fremkaldt paa et enkelt Punkt i 
det yd re Sanseorgan — breder og forgreiier sig paa sin Vej 
gennem lavere og hojere Nervecentra og efterhaanden antager 
en meget satnmensat Karakter. saa fremtrceder tydeligt For- 
nemmelsen som Resultat af en Syntese. Som saa ofte ved 
Vexelvirkningen mellem det bevidste og det ubevidste Liv 
bliver Resukatet her bevidst, skont Forarbejdet ikke er det. 
(Se ovenfor: Noten til II, 6 c.). 

Jo [jengere man gaar ned i de levende Vsseners Raekke, 
des faerre Sanser finder man. De ovenfor omtalte kvalitets- 
lese Elementarfornemmelser kunde taenkes at give os en An- 
tydning af, hvorledes de mest primitive Fornemmelser maatte 
vaere beskafne. Paa hojere Udviklingstrin opstaa efterhaanden 
ved en Differentiationsproces flere og flere Sanser Som vi 
have set, fremtraeder en Fornemmeise, der barer til en be- 
stemt Sans, som enkelt, skont den svarer til en fysiologisk 
Sammensaetningsproces. 

Vi finde alisaa paa Grcenserne af Bevidslhedens Omraade 
Sporene af et Arbe/de, der vel er gaaet for sig under Bevidsl- 
hedens Tierskel, men dog efter de samme Love, som herske 



' FuNKE i Hennanns Handbuch. Ill, 2. p. 508 ff. — Den omtalte nerve- 
fysjologiske Hovedlov paavistes for elektriske Paavirkningers Vcdkommende 
af DU BoisReymond 1841). L. Hermann: Allg. Nervtitphysiologie (Hindhuch. 
11, 1). p. ?o. — Man har ikke Ret til heri at se en Lov, der gselder for alt 
levende V«v, saaledes som man har vacret tilbejelig til. Smign. Verworn: 
Allg, Pliysiol.* p. 440—450. 



V'A. 3. Om Fornemmelsernes Enkelihed, 



indenfor Bei'idsthedslivet fsmlgn. Kap. III). Den almindelige 
Karakteristik af Bevidstheden som sammenfattende o^; for- 
enende viser sig at gaelde for selve de Grasnsedele, lil hviike 
Oplesningen af sammensatte Bevidsthedstilstande forer. Hvis 
man altsaa vilde paastaa, at Bevidstheden kun er en Sum af 
Fornemmelser, saa maatte dertil i hvert Tilfa?lde bemaerkes, 
at denne Sums Led ikke ere absolut enkelte, men baere Syn- 
tesens Prag. 

Hvis denne Betragtning er rigtig, ere vore Fornemmelser 
Resultater af en Aktivitet, der er foregaaet i os, og ere ikke 

■ rent passivt modtagne udcfra. Vi spore allerede i dem den 
ejendommelige Virkeform, som findes paa hajere Trin af Be- 

■ vidsthedsliv. Men deraf folger, at vi ikke have Ret til bog- 
staveligt at opfatte dem som Billeder af, hvad der foregaar i Om- 
verdenen, sk0nt de meget godt kunne gore Tjeneste som Tegn 
eiler Signaler, ved hviike vi finde os til Rette i Verden. Lys. 
Varme, Lyd, Lugt, Smag o. s. v. ere altsaa subjektive Kvali- 
Bteter, vise os ikke Tingene, som disse i sig selv monne 
vaere 

Denne Opfattelse bekr^ftes ved en naermere Sammenlig- 
ning af Forholdet mellem Fornemmelserne og de materielle 
Processer. For det F^rste kan en og samme materiel Proces 
opfattes af forskeilige Sanser paa forskellig Maade; hvad der 
for Synet er Lys, kan for Huden vaere Varme; hvad der for 
Harelsen er Lyd, kan for Bereringen vsre en Svirren; hvad 
der for Smagen er surt (f. Ex. Eddike), kan af Huden maerkes 
som sviende For det Andet vil der til forskellig Paavirkning 
af et og samme Sanseorgan svare samme Art af Fornemmelse. 
Hvad enten Nethinden trsefTes af Lysbolger eller paavirkes 
ved Slag. Tryk eller Elektricitet, opstaar der kun Lysfornem- 
melse Ved Tryk paa Harenerven eller ved elektrisk Paa- 
virkning af den opstaar Susen o. s. v. For det Tredie svarer 
der til de kvalitative Forskelle indenfor samme Sans fysisk 
set blot kvantitative Forskelle. Forskellen mellem Rodt og 
Cult er f. Ex. for vor Fornemmelse kvalitativ, men dertil 

■ svarer fysisk set en Gradsforskel i j^terbolgernes Brydbarhed 
Hog Laengde. En videnskabelig Fysik blev ferst mulig, da 



V A, ;, Om F'omemmelserncs Selvstaendighcd. 

Galilei, Hobbes og Descartes erklaerede Sansekvaliterne at 
vaere rent subjektive og i Naturforklaringen holdt sig til de 
materielle Fajnomeners kvantitative Forhold. 

Den subjektive Karakter af vore Sansefornemmelser er 
fra fysiologisk Side bleven paavist af Johannes MOller (1826) 
i bans Litre om de specifike (d' de for hvert Sanseorgan 
ejendommelige) Sanseenergler. Ethvert Sanseorgan reagerer 
mod hvilkesomhelst Paavirkninger paa en Maade, der svarer 
til dets Organisation'. Men dette synes kun at vasre et 
enkelt Tilfelde af en Lov, der gaelder for al organisk Ma- 
terie, og som haenger sammen med, at ethvert organisk Vaesen 
allerede afset fra Paavirkninger udefra, rent <spontant> er i 
en vis Virksomhed, og at Paavirkninger udefra kun kunne 
frembringe Forandringer i denne Virksomhed, ikke noget 
absolut Nyt*. Det er Organismens Selvstsndighed overfor 
Omverdenen, der psykologisk faar sit Udtryk i Sansekvali- 
teternes Subjektivitet. 

?. I njer Forbindelse med Spargsmaalet om Fornemmel- 
sernes Enkelthed staar Sporgsmaalet om deres SelvsU^ndighed 
overfor hverandre. 

a. Saa forskellige Sanserne end ere ved fremskreden 
Differentiation, saa here de dog alle det samme Individ til, 
bruge af samme Forraad af Energi og staa i neje Sammen- 
hjeng. naar vi betragte dem fra den fysiologiske Side. Til- 
stande, som ere opstaacde i de Nervecentra. der have med 
en enkelt Sans at gore, kunne indvirke paa Tilstande i andre 
Sansecentra. og paa denne Maade kunne de forskellige Sanser 
dels hcemme. dels stimulere hverandre. St«rke Lydindtryk med- 
fere saaledes forst en Fordunkling. derefter en Forstsrkning 
af samtidige Lysfornemmelser. Klang og Elektricitet virke 
forstaerkende paa Farvefornemmelsen. Omvendt vil staerk Lys- 
paavirkning i Regelen forheje Horelsens Skarphed*. 



' Se hcrom Helmholtz: Physiol. Opttk*. p. 2ji. 249. 

» VeRWORN: Allg. Physiol.' p. 507. 

' UrbaNTSCHITSCH: Urtrr den Ein/luss einer Sinnesfrregung aaf die 
abrtgtn Sinnestmpfindangen. (PflOgers Archiv. XLIIi. — A. TANNER and K. 
ANDERSON: Simaltantutts Sense StimaLttiom. (Psychol. Review. 111). — Kfr, 



I 



V A, ;. Om Fornemmelsernes SelvsUcndighed. |j| 

b. Ikke blot samtidige Fornemmelser staa i Afhangigheds- 
forhold til hverandre. En Fornemmelses Mulighed beror paa 
den Hurtighed, hvormed det Indtryk, hvortil den svarer. felger 
efter det foregaaende Indtryk. Der synes at vaeie en vis 
Modstand at overvinde saavel i Sansenervernes Endeorganer 
som i Nervecentrene, for Indtrykket kan gore sin fulde Virk- 
ning; men naar den er overvunden, vedbliver Virkningen 
nogen Tid efter, at Indtrykket er ophwrt. — Naar man laegger 
Fingren paa et fint Tandhjul, der drejes om med en ringe 
Hastighed, marker man tydeligt de enkelte Taender; ved 
stjerkere Omdrejning faar man Fornemmelsen af Ruhed. og 
ved endnu starkere faar man Fornemmelsen af Glathed. — 
Horesansen synes i denne Henseende ikke at vaere saa elastisk 
som Beroringssansen, da man ved at laegge Haanden paa et 
musikalsk Instrument kan fole selv temmeligt heje Toners 
Vibrationer som en Svirren. Ved lagttagelse med et 0re 
hares to elektriske Gnisters Knald endnu som selvsta?ndige i 
Forhold til hinanden, naar den ene springer o.oot Sekund 
over for den anden Ved lagttagelse med begge 0rer ligger 
Gransen hojere oppe (o.o«« Sekund), — Elektriske Stod kunne 
endnu skelnes, naar de komme med en Hastighed af ?s i 
Sekundet; bliver Hurtigheden endnu storre, opstaar der kun 
en enkelt Fornemmelse. Paa Pandehinden kunne dog 60 
St0d skelnes i Sekundet. — Efter Betragtningen af en klart 
belyst Genstand bliver der et Efterbillede tilbage. Det nye 
Indtryk trieffer altsaa ikke Pladsen tom. men kombineres med 
Eftervirkningen af det forrige. Drejes en Skive, der er delt 
i lige store, afvexlende hvide og sorte Sektorer, hurtigt rundt. 
smelte Indtrykkene sammen, og der opstaar en kontinuerlig 
Fornemmelse af Graat. naar der kommer c. 24 Paavirkninger 
i Sekundet, og naar Lysstyrken er som det sa?dvanlige Dags- 
lys. En glodende Svovlstik, der drejes hurtigt rundt i Marke. 
tager sig ud som en lysende Cirkel. Ved langsom Omdrej- 
ning faa vi tydeligt de enkelte Fornemmelser frem; ved for- 



ELMHOLT/.: Phymlogiuhe Optik. i. Aufl, p. 341. — W. JaMF.S: PnnapUt 
Psjchotogj. New York 1890. I, p. 29 f. 




142 



V A. 5. Om Fomemmelsernes Selvst«endighed, 



eget Hurtighed opstaar der en Flimren, og ved en endnu 
sterre Hurtighed sker saa Sammensmeitningen til en Fornem- 
melse'. 

Den af Franz opererede Blindfodte fandt det endnu flere 
Maaneder efter Operationen meget ubehageligt at gaa i livligt 
befctrdede Gader. De mange forskellige Ting og de hurtige 
Beva;gelser af Mennesker, Vogne 0. s. v. forvirrede bans Syn 
saaiedes. at ban tilsidst slet Intet saa; det af det sidst sete 
Objekt frembragte Indtryk var endnu ikke forsvundet, naar 
den neestfolgende Genstand ailerede fremkaldte et nyt. Her 
smeltede altsaa de enkelte Indtryk ikke ganske sammen, men 
fremkaldte et Kaos, der umuliggjorde bestemt Opfattelse. Der 
er paa etbvert Bevidsthedstrin et vist Tempo, som Forneni"^ 
meiserne maa iagttage, dersom de skuiJe va-re selvstaendige'^ 
i Forhold til bverandre. 

c. En Fornemmelses Opstaaen forudsaetter ikke blot en 
vis Tidsafstand mellem det Indtryk, til hvilket den er knyttet, 
og det foregaaende, men ogsaa en vis Mudsatning mellem 
deres Styrke. Der maa vaere en Baggrund, i Forhold til 
hvilken den nye Fornemmelse kan tra^de frem. Ved lempe- 
lig og successiv Forstsrkelse kan et Indtryk vedblive at vsre 
uma;rkeligt, selv efter at det bar naat en Styrkegrad. i hvil- 
ken det ellers vilde fremkalde Fornemmelse. Ved meget 
langsom Forstaerkelse af en elektrisk Strym 0dela?gges tilsidst 
en Nerve, som paavirkes af den, uden at der vises Tegn paa 
Fornemmelse. Ved successive, ganske smaa Forbojelser eller 
Formindskelser af Varmegraden bar man kunnet koge Freer 
eller faaet dem til at stivne af Frost, uden at de foretog den 
mindste Bevtegelse. Fornemmelser af Varme og Kulde opstaa 
kun, naar Hudens Temperatur lider en Forandring, der gaar 



' For Smagj- og Lugtforneninielsernes Vedkommende foreligge ingen 
sikre lagttagelser. Det kan ikke bestemt godtgores, at disse Fornemmelser 
efterlade Efterfomeminelser, da man ikke med Sikkerhed kan udelukke Resier 
af de smagende og lugtende Stoffer i Organerne. VlNTSCHGAU i Hermanns 
Handbuch 111, 1. p. Jii, J84. Smign. m. H. t. de andre Sanser FiCK (Her- 
manns Handb. Ill, 1, p. 221.), ExNER >smst. 11, 2. p. 256— 260^ Oessoir 
{Ueber den Hautsinn. p. ;02). 



V fnr cio , 



VA, ?. Om Fomemmelsernes SelvsUrndighed. 



•4? 



for sig med en vis Hurtighed. En Temperaturfornemmelse 
opstaar, naar Huden (eller nojagtigere det termiske Apparat, 
der efter nyere Undersogelser er forskelligt for Varme og 
Kulde) faar en Temperatur, der ligger tilstrjekkeligt over eller 
under dens «Nulpunkttemperatur» (d. v. s. den Temperatur, 
der paa vedkommende Sted af Huden hverken fornemmes som 

I Varme eller Kulde). Luftens Tryk maerke vi ikke, uden naar 
det varierer. Vi msrke ikke. at Nethindens Blodkar kaste 
Skvgger paa selve Nethinden. fordi denne er vant til dem; 
derimod msrkes disse Skygger, naar man paa kunstig Maade 
lader dem falde paa Nethindedele, der ere vante til staerkere 
Lysindtryk. 

I Meget svage Indtryk absorberes af forudgaaende eller sam- 
tidige Indtryk uden at fremkalde nogen saerlig Fornemmelse. 
Efter i nogle Ojeblikke at vjere bleven elektriseret med en 
staerk Strem maerker man ikke en svagere, der ellers vilde 
vaere bleven fornemmet. Faar man en staerk Strom gennem 
den ene Haand og en meget svag Strem gennem den anden 
Haand. markes denne sidste ikke. Saettes et Passerben paa 
et smerteligt Saar, det andet paa Huden udenfor, og trykkes 
lige staerkt paa begge Steder. faar man kun en Fornemmelse, 
selvom Afstanden er den dobbelte af den, i hvilken man 
indenfor Saaret vilde have havt to Fornemmelser. En For- 
skel mellem to Vaegte maerkes kun, naar den enes Overvaegt 
over den anden staar i et vist Forhold til dennes absolute 
Storrelse. Jo sterre den Vaegt er, man lige forud har leftet 
eller samtidigt l»fter, des starre Overvaegt maa den Ting 
have, der for Vaegtfornemmelsen skal staa som tungere. 

Bevidsthedens Tarskd p: det Punkt, hvor en netop maerkelig 
Fornemmelse mdtraeder) ligger altsaa ikke altid i samme Hejde, 
men hitver sig, naar Modsa^tningen til forudgaaende eller sam- 
tidige Indtryk ikke er stor nok Paa den anden Side sctnktr 
den sig under visse Forhold som Felge af 0velse eller Til- 
lempelse. Jo siarre Modtagelighed, des lavere Taerskel. Fan- 
ger, som lange have levet i merke Rum, formaa at skelne 
de mindste Genstande og de svageste Forskeiligheder i Lys- 
styrken. For at ove sit Oje i at skelne ganske fine Lysfor- 




Om Fomemmeliemes Selvstxndighed. 



skelligheder lukkede Lavoisier sig i sex Uger inde i et m 
Sort betrukket Vjcrelse. Eftervirkningerne fra de staerkere 
Lyspaavirkninger maa tabe sig. forend de svage Lysforskel- 
ligheder i del tnerke Rum kunne mjerkes'. 

Fkchner bar sogt en matematisk Forme! for det Forhold, 
i hvilket ethvert Indtryks Virkning bestemmes ved de forud 
modtagne indtryk. Af egne og Andres (isjer E. H. Webers) 
Experimenter udleder ban den Regel, at den Forandring af 
Fornemmelstn, som svarer til en Tilvirxt i Indtrykkets Styrke. 
bestemmes ikke ved denne TUvaxts absolute Stmrelse. men ved 
det Forhold, i hvilket Tilv,vxten staar til det allerede forhaan- 
denvarende Indtryk. Dette er den saakaidte Weberske Lov. 
Forat Fornemmelsen skal forandres lige meget, maa Ind- 
trykkei voxe des flere Grader, jo staerkere det i Forvejen er. 
Nu mener Fechner, at vi have Ret til at betragte de netop 
maerkeiige Forandringer, vor Fornemmelse undergaar under 
forskellige Betingelser, som lige store Starrelser eller som 
Enere* — en Ret, der ikke med Sikkerhed kan begrundes. 
da vi ikke direkte kunne maale vore Fornemmelser. og da 
Fornemmelser. der under forskellige Forhold ligge lige ved 
Bevidsthedens Tsrskel, derfor ikke behave at vaere indbyrdes 
lige store. Men under Forudsatning af denne Ret udtrykker 
han den Weberske Lov saaledes, at Indtrykkets Styrke maa 
voxe i en Kvotientrtekke, forat Fornemmelsen skal tillage i en 




' An^aende de enkelte Exempler hcnvises lil Feghser Elemcntr 
dtr Pnehophwk. I. Kap. 9. Helmhoi.tz: Physiol. Opiik. 2. Aufl. p. 197 f. 
592 IT. FlCK: Anatoniie and Phpiologie der Stnneiorgane. p. 54. Herinc: Der 
Ttmptratursinn, (Hennanm Handbuch. Ill, 2). p. 415 ff. RiCHET: Reehtichn 
tur la umibiltU. p. 42 fl, i68ff. 

' Smlgn. Eltmtnte dtr Pr/chophystk. I. p. 6?; I! p. 7—10. — Luuwk; 
LaNCE: U*ier dm Mjsspnncip der Psychophyuk und den .Alfiorithmen der Emp- 
findangsgrdssen. (Wundt* Philo«. Studien. X . — MElNONfi ; Uebtr die Btdeu- 
lann des Wel>ers(hen Gesetzes. (Zeilschr. fDr Psychol. XI). — Om .Sporjp- 
nualeb tidli(|cre Historic se G. ItelsoN: Zur Cesthichtr des psychophysischea 
iohltms. (Archiv (Or die Gejchichte der Philoiophie. III). — Alfr. Leh- 
lANN iDir kdrperlieken Aeaiserunfen psychischer /.uitinde, II. 99—118) mener, 
at netop mxrkelige Fomemmclsetfonkelle, som hnre til samme Sanii, kunnr 
belri^;te^ som Irpe flore. 



4 

I 
I 



V A, ?. Om Fornemmelsernes Selvsucndighed. 



u> 



Differensrakke. Forat Fornemmelsen skal stige fra i til 2, 
maa Indtrykket stige f. Ex. fra 10 til 100; forat hin skal 
stige fra 2 til ^ maa dette stige fra 100 til 1000 0. s. v. 
Denne Regei finder Anvendelse ikke blot ved successive, meti 
ogsaa ved samtidige indtryk. Fornemmelsen svarer i begge 
Tilfajlde ikke til et enkelt Indtryks absolute Styrke, men til 
Styrkeforholdet meliem Indtrykkene. 

Fechner indrommede strax, at denne Regel ikke kan 
paavises for alle Sansers Vedkommende. Den gslder til- 
naermeisesvis for Syn, Harelse, Tryk-, Bevaegelses- og Vsgt- 
fornemmeise; for andre Sanser er dens Gyldighed usikker 
eller vanskeiig at prove — Og selv hvor den galder, er der 
en 0vre og en nedre Graense; den guelder ikke ved meget 
Starke og meget svage Indtryk. Dette kunde for Synets 
Vedkommende, som Ebbinchal's' har vist, fysiologisk set, for- 
klares paa folgende Maade. Sanseorganet og Hjernen gore 
en vis Modstand mod Indtrykkets Tendens til at frembringe en 
Omlejring af Molekulerne. Naar er Indtryk er middelstterkt, 
vil en Forstsrkelse af det virke - som Webers Lov siger 
— i Forhold til den Forandring, der allerede er sket. Ved 
et forudgaaende meget starkt Indtryk gores det meste Arbejde 
forud, og en Forstajrkelse af Indtrykket vil derfor ikke virke 
som efter middelstaerke indtryk. Ved et forudgaaende meget 
sva^t Indtryk er der, naar Forstaerkelsen kommer, endnu saa 
meget Arbejde at udrette, at den ikke gor nogen kendelig 
Virkning. Baade Regel og Undtagelse forklares altsaa her udfra 
samme Princip. — Det er endnu Genstand for Diskussion, om 
den matematiske Formulering. som Fechner har givet Loven, 
kan haevdes i sin principielle Gyldighed. saaledes at Grjenserne 
eller Undtagelserne kunne forklares ved specielle Forhold ved 
enkelte Sanseorganer. Muligvis betragter Loven Forholdene 
som simplere, end de ere. og man maalte have en speciel 
Lov for hvert enkelt Sanseomraade'. 



' Ueber den Grand der Abweuhungen von dem Wtierschen Gnetzr hei 
Lichttmpfindun^en. (Pflijgers Archiv. XLV. p. 119). 

' Alfr. Lf.HMANN: Die kdrperllchen Aeusserangen ptjchitcker Zastjnde. 
II. p. 66 I.; 94 f. 

HMIiinf Pirkologi. F(mi« Udgivr, 10 



146 



V A, 4. Om Fomemmelsernes Kvalilet- 



Men hvad enten det nu lykkes at gennemfere en mate- 
matisk Formel eller ikke, saa vidne dog de anfsrte Erfaringcr 
om, at Fomemmelsernes Opstaaen og Bestaaen ikke svare til 
biivende og forskelslose Tilstande, men tit Tilstandsforskelle^ 
Forskelle indenfor samme Tilstand eller mellem successive 
Tilstande. I hver enkelt Tilstand eller Del af en Tilstand 
jigger der kun en MuligKed for en Fornemmelse. iMeliem 
disse Fornemmelsesdispositioner fores der en Kamp for Til- 
vffirelsen; de bestemme, begraense eller absorbere hverandre. 
/ den virkeligt optroedende Fornemmelsf have vi i et Udtryk 
sammenfattet Forhuldet mellem to Tilstande eller Dele af samme 
Tilstand. Den enkelte Fornemmelse forstaas derfor kun. naar 
de Betingelser, under hviike den opstaar. sammenholdes med 
de Betingelser, under hviike samtidige og forudgaaende For- 
nemmeiser opstaa. Den enkelte Fornemmelse staar ikke som 
absolut selv'stjendig, men som Led i en Sammenhsng. 

4. Ogsaa med Hensyn til Fomemmelsernes Kvalitet pege 
mange Erfaringer hen paa, at Fornemmelserne ikke danne sig 
i Bevidstheden aldeles uafhaengigt af hverandre. 

Til et og samme Indtryk kan under forskellige Forhold 
svare snart en Fornemmelse af Varme, snart en Fornemmelse 
af Kulde. Fylder man et Kar med V'and af en til Huden 
svarende Temperatur, et Kar tii Hejre med Vand af hojere. 
et til Venstre med Vand af lavere Temperatur, dypper der- 
naest hejre Haand i hejre Kar og venstre Haand i venstre 
Kar, og strax derpaa begge Ha-nder i det mellemste Kar, saa 
foler hejre Haand Kulde, venstre Haand Varme i dette Kar. 
hvor ingen af dem for ma*rkede Kulde eller Varme. 

En og samme aktiv Bevaegelse fornemmes som Anstren- 
gelse eller som Hvile, alt eftersom den afloser en sagtere 
eller en voldsommere Bevaegelse. Selve Hvilefornemmelsen 
bliver ferst ret til ved Modsstningen til Fornemmelsen af 
Forandring eller Bevjegelse. Pludseligt Ophwr af et Indtryk 
kan fremkalde en meget levende Fornemmelse, som naar en 
uveniet Pause i et larmende Musikstykke faar Folk til at fare 
sammen, eller naar Molleren vaagner ved, at Mellen gaar i 
Staa. En og samme Overflade forekommer os ru eller glat» 



V A, 4. Om Fomemmelsernes Kvaliiet. 



'47 



alt efter Beskaffenheden af de Bereringsfornemmelser, vi lige 
forud eller samtidigt have. 

Saadan Kontrastvirkning liEgger sig saeiligt tydeligt for 
Dagen paa Synsfornemmelsens Omraade'. Den kendtes her 
allerede af Leonardo da Vinci, men blev forst ret iagttaget 

_ af Kemikeren Chevreul (i8u)- 

I Lsgger man flere meget smaa farvede Genstande ved 
Siden af hverandre. kan deres spektrale Kvalitet ofte endnu 
opfattes, sk«nt den ikke kan opfattes ved en eneste, under 
samme Synsvinkel fremtradende Genstand. Det reneste Sorte 
opfatte vi kun ved Siden af det reneste Hvide og som Mod 
sa?tning til dette. De forskeliige Farvekvaliteter trsde hestem- 
test eller mest 'micttet* (o; i storst Forskel fra Hvidt) frem, 
naar de fwlge sammen med deres Komplementfarver Kom- 
plementfarver kaides saadanne Farver, hvis Straaler ved 
Blanding frembringc Fornemmelsen af Graat eller Hvidt. 
Farverne hore i denne Henseende sammen paa folgende 
Maade: 

K Rodt — Blaagront. 

^^^_ Orange — Cyanblaat. 

^^B Gult — Indigoblaat (Ultramarinblaat). 

^^H Gulgront — Violet. 

^^^ Grunt — Purpur. 

B Laegger man en Farve ved Siden at en anden, som ikke er 

■ dens Komplementfarve. saa vil den stedse narme sig vedkom- 
mende Farves Komplementfarve. En graa Stribe paa farvet 
Grund faar et Skier af Grundens Komplementfarve. og naar 
man Isgger en graa Strimmel henover en Raekke forskelligt 
farvede Papirstykker. faar den et forskelligt Skaer paa ethvert 
af dem Dette Forsog maa gores saaledes, at der laegges 
lyndt. gennemsigtigt Papir over den graa Strimmel; ti naar 



' Man har viliei nej;!'-, at der fandt Kontrastvirkning Sttd paa Here- og 
Smag^unsen^ Omraade. Smign. derimod Fcster: Textbook 0/ Phyuologj. 
ved. p. I j66. KiEsow i W'undis Studien. X. p. sijjtf. — Alfr Lehmann: 

JDie kdrpetluhtn Aeasseruni;en. II. p. loj f.) antager ingen simultan, men en 

Isucceviiv IContmt paa Lydfomemmelsens Omraade. 



148 



V A, 4. On FornemmeUemes Kralrlet. 



Konturerne mellem Strimmclen og Grunden irxde tydeiigt 
frem, opstaar Ska-ret ikke. 

Kontrasien kan ikke blot vsre simultan, men ogsaa sue- 
cessiv. Kontrastvirkning optraeder. ikke blot naar en Far^e 
ses ved Siden af sin Kompiementfarve. men ogsaa naar den 
folger umiddelbart efter denne. Ved at lade 0jet dvsle en 
Stund ved et bestemt Farveindtryk disponerer man det til en 
saa meget des livligere Fornemmelse af Komplementfarven. 
Og naar 0jet fra en Farve vender sig mod en hvid eller graa 
Grund, ser det her et Ska?r af Komplementfarven; naar man 
saaledes fra et Varelse. der opiyses af en Lampe med r*»d 
Ska-rm, kommer ind i et Nabovaerelse, der opiyses af en 
Lampe uden Skaerm. ser man et gront Skaer over dette 
Va;relse. 

Sin fysiologiske Forklaring kunde den successive Kon- 
trastvirkning maaske finde deri, at Sanseorganet (for Synets 
Vedkommende Nethinden eller Synscentrene i Hjernen eller 
begge) svaekkedes for en vis Art Indtryk, saaat det i njeste 
0jeblik var mere modtageligt for den modsatte Art, der maa 
antages ogsaa at fremkalde Processer af helt anden Art Den 
simultane Kontrastvirkning maatte da finde sin Forklaring i, 
at en Del af Sanseorganet paavirkedes saa kraftigt, at den 
drog Energi til sig fra Nabodelen, hvorved denne svaekkedes 
og kun blev modtagelig for den modsatte Art af Paavirk- 
ning'. 

Uden at vi Isgge Ma?rke til det, spille saadanne Kon- 
trastvirkninger en Rolle med ved alle vore Farvefnrnemmelser. 
Vi holde sjeldent Blikket Ixnge heftet paa et Punkt, da selv 
en ganske kort Fixeren koster en vis Anstrengelse, og Efter- 
billeder fra det ene Punkt af Synskredsen faa derfor Ind- 
flydelse paa Opfattelsen af de andre. Der indtrader her oftt* 
de mest indviklede Kombinationer af simultan og successi\ 
Kontrast 

Kontrastvirkningen beror ikke paa nogen Fejislutning eller 



' Hkrinc (Zur Lehre vom Uihtiiniie) o^t sencre Ebbinghaus (i Berliner 
ikademtm Sit^ungibenchte 1887) have fremstillet H^poleser i denne Reining. 



V A, 5 Korholdsloven paa Fomemmelsemes Omrude. 



149 



III 



En saadan Forkla 



I 
I 
I 

I 

I 
I 

I 



I 



usion tn saadan horklanns vilde kun va-re mulig, dersom 
Kuntrastvirkningen var indskra-nket til enkelte Undtagelses- 
tilfaelde. Men den gar sig, idetmindste paa Synssansens Om- 
raade, stedse galdende i hojere eller lavere Grad, og fol- 
gelig er del umuligt at paavise en Narmalfornemmelse. Hvil- 
ken Grund ska! en Farve ses paa, forat den skal anerkendes 
som den rette Kvalitet? I Praxis fastslaa vi ganske vist en 
normal eller typisk Nuance som den rette; men i Virkelig- 
heden er enhver Kvalitetsbestemmelse relativ. Den enkelte 
Fornemmelse bliver ikkc Jarst til og faar saa sin Kvalitet he- 
stemt ved Forholdet til, hvad der ellers gor sig eller har 
gjort sig gaeldende i Bevidstheden: dens Kvalitet er, ligesom 
dens Selvstirndighed, tige fra dens Opstaaen hestemt vcd Knn- 
trast/orholdet. 

V Laeren om Fornemmelsernc bekriefter i det Hele den 
forelobige Karakteristik af Bevidstheden, som vi tidligere have 
givet (11, 5). Det er umuligt at opiese Bevidstheden i en 
Ra-kke af enkelte og selvsta^ndige Fornemmelser, som i Hen- 
seende til Opstaaen og Kvalitet ere uafhsngige Den enkelte 
Fornemmelse er bestemt ved Sammenhiingen og Forholdet mel- 
tern de forskellige Tilstande eller Dele af samme Tilstand. Denne 
almindelige Lev, som vil vise sig at gslde ogsaa for andre 
Bevidsthedselementer, kunne vi kalde Forhotdsloven. 

Forskellen eller Forholdet kan vaere enten simultant eller 
suceessivt. enten et Forhnid mellem Dele af samme Tilstand 
eller mellem to hinanden aflosende Tilstande. Men det suc- 
cessive Forhold gor sig ofte ga'ldende, hvor det simultane 
Forhold endnu ikke er udpraeget nok til, at en Fornemmelse 
kan opstaa. Den successive Opfattelse er tydeligere end den 
simultane, isaer ved netop skelnelige Indtryk (•Tffirskelv2erdier>). 
Smaa Vaegtforskelle opfattes lettere ved successiv Vejen i samme 
Haand end ved samtidig Vejen i begge Hinder; to Vaeskers 
Temperatur sammenlignes bedre ved at dyppe samme Haand 
successivt i begge end ved at dyppe begge Haender samtidigt 
hver i sin Vaeske; Forskellen mellem to Toner trader lige- 
ledes tydeligere frem ved successiv end ved simultan Opfat- 
telse. Meget svage Skygger opfattes kun naar Lysgiveren 




1^0 



V A, 5. Forholdsloven pu Fornemmelsemw Omraade. 



beveeges. To samtidige BerBringsfornemmelser skelnes ikke 
saa let som to successive. Nyffldte Barn og lavere Dyr synes 
saerligt at have langt ringere Skelneevne for simultane end 
for successive Indtryk'. Det stemmer med den almindelige 
Forholdslov og med den nervefysiologiske Hovedlov; ti hvi 
lende Indtryk frembringe som oftest ikke den Korandring og 
Modsaetning som Indtryk, der aflase hverandre Maaske er 
vor Opfattelse i langt haiere Grad successiv, end vi ma.'rke; 
naar en samtidigt existerende P'orskel staar klart for os, kan 
det komme af, at Opma;rksomheden bar bevsget sig fra det 
ene Led til det andet*. — Den simultane Modsaetning finder 
Sted indenfor en og samme Tilstand, der stedse maa bevare 
en vis Ligevaegt og Enhed, medens den successive Modsstning 
er en Overgang fra en Tilstand til en anden og bestaar i Op- 
hsvelsen af den givne Ligevaegt og Enhed. 

Ifelge Forholdsloven svarer enbver Fornemmelse (y,) ikke 
til et enkeit Indtryk (xj), men til dets Forhold til et samtidigt 
eller forudgaaende Indtryk (x^) Hvis der nu til x, ogsaa 
svarer en Fornemmelse (y,,) saaledes, at den tillige er bestemt 
ved Forholdet mellem Xj og X;,, og til x,, ligeledes svarer en 
Fornemmelse (y.,) o. s. v., saa vil man kunne udtrykke dette 
saaledes, at enhver Fornemmelse er bestemt ved sit Forhold 
til andre Fornemmelser. Erfaringen synes nu virkeligt at tale 
for, at vi aldrig have en Fornemmelse, der ikke i denne For- 
stand staar i Forhold til andre Fornemmelser. Dette bestrides 
dog selv af en Forsker som Fechneh, der har gjort saa Meget 
for at ha-vde Forholdslovens Betydning «Ganske vist>. siger 
Fechner [In Sachen der Psychophysik. p. ii4f), 'da vi aldrig 



' E. H. Weber : Tastunn und Cememgefuhl. (Wagners physiol. Hand 
worterbuch. MI. 1). p. 544 — P'echnkr- Elemente der Ptychophsik. I. p. 174. 
— G. H. SCHNKIDF.R. Warum bemeikcn wir iiiiissig bewegte Gegeiislande leuhter 
alt lahendef (Vi(;rteliahrs.<chr. fiir wijsensch. Philos. II). p. 411. — Merkei. i 
Wundts Studien. V. p. 258. 287. — Jl'DD smst XII. p. 418. 

• W. James bemacrker Irjcffende, at Sproget leder os vild ved at be- 
nievne de enkelte Ting og Egenskaber, somom vi opfattede dem hver absolut 
for sig og ikke i deres Forhold til andre Ting og Egenskaber. {Principles oj 
Psyihology I. 241) 



V A, ^. Forholdsloven paa Fornemmelsernes Omraade. 



have Fornemmelser af en vis Art og Styrke uden forudgaaende 
eller samlidige af anden Art eller Styrke, lader der sig ikke 
fere noget experimentalt Bevis for, at der overhovedet vilde 
gives Fornemmelser, naar disse ikke gik forud eller sammen 
med dem; jeg finder kun hverken nogen teoretisk Grund eller 
nogen Erfaringsgrund, som kunde forbyde at antage det; der- 
for tror jeg — men ogsaa den modsatte Anskuelse kan kun 
stBtte sig til en Tro — at naar et Barn forste Gang vaagnede 
op i en aldeles ensformig Klarhed, saaledes at alle andre 
Sanseindtryk saavidt muligt holdtes borte (hvilket rigtignok 
ikke fuldstsndigt er muligt). vilde det dog fornemme Lysets 
Klarhed.' Fechner har rigtigt set, at man maa gaa tilbage 
til den ferste Fornemmelse. altsaa til Bevidsthedens Begyn- 
delse, for at naa ud over, hvad der synes at vaere en naturlig 
Folge af Forholdsloven, og han har ligeledes set, at der sand- 
synligvis stedse vilde gate sig flere forskellige Indtryk ga;!- 
dende. Ogsaa Stumpk' paastaar i sin Kritik af den anforte 
Sstning, at saa sikkert Individets Bevidsthedsliv har havt en 
Begyndelse, saa sikkert maa der ogsaa have vaeret en forste 
Fornemmelse, og denne kan jo ikke have staaet i Forhold til 
nogen anden Fornemmelse. Men Forholdsloven siger jo egent- 
ligt blot, at enhver Fornemmelse er bestemt ved et Forhold 
mellem to Tilstande eller Dele af samme Tilstand. og dette 
! kan iigesaa godt gaelde for den allerferste Fornemmelse som 
for de senere Kaldes den allerfflrste Fornemmelse y,, vilde 
den vaere bestemt ved Forholdet mellem x, (det nservaerende 
Indtryk) og x, (der her vilde beiegne et Indtryk i det forud- 
gaaende Ojeblik, hvor der endnu slet ingen Fornemmelse var). 
Det forste bevidste 0jeblik kunde staa i Kontrastlorhold til 
det sidste ubevidste 0jeblik. Dog er det usandsynligt, at Be- 
vidsthedslivet — isaer naar man ferst lader det begynde ved 
Fodselen — skulde begynde med en eneste Fornemmelse. 
Det er sandsynligere. at der strax udloses flere forskellige 



H ' Tonpsythologit I, to, hvor denne Indvending rettes mod mm Afhandling 

U Zur Psycholonie der Ce/iihU (Philos. Monatshefte. 1880), i hvilken den omjiridle 
H Sxrtning allerede fandics. 



152 



V A. (. Fortioldsloven paa Fornetnmelsenies Omraade 



Fornemmelser. iSmlgn III, 9) Og naar Stumpf bem«rkiT: 
• Almindeligheden og Nedvendigheden af optraedende Fomem- 
melsers Forhold til hverandre og til tidligere Fornemmelser 
er kun at betragte som en erhvervet, en «anden Natur», lige- 
som enhver staerk Vane* - saa maa hertil svares. at For- 
skelien mellem den farste og den anden Natur her bliver 
meget ringe, da den forste Natur kun er til i det forste Be- 
vidsfheds0Jeblik; hvad der varer saa kort, kan neppe gore 
Krav paa at kaldes -Natur*. — 

Forsaavidt Forholdsloven gslder. kan der hverken drages 
nogen skarp Graenselinje mellem Sansning og Erindring eller 
mellem Sansning og Tisnkning. I den Maade, paa hvilken ved 
det successive Forhold (f. Ex. successiv Kontrastvirkning) den 
forudgaaende Tilstand bestemmer den felgende. saaat For- 
nemmelsen svarer til begges indbyrdes P'orhold. have vi en 
elemenUrr Erindring, Erindringen i dens simpleste Form, hvor 
den betyder det Forudgaaendes Indflydelse paa det Folgende, 
ikke Bevidstheden om selve det Forudgaaende. Ved den Maade, 
paa hvilken Fornemmelsen svarer til Forskellen mellem to Til- 
stande eller Dele af samme Tilstand. fremtraeder den som en 
Skeinen, en Forskelsopfattelse, en elemenLer Sammenligning. Detie 
er den mest elementsre Form for den Virksomhed, der paa 
hojere Trin fremtra;der som egentlig Taenken'. I Fornemmel- 
sernes (eller rettere de tilsvarende Fornemmelsesdispositioners) 
umiddelbare Vexelforhold have vi den allerforste Form for 
den Virksomhed, vi paa hojere Trin kalde Sammenlignen og 
Demmen. For et saa elementjert Forhold som dette har 
Sproget ikke dannet noget ganske passende Udtryk. Ved Ud- 
trykket elementar Tanken ville vi betegne SIsgiskabet (lad 
det va?re nok saa fiernt) mellem den Forskelsopfattelse, hvori 
Fornemmelsen bestaar, og den Skeinen og Distingveren. der 
paa hojere Trin fremtraeder i den cgentlige Taenken. — Der 
godtgor sig endeligt ved Forholdsloven en inderlig Sammen- 
ha'ng mellem alle Fornemmelser: de staa som Led i samme 
Hele, Eiementer i m ug samme Bevidsthed, der omfatter og 



' Smlgn. mine Ptjkologiskt Under stgtlstT, p, 62 f, 



V A, 6. Bevjcgelsesfornemmelser. 



151 



I 



sammenfatter dem alle. Mellem min Rodtfornemmelse og en 
Andens Blaagr0ntfornemmelse er intet Kontrastforhold muligt. 
Selvom vi tjenke os Bevidsthedslivet som en Raekke af blotte 
Fornemmelser, er Syntesen altsaa en nedvendig Forudsatning. 

Et Hovedpunkt i Kants Filosofi finder herved sin Berig- 
tigelse. Kant skelnede skarpt mellem vor Erkendelses Stof 
og F"orm. Sansefornemmelserne betragtede han som et pas- 
sivt modtaget Stof, der ordnes ved en formende V'irksomhed, 
som udspringer af en belt anden Kilde end Fornemmelserne. 
Men ifalge Forholdsloven kan der i Bevidstheden ikke findes 
noget aldties uformet Stof'; det vilde forudsaette, at der kunde 
gives rene. aldeies uafhjengige Fornemmelser. Forskeilen mel- 
lem Stof og Form er kun en Grads/orskel Den psykologiske 
Erfaring viser os kun Tilnsermelser til rent passive Fornem- 
melser, — men saadanne ere tillige Tilnsrmelser til Beviilst- 
hedens Gr^ense Paa intet Punkt forholde vi os absolut pas- 
sive og modtagende: den Indflydelse, ethvert nyt Indtryk faar, 
bestemmes ved, hvad der samtidigt eller forud gor sig gael- 
dende hos os. 

6. Selvom vi betragle Fornemmelserne som blot givne 
eller modtagne. maa det erindres, at de ikke alle stamme fra 
Omverdenen For det Farste er Organismen jo selv en lille 
Verden med en vis Selvsta;ndighed overfor den store. Fra 
Virksomhederne i dens eget Indre komme (i IJvsfornemmel- 
serne) vigiige Indtryk Erna^ringsvirksomheden, Blodomlobet 
og Aandedrattet gaa deres Gang til en vis Grad uafhaengigt 
af, hvad der gaar for sig udenfor; og disse indre Processer 
vxkke stafrkere eller svagere Fornemmelser. For det Andet 
venter Organismen ikke paa. at indtryk skulle komme til den 
fra Omverdenen, men virker paa Omverdenen gennem Be- 
vaegelser, der medfore Fornemmelser: Bevagelsesfornemmelser. 
Allerede for Fornemmelser opstaa formedelst Indtryk udefra, 
foretages der Beva?gelser som Folge af Nervecentrenes Rig- 
dom paa Spaendkraft Ved disse, psykologisk betragtet. spon- 
tane eller umotiverede Beva?gelser kan der opstaa Bevsgelses- 
fornemmelser, der sandsynligvis hore til de allerforste For- 
nemmelser i den begyndende Bevidsthed. Senere opstaar der 




154 



V A. 6. Bevargelsesfomemtnelser. 



Bevaegelsesfornemmelser ved Reflexer, Instinkier og vilkaarlige 
Handlinger. Sp0rgsmaaIet er nu, hvad der fysiologisk svarer 
til vore Bev£egelsesfornemmelser. 

For Selviagttagelsen kunde det synes, somom vi havde 
to Slags Bevsgelsesfornemmelser, nogle af central Oprindeise 
(Kraft- eller Innervationsfornemmelser), naar vi anstrenge os 
og forud ma?rke og beregne, hvor stor Kraft vi laegge ind. 
andre af periferisk Oprindeise (Muskelfornemmelser og For- 
nemmelser ved de beva?gede Legemsdeles gensidige Tryk). 
Man har opstillet den Hypotese, at hine «centrale» Fornem- 
melser svarede til (ndtryk, der fra Hjernens motoriske Centra 
sendes til de sensoriske Hjernecentra i det Qjebiik, da Im- 
pulsen gaar ud gennem Bevsgelsesnerverne til Musklen, me- 
dens de 'periferiske» Bevtegelsesfornemmelser skulde svare til 
de Indtryk, der fra de bevjegede Legemsdele komme til Hjernen. 
Som Bevis har man henvist til, at Mennesker, hos hvem et 
eller andet Organ {0je, Ben o. s. v.) er lammet, alligevel kunne 
have en Fornemmelse af Anstrengelse, naar de forsi^ge paa 
at bevaege det lammede Organ. Ligeledes har man henvist 
til Bevaegelsesillusioner hos Mennesker, der have faaet et Ben 
amputeret, og alligevel undertiden have Bevaegelsesfornem- 
melser, de henfore til det. Det er dog sandsvnligst at antage, 
at hin forudgaaende Beregnen og Mjerken af en Bevagelse 
farst bliver mulig ved Erfaring, altsaa efter at man uvilkaar- 
ligt {altsaa paa spontan, refiex elier instinktiv Maade) har 
foretaget Bevageiser; Evnen til Afpasning er neppe tilstede 
fra fflrst af, naar man undtager Instinkthandlinger, der jo 
ingen bevidst Afpasning behove. Det Vilkaarlige opstaar over- 
alt senere end det Uvilkaarlige. Den Fornemmelse af An- 
strengelse eller den Bevaegelsesillusion, der i de anforte pato- 
logiske Tilfa?lde kan wzrt tilstede, finder sin Forklaring dels 
ved Erindring om ttdligere Bevaegelser laltsaa Bevsgelsesfore- 
stillingeri, der forvexles med umiddelbare Fornemmelser, dels 
ved at andre Muskier end de lammede eller borttagne sam- 
mentraekkes; man kan jo vanskeligt bevaege en Muskel. uden 
at flere eller faerre andre Muskier ogsaa traekke sig sammen, 
og Fornemmelsen, der fremkaldes ved Indtryk fra disse Med- 



V A, 6. Beva;s;elsesfomemmelser. 



15? 



Sevigelser, henforer man san til det Lem, man forgives for- 



Bensti 



>ger at beva?ge. Hos Amputerede kan maa 
ogsaa endnu bevsges. Passiv Bevaegelsesfornemmelse. ved at 
en Anden bevaeger min Arm, eller ved at Eiektricering af 
Bojemusklerne faar Vristen til at bwje sig. kan kun forklares 
ved. at Indtryk fra det bevsgede Lem sendes til Hjernen. — 
Det er da sandsynligt, at de 'centrale» Bevaegelsesfornemmeiser 
(•Kraft- eller Innervationsfornemmelser ) i Virkeligheden ere 
Be\'2£ge\sesforestillinptr, og at de egentlige Beva?gelses/i»rnfm- 
melser, ligesom alle andre Fornemmelser, svare til Indtryk, 
der komme til Hjernen. Muskelfornemmelse vilde forsaavidt 
va;re en god Benaevnelse. Maaske kunne Indtryk komme fra 
Musklen. allerede for den synligt tr^ekker sig sammen, medens 
de indre Forandringer foregaa i den, der fore til Sammen- 
trskning, altsaa i Muskelfunktionens latente Periode. Dog 
komme Indtrykkene ved Bevsgelse tkke blot fra selve Musklen. 
men ogsaa fra de Sener, der spa'ndes eller slappes, den Hud, 
der trykkes, foldes eller strammes, og de Led, der trykkes 
mod hinanden eller antage nye Siillinger mod hinanden'. Be- 
vaigelsesfornemmelsen h0rer altsaa til de Fornemmelser, der 
for Selviagttagelsen synes enkelte, skont de skyldes Sammen- 
fatten af Indtryk af forskellig Art (se 1). 

Men selvom man gaar ind paa den periferiske Teori, 
er det ikke sagt, at Bevsegelsesfornemmelserne ganske kunne 
siilles paa Linie med de andre Fornemmelser. Enhver Be- 
vaegelsesfornemmelse maa jo aabenbart svare til en Raekke 
successive Indtryk, der frembringes ved Musklernes. Senernes, 
Hudens og Leddenes skiftende Tilstande og Stillinger. For- 
at Beva^gelse skal tornemmes, maa da de tidligere Indtryk 



' GOLDSCHEIDER: Untersuchutigin Qker den Muskelsinn (Du Boi»-Rey- 
nonds Archiv fur Physiologie. 1889). - G. E. Mullek und Fr Schumann: 
Ufher die psydiologischen Grundlagen der Vergltuhung gchohcner Gtwichte. 
(PfliigtR Archiv XLV). p. 74—91. - FOSTER: Textbook of Physiology. ^ tfd. 
p. II? ff.; 149 if ; i4?7 ff- — Smign. om dtt hele Sporgsmaals Betydning 
mine Pnkol. Undersaaelier. p. 71 f. — Blandl Forltjcmpeme for Bev«gelsev- 
tornemmekernes periferiske Karakter maa isir narx-nes William James [The 
Feeling of Effort 1880. og senere Principles of Psychology. Chap. ifr). 




is6 



V A. 7. Smsning og Bevxgelse. 



forbirtdes med de senere, hvad enten de fastholdes eller gen- 
kaldes: uden Erindring ingen Opfattelse af Bevaegelse. For- 
medelst det successive Forholds Betydaing menle vi os be- 
rettigede til at kalde Sansning elemenia^r Erindring {',). Men 
da selve det, der opfattes ved Bevaegelsesfornemmelse, netop 
er Succession, t'aar delte Erindringselement her en ganske 
saeregen Betydning. og det Prieg af Syntese, som vi have 
sogt at efterspore allerede paa Fornemmelsernes Omraade, 
traeder her ssriigt tydeligt frem '. 

7. Ncesten ved alle Sansefornemmelser spille Organismens 
Bevagelser en vigtig Rolle, saaat Bevaegelsesfornemmelser 
ved na?rmere UndersHgelse ere Elementer med i Tilstande, vi 
ved overfladisk Skon opfatte som aldeles enkelte. Ved Smagen 
er Tungens Bevsgelse af Vigtighed; faste Dele af Foden trykkes 
mod den haarde Gane og btive ferst derved smagelige. Lugt- 
fornemmelsen opstaar kun, naar Luften traekkes op gennem 
NtEsen. Dersom man holder Luften tilbage, horer enhver 
Lugtfornemmelse op, selvom man befmder sig i en staerkt 
duftende Atmosf<ere. Ved Harelsen bevasge vi Kroppen eller 
i hvert Tilfaelde Hovedet, indtil vi flnde den Stilling, hvor 
Lyden hores staerkest. Ved opmsrksom Lytten synes Tromme- 
hindens Muskier at traekke sig sammen. Det er dog isaer ved 
Synet og Bereringssansen, at Bevsgelsen er af stor Vigtighed. 
0jnene maa akkomoderes efter Genstandens Afstand, hvilket 
sker ved Sammentrajkning af de tine Muskier, hvorved Lin- 
sens Flader hva-lves stsrkere, og ved at de to 0jnes Syns- 
axer bringes til at ska-re hinanden i den Genstand, som skal 
opfattes. Ved enhver bestemt Stilling af 0iet ere nogle 0je- 
muskler aktivt forkortede, andre passivt udstrakte; med en- 
hver Stilling af 0jet er derfor forbunden en vis Bevasgelses- 



' Hvorledes Erindring indvzves i Fomemmelser, vi anse (or simple og 
umiddelbare, har allerede HOBGES gjort opmxrksom paa for Ruhedsfomemmel- 
semes Vedkommende, [Physica XXIX, 18). Hvad vi umiddelbart fomemme, 
er de haarde og ophejede Punkter, der, naar vi berere et Legeme, aflese hver- 
andre efier smaa Mellemrum Ruhedsfornemmelsen som Helhed forudssetier en 
Sammenfatten af disse successivt modtagne !ndlr)'k. Hobbes har sikkert Ret 1, 
at tydelig RuhedsfomemmeUe opstaar ved successive Indtryk. 



•J. Sansning og Bevxgelse. 



<«i7 



fornemmelse. Vi bevaege desuden Qjet eller maaske hele Ho- 
vedet. indtil det Lysindtryk, vi ville opfatte, falder paa Stedei 
for den tydeligste Seen (Centralgruben). Bemringssansens Fin- 
hed paa de forskellige Steder af Legemel staar i et bestemt 
Forhold til vedkommende Legemsdels Bevaegelighed; den er 
srersl paa Tunge, Lsber og Fingre. mindst paa Bryst og Ryg 
Centrene for Ber0ringssans og Bevaegelse ligge meget naer 
hverandre i Hjernens Bark. Det er ved de bevjegelige Deles 
Hjaelp, at Beroringssansen bliver af saa stor Betydning for de 
levende Vasener; derved bliver aktiv Experimentering mulig. 
Bereringssans og Syn, de Sanser, der ere mest knyttede til 
Bevffigelse, ere tillige for os de vigtigste Orienteringsmidler 
med Hensyn til Omverdenens Forhold. Ved Sanseorganernes 
Bevagelse tydeliggore vi Sansningen — da Succession af Ind- 
tryk virker starkere end samtidige Indtryk (5). Men vi kunne 
derved tillige ops0ge nye [ndtrvk 

Vi kastes altsaa ikke ud som rent passivt Bytte for Om- 
verdenens Indtryk. I de uvilkaarlige Bevaegelser, der foregaa 
forud for Bevidsthedens Opvaagnen, ia?gger sig allerede en 
aktiv Natur for Dagen Indtrykkeiie udefra fremkalde snart 
Bevaegelser. som tjene til at fastholde og folge dem. Der 
finder her en aktiv Henvendelse til Indtrykket Sted, som naar 
det spade Barn folger eller soger Lyset med Hovedet eller 
med 0jnene'. En uvilkaarlig Sogen og Tillempen betinger Sanse- 
fornemmelsernes Karakter. Hvor primitiv denne farstc Form 
for Opmarksomhed er, ses af, at en Due, der var berovei den 
store Hjerne. drejede Hovedet efter et Lys, der bevaegedes. 
En saadan uvilkaarlig, ved Indtrykket vakt Opmserksomhed 
kan konstateres hos det nyfodte Barn. Sanseorganet bringes 
uvilkaarligt i en saadan Stilling, som er hensigtsmaessig for 
Opfattelsen af Indtrykket, for 0jets Vedkommende f Ex. saa- 



' «Et i den tyvende Svangersk^bsmaaned fodt Drengebam saa '\e% paa 
den anden Levedag sent om Aftenen 1 Darmringen genlagne Gange dreje det 
fra Vinduel bortvendte Hoved hen mod Vinduet og Lyset. ielv om Stillingen 
forandredei. Det segte udcn Tvivl Lysct.» KusSMAUL: Unlet iuchunf^en ihet 
i/tfi Seelenleben des ntugeliorentn Menschen. p. j6. — Smlgn. PreyeR; Di* 
Stele des Kindts. ;. Aufl. p. ;of. 18;, 



rs8 



V A, 7. Sansning og Bevsgclse. 



ledes, at Indtrykket falder paa Centralgruben. Hos Blinde 
(isaer naar de tillige ere dove) viser der sig en uvilkaarlig 
Tilbejelighed til at beva?ge den Del af Kroppen, der berores. 
saaledes, at Indtrykket kan tra'ffe et mere tint maerkende Sted 
nf Hud en'. Opmarksomfiedi-n bar i>ed sin uvilkaarlige Hen- 
sighmirssighed Karakkren af tt Instinkt. Vilkaarlig Opma?rk- 
somhed, som forudsstter en Forestilling om, hvad man vil op- 
fatte, skyldes en Drift eller et Forsst og er ikke knyttet til 
umiddelbar Fornemmelse. — Udlosningen af den Bevsgelse. 
der bringer Sanseorganet i en hensigtsmassig Stilliny til Ind- 
trykket, kan ske med saadan Fart, at den indirsder nok saa 
hurtigt som den tilsvarende Fornemmelse indtrseder. og dette 
vil \ A're Tilfa-ldet, jo mere Opmserksomheden hat Karakteren 
af et Instinkt. 

Fornemmelsen af uvilkaarlig Opmaerksomhed er beslagtet 
med Bevsgelsesfornemmelsen og haenger sammen med, at der 
sker en sta'rkere eller svagere Sammentraeknirtg af de til ved- 
kommende Organ horende Muskier Naturligvis forbinder der 
sig hermed ogsaa Felelseselementer, der enten kunne vaere 
knyttede til indtrykket eller til Beva?gelsen eller til begge 
Dele. Der vil ogsaa vara en Tendens til at fremkalde Erin- 
dringer, men dette Punkt forer udover Lseren om Fornem- 
melsen 

Den uvilkaarlige Opma?rksomhed forstaas kun ved den 
umiddelbare Overgang fra Indtryk til Bevaegelse. som er ejen- 
dommelig for bevidste Vasener fra furst af. De modtage ikke 
Indtrykket passivt, men reagere strax imod det paa ejendom- 
melig Maade. Denne aktive Karakter af Opmicrksomheden 
oversaa Condillac. naar ban blot defmerede den som en For- 
nemmelse, der udelukker andre Fornemmelser*. Han tog ikke 
Hensyn til de sta-rkere eller svagere Bevaegelser. som vi uvil- 
kaarligt foretage, og som lette Opfattelsen. At Noget «til- 
traekker sig» vor Opmjerksomhed. vil sige. at vort Sanseorgan 
(0ie eller Ore s. v ) vender sig imod det og fastholder del. 



' Th. Heller : Studirn :ur BtinJenpsychohgie. Leipzig 189^. p. 18— )o. 
* Logiqut, I, 7 ivmlgn. TraiU dti senulions I, 2, i). 



V A, 7. Sansning og Bevagelsc. 



159 



Dertil udfordres en Aktivitet fra vor Side'. Og han saa ikke, 
at kun ved en saadan aktiv Henvendelse fra vor Side kan en 
Fornemmelse udeiukke andre Fornemmelser. Dette sker netn- 
lig ved, at Sanseorganet rettes mod et bestemt Kunkt og ikke 
forlader det; derved hjemmes da de Tendenser til andre For- 
nemmelser. som kunne vsre tilstede. Men denne Haemning 
er en Virkning af Opmsrksomheden, ikke det, hvori den be- 
staar. I hvert Ojeblik komme flere Indtryk til os, og da Op- 
msrksomheden kun kan vende sig mod et af dem, maa der 
finde et Valg Sted. Da der dog ikke. som ved et egentligt 
Valg, gaar en Overvejelse forud, kalde vi det et demenUert 
Valg. Opma^rksomheden stanser uvilkaarligt ved det, hvis 
Fastholden medforer Tilfredsstilieise. Saaledes vil 0jet paa 
en mangefarvet Flade af en elier anden Grund (Kontrastvirk- 
ning f. Ex , eller hoj Klarhedsgrad) sasriigt faestne sig ved 
enkelte Farver. Denne Fiestnen eller Dva-len er den simplesk 
Maade, paa hvilken Noget kan foretnekkes for noget Andet. 
Foretraekken og Skelnen kunne her gaa i Et, da Opma^rk- 
somheden kan virke ligesaa tidligt, som Fornemmelsen op- 
staar. Vi kunne med Rette her finde en elementaer Villen, 
ligesom vi i selve Sansefornemmelsen fandt en eiementjer 
Taenken (i). Og med denne Foretraekken er igen en vis Lyst- 
folelse forbunden En naermere Undersogelse heraf vilde dog 
fore udover Erkendelsens Psykologi. — Idet vi saaledes hen- 
vende Opmctrksomheden mod en enkelt Del af hele den Masse 
af Indtryk, der frembyder sig, begynde vi at foretage en Analyse 
af denne: Analyse er jo (kfr. I, 8c) en Henvendelse af Op- 



' CONDILLAC annkeodn-, trods sin egen Definition, det aictive Element 
i Opmxrksomheden, naar han siger: iLorsqu'une campagne s'offre 1 ma vue, 
ie vois Tout d'un premier coup d'txil, et |e ne discerne Hen encore. Pour 
demeler differens objets et me (aire une idee distincte de leur forme et de 
leur iituation. il faut que j'arrite mes regjrds sur chacun d'eux . . . Ce regard 
est une action par hifuelle mon ail tend J I'ohjet ... par cette raison |e lui 
donnc Ie nom d'attention; et il m'est evident que cette direction de Corgaae 
est toute la part que Ie corps peut avoir i I'attention.t — Af arldre Forfattere 
har allerrde Charles Bo.nnet (Esiai annhtique sur I'Jme. Copenhague 1760. 
Chap. i<) og 26) kritiserct Condillacs Lxre om Opm;crksomhedcn paa en tr«f- 
fende Maade. 



i6o 



V B. I. Kornemmclse og lagtugelse. 



maerksomheden mod 
Helhed. Ogsaa her viser 
Taenkning hare sammen. 



enkelte Dele eller Sider af 



det sig, hvor 



Kiven 
neje Sansning 



B. Forestniing. 

I. 1 Fornemmelsernes indbyrdes Forhold og i den uvil- 
kaarlige Opmzerksomhed laegger Bevidsthedens Enhed og Ak- 
tivitet sig endnu kun for Dagen paa rent elementasr Maade; 
vi stode der overfor saa simple Faenomener, at det endog 
skortede os paa psykologiske Betegnelser. Vi overskride nu 
de rene Fornemmelsers Omraade, idet vi fremdrage den Kends- 
gerning, at de nye Indtryks Virkninger ikke blot kunne be- 
stemmes og aendres ved samtidige og umiddelbart forudgaaende 
Indtryk, men ogsaa ved Eftervirkninger af Indtryk. der ligge 
licngere tilbage i Tiden. 

Forudsaetningen herfor er, at Indtrykkene gentage sig. En 
Bevidsthed, der fra A gik over til B, fra B til C, og saaledes 
fremdeles, stedse til nye Indtryk. vilde ikke komme ud over 
det i det Foregaaende skildrede elementasre Stadium Men 
saaledes er heller ikke nogen Bevidsthed beskaffen. Ethvert 
endeligt Vssens Erfaringer (Fornemmelser) maa vaere begraen- 
sede, fordi dets Existens er knyttet til visse Betingelser, der 
dels uafbrudt maa vaere tilstede, dels maa indtrxde paany 
med ikke for store Mellemrum. Vden Gentagelse vilde intet 
Uv, og altsaa heller Intel Bevidsthedsliv vcere muligt. Livet be- 
staar i en Skiften af Stofoptagelse (Assimilation) og StofTorbrug 
(Desassimiiation), af Vegeteren og Fungeren. ! de organiske 
Funktioner finde vi derfor en rytmisk Gentagelse: Indaanding 
og Udaanding. Blodets Kredslab. Sovn og Vaagen. Og denne 
Rytme i det organiske Livs Faenomener synes kun at vaere et 
enkelt Exempel paa en almindelig Naturlov, idet Meget tyder 
paa', at alle Bevsgelser og Forandringer i Naturen ere 
periodiske. 




4 

I 



' Herbert Spencer 
S<ttn<e, 2 eil. p. 44^. ;6i f 



First PiindpUi. II. lO. - JevONSj Principlt. 



V B, 1 . Komemmelse og UgtUgelse. 



\b\ 



Men den blotte Gentagelse vilde ikke vaere tilstrskkelig. 
Der udfordres endnu en Betingelse, nemlig, at enhver Efier- 
virkning af de tidligere Indtryk ikke er forsvunden. Kun hvis 
det fersle Indtryk har fremkaldt en Tilstand, der kan faa Ind- 
flydelse paa den Maade, paa hvilken det <>entagne Indtryk mod- 
tages, kun da kan Gentagelsen blive af Betydning. Ti i modsat 
Fald vilde der ingen Forskel vaere mellem gentagne Fornem- 
tnelser og nye Fornemmelser. Lad os da opsoge Tilfa^lde, 
i hviike begge Betingelser ere tilstede. Et saadant Tilfelde 
have vi i det Fsenomen, jeg har kaldet umiddelbar Genken- 
delse, lagttagelse eller Perception'. 

Et enkelt Trjek i et Ansigt, en Farvetone paa Himlen, 
et Ord, vi tilfasldigvis hore. kunne forekomnfie os bekendte, 
uden at vi formaa, eller maaske endog uden at vi fele Trang 
til at henfore dem til bestemte tidligere Oplevelser. De staa 
anderledes for os end helt nye Fornemmelser. De have et 
andet Prsg. Saaledes ogsaa, naar vi ikke ere i Stand til at 
genkalde et Navn i vor Hukommelse, men, saasnart vi hare 
det, ere klare over, at det er det, vi mene. Ogsaa her er 
Genkendelsen umiddelbar: Navnet lyder umiddelbart bekendt 
for OS. Genkendelse kan ske, selvom Genkaldelse ikke er 
mulig. 

Forskellen mellem. hvad der fremtraeder for os som be- 
kendt, fortroligt, hjemligt, og hvad der fremtrseder som nyt 
og ubekendt, kan ikke naermere beskrives. Det er en For- 
skel. der er lige saa simpel og umiddelbart given, som For- 
skellen mellem Rodt og Gult eller mellem Lyst og Ulyst. 
Gentagne Fornemmelser kunne fremtraede for os med en 



' Se udftfrligere om dette F«nomen mine Psykotognkt UnJeisugrhrr. 
p. 8 — ;6. — Overfor (or^kellige Kritikere h»r ieg rcplicerel i Afhindlingcn 
Zur Thtone des Wtedererktnnens (Wundts Philosophische Studien VHl). — 
Tit et lignende Reiulut som jeg komme James Ward: Assimilalion jnJ 
Mtoeidlion (Mind 1891—94), B. BoURDON: ObitnaUons compjrjtires tar la 
ittii'- , etc. (Revue philosophique 189V og Frani KrkJCI: L'eber dji 

AS'i. ■ ft: (Schriften der bohmischen Kranz Joiof Akademie. Prag 18971. 

— Allercde Fysikerrn AMi'f.RE har invrigt be<krrvet og forklaret umiddelbar 
Ceokendelie paa umme Maade. {Den ajcre Filoiojii Hittont*. II. p. $05 l.\ 

HaAcJIng : Piykolugi. Ftmit U<lgi«t. 1 1 




l62 



V B, I. Fornemmelse og lagtUgelse. 



ejendommelig Kvalitet. som man kunde kalde Bekendtheds- 
kvalikten i Modsaetning til Fremmedhedskvaliteten. 

Naar vi nu soge en riEermere Forklaring af dette Faeno- 
men, ere vi, som saa ofte, heldigere stillede hvad den fysio- 
logiske end hvad den psykologiske Side af Sagen angaar. 

Fysiologisk set kan den /Endring, Fornemmelsen under- 
gaar ved Gentagelse, forklares ved Ovelsens Lov. Den eneste 
Forskel mellem det Bekendte og det Ny er jo den. at hint 
svarer til et gentaget Indtryk, dette til et nyt. Det gentagne 
Indtryk maa da i Hjernen frembringe en Tilstand, i hvilken 
ogsaa Eftervirkninger af den ved det farste Indtryk frembragte 
Tilstand gare sig gasldende. For alt organisk Vaev ga;lder 
den Lov, at jo hyppigere en Funktion gaar for sig, des let- 
tere foregaar den; dog kan 0velsen undertiden naas ved 
en enkelt Fungeren, naar denne har vseret meget intensiv. 
Hvad Hjernen angaar. kunde man antage, at der ved del 
ferste Indtryk frembragtes en Omlejring af dens Smaadele 
(Molekuler), som vel fatder bort after Indtrykkets Opher. men 
som dog let genfrembringes ved Indtrykkets Gentagelse. Der 
er altsaa frembragt en vis Disposition til molekulare Omlej- 
ringer af en vis Art. Genkendelsen (og Bekendthedskvaliteten) 
svare nu til den Lethed, hvormed Omiejringen formedelst 
denne Disposition sker ved Indtrykkets Gentagelse. Det Hjem- 
lige er jo det Tilvante, det Omraade, hvor man bevager sig 
med Lethed. 

Psykologisk set er den umiddelbare Genkendelse vanske- 
lig at klassificere, da den hverken er Fornemmelse eller Fore- 
stilling, men har Noget af begges Karakter i sig. — Om For- 
nemmelsen minder den ved, at den er Opfattelse af noget 
Naervjerende, medens Forestillingen blot er en Erindring. For- 
saavidt kunde den kaldes en gentagen Fornemmelse. Men 
ikke alle gentagne Fornemmelser have Bekendthedskvaliteten; 
det har ved Forseg vist sig, at det Antal Gentagelser, der er 
nedvendigt for paany at laere en Stavelsesrsekke, er uafhsn- 
gigt af, om Stavelserne genkendtes eller ikke'. — Om Fore- 



■ EbbinchaUS: U*b*r doi Ctddchtnisi. Leipzig 1885. p. 80. — MCLLER 



VB. I. Fomemmeise og tagttagelse. 



i5r 



stillingen minder den ved den Indflydelse, Eftervirkningen fra 
den tidligere Fornemmelse har gennem den Disposition, den 
har efterladt. Denne Disposition er baade Betingelse for 
Forestiliingen (Reproduktionen. Genkaldeisen) og for Genken- 
delsen Erfaring viser. at Genkendelsen gaar lettere for sig, 
naar der kort i Forvejen har vaeret en beslagtet Fornem- 
melse eller Forestilling i Bevidstheden'- Genkendelsen maa 
da utvivlsomt, ligesom Forestiliingen. bero paa Bevidstheds- 
elementernes Evne til at efterlade Dispositioner, der gore 
lignende Elementers Opstaaen tettere. Disse Dispositioner 
haenge sammen med de ovenfor omtaite fysiologiske Disposi- 
tioner. — Denne Mellcmstilling mellem Fornemmelse og Fore- 
stilling kunne vi teoretisk udtrykke ved, at der i Genkendelsen 
er baade et Forestillingselement og et Fornemmelseselement. 
Kalde vi dette A og hint a, kunne vi udtrykke Genkendelsen 

ved / . Y hvor Parentesen betegner, at vi kun ved Abstraktion 

skelne mellem de to Elementer, der i Virkeligheden ikke 
kunne skelnes'. Der kan da siges at veere indeholdt en Fore- 
stilling i Genkendelsen, forsaavidt der i denne virker den samme 
Betingelse, der under andre Forhold kunde have fert til en Gen- 
kaldelse af det Oplevede som selvsttendig Forestilling. Den i 
denne Betydning i Genkendelsen indeholdte Forestilling vilie 
vi kalde hunden Forestilling til Forskel fra de frie Forestil- 
linger, der fremtraede som selvsta;ndige Led af Bevidsthedens 
Indhold. Den bundne Forestilling er altsaa det Element i 



und Schumann: Experimtntelle Beitrdge zur' Untersachung des Ceddchtmstes. 
Hamburg und Leipzig 189;. p. 17). 

' Se mine Psykologiske Unders»gtlser. p. 21 — J4. — MCNSTRBERC; Bei- 
trdge zur txptnmentelltn Psjchologie. Hefte 4. Freiburg 1892. p. 16 f. 

* James Ward i Mind. 1894. p. 527) vil i Stedei for Betegnelsen (J) hellere 

bnige Betegnelsen A'', hvor y bete^er Bekendthedskvaliteten, der v.wcntligt 
er den umme for enhver Fomemmeise. Derved mener han tiliige at undgaa 
den Misforstaaelse, at A og a her furst skulde optrvde hver for tig og der- 
efter forbmdes. Jeg har ved mm Betegnelse villet udtrykke den umiddelbare 
Genkendelses SIxgtskab med Fornemmelsen paa den ene Side og Forestlllinge/i 
paa den anden Side. 



164 



V B, I . Fomemmelse og lagttageUe. 



den umiddelbare Genkendelse. hvorved denne er forskellig 
fra den simple Fomemmelse Genkendelsen kan kaldes en 
Erindring, men en bunden Erindring, fordi det Erindrede ikke 
traeder frem som fri Forestilling. Og den' kan kaldes en 
bunden Sammenligning. forsaavidt den skyldes Ligheden mellem 
det naervairende Indtryk og det tidligere, men dog er for- 
skellig fra den egentlige, frie Sammenlignen ved, at de Led, 
der forbindes formedelst Lighed, ikke selvstaendigt gere sig 
gcBldende i Bevidstheden (ligesaa lidt som Leddene ved den ele- 
mentjere Sammenlignen, se V A, 5). Det viser sig atter her 
(smlgn. V A, 5), at for de simpleste psykiske Processer har 
Sproget ikke dannet passende Betegnelser. 

Sprogbrugen betegner mange Funktioner som Sansninger 
(Seen, Horen 0. s. v.), der i Virkeligheden ere Genkendelser 
eller Perceptioner. Naar spa;de Born og opererede Blind- 
fedte skulle lure at se Farverne, vil det i Virkeligheden sige, 
at de skulle liere at genkende dem. Ofte bliver Genkendelsen 
Et med en Skelnen, som naar man opfatter en Bitone i en 
Klang, fordi man kort forud har hort den alene. Denne 
Skelnen er altsaa forskellig fra den i V A (isaer 5) omtalte: 
medens denne kun beroede paa et Forskelsforhold, beror den 
som Genkendelse fremtrsdende Skelnen tillige paa et Ligheds- 
forhold. 

I forskellige Erfaringer baade fra sunde og abnorme Til- 
stande fremtrseder Modsjetningen mellem den blotte Fomem- 
melse og Perceptionen tydeligt. — Ved det forste Stadium af 
Opvaagnen fra Sevne faa vi ofte Fornemmelser uden at 
kunne genkende dem. En Mangfoldighed af forskelligartede 
Elementer dukker op i Bevidstheden uden strax at blive klassi- 
ficeret. Ferst naar vi ere helt vaagne. indtrsder den egent- 
lige Perception og dermed den klare Orientering. — Naar vi 
vxkkes ved et Indtryk. der staerkt berorer en af vore Inter- 
esser, — eller som man har udtrykt det (se III, 9), naar det 
er "Indtrykkets psykiske Relation>, der vaekker, — saa have 
vi en Perception, der foregaar lige paa Cra?nsen mellem Drom 
og Vaagen. — En af Charcots Patienter mistede efter en 
Nervesvackkelse Evnen til Perception af Synsgenstande. skeni 



V B, 1. Fornemmelse og laglUgelse. 



Fornemmelsesevnen saa godt som Intet havde lidt. Hver Gang 
han vendte tilbage til sin Fadeby. forekom den ham fremmed; 
han kunde ikke strax kende sin Hustru og sine Born, en 
enkeli Gang heller ikke sig selv, da han saa sig i Spejlet'. 
En anden Patient kunde ikke genkende sit Vsrelse eiler sine 
Venner ved Synet (med Horeisen var der Intet i Vejen): hun 
sagde til sin Laege: «Jeg slutter af min Tilstand, at Menne- 
sket snarere ser med Hjernen end med 0jet; . . . thi jeg ser 
jo Alt klart og tydeligt, men forstaar ikke, hvad det er. >*. 
— I nogle meget laererige sygeiige Tilfaelde tabes Evnen til at 
forstaa (percipere) talte eller skrevne Ord, uden at Herelsen 
eller Synet har lidt noget. Ordene hores eller ses. men 
blot som Lyde eller som Sort paa Hvidt, d. v. s. Lydene 
eller de sete Trak genkendes ikke. Kussmaul* kalder denne 
Sygdom Ordblindhed eller Orddovhed. — Efter udstrakt Be- 
skadigelse af Hjernens «Baghovedlapper> forstaar en Hund 
ikke mere, hvad den ser og horer. Den agter ikke paa, at 
man truer den med Pisken, gaar ligegyldig forbi sit Foder, 
adiyder ikke. naar man kalder paa den o. s v. Saadanne 
Hunde ere, efter Munks Udtryk. sjulcblinde og sjtrleduve, d. 
V. s. de have tildels mistet Perceptionen, medens Fornem- 
melsen er i Behold. De ere satte tilbage til den tidligste 
Ungdoms Tilstand og maa lare at se og hore (d. v. s. perci- 
perel paany. (Smlgn. 11, 4 e). Ordblindhed (eller Orddovhed) 
er en speciel Art af Sjjeleblindhed (eller Sjaeledavhed). 

Ved fortsat Gentagelse vil Genkendelsen kunne foregaa 
hurtigere og hurtigere Som Forsog have vist, har Gen- 
tagelse Indfjydelse ikke blot paa den motoriske. men ogsaa 
paa den sensoriske Reaktion*. Med stigende 0velse aftager 

tBevidstheden; den gaar let og hurtigt henover det Bekendte 
I ' Hospiulstidende ?. September i88?. 
F • StORRING: Prjchopathologie. p. 106. 
I * Die Stfttunntn iter Spiiuhe. p, 174 ff. — Underiiden kunne Ord- 
blinde, nair de ne|e have betraglet et Ord, genkcnde del igen, naar det fore- 
kommer Izngere nede i Texten. BiNF.T i L'annee psvchologique 1896. p. 602. 
De ere da i Fzrd med at erhverve sig en ny Cenkendelsesevne. 
* GOTZ Martius i Wundts Studicn. VI. p. 188. 



1 66 



V B. 2. Frit Forestillinger. 



til det Nye. som i Reglen vjekker stersi Opmsrksomhe 
Genkendelsen kan paa denne Maade gaa over til Ubevidsthed 
(smign. II, 6d; III. 5), eller naermer sig i hvert Tilfelde til 
den i Kraft af den samme Lov, ved hvilken den blev til. 
Naar Genkendelsesakten staar som blot Indiedning til Fore- 
stiliinger, der vjekke sarlig Interesse. overses den let. Lige- 
saa naar den staar som Indiedning til vanemxssige eller 
instinktmaessige Handlinger. Det Indtryk, som udloser en 
Jnstinkthandling. traeffer i Hjernen en oprindelig Disposition 
eller Modtagelighed, som er beslasgtet med den Disposition, 
der er Betingelsen for Genkendelse. Saaledes virke Lugt og 
Smag af Maelk paa nyfodte Dyr og Born, Lyden af Henens 
Kluk eller Synet af et Korn eller et Insekt paa den nys ud- 
rugede Kylling, Synet af en Slange paa den unge Slangegrib. 
Den uvilkaarlige Opmserksomhed (V A, 7) kan, forsaavidt den 
har Karakteren af et Instinkt, der strax efter Fodselen kan 
traede i Virksomhed, ogsaa regnes herhen. Med en vis Ret 
har man derfor sagt', at Instinktet forudsa;tter «arvelig Er- 
indring», skent <arvelig Disposition* havde vaeret et nejagtigere 
Udtryk. Dispositionen til hurtig Opfattelse af Indtrykket og 
Reaktion mod det skyldes her ikke Individets egne Erfaringer, 
men er en Arv fra Slaegten. 

2. Ikke blot enkelte Fornemmelser, men ogsaa hele Raek- 
ker eller Crupper af Fornemmelser kunne gentages og gen- 
kendes. Der opstaar da sammensat Perception, og saa godt 
som alle vore Sanseiagttagelser ere i Virkeligheden sammen- 
satte, da flere Fornemmelser i Regelen folges ad. Sammen- 
sat Perception kan enten angaa en successiv Mangfoidighed 
eller en samtidig Mangfoidighed, og den samtidige Mangfoi- 
dighed fremtrseder ofte (ikke altid og ikke nodvendigvis) under 
Rummets Form. Jeg kan genkende en Melodi (successiv 
Mangfoidighed). eller en Bevidsthedstilstand bestaaende af 
modstridende Tanker og Folelser (samtidig Mangfoidighed), 
eller et Land paa Kortet (udstrakt Mangfoidighed). Den n«r- 



' RoM\NES: Mental Evolution in Animnls. London 188}. p. ilf. i}t. 
— PREYER: Dir Seelt des KinJes. {. Aufl. p. 185. 



V B, 2. Frie Forestillinger, 



167 



mere Unders^gelse af Succession og Udstrakning (Tid og 
Rum) opssette vi dog til nsste Afsnit (C). Her ville vi der- 
imod fremdrage nogle Overgangsformer mellem Perception (med 
bunden Forestilling) og fri Forestilling. 

Hvad enten det Sammensatte, der genkendes, er en suc- 
cessiv, en samtidig eller en udstrakt Mangfoldighed, vil Per- 
ceptionen af det lettest gaa for sig, naar den foregaar succes- 
sivt. altsaa saaledes, at Opmarksomheden rettes mod en Del 
eller et Element ad Gangen. Ved saadan successiv Percep- 
tion gores Overgangen til middelbar Genkendelse. Naar jeg 
tidligere har opfattet et sammensat Hele (A H- B -f C), og jeg 
saa senere igen faar 0je paa A. vil — som Erfaring viser — 
Forestillingen om B (som vi ville kalde b) have en Tendens 
til at komme frem, og dermed felger — som Erfaring lige- 
ledes viser — en Forventning om, at B vil indtr^de. Ind- 
traeder nu B virkeligt, kommer der en Genkendelse, der ikke 
som den i § 1 beskrevne er umiddelbar. men forberedt. Jeg 

har nemlig b for ( gj, medens ved umiddelbar Genkendelse b 

ikke optrseder som fri Forestilling, men (gj er hele Faeno- 

menet. Med Urette have flere Forfattere paastaaet, at den 
middelbare Genkendelse er den eneste mulige'; men det er 
ganske vist en hyppig Form for Genkendelse og maaske den, 
der falder mest i Ojnene. Paa Fa^aden af et Hus falder 
(for at tage et Exempel) mit Blik forst paa et Vindu; dette 
vaekker Fore'stillingen om et Ornament, jeg sidsi saa ovenover 
V'induet: Blikket bevaeger sig opad og opdager Ornamentet: 
saa siger jeg, at jeg genkender Huset. Forudsajtningen er. at 
jeg ikke ganske har genkendt selve Vinduet, eller at lignende 



' Smign. herom mine Psykolognke Underwgehrr. p. 18— J4, Wr. p. 55 f., 
hvor der gives en systemitisk Ovenigt over de forskellige Arter af Genken- 
delse. — MeinonC: (BtitrJge zar Theorit del psychischen Analyse. Zeitschr. 
fijr Psychol. VI. p ;74J vil endog (orklare Bekendthedskvaliteten som ResulUt 
af en Dom. Oet passer aldele< ikke paa de simple Tillxlde af umiddelbar 
Genkendelse. Bekendthedskvaliteten kan fere til en Dom (.«Jeg maa have set 
dette f0r!>\ men det er kunstlet at forklare den som Resultat af en Oom, 



1 68 



V B, 2. Fne FonsOSnga. 



Vindoer findes paa flere Fa^der. medens Ornameniei Icun 
findes paa det enkelte Hus. — Det er nu ikke altid. jeg be- 
hover at fuldende den successive Perception. Dersom del 
forste Led (A) biiver tydeligt genkendt. kan jeg ofie supplere 
de andre Led, uden at vente paa, at de \'irkeligt komme- 
Jeg supplerer altsaa A ved b og c Jeg ser f Ex. en r«d. 
rund Ting mellem Bladene paa et Tts og siger: «Det er el 
yEble». Kun Farve og Form ere genkendte. men jeg forud- 
sajtter strax /Eblets andre Egenskaber (Haardhed. Giathed. 
Lugt 0. s. V.) givne. Eller det enkelte Vindu er mig nok til 
at kende Huset. 1 saadanne Tilfaelde have vi en partUt Per- 
ception af et sammensat Hele. — Dersom jeg ikke supplerer 
A ved de rette Forestillinger, saa at b og c i Virkeligheden 
ikke svare til Noget. som er til Stede, faar jeg en Sanse- 
illusion, en Art falsk partiel Perception. Saaledes naar jeg 
tager et malet Mb\e for et virkeligt. eller i Afstand antager 
en Vragstump, der rager op af Sandet, for et Menneske. — 
Naar et sammensat Hele fremhyder nogle Elementer. der 
kendes, medens de andre Elementer ere nye, kan der opstaa 
den Illusion, at vi have set eller opievet det, vi have for os, 
far Det er en Erindringsillusion, eller — som man har kaldt 
det — en Paramnesia. Det finder ofte sin Forklaring %ed, 
at Bekendthedskvaliteten overferes fra enkelte Elementer til 
det Hele, hvad enten dette er en successiv Mangfoldighed 
(en Begivenhed) eller en samtidig Mangfoldighed (en Situation). 
Men ofte kan ogsaa Opmaerksomhedens Skiften virke med. 
Vi fastholde ikke et Sansebiliede uafbrudt, men den opmaerk- 
somme Betragten afleses af smaa Mellemrum, og naar nu 
Opma'rksomheden efter et saadant lilie Mellemrum vender til- 
bage til Sansebilledet, vil Bekendthedskvaliteten kunne ind- 
trjede, selvom der ingen forhen erfarede Elementer findes. 
Mcget ofte er Erindringsillusionen et Tegn paa Sygelighed, 
sierligt paa Mangel af Evne til at opfatte og fastholde det 



* Sc om dette Fcnomen en interesunt Diskut\ion i RtYUi phitosflpkt^ut 
iSq;— <)4. 



y B, 2. Frie Forestiliinger. 



l6q 



i 



fervjerende i dets hele Realitet. Det er en Svaekkelse, der 
ytrer sig i den, en Atmagt til at gribe Virkeligheden'. 

Frie blive Forestillingselementerne ferst, naar de ikke 
smelte sammen med givne Fornemmelser. Sammensmeltningen 
vil des lettere undgaas, jo mere forskellige de ere fra For- 
nemmelserne. De trsede da frem som selvstsndige Led i 
Bevidstheden. Den store Betydning af de frie Forestiliinger 
er, at Bevidstheden nu raader over et Indhoid, der tii en vis 
Grad er uafhaengigt af de Indtryk, der i Ojeblikket modtages. 
Man har traeffende sammenlignet vore Erindringer med Blo- 
det, der er en Naering, hvorpaa Organismen kan taere, selv- 
om der ikke i 0jeblikket kommer Naeringsstof udefra. 

Meliem de frie Forestiliinger og de Fornemmelser og 
Perceptioner, der opstaa i de enkelte 0jeblikke. kan der vare 
hojst forskellige Forhold, — Undertiden har Forestillingernes 
Strom Overvffigten. Vi fordybe os i Erindringer og Fantasier, 
modtage vel stadigt Indtryk, men Genkendelse finder ikke 
altid Sted, maaske ikke en Gang Fornemmelse. (Smlgn. Ill, 6). 
— Til andre Tider folge vi de enkelte Fornemmelser og 
Perceptioner; de va;kke maaske nok hver for sig frie Fore- 
stiliinger hos OS, men disse faa ikke Lov at danne en sammen- 
haengende Strom, fordi vi stedse vende os mod de nye Ind- 
tryk. Paa en Spadseretur, der foretages til Forfriskning og 
Hvile, kunne vi saaledes vugge os i usammenhaengende og 
skiftende Indtryk (Lyset, Skyerne. Trieerne, Menneskene 
0. s. v.), uden at fordybe os i de Forestiliinger. de vaekke hos 
OS. — I andre Tilfslde igen hengive vi os endnu bestemtere 
til de umiddelbare Fornemmelser (med et Minimum af Gen- 
kendelse). som naar vi here Musik og soge at holde alle Fore- 



' Pierre Janet: Lei Obsessions et la Psychasth^nie. Paris 1903. I. j88f.; 
Le sentiment de deji vu est pluldt une negation du caractere present du 
phenom^ne qu'une affirmation de son caractere passe . . . Le <dejl vu> 
conserve tonjours iin sentiment de vague, d'etrange. — En af mine Tilhorere, 
der ofiere havde havi Erindnngsillusioner, bem«rkcde udtrykkeligt : «Naar Op- 
mark somheden er helt fangen, liar ieg aldrig market det». — Efter et an- 
nrengende aandeligt Arbejde saa en ellert sund Mand Bekendie i alle dem, 
han medte paa Gaden. ,,Neurol. Centralblatt. 1903. Nr. 1. p. ;). 




I70 



V B, J. Fornemmelse. Perception og fri Forwiilling. 



stillinger bone for i hvert Ojeblik helt og fuldt at kunne 
modtage de nye Tonefornemmelser. Rigoristiske Musikere 
vilie endog ingen Titel have paa et Musikstykke, forat der 
ikke skal fremkaldes en herskende Forestillingsraekke, der kunde 
svxkke de umiddelbare Fornemmelsers Virkning. 

}. Mellem det frie Forestillingsleb og lagttagetsemes 
Raekke, og ligesaa mellem de to Momenter i lagttagelsen, 
Fornemmelsen og den bundne Forestilling, hersker der et 
omvendt Forhold. De strabe efter at haemme og fortrsnge 
hinanden. Jo mere Energi det ene Moment laegger Beslag 
paa. des mindre bliver der ifelge Sagens Natur tilbage til det 
andet Begge Momenter og begge Stremninger ere tilstede 
i hver Bevidsthedstilstand, men med forskellig Styrke. Naar 
de begge ere sta?rke, finder der en rytmisk Skiften Sted mellem 
dem, saaat snart Sansefornemmelsen, snart Forestillingen har 
Overvaegten. De ksmpe om Opmaerksomheden; men en Lige- 
vaegt mellem dem vilde forudsaette, at de begge kunde frem- 
traide for Bevidstheden med lige stor Klarhed, hviiket neppe 
er muligt, da Bevidstheden i hvert 0ieblik, ligesom Stedet 
for tydeligst Seen paa Nethinden koncentrerer sig mod en 
enkelt Side. I nogle 0jeblikke gaa vi naesten helt op i For- 
nemmelser og lagttagelser, i andre 0jeblikke hersker Efter- 
tanke og Selvfordybelse, hvor de mange Fornemmelser og 
lagttagelser naesten forsvinde for ^n eneste, ofte smal, kiart 
belvst Stram af Forestillinger. — Forskellen mellem de to 
Elementer i Perceptionen viser sig ved, at vi opfatte Far\'e- 
tonerne i et Landskab friskere, naar vi betragte det med Ho- 
vedet nedad Man har forklaret dette ved, at Genkendelses- 
akten lettere udelukkes ved den uvante Stilling, saaat 
Bevidstheden i Stedet for at fortolke Fornemmelserne naesten 
kan gaa helt op i at modtage dem saa levende som muligt. 
— Forholdet mellem de to Elementer i Perceptionen er for- 
skelligt ved de forskellige Sanser. Ved Syn. Herelse og tildels 
Berering spille Forestillingselementer en storre Rolle under 
Perceptionen end ved l.ugt og Smag. 

Ligesom Forholdet mellem de to Stromninger i Bevidst- 
heden og mellem de to Elementer i den enkelte lagttagelse 



* 



* 




V B, 4. Frie Forestillingers Udsondnng fra Ugttagelser. 



171 



I 



er forskelligt hos samme Individ til forskellige Tider, saaledes 
er det ogsaa forskelligt hos forskellige Individer. Nogle ere 
mest tilbejelige til at gaa op i Fornemnielsernes Spil (musi- 
kalske og maleriske Begavelser); for Andre have Fornemmel- 
serne kun Vaerdi, forsaavidt de kunne genkendes og klassifi- 
ceres (lagttagere, Naiurforskere); after Andre leva overvejende 
i frie Forestillinger: i Erindringen, i Fantasien eiler i den 
abstrakte Taenkning. 

Perceptionens sammensatte Natur giver os et vigtigt Bi- 
drag til Bestemmelsen af Forholdet mellem Sansning og Taenk- 
ning. Da Perceptionen beror paa en Proces, ved hvilken Lig- 
heden mellem det nye Indtryk og et tidligere spiller en 
vjesentlig Rolle, kan den betegnes som en Tanktvirksomhed, 
hvorved vi tilegne os det i Fornemmelsen Givne (gennem 
bunden Sammenligning. se p. 164). Da der saaledes ytrer 
sig en Tankevirksomhed i selve Sanseiagttagelsen. er det 
klart, at Sansning og Taenkning ikke kunne vaere to belt 
forskellige Bevidsthedsvirksomheder. En aldeles passiv Sans- 
ning gives der ikke. Det, som optages i Bevidstheden, be- 
arbejdes strax efter Bevidsthedens Love. 

4. Der har vaeret Strid mellem Psykologerne. cm For- 
skellen mellem Fornemmelse og fri Forestilling er en Grads- 
forskel eller en Artsforskel. Hi:me' gik ud fra, at den kun 
er en Gradsforskel, og denne Opfattelse er lagt til Grund i 
de tidligere (Jdgaver af dette Vsrk. i nyeste Tid er det af 
forskellige fremragende Psykologer* haevdet, at der her er en 
Artsforskel tilstede. Jeg tror dog, at en naermere Betragtning 
vil fore til at fastholde Humes Opfattelse. Sporgsmaalets Af- 
gerelse beror paa, om man blot tager Hensyn til en enkelt. 
saavidt muligt isoleret Fornemmelse, eller om man tager Hen- 
syn til, at der stedse forekomme flere Fornemmelser sammen. 
I ferste Tilfalde vil der kun vaere Grund til at tale om en 
Gradsforskel i Henseende til Styrke. Tydelighed, Nejagtighed 



Treatise on hitman nature. I, i, i. 
• James Ward. Psychology. (Encycl. Brit. 9 ed.). — Klournoy: Lt 
Synop'ie. Pam — Geneve 189). p. 1 1 f. — Fr. Jodl: Lehrtueh der Ptyehohgte*. 
II \^, .11 — 101. 



"72 



V B, 4. Frie Forestillingers Udsondring frj lagtugelser. 



og Varighed. Men naar man tager Hensyn til. at ethver 
Sanseindtryk ikke blot fremkalder en Fornemmelse, der svarer 
til den Sans, der paavirkes, men ogsaa paavirker Sanseorganets 
hele Tilstand, fremkalder ^Endringer i Blodomleb og Ern*- 
ringsproces i en mindre eller starre Del af Organismen og 
udlHser Bevaegelse og maaske uvilkaarlig Opmaerksomhed, saa 
ser man, at en Sansefornemmelse vil ledsages af Livs- og 
Bevjegelsesfornemmelser- Naar nu Sansefornemmelsen selv 
reproduceres, er det ikke sagt, at disse Medfornemmelser ogsaa 
ville reproduceres. Og der vil da — afset fra Forskelien i Styrke. 
Tydelighed og Nnjagtighed — va?re et andet Praeg over den 
frie Forestilling end over Fornemmelsen. Den vil have noget 
Magert eller yEterisk ved sig. som Fornemmelsen, sammen 
med hvilken flere andre Elementer virke, mangier. Klang- 
farven vil vjere forskellig. Herved forstaas den Kendsgerning, 
at Mennesker i de alierfleste Tiifcclde umiddelbart ere sikre 
paa, om de have en Fornemmelse eller blot en Forestilling. 
Men Hume faar alligevel Ret: ti Forskelien betinges ved 
Elementer, der virke sammen med Fornemmelsen, ikke ved 
denne selv alene. Hvor Forestillinger blive meget levende, 
saa at de nserme sig til Hallucinationer (se 7 a), vil der med 
dem vaere forbundne lignende Livs- og Bevaegelsesfornemmelser 
som ved Sansefornemmelserne, og i saadanne Tilfalde vil man 
tage dem som Udtryk for noget Virkeligt. Jo najere de frie 
Forestillinger ere knyttede til Fornemmelser, og jo mere 
umiddelbart de ere fremkaldte af saadanne, des mere ville de 
(i Lighed med hvad der sker ved partiel Perception, Sanse- 
illusion og Paramnesi) antage Fornemmelsernes Liv og Klang- 
farve. Og der er Grund til at antage, at dette sarligt vil 
v,iere Tilf<eldet ved de ferste frie Forestillinger. der opstaa. 
Selv hvor de virkeligt ere frie, ville de derfor staa med et 
Virkelighedspraeg, der ikke tilkommer dem. / huerl Tilfalde 
kan Bevidstheden ikke fra furst af vule, hvad Forskelien mellem 
Fornemmelse 02. Foresliltinp, (hvad enten den er en Gradsforskel 
eller en Artsforskeh betyder. At kun Fornemmelsen betyder 
noget virkeligt Civet, medens Forestillingen ikke n^dvendigvis 
har Noget med Virkeligheden at gore, maa la-res ved Erfa- 



V B, 4. Fne Forestilllin^ers Udsondring fra laguagelser. 



'75 



ringer. Men disse Erfaringer kommer det levende Vaesen 
ikke blot til at gore ved Hjalp af Indtryk fra Omverdenen. 
Der rarer sig hos det selv en Trang til Bevjegelse, der (orer 
det til at prave sine Forestillinger i Praxis. 

Allerede i det Foregaaende (I, 4; l\^ 4; V A. 6) er der 
oftere omtalt en uvilkaarlig Bevaegelsestrang, der kun behover 
en forsvindende lille Paavirkning for at fore til Virksomhed. 
Den kan kun forklares ved, at Livet begynder med et Over- 
skud af Energi og har en Tendens til at brede og udfoide 
sig, uden at vente paa sjeriigt staerke og indtraengende Ind- 
tryk udefra. Det var maaske nodvendigt for at overvinde 
den Modstand, Livet altid moder Denne Bevageisestrang 
ytrer sig i Instinkterne med en saadan Kraft og Brynde, 
at der ikke biiver Tid til at sondre mellem Indtrykkene. 
Instinktet er kritiklost. og det leder derfor ofte vild. Bier 
og Vepser besoge undertiden Blomster i et Tapet. Insekter 
laegge ,/Eg i Aadselplanten. fordi den lugter som et Aadsel. 
Ruge- eller Dieinstinktet trader ofte i Virksomhed hos Dyr, 
hviike ^g eller Unger man saa Isegger under dem, som 
naar en Hone sad trofast over nyfodte Vaiseler, og en 
Kat opammede Rotteunger'. Det spade Barn putter Alt i 
Munden og suger paa det. Hvad der saaledes gttr, at For- 
nemmelser forvexles indbyrdes, vil ogsaa kunne gore, at Fore- 
stillinger forvexles med Fornemmelser. Den sta?rke Bevaegelses- 
trang er utaalmodig og medforer en oprindelig Sangvinitet, 
der tager enhver opstigende Forestilling for gode Varer. Selv- 
om man ikke tillagger dem Gyldighed som Udtryk for noget 
Njervjerende, saa ville de dog vsekke en Furventning, hvilket 
viser sig ved, at der handles efter dem. Furventning vil vivre 
den fursle Form, i hvilken frie Forestillinger optr,rdt' Men den 
samme Bevagelsestrang, der saaledes - ved ligesom at skyde 
bag — lader Forestillingen betyde Noget, der ventes, vil 
ogsaa fore til at prove og muligt korrigere Forveniningen. 
Den driver nemlig til at handle, som om Forestillingen eller 



^ Sinl^. ROMANES: Mtnljl Evoltttion in Animalt. London 188}. p. 
•67 f. 318. 



•74 



V B, 4. Fric Forestillingers Udsondring fri lagtugelser. 



Forventningen var gyldig, og hvis Resultatet bliver en Skuf- 
felse. vil Forskellen mellem Mulighed og Virkelighed begynde 
at gaa op for Bevidstheden. Den oprindelige Sangvinitet 
brydes; de frie Forestillinger trsde efterhaanden i et bestemt 
Modsaetningsforhold til Fornemmelser og Perceptioner; de faa 
Praeget af Noget, som ingen direkte praktisk Betydning har, 
og miste for en Del den Bevaegelsestendens, de fra forst af 
havde, og med hvilken deres VirkelighedsprcEg hang saa neje 
sammen. 

Hvis man ved Erindring forstaar ej blot Evnen til at repro- 
ducere og genkende Bevidsthedselementer, men ogsaa Evnen 
til at blive sig bevidst, at del Reproducerede oplevedes i en forhi- 
gangen Tid, saa udvikler den sig senere end Forventning. 
Forventning er fra ferst af en tryg Hvilen i de opdukkende 
Forestillinger uden Skelnen mellem Mulighed og Virkelighed. 
Vi tilli'gge fra forst af vore Forestillinger en praktisk Betyd- 
ning i den njervaerende Tid eller den naermeste Fremtid. og 
det er kun ved Erfaringens Tvang at vi anerkende deres Ind- 
hold som aldeles forbigangent Naar de frie Forestillinger 
have mistet deres Virkelighedspraeg, forsvinde de ofte med 
det Samme; der horer en vis aandelig Udvikling tit for at 
bevare og dvaele ved Forestillinger, der ikke Ijengere kunne 
blive til iagttagelser. 

De Exempler, vi i det Foregaaende have benyttet, hen- 
tedes fra primitive og elementaere Stadier. Men det vil let 
ses, at den samme Proces gentager sig, hver Gang Erfaringen 
ever sin Kritik af sangvinske og forudfattede Antagelser og 
Forhaabninger. Her er en ildpreve, som al teoretisk og prak- 
tisk Straeben maa gennemgaa Den videnskabelige Experi- 
mentalmetode er voxet ud af den nys skildrede psykologiske 
Proces. Ethvert Experiment bestaar i at tage Konsekvenseme 
af visse bestemte Forudsaetninger eller Forventninger og der- 
ved prove disse; og til saadanne Experimenter noder Livet 
OS fra det forste 0jeblik af. Det spaede Barns store Bevagelses- 
trang forer det til at experimentere, idet det strax handler 
efter enhver Fornemmelse eller Forestilling, det faar, og saa- 
ledes drager de praktiske Konsekvenser af dem. 



V B. ?. Formal og real Enhed i Bevidstheden. 



■7? 



Der mangier endnu et Moment til at give Erindringen 
dens fulde Klarhed. Vi have skeinet mellem elementa?r 
Erindren. bunden Erindren og fri Erindren, og sogt at vise, 
hvorledes den frie Erindren emanciperer sig fra iagttagelse og 
Forventning. Med denne frie Erindren kan endnu forhinde 
sig en bestemt Bevidsthed om, at Forestillingen har sit Ud- 
spring i en tidligere Tid, og ofte er en udtrykkelig Henfuren 
til et enkelt Punkt i Tidsraekken mulig - naturligvis naar en 
vis Tidsforestilling (V C) har udviklet sig. Erindringernes 
Henforelse til bestemte forbigangne Tidspunkter kan ske 
dels umiddelbart og ojeblikkeligt, dels middelbart, nemlig enten 
ved uvilkaarlig Brug af visse fremspringende Opievelser, der 
staa som Vendepunkter eller Maerkepsle for os, eller ogsaa 
ved mejsommelig Slutning' Denne bestemte Henferelse af 
Forestillingen til et vist Tidspunkt betegner en Hovedforskel 
mellem Erindring og fri Fantasi. Fantasien a.'ndrer Forestil- 
lingernes Forhold og Kombinationer og frembringer nye Ord- 
ninger og Crupper, medens den egentlige Erindring folger de 
virkelige lagttagelsers Rakke Skridt for Skridt. Ved Erin- 
dringen, opfattet som Modssetning til den nydannende Fantasi, 
gor sig en Genkendelse. en Perception gaeldende indenfor de 
frie Forestillingers Kreds. Jeg kan genkende (percipere) en fri 
Forestilling, ligesaa vel som jeg kan genkende en Fornemmelse. 
Naar Fantasien virker, kan der opstaa frie Forestillinger, som 
jeg ikke kan henfore til bestemte Erfaringer og ikke gen- 
kende. Undertiden kunne ogsaa Forestillinger. der stamme 
fra Erfaringen, men hvis oprindelige Opstaaen er glemt, staa 
for OS som fremmede. Genkendelsen af en Forestilling betyder 
enten. at jeg for har havt denne Forestilling som fri. eller at 
at jeg har havt den tilsvarende Fornemmelse. 

<f. Allerede i de forste Afsnit af vore Undersogelser (I. 4 
og II. 5) fandt vi i den inderlige. i vore Erfaringers Kreds 
enestaaende Maade, hvorpaa forskellige Elementer forbindes 



' Se heroin Th. Ribot: Hukommelsens Sygdomme, (.Overs, fra Fransk). 
}6 — 50. — N. VaschidE: Sur la localisation dts sourenfri. (L'ann^ pjy- 
chologique. III. p. : 98 — 224). 



I y6 V B, 5. Formal og real Enhed i Bevidstheden. 

til Enhed, et typisk Udtryk for Bevidsthedens Natur. 1 den 
Enhed, som omfatter og sammenfatter de forskellige Fornem- 
melser og Forestillinger og gar Vexelvirkning meliem dem 
mulig, ligger Spiren til Jegets eller Selvets Begreb. Dette Be- 
greb har derfor saa dybt et Grundlag, som noget psykologisk 
Begreb kan have, da det udtrykker selve Grundformen og 
Grundbetingelsen for Bevidsthedsliv. De Vanskeligheder, man 
har fundet i dette Begreb, skrive sig for en stor Del fra, at 
man har S0gt Jeget som noget aldeles Enkelt, der altsaa 
kunde vaere givet i en vis bestemt Fornemmelse eller Fore- 
stilling. Vore simpleste Forestillinger ere blotte Reproduk- 
tioner af enkelte Fornemmelser; men Forestillingen om Jeget 
kan ikke vaere en saadan simpel Forestilling, naar Jeget skal 
betyde det, der rarer sig i vor Bevidsthed i det Hele, ikke 
blot i et enkelt af de Elementer, der udgare dens Indhold. 
— Ligesaa lidt som Forestillingen om Jeget kan vaere Repro- 
duktion af en enkelt Fornemmelse, ligesaa lidt kunne natur- 
ligvis de Forestillinger vaere det, hvis Indhold i saerlig Grad 
fremtraede som Virkning af Syntesen, af Bevidsthedens Sammen- 
fatten. Vi kunne her se bort fra, at i videste Forstand baere 
selve de Fornemmelser, vi kalde enkelte, Praeg af en Sammen- 
fatten (se V A, 2), og holde os til saadanne Tilfaelde, hvor 
dette Praeg traeder frem i saerligt tydeligt Grad. Herhen hare 
de nyligt (4 Slutn.) omtalte Fantasiforestillinger, til hvilke vi 
senere (se 12) skulle vende tilbage. Fremdeles Forestillinger 
om Melodi, om Bevasgelse, om Rum og Tid, om Lighed og 
Forskel (se II, 5; VA, 6), og alle Forestillinger, der angaa 
Helheder og Forhold. Det vilde fare os for vidt her at vise 
i det Enkelte, at alle saadanne Forestillinger ere Andet og 
Mere end Reproduktioner af enkelte Fornemmelser eller af 
Grupper af saadanne. Vi holde os til den vigtigste: Forestil- 
lingen om Jeget. 

Det var den engelske Erfaringsfilosofi, der i sin Tid (i 
John Locke's Essay concerning human understanding. 1690) farst 
opstillede den Grundsaetning, at alle Forestillinger vare simple 
Reproduktioner, og Hl'me byggede paa denne Grundsaetning 
en Kritik at nogle af vore vigtigste Forestillinger. Hans 



V B, 5- Formal og real Enhed i Bevidstheden. 



'77 



Jndersogelse af Jegets Begreb er endnu laererig; derfor tage 
vi den her til Udgangspunkt. 

Gaar man ud fra den Forudsatning, at selve Jeget maa 
fremtraede som et enkelt Bevidsthedselement i ModsKtning til 
andre Bevidsthedselementer, er det intet Under, at man soger 
forgaeves. Saaledes siger Humk, idet han vil bevise, at Fore- 
stillingen om Selvet strider mod Erfaringen: «Dersom nogen 
Fornemmelse fremkalder Forestillingen om Selvet, maa den 
vedbiive uforanderligt at vjere den samme gennem hele vort 
Livs Forleb, siden Selvet skal existere paa den Maade. Men 
der findes ingen stadig og uforanderlig Fornemmelse. Smerte 
og Lyst. Sorg og Glaede, Lidenskaber og Sansefornemmelser 
aflose hverandre og existere aldrig alle paa samme Tid. Fore- 
stillingen om Selvet kan derfor ikke udledes af nogen af 
disse Fornemmelser eller af nogen anden; og ffllgelig gives 
der ikke nogen saadan Forestilling . . . For mit Vedkom- 
mende stoder jeg, naar jeg trsnger mest til Bunds i, hvad 
jeg kalder mig selv. stedse paa en eller anden saerskilt For- 
nemmelse af Varme eller Kulde, Lys eller Skygge, Kaerlig- 
hed eller Had, Smerte eller Lyst. Jeg kan aldrig gribe mig 
sdv uden en Fornemmelse', og kan aldrig opdage Andet end 
Fornemmelser»*. Heri bar Hume ganske sikkert Ret. Men 
han soger paa urette Sted. Jegets Natur laegger sig for Dagen 
i Fornemmelsernes, Forestillingernes og Folelsernes Forbindelse 
og i denne Forbindelses Former og Love, altsaa i Erindring 
og Sammenligning, i Sammenfatten og Kombineren af det sam- 
tidigt eller successivt Givne lige fra disse Virksomheders rent 
elementaere Former til de hojeste og klareste Former, de formaa at 
antage. Hume ser ikke Skoven for lutter Trser. Hans Polemik 
er berettiget overfor den spiritualistiske Opfattelse, der gor 
<Sjslen» til en enkelt Substans, bagved og sondret fra de 
enkelte Bevidsthedselementer. Men han forsynder sig mod 
selve den psykologiske Frfaring, naar han spottende erklserer. 



' Det Udtryk, Hume her bruger (perception), betegner hot ham baade 
Fornemmelse {imprewion) og Forestilling (idea). 

' Trejtite on humjn nature. S'oi. I. Part. IV. Sect. 6. 

ttoflil(. Pijrkolofj. FmH Udpn. ^2 



1/8 



V B, ij. Formal og real Enhed i Bevidstheden. 



at naar man undtager nogle faa Metafysikere, er Resten af 
Menneskeslsgten kun Knipper eller Samlinger af Fomemmeiser 
(perceptions), der folge efter hverandre med stor Hurtighed 
og ere i stadig Stromning. Han overser det indre Baand 
mellem disse Bevidsthedselementer, ved hviike de netop blive 
Elementer i en og samme Bevidsthed og ikke i tlere. Og 
dog maatte han naturligt komme til at spwrge om. hvad der 
holder Bevidsthedselementerne sammen og gor et 'Knippe* 
ud af dem. Her maa dog vaere en forenende Kraft, men 
den traadte for Hume aldeles tilbage for de enkelte Led i 
Knippet. Han gik endog saa vidt at tiilaegge de enkelte Ele- 
menter seivstaendig eller substantiel Existens Det blev ham 
derfor en ulaselig Gaade, hvorledes der kan vaere en For- 
bindelse mellem «Perceptionerne>, naar hver af disse for sig 
staar som selvstjendig. «Jeg maa bekende» — saaledes ender 
han det anforte Kapitel af <Treatise> — «at denne Vanske- 
lighed er for haard for min Forstand«. Det er ogsaa sikkert 
nok. at har man forst opstillet de enkelte Bevidsthedselementer 
som oldeles selvstwndige , er det umulif>t at slaa en Bro 
mellem dem. 

Den Forudsictning, fra hvilken Hume gik ud i sin Kritik, 
nemlig at Jeget maatte fremtraede som et enkelt Bevidstheds- 
element, vilde endog vsre selvmudsigende. Naar Jeget og et 
enkelt Bevidsthedselement (Fornemmelse, Forestilling eller Fo- 
lelse) — selvom dette var ganske konstant — fuidsta?ndigt 
daekkede hinanden. saa vilde jo alle andre Fomemmeiser, 
Forestillinger og Folelser falde udenfor Jeget, saa snart de 
ikke ganske kunde smelte sammen med det konstante Ele- 
ment; og hvorledes kunde vi da have dem? Til Jeget maa 
dog Alt hore, som er i Bevidstheden, og det kan derfor ikke 
vaere udtemt med den stadige Fulelse eller den herskende 
Forestillingsmasse. Jeget maa ligesaa vel vaere i de svage 
Felelser som i de herskende, ligesaa vel i de Forestillinger. 
der ikke komme laengere end til Bevidsthedens Periferi. som 
i dem, der samle sig om dens Centrum. Det er netop Jeget, 
som Lldtryk for Bevidsthedens Enhed. der gar det muligt, at 
en Vexelvirkning mellem den herskende Folelse og de svagere. 




VB, 5. Formal og real Enhed i Bevidstheden. 



179 



I 

t 



■ 
■ 



mellem de centrale Forebtillinger og de periferiske kan finde 
Sted. Vi skelne — ofte lidt farisaeisk — mellem vort «sande 
Jeg« og tilfeldige, wjeblikkelige og forbigaaende Tanker og 
Felelser; men psykologisk set omfatter Jeget begge Dele- 

Det maa indrommes, at Forestillingen om Jeget ikke kan 
grundes paa umiddelbar lagttagelse, ikke vjere Reproduktion 
af en enkelt Fornemmelse, men vindes ved Slutning fra Be- 
vidsthedslivets almindelige Natur og Betingelser. Det er en 
nedvendig Felge af, at denne Forestilling grunder sig paa en 
stedse (d. v. s. saalange Bevidsthedslivet varer) fortsat og 
gentagen Virksomhed: den sammenfattende Virksomhed, som 
al Bevidsthed forudsaetter. I hver enkelt Tilstand have vi 
dens Produkt, ikke den selv. Vi opdage Virksomheden ved 
at sammenholde flere Tiistande og opfatte de senere som be- 
stemte ved de foregaaende. — Dermed haenger det ogsaa 
sammen, at 17 aldrig kunne Hive os sell' fuldt bevidste. Ti 
selve den Tilstand, i hvilken vi tsenke vort Jeg, er betinget 
ved Syntesen; Selvbevidstheden saavel som enhver anden An 
Bevidsthed er kun mulig ved den. Syntesen, den indre 
Enhed i os, skjuler sig stedse paany for os, hvor dybt vi end 
S0ge at traenge ned i vor Bevidsthed; den er den stadige For- 
udsaetning. 

Og det maa fremdeles indrsmmes, at Enheden. Syntesen. 
ikke er absolut, men stedse relaliv og kampende. Dette viser 
sig ikke mindst ved Bevidsthedslivets Begyndelse, hvor der 
synes at optrsde aldeles spredte og isolerede Fornemmelser 
og Drifter uden indre Sammenhaeng og Enhed. Nogle For- 
skere have endog udtalt den Opfattelse, at Bevidsthedens 
Enhed ikke var til fra ferst af. Sjslelivet antages da at 
begynde med sporadiske og selvstaendige Fornemmelser, der 
ferst efterhaanden sammenfattes og bringes i indbyrdes For- 
bindelse'. Eller man tilskriver det spaede Barn flere forskel- 
lige Jeger (et Storhjernejeg, et Rygmarvsjeg. desuden et Jeg 
for ethvert af de centrale Sanseorganer), som senere sammen- 



' ViERORDT: Pkysiologie dn Kindesalttrs. p. H7. 169. 



^ 



i8o 



V B, 5. Formal og real Enhcd i Bevidstheden. 



smelte'. Stjerkere kan man ikke udtrykke det primitive Be- 
vidsthedsiivs sporadiske Karakter. Men man kan ikke forbinde 
nogen psykoiogisk Mening med. at flere Jeger smelte eller 
voxe sammen, Ved Antagelser som de anforte ledes man af 
fysiske eller fysiologiske Analogier. To Sanddynger kunne 
ved at forenes danne en tredie; to organiske Celler kunne 
voxe sammen til ^n ny Celle. To Jegers eller Bevidstheders 
Sammensmeltning eller Forbindelse til et Jeg er derimod en 
psykoiogisk Absurditet. Bevidsthedssyntesen kan ikke blive 
til ved blot Forbindelse af enkelte Dele. Derved er aandelig 
Sammenhaeng netop forskellig fra legemlig Sammenhjeng, og 
derfor er netop Bevidsttiedslivets Opstaaen saa stort et Pro- 
blem. Som vi snart skulle se, fremtra;der det Sporadiske i 
Bevidsttiedslivets Karakter ikke blot ved dets Begyndelse, men 
ogsaa under Kriser og i Overgaiigsperioder senere hen. Dette 
rokker dog ikke ved Begrebet nm Jeget som Syniese; det viser 
blot, at der her ytrer sig en Kraft, som bar Modstand at 
over\'inde og maa kaempe for at bestaa. 

Hume havde endeligt ikke ganske Uret i sin Fordring om 
et konstant Bevidsthedselement som Grundlag for Jegforestil- 
lingen. Ti den .Enhed, der aabenbarer sig i Erindringen 
og Syntesen. i den indre Sammenhsng i Bevidsthedslivet, er 
i og for sig ganske formal. Den er Betingelsen for al Be- 
vidsthed; men enhver individuel Bevidsthed har foruden denne 
formale Enhed ogsaa en real Enhed. Bevidsthedens Form er 
faelles for alle bevidste Vaesener; den individuelle Ejendomme- 
ligfied bestaar (foruden i den Grad af Energi, hvormed Syn- 
tesen virker) i det bestemte Jndhotd. der sammenfattes af den 
formale Enhed. Og dette Indhold kan ikke skifte i hvert 
0jeblik. Der maa gives en fast, herskende Kreds af For- 
nemmelser, Forestillinger, Folelser o. s. v., paa og ved hviike 
Individet umiddelbart kan genkende sig selv; de behove ikke 
absolut at udfylde ethvert Qjeblik i Livet, naar de blot stadigt 
kunne komme frem paany, idct Dispositionerne, den poten- 
tielle Energi er tilstede (kfr. 1); Sammenhsengen kan lige- 



' PrEYCR: Die SetU da KinJes. ;. Aufl. p. 464 ff. 



VB, ;. Formal og real Enhed i Bevidstheden. 



101 



saa lidt psykisk som fysisk bevares uden gennem potentietle 
Tilstande. Det behover heller ikke at vsre de samme Ele- 
menter, der holde sig hele Livet igennem. men hver Livs- 
periode kan have sit centrale Indhold. Folelse og Villie ere 
her af storre Betydning end Erkendelse. Livsfelelsen (den til 
Livsfornemmelser knyttede Lyst eller Ulystfolelse, se I, 4; 
IV, 7 c) med sine for det meste vage, men dog ethvert sjale- 
ligt Indhold pra?gende og nuancerende Stemninger danner 
den ofte oversete, men derfor ikke mindre vigtige Baggrund, 
der for vor realc Selvbevidsthed spiller en storre Rolle end 
nogensomhelst Forestilling eller Tanke. En oprindelig eller 
erhvervet Disposition til en vis Art Livsfolelse (til Lyst- eller 
Ulystfolelse f. Ex.) kalde vi Temperament. 1 mere udviklet 
og energisk Form fremiraider vort Jeg i vor herskende Strae- 
ben, vor Attraa og vor Lidenskab. Vi faa isaer et tydeligt 
Indtryk af os selv gennem Bevagelsesfornemmelser og i det 
Hele gennem saadanne af vore Tilstande, der staa for os 
som Aarsager til Forandringer i Omverdenen eller i os selv. 
og i hviike vi derfor mene at fornemme vor egen Aktivitet. 
Ingen sand Personlighed udvikler sig uden en Koncentration 
af Felelses- og Villieslivet. Et Menneske, der ikke har noget 
centralt Indhold, men som haster fra det Ene til det Andet, 
stedse sogende noget Nyt, faar ikke Tid og Kraft til at samie 
sig eller vsere sig selv: at kende sig selv er at genkende sig 
selv, og dette forudsaetter stadigt genkommende Bevidstheds- 
elementer. Et saadant centralt Indhold, der i Modscetning tit 
de mere ski/tende, periferiske Etementer, optrteder med en vis 
Stadighed, seivom det ikke uafbrudt yirer sig, udger hvad vi 
kunne kalde vort reale Selv. Det reale Selv falder fra forst 
af vaesentligt sammen med Temperamentet. Naar ikke blot 
Livsfolelsen, men den hajere Udvikling af Folelses- og Villies- 
livet bestemmer det reale Selvs Natur, kalde vi det Karakter^. 



' Hvij man vilde ^kelne mellem Udtrykkfne.'tjni/ogS/.c/, kunde man ved 
Aand fontaa Syntesen lia formak Selv), ved Sjarl ider da vilde bruge^ i inev- 
role Betydning) Temperament og Karakter (del reale Selv). Til Pertonlinhrd 
here t>egge Dele. 




rj- t;^f^- I'-irc ."r^ : -er.=e Bendning, er 
;r . rir- f ?.icr:icicr:c. cc>£ ikke af ct 

- t- r- :.- r- r :: ."--^rre =:er. af en Ivserne. 

-;: ;- :•: ;>r .£ .r-r-^rVjfx: ca Arbejde har 

• ::-.•". : ::T...-i-~ zz- f::=ile os den reale 

<*;•;:■- ."».' -.^- £-.'i- <-:* iw risiij uJen 

.Zi- 5uvrTri'-'-^:-A .-£ 5bi==:erirten kan dcr 

:■- z-'i ry: -..ijr-.r-isiriholdct. men 

* ;- s.:— : .r.^s \.:-:*-r-ir -T er is:ke mulig 

:i~ S "i-s: V;- .r i-*;: ti ce" ;ec :f>u. at den for- 

-. -'■ • . .- • ■ ■ , .'-.i_- t^- *-.;-:ii -ii^- jun rcjli: 

— :- >-■-.; -ifs --J- -^*: ^:: -^rr.it^r ilr:r store Mod- 

:■ "■;:* -'.>- -i^ ; ;■- J'-r-Ai-i^5rer:cer sor der sig. 

;:: ---^^ r-i .•<*;-;'i. V:csjer;:rAe-r oe pludselige 

"."~;- "i:- i.'i ;:-:: ;;•- i.--^; -- .-^ec fresxed for det 

-i :--; --;; .: >.--^-i; ^;t> L-re-;. isiileces dukker 

' ~i- -:• ;.i":-;i N..—sr .>;?--■?- fi-*se rye Livs- 

- >-' ' -.r-;; ,i "-..;:;- :,- -; ■ cs: 'iVer sig drase: 

- :' ?i >T .';■: *:>~j.:- »»r "T^r^ s:* se'.v. Dennr 
i; >■: — .; :;-; ^-^ri-. < -i rj-tis:?-: s«>r de: 

~- " ' >i >j" -\~ .;v-c; ie V.-ci^r*- r.*i5 gennem 

"-"-- -•" .'.^--i s.>-- " > ;.rtf-^f Nir^-er Forskellige 

-"' -T «T- ;;-■ .i 1'--;-- ve >.; rai o'tisk Maade: 

..";: i; •.■;••: Tri -.•;- ,•-: iis."— <-■:«? l-3nnelsen. 

■ --*:-":r '-\->::- .':f: <>•-.:;>.; Vz.:<l;-Aer! over- 

-"■ ' "^- -"-"..":■ :i -;> -:;: ;-;•.;! tinske. Mer 

- --' -' --" ■-':" - r "r- 7 . :*•,">■--* Vvi-j. vldrer 

-"""■-' '^-" -;":-■ .■: ;;•: :- ;;•: r— ; :^ sir.r.e Selv 

::" : <i~ zim ir.dryrdes 
- .~i : .-rienf cer. frrstale 

">e-r \[. -iN-i" -ir" ^i^ -e~ OX.- 

• ->:.-;_>:. cr;-:e- :«e ere de 

~r- r-e •;-?»;. ie :':* -e for- 

r- •.— r.;.e ;!--?%: rehires raar 




V B, f. Formal og real Enhed i Bevidstheden. |3> 



V Overgangen fra det ene Siandpunkt til det andet er kontinuer- 
lig og motiveret. En aandelig Revolution sprsnger ikke Selvets 
Enhed, naar den (som de fleste Revolutioner) kun er LIdsiag 

■ af en laenge i det Skjulte fortsat Proces. Naar vi se tilbage 
paa vort tidligere Liv, mode vi flere forskellige reale Jeger. 

Imellem hviike det ofte kan vjere vanskeiigt at fmde Enhed 
og Sammenha?ng. Det lykkes os, jo mere Erindringen for- 
maar at fremdrage de motiverende Overgange. Kun formedelst 
Aarsagssammenhaengen mellem vore forskellige Tilstande ind- 
byrdes kunne vi da fastholde Overbevisningen om vor Person- 
ligheds Enhed, medens Selvgenkendelsen indenfor en og samme 
Livsperiode kan foregaa aldeles umiddelbart, uden Hjjelp af 

^ Slutninger og Konstruktioner. 

f Jo mere umotiverede derimod Overgangene staa for os, 

og jo mindre den ene Tilstand kan gere os Overgangen til 
den anden forstaaelig, desmere naerme vi os til det Abnorme 
og Sygelige. Der indtraeder en Oplasning af det reale Selv, 
som enten er Symptom paa en Svirkkelse af den psykiske Energi 
eller selv er Aarsag til en saadan Svtrkkelse. Et Exempel paa 
det forste Tilfjelde haves i den saakaldte Psykasteni (Sjaele- 
svaekkclse), hvor den psykiske Energi direkte er formindsket; 

H et Exempel paa det andet Tilfaeide haves i Hysteri og Dobhelt- 

" bevidsthed'. 

I Psykastenien er Evnen til at sammenfatte Bevidstheds- 
indholdet svaekket, og individet kan derfor ikke udfylde sin 
Plads som handlende Vaesen i de vante Forhold. Formedelst 
indre organiske Forandringer feler det sig ofte baade isoleret 
fra Omverdenen og fremmed for sig selv. — kan hverken 
genkende Tingene omkring sig eller sig selv. Det er Mangelen 
af Evne til Selvgenkendelse. som her isaer interesserer os. 
Patienten forekommer sig fremmed for sig selv, erkla;rer. at 
han er bleven til en anden eller er dad. Denne depersona- 
lisation er en Folge af, at Syntesen, den psykiske Energi eller, 

' Smlgn. med Hfnsyn til del Felgende Pierre Janet: Z-*( OhmsiotJ el 
la Ps)chiitthi'ntt. Paris 190?. I— II, og samme Porfatters Vaerk: L Autom.Unmt 
pt)(hologique. Paris 1889. — Ordet Hyrteri bruges her i joevrere Betydning 
{«den store Hysteri •). 



184 



V B, ?. Korroal og real Enhed i Bevidstheden. 



for at bruge Pierre Janets Udtryk, den psykologiske Spaen- 
ding (tension psychologique), der gor en noje Sammenhafng 
mellem nye og tidligere Tilstande mulig. er svaekket. Ganske 
er dog Sammenfatningsevnen ikke falden bort, ti netop naar 
Patienten siger, at Kan er fremmed for sig selv, forudsaetter 
han Evnen til at sammenligne sin nuvaerende Tilstand med 
den tidligere. — Hvor Psykastenien ytrer sig paa denne 
Maade, er det en Sviekkehe af det formale Selv, der medfarer 
en Sva-kkelse a/ det reale Selv elier en Oplasning af dette. V'el 
er der ogsaa foregaaet /Endringer i Individets hele Tilstand; 
dets Livsfalelse er en anden end fwr; men denne Forandring 
cr ikke det Afgorende. og den er tildels selv en Folge af 
SvjL'kkelsen af psykisk Energi. Ingen Del af Bevidsthedsind- 
holdet (Fornemmelser, Folelser, Forestillinger o. s. v.) behover 
at vicre falden bort; det er ikke Omfanget, men Kraften, der 
er formindsket. 

1 Hysterien falder derimod en Del af Bevidsthedsind- 
holdet bort. Der indtraeder f. Ex. Falesleshed (Anaestesi), 
eller Erindringen svaekkes paa visse Punkter (Amnesi), 
eller der opstaar Lammelse (Paralysi). Til Gengsid oves 
andre Funktioner med overviettes Styrke: Der opstaar pludse- 
lige Tilskyndelser, som fulges med Energi, eller Hallucina- 
tioner og Sindsbeva^gelser herske. Derved bliver der en staerk 
Modsa*tnlng mellem Individets forskellige Tilstande, og som 
F«lge deraf kan Erindringssammenha^ngen opleses og Selv- 
genkendelse hind res. Det er da her den reale Enheds Svaek- 
keise, Optus ningen af den faste Kttrne, der svukker den formale 
Enhed. — Hos hysteriske Patienter kan der endog optraede 
ligefrem successiv Dobbeltbevidsthed. To Tilstande aflose hin- 
anden, og Individet synes i enhver af dem at vaere et andet: 
Karakter. Erindringer. Kundskaber og Stemninger ere forskel- 
lige. Undertiden kan Individet biive sig Forskellen mellem 
sin «gamle» og sin «nye» Tilstand bevidst. 1 andre Tilfaelde, 
hvor dette ikke sker. kunne dog dunkle Erindringer fra den 
ene Tilstand gore sig gxldende i den anden, som naar en 
Dame, der ved et nervost Anfald. som fremkaldtes ved Fare 
for at drukne, periodisk table flere Sanser, Sprogevnen og 



4 

4 




V B, S' Formal og real Enhed i Revidsthcden. |]j^ 

alle tydelige Erindringer, altid kom i meget ophidset Stem- 
ning ved Synet af Vand, selvom det kun var paa et Maleri. 
— Ikke blot dobbelt Bevidsthed, men tre, ja fern forskellige, 
skiftende Bevidstheder har man kunnet konstatere hos samme 
Individ Hver Bevidsthed havde sine Erindringer; kun i nogle 
Tilfajlde og for nogle Tilstandes Vedkommende var der fslles 
Erindringer. Undertiden kunde Patienten i Tilstanden b er- 
indre fra Tilstanden a. og i Tilstanden c fra Tilstanden b, 
men ikke omvendt. — Hvad der er endnu maerkeligere er, 
at man ogsaa har kunnet konstatere simultan Dubbtltbevidst- 
hed. Hvad Individet ikke ved eller vil med sin saedvanlige 
Bevidsthed. kan man da, naar man blot sorger for, at dennes 
Opmsrksomhed er tagen i Beslag, faa det til at ytre eller 
gore ved Hjalp af Tegnsprog eller Skrift- En Befaling, som 
Individet har faaet i hypnotisk Tilstand, men senere glemt. 
udforer det dog, som bekendt, ofte til bestemt Tid. Nu har 
man i flere Tilfslde kunnet paavise, at en saadan Befaling 
(en posthypnotisk Suggestion) robedes, vel ikke af Individets 
saedvanlige Bevidsthed, men af en »Underbevidsthed», der 
medens «Overbevidstheden' (den saedvanlige Bevidsthed) var 
optagen f. Ex. af Samtale. skriftligt besvarede alle Sporgs- 
maal. der sagte rettedes til individet af en bag det staaende 
Person Ofte kritiserer 'Underbevidstheden* 'Overbevidst- 
heden>, uden at denne aner det. Her er sket en Opiosning 
af Bevidsthedslivet, eller der har dannet sig ikke blot et nyt 
realt Selv, der bestaar samtidigt med det tidligere, men hvert 
af de to Selv har sin Syntese, saaledes at det nyes Syntese 
omfatter det gamles, men ikke omvendt. Ofte er det en 
anden Sans, der hersker, et andet Humor, der raader. Det 
er da ikke underligt. at den sekundaere Person (Underbevidst- 
heden) undertiden foretraekker at have sit eget Navn for ikke 
al blive forvexlet med «den Anden*. 

Den karakteristiske Forskel mellem Psykasteni og Hysteri 
viser sig i, at medens Psykastenikerne ikke kunne hypnoti- 
seres og ikke ere modtagelige for Indskydelser (Suggestioner), 
ere Hysterikerne lette at hypnotisere. Den hypnotiske Til- 
stand har nemlig det faelles med den hysteriske, at Bevidst- 



1 86 



V B, V Formal og real Enhed i Bevidsthcden. 



hedsindholdet (Fornemmelser, Forestillinger o. s. v.) er faldeT 
bort paa nogle Punkter, men staerkt fremtrsdende paa andre 
Punkter, nemlig paa dem, hvor Suggestionen finder Sted. 
Hvad der erindres i den hypnotiske Tilstand fra den sa^dvan- 
lige Tilstand, beror paa Suggestionerne; og naar Individet er 
vendt tilbage til den saedvanlige Tilstand, kan det som Kegel 
Intet erindre af. hvad der er sket under Hypnosen. Dog kan 
den vakte Stemning holde sig. 

Saa forunderlige og abnorme disse Fsnomener end ere, 
saa mangier der dog ikke mere eller mindre bestemte Analo- 
gier fra det normale Bevidsthedsliv. Enhver Distraktion, 
enhver st3erkere Koncentration af Opmzerksomheden, enhver 
sljerkere Modtagelighed for Indflydelse udefra kan minde cm 
de omtalte Fsnomener. En Analog! til posthypnotisk Sugge- 
stion haves i et Tilfaelde som det falgende. Medens jeg sad 
ved mit Arbejdsbord og skrev, satte jeg mig for at se Noget 
efter i en Bog, som stod i Reolen i den anden Ende af Va?- 
relset. Forelwbigt skrev jeg dog videre og fordybede mig i 
Emnet. Lidt efter rejser jeg mig, gaar hen til Reolen — og ved 
i forste 0jeblik ikke, hvad jeg vil der, indtil jeg ved at huske 
mig cm kommer til at tanke paa, hvad jeg vilde se efter. 
I Mellemrummet mellem Forsaettet og dets Udforelse har der 
vffiret en ubevidst Fortsaettelse af Forsasttet, som uvilkaarligt 
affedte Handling, f«r «Overbevidstheden» havde genkaldt sig 
Forsattet. (Smlgn. Ill, 6. lo). Hvad det normale Bevidst- 
hedsliv kan frembyde'. er dog kun svage Tiinaermelser til den 
egentlige Dobbeltbevidsthed. Og denne er igen kun en Til- 
nsermelse til den saa godt som fuldstaendige Opl0sning af Be- 
visthedens reale Enhed, som vidt fremskreden Sindssygdom 
kan udvise (Smlgn. 11, 5). Det Gaadefulde er ikke, som Hume 
mente, Enheden og Sammenhcengen i Bevidsthcden, men netop 
Oplnsningen af Bevidstheden i mere eller mindre selvsttrndige 
Synteser ellei Jeger. Dog er det Problem, der indehoides i 
Dannelsen af disse selvstsndige Synteser i Virkeligheden det 

' Oct har vist lig muligt ved Ovelse ogiaa hos normale Penoner at 
fremkaldc Handlinger, der forekomme dem selv som udforte af Andre end dem 
selv. L'ann^e psychol. III. p. 64)— 647. 



Forestillingenies Bevarelse. 



187 



I 



* 



samme som det, der indeholdes i selve den forste Opstaaen 
af en saadan Syntese, som en Bevidsthed er. Hume saa kun 
ikke, at ingen Fornemmelse, Forestilling 0. s. v. bestaar uden 
som Klement i en saadan Syntese. 

6 Forestillingerne ere i deres simpleste Form reprodu- 
cerede eller genkaldte Fornemmelser. Men da vi jo dog 
skelne mellem Forestilling og fortsat Fornemmelse, saa at 
der ligger et MelUmmm mellem den oprindelige Fornemmelse 
og den Forestilling, i hvilken den fornyes, opstaar det Sporgs- 
maal, hvor/ra Forestillingerne komme. Stige de op af et 
psykologisk Intet eller have de en Tilvsrelse under Be- 
vidstheden? — Hvad der hypotetisk kan svares paa dette 
Sporgsmaal i Sammenhctng med det almindelige Problem om 
Forholdet mellem det Ubevidste og det Bevidste. vide vi 
allerede (se III). Vi kunne ikke undgaa at tiilxgge Forestil- 
linger, hvis tilsvarende Fornemmelser vi have havt. et naer- 
mere Forhold til vor Bevidsthed end saadanne Fornemmelser, 
som aldrig nogensinde ere fremtraadte i den Dertil kommer 
endnu den maerkelige Omstsndighed, at Forestillingerne. naar 
de dukke op efter et Mellemrum, kunne vaere undergaaede 
Forandringer, vjere ordnede i nye Crupper eller sammen- 
smeltede. Det er baade Forestillingernes Bevarelse, uagtet de 
ikke altid ere i Bevidstheden, og deres Bearbejdelse. uden at 
Bevidstheden tager Del deri, der berettiger til at tillaegge Be- 
grebei om ubevidst Sjalevirksomhed en positiv Gyldighed. 
trods alle de Vanskeligheder, der ere forbundne med at 
gennemfore en anskuelig Opfattelse af Kontinuiteten mellem 
det Bevidste og det Ubevidste. Naar man taler om Spor, 
Residua eller Dispositioner, der blive tilbage. efterat For- 
nemmelser og Forestillinger ere forsvundne fra Bevidstheden, 
da ligger den Antagelse til Grund, at der paa det aandelige 
Omraade maa vsere en Analog! til Kraftens Bestaaen i den 
materielle Natur. En saadan Analogi have vi allerede gjort 
Brug af ved Forklaringen af Reproduktionen (V B. 1) og af 
det reale Selv (V B, s). Den kan ikke undvaeres i Psykolo- 
gien. saasnart denne forklarer senere Tilstande ved tidligere, 
der ere skilte fra dem ved et Mellemrum. Forskellen mellem 




1 88 



V B, 6. Forestiliingemes Bevarelse. 



den materielle og den aandelige Natur er dog her den, at 
medens man hist kan paavise den potentielle Energi som en 
bestemt given Ligevaegtstilstand, er noget Tilsvarende ikke 
muligt paa del aandelige Omraade (smlgn. II. 2 og 8). Rent 
fysiologisk er her ingen egenth'g Vanskelighed, ti det er i sig 
selv let at forstaa, at der kan opstaa en Hjerneproces af 
samme Art som den, der ved en tidligere Lejlighed har fun- 
det Sted, og at dette saa meget lettere kan ske, jo hyppigere 
den er bleven gentagen og indavet. Man kan forestille sig. 
at ved Gentagelse lejres vedkommende MoJekuler paa en saa- 
dan Maade, at de med storre Lethed bringes ud af Ligevaegt. 
Derimod savne vi ethvert Billede til at tydeliggere. hvad 
aandelig Spaendkraft (Potentialenergi) vij sige; en Mangel paa 
Udlosning, en Ligevaegtstilstand eller en ensformig Tilstand er 
jo psykologisk set en Ubevidsthedstilstand, altsaa en Tilstand. 
der forsvinder for Selviagttagelsen. 

Mange Erfaringer vise, at Evnen til Reproduktion kan 
holde sig msrkvaTdigt laenge. Forestillinger, der i mange 
Aar ikke have vsret fremme, kunne paa given Anledning 
fremkaldes paany. Der er flere Forestillingsmuligheder hos 
OS, end vi i noget enkelt 0jeblik, maaske i et helt Tids- 
rum af vort Liv kunne fremkalde til Virkelighed. Det 
er en af Grundene til, at vort Kendskab til os selv er 
saa ringe og begrccnset. Dispositionernes (Forestillings- 
mulighedernes) Mangfoldighed staar i en vis Modsaetning 
til de aktuelle Forestillingers Faataliighed til enhver given 
Tid. Med Hensyn til den Lethed og den Fylde. hvormed 
det potentielle Forestillingsliv kan gaa over til at blive aktuelt, 
er der meget store individuelle Forskelligheder tilstede. Og 
baade Letheden og Fylden vil — som det ses af Beskrivelsen 
af det reale Jeg (j) og senere (V B, 8; VI F; Vll B, 2) vil 
blive sa?rligt paavist — for en meget stor Del bero paa 
andre Elementer i Bevidsthedslivet end de blotte Erkendelses- 
elementer. 

Msrkelige Exempler paa, hvorledes Erindringer, der syntes 
aldeles forsvundne, igen kunne dukke op, have vi ved staerk 
Sindsbevagelse, ved ussedvanlige Situationer, ved Gensyn af 



I 



4 



4 
I 




V B, 6. Forestillingemes Bevarelse. 



189 



visse Steder 0. s. v. Alt, hvad der vaekker eller stemmer 
paa ejendommelig Maade, kan faa gamie Forestillinger til at 
komme igen 1 Alderdommen komme isar Barndoms- og 
Ungdomserindringer ssrligt let igen (medens de seneste Op- 
levelser ofte kun ufuldkomment erindres). I Febertiistande, 
under Hypnose og efter Nydelse af Opium stige lalrige og 
meget levende og individuelt farvede Erindringer op igen, der 
i andre Tilstande ikke staa til Bevidsthedens Raadighed. I 
Dodsfarens 0jeblik, f. Ex. hos et Menneske, der er ved at 
drukne, opstiger ofte en H^erskare af Erindringsbilleder, saa 
at del kan forekomme Individet, som cm hele hans foregaa- 
ende Liv oprullede sig for ham. Man har ved Hypnotisering 
af hysteriske Patienter kunnet faa deres tidligere reale Jeger. 
altsaa deres Karakter, Kundskab og Folelsesiiv, som de vare 
i tidligere Tider, frem igen: Patienten taite og handlede, som 
om der piudseligt var sket en Flytning tilbage til Sexaars- 
alderen, eller Tiaarsalderen 0. s v. — Der maa dog have 
vsret en Mulighed tilstede for en saadan Genopvaekkelse. 

, Forestillingemes Dod maa have vaeret en Skindad'. 

Den Sejghed. hvormed Forestillinger kunne holde sig, 
har fort nogle Psykologer, isar Herbart', til den Antagelse, 
at en Forestilling ikke forsvinder. men vel kan fortraenges af 
andre, saa at Hindringen kun behover at ophjeves, forat den 
skal dukke op igen. Hver Forestilling betragtes altsaa som 

I en spsndt Fjeder- Erfaringen berettiger dog kun til det Re- 
sultat, at fordi Forestillinger ikke genkaldes, tor vi ikke anse 
dem for absolut forsvundne. Tillige gar den Herbartske Op- 
fattelse, ligesom Humes (i), de enkelte Elementer i Bevidst- 
hedslivet for selvstaendige. Reproduktionen sker stedse for- 



Hster: 



' En Rxkke Exempler pu de her omulte Fwiomener findes hos Myn- 
STER: Om Hukommehen. Kbhvn. 1849. p. 17 — 22. — CARPENTER: Mental 
Physiology. Chap. 10. — De Quincey: En Opiamsaden Bekendelur. (Norsk 
Overs. 1878). p. 161. — Dessoir: The Magic Mirror. (The Monist. Octbr. 
1890L — BiNET: Les alterations de la personnalite. Paris 1892. p. 256—244. 
— En intercssant Diskuuion om Di)endes psvkiske TilsUnd findes i Revue 

H philosophique, 1896. 

H * Lehrbufh der Psychologie. % n Og 26. 



190 



VB.7«. 



nedebi den 
staar qed aodre 



deo rnkdtt Foresdllhig 
ctter, son man jAc\er 



at kalde det. fanMdds Assodatioa. Evneo til at kotnroe 
tgen kaa Udce alHoim badbres til dm enkelte Forestilling for 
«s alcne- 

7. Ferend ri gaa over til at dr«fie Lovene for Forcstil- 
lingernM Opstaaen og indbyrdes Forbinddse. betrafite rt deb 
Forcstil lingcmes Forbold tii nople beslxgted« Bevidstheds- 
Hementcr, dels de almindelige Forhold, soui betinge Er- 
indringen. 

a. En Forestilling er i sin simpleste Form en rcprodu- 
ceret Fomemmelse. og Reproduktion forndsaetter et Mellem- 
rum. Men i umiddelbar Fortssttelse af Fomemmelsen og 
ivarende til lndtr>kkets Efter\irkninger :V A. ? bi kan der 
"opstaa EfUrfomemmelser .jsaer hyppige paa Synssansens Om- 
raade. hvor de kaides Efterbilleder). Efterat have stirret fast 
og ixnge mod Solen beholder man, efter at 0jnene ere til- 
dskkede. et Billede af Solen Undertiden opstaar et komplemen- 
ta?rt Efterbillede. der frembyder den ophndeiige Fornemmelses 
Kontrastfarve Saadanne Efterfornemmelser, der isxr ere hyp- 
pige, naar Sanseorganet er svaekket, have det fslles med 
Forestillingerne, at der ikke i 0jeblikket sker nogen Paavirk- 
ning af Sanseorganet. Men de skille sig fra dem ved. at de 
ikke skyldes en Reproduktion; de opstaa i umiddelbar Kon- 
tinuitct med den oprindelige Fomemmelse. De skelnes fra 
cgentlige Fornemmelser derved, at de bevsge sig med Sanse- 
organet, og de forsvinde da i Regelen snart, eller vi Isgge 
ikke Ma-rke til dem. da de ikke have praktisk Betydning'. — 
Koncentrcrer man Opmsrksomheden mod et Efterbillede. kan 
man fremkalde et Erindringsbiilede af den Ting, man har 
set. der i Liv og Tydelighed staar over de Erindringsbilleder 



I 



' Smlvn Exser: Dj> Vaschwmden dtr Nachhtldtr bei Bewegangen. 
(Zfltichrilt fUr PtycholoKie und Physiulogie der Sinncsorgane. I.) p. 47 f. i;o. 
— Om •pcciellfft Forhold veJ P.dcrlamemmelserae se DessoiR: Dtr Hjutsinn. 
p. J to og I.' Ann/* ptythol. I. p. \2oA. 




VB, 



Erindringsbilleder, Hallucinationer og Illusioner. 



191 



(frie Forestillinger), man ellers kan fremkalde. Fechnkr' har 
kaldt dette Faenomen et EnndringsefterbiUede. Selv de, der ellers 
ikke have livlige og farvede Erindringsbilleder, kunne paa 
denne Maade frembringe dem, i det Mindste for et 0jeblik. 
Deres Erindringsevne trsnger altsaa ligesom til en Haands- 
rskning fra den virkelige Fornemmelse. Ogsaa her gar der 
sig mange individuelle Forskelligheder gajldende. Hos Nogle 
spiller Efterbilledet selv. hos Andre Opmsrksomhedens Kon- 
centration paa Efterbilledet den storste Roile. Fechner fik 
after Betragtning af en Genstand i sa'dvanligt Dagslys, et 
komplementjert Efterbillede; men ved Koncentration af Er- 
indringsvirksomheden herpaa opstod et Erindringsefterbillede 
med Genstandens egen Farve og uden komplementsr Efter- 
klang — lagttagelser, jeg har gjort, vise, at selve Efterbilledet 
kan fremkaldes paany. Efter Betragtning af et Vindu (morkt 
Kors paa iys Grund) fik jeg et negativt Efterbillede (lyst Kors 
paa mork Grund). Dette forsvandt lidt efter, men en hvidlig 
Taageplet blev tilbage paa det Sted i det lukkede 0jes Syns- 
kreds, hvor det var forsvundet, og da jeg koncentrerede Op- 
macrksomheden paa denne Taage, opstod Efterbilledet igen. 
Dette var altsaa egentligt et Erindringsefterbillede af et Efter- 
hillede. 

Fra de saedvanlige frie Forestillinger eller Erindrings- 
billeder maa endnu Sanseillusioner og Hallucinationer skelnes. 
— En Sanseillusion forudsa?tter en Fornemmelse. Der kommer 
en ydre Paavirkning; et ydre Faenomen giver Anledning til 
Dannelsen af et Billede. Men med Fornemmelsen forbinde 
^sig og sammensmelte urigtige Forestillinger, d. v. s. Forestil- 
linger, som ikke have Noget at gore med Fornemmelsen, 
skf»nt de here til samme Sanseomraade. Sanseillusionen er 

"en falsk partiel Perception (\' B, 2). Med {-A forbinde sig 

b og c, skent de i dette Tilfaelde i Virkeligheden hore sammen 
med A. Der sker en urigtig Fortolkning af et objektivt Ind- 



' Elmtnte der Pp/chophysik, II. p 492. Allerede NEWTON har iagttaget 
dette Faenomen. Bbew.ster: Li/t of Neuton. 1. p. 297. 




192 



V B, 7 i. Erindringsbiileder, Halluctniitioner og lllusioner. 



tryk. Saaledes naar et hvidt Haandklasde i Maaneskin toges 
for en hvid Skikkelse, eller Vragstumper, der ragede op af 
Sandet. for Mennesker. Eller naar et Individ paa Grund af 
sygelige Tilstande i Indvoldene troede at have Dyr eller Dj«vle 
i Kroppen, eller naar en sindssyg Patient tog sin Skygge for 
en Rotte, der forfulgte ham: jo hurtigere han selv lob. des 
hurtigere lob ogsaa den. — Fra Sanseillusionen adskiller 
Hallucinationen sig ved, at et foranledigende Indtryk mangier 
eller i hvert Tilfa^lde spitler en aldeles underordnet Rolle'. 
Da del vanskeligt kan godtgores, at foranledigende Indtryk 
ganske mangle, kan der egentligt kun gores en Gradsforskel 
meliem Sanseillusion og Hallucination. Meget ofte begynde 
Hallucinaiioner i mere ubestemt Form, som Pletter eller Lys- 
skaer i Synskredsen, utydelig Klang for Harelsen, og ferst lidt 
senere formes de til Billeder, der have en bestemt Betydning 
for Individet; herved kunne da Individets Erindringer og Fore- 
stillinger spille en Rolle med, ligesom naar Sanseillusionen 
danner sig paa givne Fornemmelsers Grundlag. Hallucina- 
tionen adskiller sig fra de ssdvanlige frie Forestillinger ved. 
at den har samme Liv og Tydelighed, som ellers kun For- 
nemmelse og lagttagelse besidde. hvorfor den ogsaa af Indi- 
videt let betragtes som en virkelig lagttagelse. Dens Opstaaen 
svarer fysiologisk set til, at de sensoriske Hjernecentra af 
indre Aarsager bringes i samme Tilstand, som de ellers kun 
ved ydre Paavirkning pleje at komme i. Individet ser og 
horer Skikkelser, som ikke ere tilstede, men som for ham 
kunne vsre saa virkelige, at han ikke betvivler deres Exi- 
siens. — Fra den egentlige Hallucination har man i den 
nyeste Tid' skelnet Pseudohallucinationen, ved hvilken livlige 
Billeder opstaa uafhaengigt af ydre Indtryk og uden nogen 
Sammenhang med Erindringer, men hvor de ikke tages for 



' Denne Fonkel meliem Illusion og Hallucination er font hxvdet af 
E.SQUIROL: D« Maladits mentalts. I. Chap, i— ). — Smlgn. K. Pontoppi 
(>aN: Haltucinationtr. (Biblioiek for Lxger 180;). 

• Kandinsky: Kntiuhe and klinhche Hitrachtungen im Gehiele dtr 
SinnrstJuschangfn. Berlin i88^. — Allerede BoNNET har beslcrevet Fjenomener 
af denne Art, Essai analytique. p. 426 ff. 



4 



V B, 7 a. Erindringsbilleder, Hsilucinalioner og lllusioner. 



'9? 



€gentlig Virkelighed, selvom Individet er tilbojeligt til at tage 
dem for Tegn. Trusler eller Varsler, der objektivt gives det 
af andre Vaesener. Individet tillsgger Pseudohallucinationen 
en ydre, objektiv Oprindelse, medens den ikke staar for ham 
med samme ydre Virkeiighedspraeg som Fornemmelse og lagt- 
tageise. Naar Billedet af en Love er en Hallucination, btiver 
Individet bange for den; men naar det kun er en Pseudo- 
hallucination, frygter ban ikke. selvom Loven laegger sin 
Pote paa bans Skulder, men betragter maaske Synet som et 
Symbol eller Varsel, der sendes ham. De fleste hypnagogiske 
Faenomener (III, 8) ere Pseudohallucinationer; ogsaa Opiums- 
rus kan fremkalde saadanne. Drommebillederne ere enten 
Sanseillusioner, Pseudohallucinationer eller egenilige Hallucina- 
tioner. — Hos mange Personer kan man give Hallucinationerne 
en bestemt Retning ved under Hypnosen enten at befale dem 
senere at se en vis Genstand'. eller — mere indirekte — 
ved at paavirke deres Sanseorganer, idet Hallucinationerne 
da tydeligt bestemmes ved de Farver, Lyde, den Lugt eller 
Smag, de forud have fornemmet'. Her viser det sig, at 
Hallucinationer kunne bestemmes ved tidligere Erfaringer, 
ligesom Dromme. 

Det er et Spargsmaal om Hallucinationer og Pseudohallu- 
cinationer kunne opstaa af sa'dvanlige Forestillinger, der for- 
starkes i Liv og Tydelighed. Isar ved stark Sindsbevjegelse 
kunne Erindringsforestillingerne naerme sig til Hallucinationens, 
isjer Pseudohallucinationens, Liv, Tydelighed. Pludselighed og 
Fasthed. Dog er der en bestemt Forskel mellem frie Fore- 
stillinger (Erindrings- og Fantasiforestillinger) og Hallucina- 
tioner, isaer derved, at disse sidstes Opstaaen ikke finder sin 
fulde Forklaring ved de Love, der gslde for fri Forestillingers 
Opstaaen (se 8). Hvor Hallucinationen begynder i elementar 
og ubestemt Form eller fremkaldes ved et Sanseindtryk og 
forst senere antager Form af bestemt Billede, virke dog Indi- 



' Pierre Janet: L'automatisme psjchohgi^ue. p. 150 ff. (Hjiiucinatioiw 
«vec point de rtpirt). 

* ChakcoT: Cltmque dt! maladui du syslime nentux. II. p. ii—\^. 
HafUing ' Ptrttokigi. Frmle Ud^ivc I ] 



1 94 V B, 7 a. Ermdringsbilleder, Hallucinationer og Iltusioner, 

videts Erindringer med, og del forstaas, at Hallucinationen 
stemmer i Indhold med Individets Erfarings- og Forestillings- 
kreds'. — 

Med Hensyn til de Siedvanlige Erindrings- og Fantasifore- 
stillingers Liv og Tydelighed gor der sig store Forskelligheder 
gsldende mellem de forskellige Individer. Den enesie Maale- 
stok, som her kan anvendes, er den Grad, i hvilken den frie 
Forestilling na?rmer sig til Fornemmelsen eller lagttagelsen- 
Fornemmelserne kunne naturiigvis optrjede med forskellig 
Grad af Liv og Tydelighed hos forskellige Individer, saaat 
Tilnzermelse til Fornemmelsens Liv og Tydelighed betyder 
noget Forskelligt hos de forskellige Individer; men selve For- 
holdet mellem Forestilling og Fornemmelse indbyrdes kan meget 
vel sammenlignes hos forskellige Individer. Hos Nogle er 
Forskellen meget ringe, hos Andre meget stor. 

Af 1 20 Personer (mest unge Studerende), som besvarede 
et af mig udsendt Cirkulsre med psykologiske SporgsmaaL 
erklaerede bo at besidde sa-rdeles levende og tydelige Syns- 
forestillinger. En kaldte sine Synsforestilltnger «uhyre staerke 
og levende>; en Anden havde undertiden «na;$ten overnatur- 
iigt staerke* Synsforestillinger; hos en Tredie vare enkelte 
Synsforestillinger «n<esten vision5ere>; hos en Fjerde 'havde 
de narmest Karakteren af virkelige lagttagelser* ; for en Femte 
var del ved Erindring <som oplevede han forst nu Situationen>. 
— De Fieste, som have levende' Synsforestillinger, se Tingene 
som spektralt farvede i deres Fantasi eller deres Erindring; dog 
er dette ikke nodvendigt. Flere erkiacre, at uagtet deres 
Forestillinger naerme sig til virkelige iagttagelser, ere de dog 
• som Fotografier» eller «graaligt-sorte paa lys Baggrund». — 
45 Personer erkl^rede, at deres Forestillinger fjernede sig 
langi fra Fornemmelse og lagitagelse: de ere 'matte*, «af- 
dxmpede>. «blege, utydelige og langt borte», «som matte 



' Exempler paa Hallucinationen tuccnsive Udformning fra en elementjcr 
Begyndelte: Celi.INIS Selvbiograti iGoethes tyike Overs. I. p. )2\\ — HaceNi 
Die Smntstjuichangen. Leipzig iSj/. p. ;6. — La halluanatiom lel^phatht"- 
ijuti. Trad, de I'Angl. p. 176 ff. — LaSSERRE: Vor Frat af Loardet. 
(Danik Oven.l p. \b. 



V B, 7 * Erindringsbillfder, Hallucinationer og lllusioner. 



IPS 



Fotografier», -som Billeder i Halvmarke*. En af dem ud- 
talte, at bans Forestillingers Bleghed issr gik op for ham 
ved Gensyn af det Erindrede. — Forestillingens Mathed hindrer 
den ikke nedvendigvis i at gore staerk Virkning i Bevidstheden 
ved at saette Folelsen i Beva-gelse. 

I nogle Besvarelser bema?rkedes det. at Erindringens Liv 
beroede paa, hvor fjernt i Tiden det Oplevede laa, eller hvor 
tydelig den oprindelige lagttagelse havde vaeret, eller hvor stor 
Interesse der var forbunden med det Erindrede. — Nogle fandt 
det vanskeligt at danne sig et levende og tydeligt Erindringsbil- 
lede af deres Naermeste; det koster dem en sa*regen Anstren- 
gelse at faa et saadant Billede frem ("jeg maa konstruere mig 
min Moder>, siger En af dem), medens Erindringsbilleder af 
fjernere Staaende let dannes. Dog er der ogsaa et Exempel 
paa det Modsatte'- 

Hvad Erindringernes Art angaar, have Synsforestillingerne 
sikkert Overvagt. Af de navnte 1 20 Personer udtalte qo 
sig mere eller mindre besteml i denne Retning. Dog virke 
hos Mange Horeforestillinfierne med, issr naar Lyden er af 
karakteristisk Betydning ved Opieveisen. Med Synsforestil- 
lingen cm et Menneske i en bestemt Situation forbinder sig 
da f. Ex. Hereforestillingen om hans Stemme eller hans 
Latter. Hos Nogle vil Erindringen vaere visuel eller auditiv, 
alt efter om Opieveisen mest paavirkede Syn eller Horelse. 
Kun hos ganske Enkelte ere Hereforestillingerne ligesaa 
levende som Synsforestillingerne. Charcots tidligere (V B, 1) 
omtalte Patient, der forst havde en overordentligt levende 
Synserindring, fik. da han kom sig efter sin Nervesvaekkelse. 
igen en levende Forestillingsevne, men var nu bleven auditiv 
istedet for visuel - 

Ved Ordforestillinger spille Forestillinger om Bevaegelser 
af Stemmeredskaber (maaske endog virkelige Bevasgelser af 
disse) hyppigt en Hovedrolle. Af de nsevnte 1 20 Personer 



' Smlgn. herfflcd lidligere tJndcn0gels«r af Fechner {Elemente der Ptj- 
chophyuk II. p. 469 — 491) og Galton {Inquiries into haman fiicultj. London 
_ i88j. p. 8J-II4). 

L 



\qb 



V B, 7 b. Erindring betinget ved Opievelsesvilkaarene. 



vare ?2 motoriske. \\ visuelle, 7 auditive, og 21 erklarede, 
at deres Ordforestillingers Art afhang af, hvorledes de fra 
forst af havde laert Ordet at kende. — Hos de « Motoriske* 
virke dog i Regelen Syrts- og Horeerindringer med, ligesom 
omvendt de visuelle Ordforestillinger i Regelen (isaer ved 
Strsben etter tydelig Forestillen af Ordet) medfore Be- 
vaegelsesforestil linger eller virkelige Beva>gelser af Slemme- 
musklerne — Af de 21, hvis Ordforestillinger vare forskel- 
lige i forskellige Tiifslde, vare Nogle motoriske eller auditive, 
hvad take eller h«rte Ord angik, visuelle, hvad Ord, der kun 
kendtes fra Laesning, angik, — ved danske Ord derfor i 
Regelen motoriske eller auditive, ved fremmede Ord visuelle' 
Dog foreligger der ogsaa et Exempel paa det omvendte For- 
hoid. — Selvfelgeligt maa Alle, hvad Ordforestillinger angaar, 
begynde som motoriske eller auditive. Naar der i den naevnte 
Kreds af Personer tandtes et forholdsvis stort Antal af Ord- 
visuelle, maa det forklares ved, at den for allersterste Del 
bestod af Studerende' 

b. Med Hensyn til de for Erindringsbilleders Bevarelse 
og Opstaaen gunstige Betingelser er der isaer tre Ting at 
fremhaeve: Forholdene ved Oplevelsen af de oprindelige Erfa- 
ringer, Forholdene ved Genkaldelsen og endeligt selve Er- 
mdringernes Beskaffenhed. 

a) Ved Oplevelsen kommer det an paa Friskhed i den 
organiske Tilstand og paa Oprrnvrksomhed. Barndom og Ung- 
dom. er den egentlige Tid til at Itere. I Alderdommen glem- 
mes f^rsi, hvad der er oplevet senest, som i det Hele det 
senest Erhvervede ferst falder bort (se IV, 4). Ved Apoplexi 
og Epilepsi viser det sig ogsaa, at det senest Opievede glem- 
mes, medens tidligere opievede Ting erindres. — Det kommer 



' Tilsvarcnde Exemplcr ho« Ballet (Die innerlUhe Sprachr. Auj dem 
Frant. Leipzig; und Wien. 1890. p. 71) og Baldwin (Inltmal speech and 
Mitg. Philoj. Review. July 189). p. }87 f). 

• Charcot bar forst gjort opmxrksom pia OrdforesiillinKCmes forskel 
Ugt An, hvilken bin opdagede ved Sludiet af Sprogevnens Syi;domme. Ham 
Teorier ere fremitillede I den anfurte Uog at Ballet. — Smign. nogte historitke 
Og kntiske Betnzrkninger i L'Annee psycbol. III. p. ;oo — ^04. 



I 



I 

I 

I 



V B, 7 b. Knndring betingel ved Opievelsesvillcaarene. 1 07 

ogsaa an paa Tid og Gentagelse. Det hurtigt Tilegnede for- 
svinder snart. Examensdressur forer ikke til samme Resultat 
som virkeligt Studium, Vcd at fordele Gentagelserne af, hvad 
man vil indprente sig, over et langere Tidsrum fastholder 
man det bedre end ved at sammenpresse dem i et kort Tids- 
rum. Ved sygelig Svaekkelse af Hukommelsen glemmes i 
Regelen ferst de Ord, der udtrykke konkrete og individuelle 
Genstande, medens Betegnelser for abstrakte Begreber og 
Forhold bedre bevares, og dette kan finde sin Forklaring i. 
at medens man i Regelen let forestiller sig Personer og Ting 
uden Ord, vinde abstrakte Begreber og Forhold ferst Fasthed 
for Bevidstheden ved Ordenes Hjalp: man faar altsaa langt storre 
0velse i at bruge de Ord, der have abstrakt Betydning, end 
i at bruge de Ord, der have konkret Betydning'. Man erindrer 
overhovedet Ting lettere end Ord. Hvor det gaelder Fore- 
stillinger om Ord med konkret Betydning, vil Genstandens 
Billede have en Tendens til at fortra'nge selve Ordforestil- 
lingen; ved abstrakte Ord vil dette ikke vasre Tilfseldet. — 
At vi erindre saa Lidt fra de forste Barneaar, maa dels for- 
klares ved, at disse Aars Opievelser ere meget forskellige fra 
de senere Aars. dels ved, at Forestillingerne ere lidet faste 
og ordnede i denne Periode, i hvilken jo ogsaa (se IV, 4) den 
store Hjerne endnu kun spiller en lidet aktiv Rolle. 

P) Ogsaa ved Genkaldelsen ere Friskhcd og Opmurksoni' 
hed Hovedbetingelser. I en Tilstand af Traethed kunne saa 
godt som alle Forestillinger svigte, medens i en opromt Til- 
stand eller under Indflydelse af Opium (b) Ha-rskarer af 
Forestillinger, der ellers ikke stode til Raadighed, kunne 
komme frem. — Desuden maa der heist i Tilstand og Stem- 
ning vaere en vis Lighed med Opievelsens Tilstand og Stem- 
ning (skont ogsaa netop Kontrasten her kan spille en Rolle). 
Feberfantasier kunne ofie kun erindres i naeste Febertilstand. 
og hvad der er oplevet i hypnotisk Tilstand. erindres ofte ferst 
i naeste Hypnose. (Smign. om Dobbeltbevidsthed: 5). 




' Kussmaul: Du StOrangen der Sprache. p. 165 — i6s. 



iqS 



VB, 8». Om Forestillingsforbindelsens Lovbundethcd. 



y) Hvad der er mest tydeligl. udprcegd og artikuleret. er- 
indres bedst. Livsfornemmelser reproduceres ikke saa let som 
Syns- og Horefornemmelser, der ere de tydeligste og mest 
artikulerede, vi have Folelser repruduceres ikke saa let, som 
Forestillingerne om det, der fremkaldte eller ledsagede dem. 
Hvad vi have forstaaet, erindre vi bedrt.' end det. vi ikke 
have forstaaet. Synserindringen har sin store Fordel ved, at 
den paa en Gang kan fremstille en stor Mangfoldighed af 
Trajk og give den i en klar og ordnet Form. Hukommelses- 
kunstnere ere meget ofte visuelle. Ved at danne sig Skemaer 
i deres Forestilling, i hviike de ordne, hvad de skulle huske, 
give de en Masse i sig selv sammenhjengslase Enkeltheder en 
bestemt indbyrdes Fordeling, der kan trsde istedetfor den 
Ordning, klar Forstaaelse uvilkaarligt forer med sig. Vi 
erindre ogsaa Tid og Tidsforhold bedst ved at forestille os 
dem som en Linie. 

8 a. Naar vi overlade os til vore Forestillingers Gang, 
synes de opdukkende Billeder at komme «af sig selv», lige- 
som Fornemmeiserne. Vi tro i hvert Tilfa'lde at ma;rke, at 
vi ligesaa lidt frembringe dem som de umiddelbare Fornem- 
melser. Begge Dele maa vi tage som de ere, og som de 
komme Isaer naar der cr stor Forskel og Modssetning mellem 
de opdukkende Forestillinger og deres Forgajngere, staa de 
som uforklarlige. Virkningen synes ikke her at staa i noget 
Forhold til Aarsagen. Fujes nu hertil den Pludseltghed. hvor- 
med Forestillinger undertiden melde sig, er det intet Under, 
at selv Mange, der i den fysiske Verden ikke antage noget 
Brud paa Aarsagsra?kken, dog mene, at den sjxielige Verden 
ikke er faste Love underlagt. Vi have allerede (se 111) set. 
at Bevidsthedens Verden ikke er et afsluttet Hele; den for 
staas kun ved at antage en Vexelvirkning mellem bevidst og 
ubevidst Virksomhed. Alle Betingelser for en sjalelig Til- 
stands Opstaaen ere ikke givne i det bevidste Forestillings- og 
Folelsesliv; ubevidste, nedarvede eller selverhvervede Dispo- 
sitioner og Instinkter spille ofte den vaesentligste Rolle, og 
lagttageren la;rer dem forst at kende af deres VNrkninger. 
Lovene (or de bevidste Forestillingers Vexelvirkning ere der- 



V B, 8 b. Forestillingsforbindelsens Love. 



'99 



for kun Ledetraade, der kunne vejlede os ved Forsogene paa 
at forstaa Bevidsthedsfenomenernes Skiften, empiriske Regler, 
ved hvilke vi ordne Erfaringernes Kaos Men saavidt vi for- 
maa at finde disse Regler bekraftede ved narmere Under- 
segelse af psykologiske Faenomener. stadfaestes den Forudsaet- 
ning om Aarsagssammenhsng, Forskeren moder med overfor 
den indre saavel som overfor den yd re Natur Og forsaavidt 
•et Faenomen ikke lader sig fyldestgorende forklare ved disse 
Regler. slutte vi kun, at der enten maa vjere Love, vi ikke 
kende, eller at Sammenhcengen maa vsre saa indviklet. at 
den ikke kan fores tilbage til simple Synspunkter. 

b. Ved Fremstillingen af Lovene for Forestillingernes 
Association gaa vi saaledes frem, at vi taenke os en enkelt 
Fcrestilling (eller Fornemmelse) given og saa undersoge, hvilke 
Forestillinger den erfaringsmsssigt vil have en Tendens til at 
fremkalde. I Virkeligheden bestemmes en Forestillings Frem- 
kaldelse vel aldrig ved et eneste Element; flere virke stedse 
sammen, og ofte have forudgaaende Forestillinger virket for- 
beredende. Det Element, vi fremstille som Udgangspunkt 
for Associationsprocessen. udgor altsaa kun den vigtigste, ikke 
den eneste Aarsag til de folgende Forestillingers Fremkaldelse' 
Dette bekrjeftes ved, at en og samme Forestilling ikke altid 
fremkalder en og samme anden Forestilling. Ved Fors0g har 
det vist sig. at af 400 hyppige Ord, der hvert for sig til- 
raabtes fire forskellige Personer fire Gange. vakte ikke et 
eneste Ord hver Gang samme Association'. — De Love eller 
Former for .Association, vi i det narmest Fttlgende opstille, 
maa desuden forelebigt kun betragtes som empirisk givne. 
Det maa senere undersoges, om de kunne reduceres til en 
Crundform og udledes af Bevidsthedens almindelige Natur 
{II, 5). Vi behandle altsaa Laren om Forestillingernes Associ;<- 
tion efter samme Svnspunkt som Laeren om Fornemmelserne 
(VA. 1. 5). 

I. ForestilUngs/orbindelse ved Lighed. (Psykologisk Formel: 
a^-f-aj Ved de forskellige Marker betegnes, at Ligheden 

' Smlgn. Psykal. Unders. p. 2] 56. 

• MONSTERBERG: Experimentalt Bfitrage zar Psychologic. IV. p. )o. 



200 



VB.Sk. FiiLlTgil I l[> I Li>»e. 



neppc nogmsind« er absolot og bdler ikke behever at vzr^ 
det. Der vi! stedse vsre Forskdiigjied tilstede). 

I Den h0t«te Grad af Ligli«d. son kan virice ved 
Association, n Dctkningslightden. ved hvilken en Forestilling 
frenkalder en anden. som for Be%idsthedea siaar soin iden- 
tjsk med den ihvad enten den i Virfceligheden er det eller 
ikke). Denne An Lighed virker allerede ved umidddbar 
Genkendelse eller Perception (se V B. i og 4 Slutn ) Om 
man vil kalde umiddelbar Genkendelse et Tilfselde af Fore- 
itillingsassociatJon eller ikke. beror paa, om man til 'Associa- 
tion* fordrer, at de to Elemenier skulle fremtraede som frie 
Forestillinger. Det gere de ikke i den umiddelbare Genken- 
delse; men denne kan dog opfattes som et Grsnsetilfxide. 
idet de to Elementer her ikke fremtraede selvsiaendigt i Be- 
vidstheden. men umiddelbart smelte sammen, saasnart Ind- 
trykkei kommer. Forseg have vist. at Genkendelsens og 
Associationens Hastighed stiger og falder i samme Forhold'. 
Dette viser Slaegtskabet mellem Genkendelse og Lighedsassocia- 
lion. De forholde sig som Tangenten og Sekanten — Ofte 
sker Genkendelsen (som da ikke er umiddelbar Genkendelse^ 
ferst efter en fri Lighedsassociation, idet den tidligere For- 
nemmelse eller Forestilling ferst maa genkaldes som fri Fore- 
stilling, for den nservaerende Fornemmelse eller Forestilling 
kan komme til at staa som bekendt. Dette er en anden Art 
middelbar Genkendelse end den i V B. 2 omtalte. 

2. En fjernere Grad af Lighed er Kvalitclslighed. Den 
finder Sted mellem Egenskaber. der vel ikke kunne identifi- 
ceres. men dog staa som beslsgiede. Forestillinger om saa- 
danne Egenskaber genkalde hinanden En Farvelighed som 
mellem Orange og Gult kan begrunde en Association. Et 
PonrjTt kan fremkalde Forestillingen om Personen. en Person 
Forcsfillingen om en anden Person. Farvenuance og Form 
ville her aldrig vare absolut ens. Det er Kvalitetslighed, 
»om gor. at selv Personer, som ikke kende til Optik, ordne 



' Bourdon: Obunaliom (Omparativet sur la rrconnatuance. (Revue philos. 
1S9). II. p, 18)). 



V B, 8 b. Forestillingsforbindelsens Love. 



20 1 



^ 



^ 



I 



Farverne paa samme Maade, som de forekomme i Spektret. 
og at VI kunne genkende Genstande i anden Belysning, end 
vi forhen have set dem, Per/oner eller Malerier i farveles 
Gengivelse, og en Meiodi, selvom Tonehejden ikke er den 
samme, som da vi horte den. Ofte bestaar Ligheden i den 
blotte Form, som i Forestillingsrakken: Spiral, Proptrcckker, 
Haarkrolle, Grisehale. Stodet til Ltgnelser og Sammenligninger 
gives ofte ved saadan Kvalitetslighed, som naar Homer sammen- 
ligner Synet af de fremrykkende grjeske Krigeres straalende 
Vaaben med Synet af en fjern Skovbrand. 

5. En endnu fjernere Lighedsgrad er Forfioldslighed eller 
Analogi. Her fremkalder Forestillingen om en Genstand, 
mellem hvis Dele eller Egenskaber der er et vist Forhold, 
Forestillingen om en anden Genstand, mellem hvis Dele eller 
Egenskaber det samme eller et lignende Forhold finder Sted. 
Formligheden danner Overgang fra Kvalitetslighed til For- 
holdslighed. Exempler paa Association ved Forholdslighed 
haves i Sprogets Meiaforer (overfarte eller billedlige Udtryk). 
Saaledes i den Maade, paa hvilken Ord, der betegne materi- 
elle Fsnomener, gaa over til at betegne aandelige P'snomener 
(I, ?)• I Ord som «Stoleben» eller »S0mhoved» spores Ana- 
logier mellem forskellige matericlle Ting. En Australneger 
kaldte en Bog en Musling, fordi den kunde aabnes og lukkes. 
Det er formedelst Forholdslighed, at de gamle Indere kalde 
Regnskyerne Kaer med tunge Yvere og lade Natten <f0de» 
Dagen. Der var, ifolge Max MOli.er', en Periode i Sprogets 
Udvikling, i hvilken <alle Tanker, som gik udover Hverdags- 
livets snevre Horizont, maatte udtrykkes ved Metaforer, der 
endnu ikke vare blevne til, hvad de ere for os, nemlig blotte 
ved Drug og Overlevering tilvante Udtryk, men bleve folte 
og forstaaede halvt i deres oprindelige, halvt i deres moditl- 
cerede Karakter> Denne Periode varer vel egentligt talt ved 
endnu. saala'nge Ord ved Overforelse faa nye Betydninger. 
— 1 den digteriske Fantasi virker .Association ved Forhnlds- 



' V'orltsungtn liter die Wissenuhjfl der Sprache. Deutsch von Bottiper II. 
p. })^, — Stnlgn. om Metaforer Darmstetter Lj vie del mots. Pans r 887. 




lighed, dels hvor Lignelser (som hos Homer) belyse Hoved- 
emnet, dels hvor selve Hovedemnet har en symbolsk Betyd- 
ning (Aladdin, issr bans ^ble eg bans Lampe). Naar 
Schiller (i Digtet «Der Tanz») ved Rytmens Magt over de 
dansende Par mindes om den Verdenslov, Kloderne folge i 
Verdensrummet, dernjest om Poesiens, og endeligt om Livets 
Forening af Lovmassighed og Frihed, saa er det Analogien. 
der forer ham fra den ene Forestiiiing til den anden. — 
Hvor en saadan Overgang umiddelbart gaar for sig. danner 
der sig et Symbol. Symbolet er en konkret Forestiiiing. der 
umiddelbart fremkalder en anden Forestiiiing, der ikke er saa 
anskuelig som den forste. Ved Symbolet har den ferste Fore- 
stilling sin selvstaendige Betydning og kunde forstaas, selvom 
den anden ikke kom til; men der optraeder uvilkaarligt en 
Art Fordobling, idet den anden Forestiiiing dukker op bagved 
den givne. Ofte er denne anden Forestiiiing meget vag og 
uformet. Pilebundtet som Udtryk for Enighed. 0rnen som 
Tegn for Taenken ere konkrete Billeder. ikke mekaniske 
Tegn". — I den videnskabelige Ta?nken spiller Association 
ved Analog! en vigtig Kolle, idet den furer til Sammenstilling 
af Fsnomener. der for den sa?dvanlige Bevidsthed ikke horte 
sammen. som f. Ex. af Maanen med den faldende Sten. Ved 
Opdagelse af Bevidstbedsliv udenfor vort eget bygge vi uvil- 
kaarligt paa Analogi (1. 4. 6). — Fra Symbolet maa skelnes 
Skemaet og Allegorien. Skemaet mangier Symbolets individu- 
elle Karakter; det er ikke noget Billede, men en almindelig 
Form, der kan passe paa mange forskellige Ting; en ret Linie 
kan f. Ex. lige godl betyde Tidens Gang og en Bevaegelses 
Reining. Skemaet er en Anvisning til at danne konkrete 
Billeder, er ikke selv et egentligt Billede. Ved Allegorien 
virker Analogien ikke umiddelbart; der behoves som Mellem- 
led mellem de to Forestillinger en tredie Forestiiiing. som 
indeholder det, hvori de ligne binanden. Billedet af en 

> Symboler blive ikke altid til ved Analogi. Near Korsel er blevei Symbol 
paj LideUe, er det fra furst af en histonsk Forbindelse vBeruringsaMuciation}, 
men naar Symbolet overfares fra en Art Lidelse til en anden, er det Lighedt- 
auociation, der virker. 



^ 



V B, 8 b. Forestillingsforbindelscns Love. 



20? 



Kvinde med Bind om 0jnene. Svjerd i den ene Haand og 
VjBgtskaal i den anden. er uforstaaeligt, naar vi ikke vide, 
at det skal betyde Retfaerdigheden Skemaet adskil|.er sig fra 
Symbolet ved sin abstrakte Karakter, Allegorien ved det bevidste 
Mellenfiled. De ere ikke, som det egentlige Symbol', opstaaede 
ved umiddelbar Forestillingsovergang. 

n. Forestillingsforbinddse mdlem Del og Helhed. (Psykolo- 



gisk Formel: 



^ 
^ 



ai -^ 



la, -f- b + c]) 



Her sker Overgangen fra en given Forestilling til en hel 
Gruppe af Forestillinger. blandt hvilke der findes en Fore 
stilling, som ved Lighed er besisgtet med den givne. Denne 
Art Association minder om partiel Perception (V B, 2), kun 
at Helheden tra?der i en vis Modsaetning til den vaekkende 
Forestilling eller Fornemmelse. Forholdet er som det mellem 
Daekningslighed og Genkendelse. — Naar Synet af Kakkel- 
ovnsilden (a,) vjekker Forestillingen om en Smedie (a, 4- b 
4- c). sker Overgangen paa Grund af Smediens lid (a,), skont 
denne ikke udskilles fra Smediens evrige Dele (b og c). Lugt af 
Medicin kan fremkalde Erindringsbilledet af et Sygevarelse med 
alle Enkeltheder. Den sindssyge Kong Lear vil troste den 
blinde Gloster i bans Ulykke; Trosten minder ham om en 
Praediken. ved hvilken Taleren paa puritanske Praedikanters 
Vis holder Hatten i Haanden; ved Hattens Fiit kommer han 
igen til at forestille sig en mulig Krigslist: at da?kke Hestenes 
Hove med Filt for lydlest at overfalde sine Fjender' Ved 
underordnede Track fores han saaledes til at konstrucre sig 
den ene Scene efter den anden. — Hos Born er denne Art 
Forestillingsforbindelse hyppigere end Overgangen fra en 

' I videre Betydning kunne ogsaa Skemaer og Allegorier kaldn Syinboler. 
Slu dig tiltaaU; vi kom |o grzdende 
til Verden, \id du nok — — 
Jeg holder dig en Pnediken; her eher! 
— — Den Hjttepul er god. — En prrgtig Krigsliit 
at sko med Fill en Trop af Rytterhesie! 
jeg vil dog pruve det; og naar jeg saa 
er kominen bag paa disse Svigenunner: 
hug ned! hug ned! 

iKofifi Lear. Act. IV'. Sc. 7}. 



204 



V B, 8 b. Forestillingsforbindelsens Love. 



Delforestilling til en anden Delforestilling'. — Ved fuldstaen" 
dig Forryl<thed (demence), hvor Porestillingskredsen er ved at 
opiijse sig, bestemmes F'orestillingernes Forbindelse kun ved 
Ordenes ensartede Klang (Assonansen); Lydltgheden forer alle 
de med Ordet forbundne F'orestillinger frem. Ogsaa i normal 
Tilstand va?kker ethvert Ord visse Associationer allerede ved 
sin Lyd. En enkeit Klang kan vare nok til at fremkalde en 
hel Melodi for os*. Ved Hukommelsesfors0g har del vist 
sig, at medens ellers en Stavelse har sterre Tendens til at 
fremkalde den falgende Stavelse end den foregaaende (idet 
forlsengs Reproduktion er os naturligst), gaar det anderledes, 
naar en Stavelse er det sidste Led i en Takt (f. Ex. i en 
Troka;): da vil den fremkalde hele Takten*. 

nil ForesUlUngsforhindelse ved ydre Sammenhceng (Bera- 
ring). (Psykologisk Formel: a -I- b). Overgangen sker her 
til en anden Forestilling, hvis Indhold hverken behover at ligne 
den givnes eller forholde sig til det som Helhed til Del. 

Fornemmelser og Forestillinger om Ting eller Egenskaber. 
der forekomme samtidigt eller i umiddclbar Riekkefelge i vor 
Erfaring. have en Tendens til at genfremkalde hverandre. — 
Forestillingen om en Mand forer naturligt til Forestillingen 
om hans Hus. bans Venner o. s. v., Forestillingen om Spil- 
leren til Forestillingen om det gronne Bord, Forestillingen 
om et Vrag til Forestillingen om en Strandbred. — Forestil- 
lingen um en Ting dannes ved Bereringsassociation mellem 
Forestillingerne om dens Dele eller Egenskaber. Barnet laerer, at 
det Faste og Haarde, det berorer. ikke kan skilles fra det Brune. 
det ser. og ved gensidig Forbindelse mellem disse to Fore- 
stillinger opstaar Forestillingen om Bordet. Tingen er for os 
ikke Andet end Indbegrebet af dens Egenskaber Naar Fore- 
stillingen om en Ting dannes ved Association mellem dens 
Egenskaber. bliver Forestillingen a i Bevidstheden, naar h 
kommer, saaat vi faa et Billede af en Ting med to Egen- 

' Th. Ziehen: Dit tdrenassoziation des Kinder. Berlin 189X. p. 50 ff. 

• SterHAN WitaSEK: BtiUHgt zur tpttielten Dispositiompsycliologie, 
(Archiv fQr syst Philut. Ill), p 28; — 28^ (Reprodiiktiun af •Komplexiuner*). 

• MOLLER unJ SCHUMANN: Exptr. Bcitrjgi zur Unttn. d. Cedachtmuet. 
(Zeitichr. fOr Piychol VI) p. i6}. 



V B, 8 b. Foresljllingsforbindelsens Love. 



205 



I 



skaber. Hvis Helheden er et successivt Billede. Forestiilingen 
om en Begivenhed, forsvinder a, naar b indtra;der, idet jo Be- 
givenhedens enkelte Led aflose hverandre. - Et meget vig- 
tigt Exempel paa Beroringsassociation er Forbindelsen mellem 
en Ting eg Tegncl paa Tingen- En Sindsbeva?gelse og dens 
ydre L'dtryk forbindes namrligt i Forestiilingen. Det griEske 
Ord for Skrsk (fobos) betad egentligt Flugt, Det tyske 
erschrecken betod egentligt springe op. Dette Forhold bar 
sandsynligvis spillet en Kolie ved Sprogets Oprindelse og Ud- 
vikling. Ved Synet af Ting eiler Begivenheder vaktes Sinds- 
bevaegelser, som fik Udbrud i Lyd og Gestus. og der dannede 
sig da ganske naturligt en Beroringsassociation ikke blot mellem 
Sindsbeva-gelsen og dens ydre Udtryk. men ogsaa meilem 
dette og den Begivenhed, der fremkaldte det; det praktisk 
V'igtige er jo ikke at faa at vide, hvad et Individ foite. men 
hvorfor det folte det. Ved stadig Gentagelse og derved, at 
flere Individer (f. Ex ved Efterligning af et enkelt Individs 
Udraab eller Udtryk) dannede samme Beroringsassociation 
mellem et Udraab og en Ting eller en Begivenhed. fik man 
et Meddelelsesmiddel, idet man ved at udstade Udraabet 
kunde vaere sikker paa at vaekke Forestiilingen om det, der 
plejede at fremkalde det'. Lydelige Udbrud kunne dog ogsaa 



I 



' Om Sprogeu Oprindelse smign. Madvic: Om Sprogefs V/tscn, Udvik- 
ling og Liv. (Universitetsprogram). Kbhvn. 184J. p. 9 f — Whitney: Ufe 
and Growth of Linguage. London 187 V p. ^78— }0<). — PreyER: Die Seelt 
des Kindts. \. Aufl. p. 440 f, — En intercssant Bekraeftclje paa denne Teori 
ydede den bPinde og devstumme Laura Bridgman. Hun plegede at udstude 
Lyde som Udtryk for hendes Stemning overfor de Personer, hun var sammen 
med eller tinkle paa. Oisse Lyde kunde hun naturlig>'is ikke selv hurc, men 
kunde dog mzrke, at hun udstedte dem (ved Bevzgelsesfomemmelser), og 
tiliige, at Andre opfattede dem. Derved bleve de efterhaanden til Navne paa 
Vedkommende, idet hun opdagede. at hun ved deres Hjelp kunde henlede 
Andres Forestilling paa de Penoner, hun ta^nkte paa. SmIgn. So.otrene Howe's 
Bog: Liara Hndgman. London 1904. p. 24^—247. — Ved Talemetuden 1 
Devstummeundervisningen gur man Brug af Beroringsassociationen, f. Ex. ved 
at Eleven l«gger Fingeren paa Lirerens Stnibe eller Lxber og derefler paa 
sine egne for at m»rrke, om han kan frembringe samme Revzgelse Den blinde 
Og dnvstummc Helen Kellers Undervisning er her isw af Interrewe. HELEN 
Kellf.r: The storj oj my life. 




206 



V. B, 8 b. Forestillingsforbinilelsens Love. 



opstaa ved Lyst til Efterligning af Naturlyde eller af Dyrenes 
Skrig, eller som spontane Bevagelser, udsprungne af Trang 
til at bruge Stemmemusklerne. En saadan spontant udstodt 
Lyd vilde da kunne blive Tegn paa Noget, der opfattedes 
samtidigt med, at Lyden hartes. Indianerne give ofte Barnei 
det forste Ord, det la;rer at sige, til Navn. Dog kan enhver 
Beroringsassociation virke navngivende, ti indianerbarnet faar 
ogsaa undertiden sit Navn efter den farste Genstand, det viser 
Interesse for. Naar Lyden ved Sprogets Dannelse spiller en 
siarre Rotle end andre Udtryk for. hvad der bevjeger sig i 
Sindet, kommer det vel af. at den raader over den sterste 
Rigdom af Nuancer til at udtrykke Falelser. Allerede i Dyre- 
verdenen er Skriget paa en Gang uvilkaarlig Virkning af, 
hvad der stsrkt paavirker Individet, og Signal for andre Indi- 
vider. Naar Spurvene se Spurvehegen itide, give de hver- 
andre Tegn ved et eget V'arselskrig. Fareskriget advarer, og 
Lokketoner fere Konnene til hinanden. Ifolge Darwin ud- 
vikledes Evnen til at frembringe Toner hos Menneskets For- 
faedre under Parringsvalget og knyttedes derved til de aller- 
staerkeste Sindsbevccgelser: brsndende Elskov, Skinsyge og 
Triumferen. Denne Evne skulde altsaa vaere opstaaet for 
Evnen til artikuleret Sprog'. De forskellige Sansefornemmelser 
have det falles, at de alle hver paa sin Maade paavirke F0- 
lelsen; det er da intet Under, at de alle tilsidst oversaettes 
i Folelsens Sprog. — Fra farst af vi! det vatre en enkelt 
Egenskab, der giver hele Tingen Navn (som naar «Flod> 
kommer af at flyde); men senere vil Navnet kunne fremkalde 
Forestillingen om Tingen med alle dens Egenskaber. — Har 
der en Gang dannet sig et Tegn eller et Ord for en Ting 
(eller et Forhold eller en Begivenhed}, kan dette Tegn eller 
Ord enten ved Lighedsassociation (i hvilket Tilfa;lde der 
danner sig en «Metafor») eller ved Beroringsassociation (i 
hvilket Tilfselde man taler om «Metonymi») gaa over til at 
betyde andre Ting. Et Exempel paa Metonymi haves i 



' The Expression of the Emotions. London 1872. p. 87. — Se 
Otto Jespersen: Sprogets Oprindelse. (Tilskueren 1892). p. 851 f. 



ogsaa 



4 



^ 




I 



V B, 8 c Grundlov for Forest illingsforbindelserne. 207 

Brugen af Ordet Trone til at betegne Kongemafjten, af Ordet 
Arbe)de til at betegne ikke blot Virksomheden, men dens 
Produkt'. 

c Ved Forsogene paa at fere de forskellige empiriske 
Associationslove tilbage til en enkelt Lov* er det oftest Be- 
roringsassociationen, man har holdt sig til. Det skulde da 
kun vjere et Skin, naar en Forestilling genkaldtes i Bevidst- 
heden paa Grund af sin Lighed med en given Forestilling 
(eller Fornemmelse). Ved Forsoget paa at godtgere dette 
kan man isaer gaa tre Veje. som dog alle vise sig ikke at 
fere til Maalet. — 1) Man henviser til, at Forestillinger. hvis 
Genstande ligne hverandre, ofte ville forekomme sammen i 
Bevidstheden. Men der er aldeles ingen Grund til, at Gen- 
stande, der ligne hinanden, nodvendigvis skulle forekomme 
sammen. og alle Tilfjelde af Lighedsassociation kunne da 
ikke forklares paa denne Maade. Ofte er det maaske netop 
en Lighedsassociation, der forer til at stille Genstandene 
sammen- — 2) Man henviser til. at lignende Fsnomener 
ofte betegnes med de samme Ord. Men for det Fwrste er 
dette ikke altid saa. For det Andet tznker man ikke altid i 
Ord. saaat der kan vaere Forestillingsassociationer. ved hviike 
Ordet faktisk ingen Rolle spiller, isser hvor det gaelder Fore- 
stillinger om individuelle Faenomener (se 7 b), eller hos Per- 
soner. som i det Hele have meget anskuelige og levende 
Forestillinger. For det Tredie maa der dog have vaeret en 
Grund til. at lignende Faenomener tik samme Navn, og denne 
Grund kan ikke have vaeret nogen anden end — Ligheden, 
som maa have bevirket, at man kom til at stille dem sammen 
og danne en Gruppe af dem, eller at man overfarte et Navn 
fra et Fjenomen til andre. — j) Af starst Interesse er den 



' Smign. Darmstetter: Lj vie iUs mots. Paris 1887. p. us ff., hvfm 
jeg folger i Distialctioncn melleoi Meul'or og Metonymi. — Den enkelie Egen- 
skab, der (ra fent li giver Tingen Navn, kaldes Detertninanten. (Dann- 
Ketter, p. 41). 

' I mine Psykologiske Unders»gtlstr p. }6— 59 har leg undericastet hele 
Spnrgimaalet om Association^lovene og deres indbyrdes Forhold en udfariigere 
iel«, end Pladten her tilsieder. 




d 



tredie Forklaringsmaade. Man har opfattet Sagen saaledes 
-<Naar to Fsnomener ligne hinanden, betyder dettc. at de 
have nogle faelles Egenskaber, andre forskellige. Faenomenet 
X kan da saettes = a + b + c-l-d. medens F«nomenet Y. 
som ligner det, er = a ^ b-|-f + g. Naar nu X «formedelst 
Lighed' fremkalder Y, kan det gaa saaledes til, at vi efter 
at vsre gaaede fra a til b ikke fortssette med c, men med f. 
Eller ogsaa er det indenfor X saeriigt b. som interesserer os, 
og vi gaa da fra X til b (ved Forsvinden af a + c-f- d) og 
fra b til Y (ved Tilfojelse af a -f- f + g).» Men den hele An- 
tagelse strander paa. at vi ikke kunne forklare alle Ligheds- 
forhold ved at skelne mellem identiske og forskellige Dele 
eller Egenskaber. Der er en Lighed mellem Orange og 
Gult; men man kan ikke dele Orange i nogle Dele, der 
komme igen i Gult, og nogle, det har for sig selv. Et malet 
>Eble og et fotograferet /Eble ligne hinanden; men vi kunne 
ikke have nogen Forestilling cm det, der er faelles for begge. 
Det maatte vaere Riuidheden. men den kunne vi ikke fore- 
stille OS uden at tillsgge det Runde en vis Farve. Lighed 
kan ikke i alle Tilfselde forklares ved identitet paa nogle 
Punkter 4- Forskel paa andre Punkter. Saa mekanisk er 
Lighedsforholdet ikke altid. Selv hvor det er muligt at sondre 
mellem faelles og ssrlige Dele, som naar to Ansigter synes 
OS at Iigne hinanden, skent det kun er enkelte Traek. der 
frembyde Lighed — selv der foretage vi ikke en saadan Son- 
dring i forste 0jeblik, men Ligheden overfores fra Delen til 
hele Fsnomenet, indtil Analysen indskraenker den til Delen. 
Selvom man vilde gaa ind paa at laegge Beroringsassocia- 
tionen til Grund, vilde denne dog ikke vaere saa simpel, som 
den i Regelen opfattes af dem, der forkaste Lighedsassocia- 
tionen. Hvad der virker ved Ber«ringsassociationen. er. 
fysiologisk set, ligesom ved Genkendelsen (V B. I) 0velsens 
Lov. Overgangen fra en Forestilling til en anden forklares 
fysiologisk ved. at de tilsvarende Hjerneprocesser ved hyppigt 
at gentages i umiddelbar Ra^kkefolge have faaet en Tendens 
til at gaa over i hinanden. Der virker her altsaa samme 
Princip som ved enhver Vane. Men den samme 0vehe, som 



J 

I 





V B, 8 c. Grunillov (or Forestillingsforbindelseme. 



209 



^9r, at Overgangen fra a til b let gores, maa ogsaa gore, at a 
genkendes. a er jo kommen igen mindst ligesaa ofte. som 

■ Overgangen fra a til b foretoges- Ingen Beroringsassocia- 
tion vil altsaa kunne indtraede, uden at det forste Led gen- 
kendes mere eller mindre bevidst. Dette er en nodvendig 
Betingelse, ti dersom jeg aldeles har glemt a, vil dette ikke kunne 
nu'nde om b, med hvilket det tidligere var forekommet sammen. 
Ofte er Genkendelsen af a ikke umiddelbar. men en fri Lig- 
hedsassociation mellem det nsrvserende a og det fra tidligere 
Tid genkaldte a maa indtrsde, far Overgangen til b kan ske. 
Men ofte kan Genkendelsen af a ogsaa ske saa umiddelbart 
og hurtigt, at vi ikke Isegge Masrke til den og blive for- 
undrede over at trsffe b i Bevidstheden. Det gaar her, som 
naar vi faa Efterbilleder af Fornemmelser, vi ikke have lagt 
Mserke til, ja maaske endog af Indtryk, der ikke ere komne 
til Bevidsthed (se III, 0). Selv ved Lighedsassociation kan 
noget Saadant ske. Paa en Spadseretur overraskedes jeg ved 
det levende Erindringsbitlede af at Bjerglandskab fra Sveits 
og opdagede ved naermere Besindelse, at det maatte vaere 
fremkaldt ved Synet af vseldige Skymasser ude i Horizonten. 

B — Det er altsaa Bereringsassociationen, og ikke. som man 
har ment, Lighedsassociationen, der maa forklares som en 
mere sammensat Association, end den synes at vaere. 

■ Man kunde sporge, om der fysiologisk kan gives en lige- 
saa simpel Forklaring af Lighedsassociationen, som af Be- 
roringsassociationen Muligheden af en saadan Forklaring 
jigger i den Omstsndighed. at Lighedsassociationen rorer sig 
friest og kraftigst, naar Hjernen er livskraftig eller i stsrk 
Spjending. Saaledes hos Seeren, Digteren eller den med 
store Problemer beskaeftigede Tanker. Det er isar i saa- 
danne 0jeblikke, at fjernt liggende Fsnomener forbindes for- 
medelst Lighed. Det ligger da nser at saette dette i Forbin- 
delse med Hjernens Trang til Anvendelse for den opsamlede 
Energi eller Aflab for den starke Spsnding, en lignende 
Trang som den, der forer til uvilkaarlig Bevaegelse Naar 
en Forestilling eller en Kreds af Forestillinger have lagt Be- 
slag paa Bevidstheden og sat den i staerk Bevaegelse, vil der 

^H HcfFdtnii: Pijpkologi Fcmit Udgtvt Ij 



210 



V B, 8 c. Grundlov for Forestillingsforbindelserne. 



Tendenser gjeldende 



Strsben efter 



samtidigt gere sig 
at fastholde den herskende Forestilling og efter foroget Ud- 
losning af Energi. Begge Tendenser ville fyldestgeres ved 
Lighedsassociation, idet Bevidstheden ligesom kredser om den 
herskende Forestilling ved at fremdrage beslaegtede Forestil- 
linger. Der kommer nye Forestillinger, uden at dog de 
givne ganske forlades Fysiologisk udtrykt: der udloses Hjerne- 
processer af lignende Beskaffenhed (f. Ex. Svingningsform) 
som de givne. men bredende sig til forskellige Dele af Hjer- 
nen. I en vis Forstand virker da ogsaa her 0velsens Lev: 
ti den hele Proces bliver Fortsaettelse og Gentagelse med 
forholdsvis ringe itlndring af den Proces. der er begyndt. 
Det er, naar Hjernen er optagen af en Proces af en vis Art, 
lettere at gaa over til en Proces af beslsgtet Art end til en 
belt forskellig Proces'. Beroringsassociationen vilde virke 
forstyrrende i en saadan Tilstand. 

Skont Lighedsassociation (naar man derunder ogsaa vil 
regne Genkendelse) altsaa er Betingelse for Beroringsassocia- 
tion, kan man dog ikke fere al Association tilbage til den. 
ligesaa lidt som til Beroringsassociation. Fa?nomenerne frem- 
byde nemlig aldrig blot Lighed. Forskelligartede Elementer 
virke stedse med; dette er i den psykologiske Formel for 
Lighedsassociation udtrykt ved de forskellige Indices {a^ og a,). 
Ved enhver Association gore derfor baade Ligheds- og Bere- 
ringsforholdet sig gaildende. skent i forskellig Grad, og For- 
skellen mellem de Ire oven/or opslitlede Hoved former af Forestil- 
lingsassociation er derfor kun en Gradsforskei — Den mellemste 
af de opstillede Associationslove, Loven om Overgang fra Del 
til Hclhed. vil med storst Ret kunne opstilles som al .Associa 
tions Grundlov, af hvilken Lighedsassociation og Berorings- 
association kunne udledes som specielle Tilfslde. Gaa vi 
udfra Formlen a, 4- (a, -f- b -f c). kan det let vises, at Lig- 



' bmlgn. med denne Forklanng den af BiNET (Li psychologit da rat- 
sonntment. 2. ed. Piris 1896. p. iii— 117) givne. Jeg logger V«gi paa det 
Hctlrgtede i Funlttionen; Rinet mener, at det sandsynligvis er samme Dele af 
Hiernen, der virke veA beslacgtede Forestillinger. 



V B, 8 c. Grundlov for Forestillingsforbindelscme. 



21 I 



heds- og Bereringsassociation kun betegne extreme Til- 
felde af den. Dersom nemlig b og c aftage i Styrke og 
Tydelighed i det Ubestemte, komme vi til Lighedsassocia- 
tionens Formel: a, -t- a^ som Graensetilfaelde. Men dersom 
Genkendelsen af a, og dens Sammensmeltning med a, fore- 
gaar med stedse sterre Hurtighed og Umsrkelighed, komme 
vi til Beroringsassociationens Formel: a 4- b. Det Vasent- 
lige for al Association bliver da en Tendens til, naar et 
enkelt Element er givet, at genfrembringe den hele Tilstand. 
af hvilken dette Element elier et lignende har varet en Del. 
Denne Grundlov, som vi kunne kalde Helhedsloven, forer os 
naturligt tilbage til Bevidsthedens almindelige Natur som 
sammenfattende Virken. De enkelte Elementer i samme Be- 
vidsthedstilstand staa ikke absolut sondrede og selvsta?ndige, 
men bestaa kun som Led i Helheden, og derved forklares 
Tendensen til at genkalde denne, naar et enkelt Element er 
givet Det Givnes brudstykkeagiige Karakter ophsves saa 
vidt muligt. Bevidsthedens formale Enhed (V B, 5) laegger sig 
altsaa her for Dagen. Association er en speciel Art af Syn- 
tese'. Den mest elementaere Form for denne Art Syntese 
er BerBringsassociation; det er den, som lettest fremkaldes 
experimental. Under kunstige Forhold, hvor Bevidstheden ikke 
kan overlade sig til uvilkaarlige sine Svingninger, vil Ligheds- 
association vanskeligt indtrade. Ved Lighedsassociationen 
dannes der en Helhed, som bestaar af beslaegtede Forestil- 



I 



' Naar dette Forhold mellem Association og Syntese fastholdes, vil det 
se«, med hvor liden Ret ieg undertiden (f. Ex. af Wl'NDT: Physiol. Psychol. 
4. Aufi, II. p. 482) regnes til de saalcaldte <AssociationspsYkologer>, der op- 
fatte Bevidstheden som bestaaende af absolut selvstaendige Elementer og for- 
klare alle aandelige Processer ved Association af disse Elementer. Jeg antager 
mgen absolut selvstsndige Elementer, og ieg forklarer Associationen som en 
swiig Form af den Syntese. den sammenfattende Virken, hvori for mig Be- 
vidsthedens Natur ytrer sig. (Se II, s og V B, s). — Associationspsykologien, 
hvis vigtigsle Reprxsentanter ere Hume, Hartley, James Mill og Stuart Mill 
(i hans Logik), har |eg allerede kritiserel i min Bog Den engelske Filosofi i 
*or Tid (1874). Smign. Din nyere Filosofis Historic. Registret under 
€ Auociationspsykologi • . 



212 



V B, 8 c. Grundlov for Forestillingsforbindelseme. 



linger (f. Ex. Symbolet og det Symboliserede), der gensidigt 
belyse hinanden. 

Vi forholde os aid rig aldeles passive ved ideassociaiionerne 
ligesaa lidt som ved vore Fornemmelser (A, 6 — 7). Forbin- 
delsen mellem vore Forestillinger betinges i hvert enkelt 0je- 
blik ikke blot ved Ligheds- og Sammenhaengsforhold, men 
ogsaa ved den herskende Falelse, der bestemmer Opmsrksom- 
heden. En Tilna;rmelse til ren, absolut Gyldighed af de 
hidtil anforte Love for Forestillingsforbindelse have vi kun i 
0jeblikke. hvor vor Interesse (som naar Erkendelsestrangen 
hersker) netop gaar ud paa. at Forestillingerne skulle ordne 
sig efter deres eget Slsgtskab og deres egen Sammenhaeng. 
Oprindeligt trykke bestemte praktiske Formaal og Interesser 
Vzgtskaalen ned til Fordel for bestemte Forestillingsraekker 
Der finder altsaa et Slags Valg, en Foretra-kken Sted mellem 
de mulige Forestillinger. og her staar Vejen aaben for mange 
ubevidste Ind/Iydelser, der gore sig gaeldende selv der, hvor vi 
mene at folge vore Tankers Strom, og ikke at lede den. 
Gennem Interessen komme vi tilbage til Instinkt og Tempera- 
ment, skjulte Kiider, der ofte kun kendes gennem deres Virk- 
ninger Furhindelsen mellem Falelse eller Villie og Erkendclse 
Uglier dybere end Forbindehen mellem Forestillingerne indbyrdes. 
Dersom alle Forestillingsforbindelser beroede paa Individets 
tydelige Erfaringer og deres Kombination efter Forestillin- 
gernes Love, vilde Bevidstheden hos hver Enkelt vsere 
langt mere klar og gennemskuelig, end den i Virkelig 
heden er. — Dette er ikke at forstaa, somom det kun 
var Manglen paa forstaaelig Sammenhang. der maatte for- 
klares ved Indflydelse fra Folelsens Side. Folelsen kan paa 
den anden Side ogsaa bringe fastere Sammenha?ng tilveje, end 
der ellers vilde vare. Den stirrkeste Folelse er den, hvormed 
Mennesket omfatter sine Formaal; denne Folelse driver ham 
til at sege Midlerne til disse Formaals Virkeliggorelse og 
Ixgger derved Grunden til en fast Sammenh»ng mellem en 
hel Kreds af Forestillinger En Forestilling, hvis Indhold om- 
fattes med sa.*rlig Interesse og Opmarksomhed, bliver derved 
Associationscentrum, idet alle Associationer. som udgaa fra den. 



V B, 8 c. Grundlov for Foreslillingsforbindelseme. 



ville blive begunstigede. Vi fores herved til at mindes den 
reale Enhed i Bevidsthedslivet (V B, 5) og dens Betydning for 
det aandelige Livs Bestaaen og Sundhed. Man kunde kalde 
den Association, hvor Folelseselementer paa den her beskrevne 
Maade spiile den storste RoUe, emotionel Association. Den 
virker med ved enhver Association og gor Forholdene mere 
indviklede, end de vilde vaere, hvis det blot var Ligheds- og 
Bereringsforhold. der virkede. Den kan opveje stor Lighed 
og hyppig Gentagelse. De for det enkelte Individ ejendomme- 
lige Forestillingsforbindelser tlnde ofte kun deres Forklaring 
ved denne Associationsform, som i^vrigt naturligt herer ind 
under Helhedsloven, da Stemningen, Interessen eller Op- 
maerksomheden jo her virker som Element i den hele Til- 
stand, der genkaldes. Udpraegede Exempler paa denne 
Associationstype ville — ligesom udprjegede Lighedsassocia- 
tioner — vare vanskelige at frembringe ad experimental Vej. 
I Folelsens Psykologi (VI, F) vende vi tilbage til den emo- 
tionelle Association. 

Medens den na^rmere Undersogelse af Folelsens og Vil- 
liens Indflydelse paa Erkendelsen maa opsaettes til felgende 
Afsnit (VI F og VII B, 2), skal her kun tilfojes, at naar man 
undertiden har opstillet Association formedelst Kontrast som 
saerligt Tilfaelde af Forestillingsforbindelse, saa kunne de her- 
hen horende Faenomener naturligt forklares ved Felelsens 
Indflydelse, forsaavidr de ikke ganske simpelt blive forstaaelige 
ved Lighedens eller Sammenhaengens Love. Det er ejen- 
dommeligt for Folelseslivet at bevjege sig gennem Modsaet- 
ninger; det bestemmes fra ferst til sidst ved den store Kon- 
trast mellem Lyst og Smerte, og vi finde her langt staerkere 
Kontrastvirkninger end paa Fornemmelsernes Omraade. En 
staerk Anspaendelse i den ene Retning folges gerne af en 
Slappelse, om ikke af en Tendens til at vende Interessen i 
modsat Retning, ligesom det af en Farve maettede 0je soger 
Kontrastfarven. Herved vilde Trangen kunne forklares til fra 
Forestillingen om Lys at gaa til Forestillingen om Morke. fra 
Forestillingen om det Store til Forestillingen om det Smaa. 



214 



V B, 8 c. Grundlov for Forestillingsforbindelserne. 



Dog er det ikke i alle Tilfaelde nodvendigt at gaa tilbage til 
Folelsens Hang til Kontrasttilstande; ofte ligger Forklaringen 
i et Ligheds- eller et Sammenhaengsforhold' Kontraster falde 
ind under samme fa-lles Begreb. som to Poler, der fjerne sig 
fra et og samme Midtpunkt. hver i sin Retning. Dverg og 
Kaempe afvige begge fra det almindelige Jevnmaal Frem- 
deles forer Livets Gang det med sig, at Modssetninger aflose 
hinanden, berore hinanden og gaa over i hinanden, som Dag 
afl0ser Nat, Glaede Sorg. Her kan da den ydre Sammen- 
haeng virke associerende. — 

Ret maerkelige Exempler paa de forskellige Associations- 
loves Virken og Samvirken frembyde de faste Forestillings- 
forbindelser, der hos mange Mennesker danne sig mellem 
Bogstaver (isaer V^okaler), Stemmer. Toner, Tal, Ugedage, 
Maaneder paa den ene Side og visse Farver eller Figurer 
paa den anden Side Hvor man kan tlnde en Aarsag til 
saadanne umiddelbare og uvilkaarlige Forbindelser, viser den 
sig at virke efter de ovenfor opstillede Associationslove Af 
1 20 Besvarelser, der indkom paa en Ra'kke af mig udsendte 
Sporgsmaal, viste det sig, at 61, altsaa omtrent Halvdelen af 
Indsenderne, kendte saadanne Farvevisioner og Fi^urvisioner 
21 kendte kun Farvevisioner, 14 kun Figurvisioner 2(3 begge 
Dele. Naar Vokaler (ved Syns- eller Hereforestilling om dem) 
umiddelbart og uvilkaariigt staa som forbundne med visse 
Farver, kan dette i mange Tilfaelde fares tilbage til Ligheden 
med Farvenavnet (som naar i er hvidt, sort, u brunt, 

redt). eller maaske til Overgang fra Del til Helhed (idet 
Vokalen fremkalder et helt Ord, i hvilket den forekommer). 

1 andre Tilfjelde er det Bcroringsassociation, der virker: en 
Indsender havde som ganske lille Barn lasrt Farverne at 
kende og besksftiget sig meget med dem; da han senere 
laerte Bogstaver og Tal, var Farverjekken ham et Skema, i 
hvilket disse nye Forestillinger fojedes ind, og som blev en 
uvilkaarlig Stotte for Hukommelsen. Ogsaa emotionel Associa- 



' Sffllgn. James Mih.: Analjiti oj thr phenomena 0/ the human mind. 
2 ed. London 1869. I. p. 1 1 ; f. 



V B, 8 d. Forglemmeisens Love. 



215 



iion kan virke, enten alene eller sammen med de andre Associa- 
tionsformer. Saaledes naar en V'okal ved sin Klangfarve 
vaekker samme Stemning som en vis Farve og derved vaekker 
Forestillingen om denne Farve. Naar Vokalen i kaldes «hvid> 
eller «glimrende», er det vel Lighedsassociation: men naar 
den af Andre kaldes "red' eller «gul» eller "lysende*. have 
vi sikkert en Stemningsvirkning. (Se VI F. 4). Tal, Ugedage 
og Maaneder farves for Forestillingen dels efter de i ved- 
kommende Navne fremherskende Vokaler (f. Ex. to som 0, 
Juli som u + i), dels efter den Stemning, de vjekke (f. Ex. 
Sendag og Feriemaaneder lyse). Figurvisionerne kunne ofte 
fores tilbage til Eftervirkningen af Tabeller, Skemaer og Al- 
manakker. Undertiden virker en Analogi, som naar Aarets 
Maaneder saa hyppigt fremstilles som liggende paa en Cirkel 
eller en Ellipse, paa hvilken Bevsgelsen vender tilbage til 
samme Punkt for derfra at begynde samme Bane paany. 
Ogsaa ved Figurvisioner kan en Stemningsindflydelse spores, 
idet Sondage og Ferietider ofte indtage en langt sterre Plads 
end andre Dage og Tider'). 

d. Ved en Forestillings Forsvinden fra Bevidstheden spille 
Associationer, der ere vakte enten udfra den selv eller fra 
andre Forestillinger, ofte en vaesentlig Rolle. Forsaavidt kan 
der tales om Luve for Forglemmelsen, som hsenge noje sammen 
med Lovene for Erindringen. 

1) Aldeles direkte kan en genstridig Forestilling natur- 
ligvis ikke modarbejdes. «Glemsel», siger J. P. Jacobsen, 
«er som Lyngen: den gror kun af sig selv. og Alverdens 
Fredning og Omhu Isegger ikke en Tomme til dens Vsext*. 
Forglemmelsens (eller som man ogsaa har kaldet den. Ab- 
straktionens) Kunst kan kun bestaa i at fortrsnge visse Fore- 
stillinger ved andres Hjaelp. Den, som vil glemme, maa sege 



' Farvevisioneme have Izngst vicret kendte. W. Krohn (American 
Journal of Psychology. Octbr. 1892) giver en Liste paa 8; Arbejder derom. 
F. GaLTOS fremdrog tillige Figurvisionerne {Imfuiriei into human faculty. 
London 188;]. Den gjundigste Behandling af Farve- og Figurvisionerne har 
Th. Flournoy {Dts phenomenei dt mopsie. Paris— Genive. 189}) givet. Mine 
Resultater stemme i det Hele med bans. 



2l6 



V B, 8 d. Forglemmelsens Love. 



Starke og store Forestillingsraekker, i hvilke bans Tanker kan 
gaa op. Hvilke ban seger (Forlystelser eller Bodsovelser. 
Arbejde eller Fantaseren), vil bero paa hans Karakter. og 
hvad der i aandelig Henseende staar til hans Raadighed. 

2) 1 mange Tilfa;lde er en ForestiJling fra farst af meget 
neje forbunden med en anden af en saadan Styrke og Betyd- 
ning. at denne lidt efter lidt fordunkler eller fortraenger bin. 
Naar man peger paa Noget for et lille Barn og derpaa 
traekker Haanden tilbage, felger Barnets 0je den forste Gang 
Haanden istedet for at fasstne sig paa Censtanden, men naar 
denne af en eller anden Grund formaar at tiltra;kke sig Op- 
msrksombed, bryder Barnet sig ikke om. hvor Haanden 
bliver af Dette er al sand Opdragelses Historie (se 111. 4): 
Autoriteten forer Myndlingen til en Sandbed. der tilsidst faar 
selvstsendig Gyldighed og Betydning, saaat den oprindelige 
Autoritet glemmes, ligesom Stilladset tages bort, naar Huset 
er bygget. Kan man bygge Huset uden Brug af Stilladser, 
er det naturligvis det Bedste. Ofte foregaar der aldeles uvil- 
kaarligt en Forskydning, som naar det. der forst kun forestil- 
ledes som et Middel, kommer til at staa som Formaal, bvor- 
ved da Forestillingen om det oprindelige Formaal belt kan 
falde bort. Ved denne Art Forskydninger ville dog Felelses- 
elementer spille en vssentlig Rolle (se VIC. 1 — 2). — I 
mange Tilfalde af Beroringsassociation laegger man ikke Maerke 
til den Forestilling. fra bvilken Associationen udgaar. fordi de 
falgende Forestillinger drage al Interesse og Opmarksomhed 
til sig (III, 6; VB. 8 c). 

]) I andre Tilfaelde forsvinder den farste Forestilling ikke 
ganske, men indgaar som underordnet Element i den, der 
vaekkes af den. Ved overferte og billedlige Betegnelser ligger 
den oprindelige Betydning ofte endnu da?mrende i Baggrunden. 
Naar der f. E,\. tales om Begejstringens lid, er der for dem, 
som ikke ere altfor vante til Retorik, endnu et Skaer tilbage 
af Forestillingen om virkelig lid. 

4) En Forestilling kan altsaa enten fortraenges af en belt 
fremmed, fra nndre Egne af Bevidstheden vilkaarligt vakt 
Forestilling (a<x); eller af en Forestilling, den selv vsekker 



V B, 8 d. Forglemmelsens Love. 



2'7 



(a<b); eller den kan indgaa som underordnet Element i den 
sejrende Forestilling (a -f b = b,). jMen der er endnu en 
fjerde Mulighed. Den kan indgaa saa inderlig en Forbindelse 
med den anden Forestilling, at der opstaar en ny Forestil- 
ling, der er bestemt ved begge hine Forestiliinger, uden at 
dog nogen af dem bestemt maerkes i den nye Forestilling. 
Skemaet herfor er: a + b = c. Der ytrer sig altsaa her en Art 
psykisk Kemi': ved kemisk Sammensaetning har jo Produktet 
andre Egenskaber end de Stoffer, af hvilke det er sammen- 
sat. Sammensatte Ords Historie afgiver Exempler herpaa. 
Ved Ord som Urtekrzemmer eller Fattiglem eller Rigsdags- 
mand behover man nu neppe at gennemgaa de enkelte Dele 
af Sammensa?tningen for at forstaa det Heles Betydning, men 
dette fremkaldes med et Slag for Bevidstheden. For en Del 
Aar siden er Ordet Fodpund blevet dannet for at betegne en 
Kraft, der formaar at lofte et Fund en Fod i Vejret; efter 
0velse i Brugen af dette Ord behover man ikke udtrykkeligt 
at taenke paa de to Bestanddeles saerskilte Betydning, men 
hele Ordets samlede Betydning staar med et Slag for Be- 
vidstheden. — Forestillingen cm Afstand synes os at vsre 
enkelt og umiddelbar. og dog er den (se V C, 6) for en stor 
Del Produkt af Fornemmelser, der hver for sig ikke mere 
gere sig ga-ldende. — Det Samme ga'lder enhver Helheds- 
opfattelse, som vi have vundet diskursivt, d. v. s. ved at 
gennemgaa alle Enkelthederne; Helheden staar som Genstand 
for umiddelbar Anskuelse. for en ^intuitiv Viden>. hvor alle 
diskursive Processer ere forsvundne. Her virker 0velsen 
med: jo oftere vi have gennemgaaei Enkelthederne, des bedre 
og lettere kan Helheden staa for os med et Slag. Successiv 
Opfattelse gaar forud for simultan (smlgn. V A. s). — Fore- 
stillingsprocesserne forkortes betydeligt ved den "psykiske 
Kemi»; vi kunne tage Resultaterne af vort tidligere Forestil- 
lingsliv med os i forkortet, sammentrjengt Form. Derved 
spares Energi til nye Forbindelser. Men det kan ofte blive 



' Hartley har fersi gjort opmxrktom paa dette Faenomen. Se Dtn 
njire Filosofis Hittorie*. I. p. 4s 4. 



2i8 V B, 9 a. Enkeltforest., Individualforest. og Almenforest 



vanskeligt at flnde de Elementer, af hviike Helhederne ere 
dannede, og at omsaette de vundne Intuitioner i de diskursivc 
Processer, der gjorde dem mulige. 

9 a. Forestillingen er i sin simpleste Form en reprodu-" 
caret Fornemmelse. Som saadan er den usammensat. i den 
Forstand, i hvilken Fornemmelsen er det (V A, 2), og kan 
kaldes en Enkell/orestilling. Af saadanne Enkeltforestillinger 
dannes der ved Beroringsassociation (V B. 8 b III) sammen- 
satte Forestillinger, der svare til de sammensatte Perceptioner 
(V B, 2); de angaa Genstande, Personer, Forhold og Begiven- 
heder og kunne kaldes Indii'idualforestillingcr. Enkeitforestil- 
lingerne ere i dem forbundne til Forestillinger om individuelle 
Helheder. Sammenhsngen nnellem de Enkeltforestillinger, af 
hviike individualforestillingen bestaar, kan vsre saa fast og 
noje, at vi ere tilbojelige til at antage, at der til Individual- 
forestillingen svarer en vis mystisk Enhed i den objektive 
Verden, nemlig det, vi kalde «Tingen selv», som forskellig 
fra dens Egenskaber. — 

Saadanne Individualforestillingerere dog ingenlunde aldeles 
faste og uforanderlige. De kunne skifte Elementer, og ofte 
ere de i det ene 0jeblik ikke, hvad de vare i det foregaaende- 
Min Forestilling om det Bord, jeg sidder ved. er dannet ved 
en Forbindelse af forskellige Enkeltforestillinger (en vis Far\'e. 
en bestemt Grad af Haardhed, Form, Stilling 0. s. v.) Men 
hver enkelt Gang jeg bar set Bordet, bar jeg set det paa for- 
skellig Maade: Synspunkt, Belysning, Stilling have aldrig 
vaeret ganske ens; snart har det ene, snart det andet Element 
(snart Farve og Haardhed, snart Form og Stilling) paa Grund 
af sjerlige Omsta>ndigheder tiltrukket sig min Opmarksomhed. 
Kun naar vi blot have iagttaget en Genstand eller et Forhold 
^n eneste Gang, kan vort Erindringsbillede om det vjere en 
simpel Reproduktion Have flere lagttagelser fundet Sted, 
ville Forskellighederne mere eller mindre gore sig gccldende; 
vi forestille os f. Ex. vort Hjem snart i en, snart i en anden 
Belysning, og der kan opstaa en vis Kamp mellem Elemen- 
terne om at komme til at bestemme Forestillingens Karakter, 
og det saa meget des snarere, jo rigere og mangesidigere vore 



V B, 9 a. Enkeltlorest., IndividualforesL og Almenforest. 



210 



irfaringer ere. Der rejser sig da det Sporgsmaal, hvorledes 
vi under saadanne Forhold, hvor vi have gjort flere indbyrdes 
forskellige og uforenelige (ikke diekningslige) lagttagelser af en 
Genstand, kunne faa et Erindringsbillede, en fri Forestilling om 
den. der kan svare ikke blot til en enkelt, men til alle de lagt- 
tagelser, vi have af den. 

Vanskeligheden ved dette Spergsmaal beror paa, at vore 
Forestillinger altid strjebe efter at blive fuldstjendige og 
individuelle, og det des mere, jo mere levende de ere, og jo 
mere Opmsrksomheden vender sig imod dem. Da nu de 
enkelte Trak og Egenskaber variere i hver enkelt Erfaring, 
eftersom en absotut Gentagelse ikke finder Sted. men der stedse 
gar sig forskellige Nuancer og Biomstaendigheder ga?ldende. 
saa har jeg ikke en Individualforestilling om Genstanden, men 
mange. Vi kunne derfor skelne mellem en konkret Individual- 
forestilling (om Bordet i denne Belysning, fra denne Side set 
0. s. V.) og en typisk Individualforestilling (om detle Bord over- 
hovedet, efter alle de lagttagelser, jeg har gjort af det, og 
som forskelligt fra andre Borde). Den konkrete Indivi- 
dualforestilling frembyder ingen Vanskelighed; den er en 
Reproduktion. Men den typiske Individualforestilling skal 
svare til alle de lagttagelser, jeg har gjort af Genstanden. — 
I hvilken Forstand kunne vi da siges at have typiske Individual- 
forestillinger.' 

Den psykologiske Vanskelighed. som heri ligger. er man 
forlaengst stanset ved. Dog var det ikke Individualforestil- 
Jingerne. men Almen/orestillingerne (d. v. s. de Forestillinger, 
der skulle svare til eller gtxlde for flere individuelle Gen- 
stande, Personer. Forhold eller Begivenheder). der gjorde op- 
maerksom paa Vanskeligheden. Naar de individuelle Fseno- 
mener, som en Almenforestilling skal gjelde for, ere indbyrdes 
forskellige og uforenelige (ikke daekningslige) er der en Vanske- 
lighed ved at taenke sig en saadan Almenforestillings Mulig- 
hed. Man lagde ikke Maerke til, at vore Forestillinger om 
enkelte Genstande og Forhold, som vi iagttage under forskel- 
lige Vilkaar, ere den samme Vanskelighed underlagte som de 
egentlige Almenforestillinger. Almenforestillingen opstaar ved 




2 20 V B, 9 3- Bnkeltforest., Individualforest. og Almenforett. 



en Fortscettelse af den samme Proces, ved hvilken den typiske 
Individualforestilling danner sig. Ligesom de konkrete Individual- 
/oreslillinger ki^mpe om at bestemme den typiske Individualfore- 
stilling, saaledes ka-mpe de forskellige Individualforesliltinger urn 
at bestemme Almenforestillingen. Vil jeg forestille mig et Tri- 
angel, bliver det snart el ligebenei. snart et ligesidet Triangel. 
0. s. V. Jeg kan ikke tage de for alle Triangler fslles Egen- 
skaber ud og af dem alene danne en Forestilling; ved enhver 
Forestilling om et Triangel kommer der Noget med, som 
ikke passer paa alk Triangler. Ligesaa lidt som man kan 
spise Frugt i al Almindelighed. men stedse kun yEbler eller 
Paerer o. s. v.. ligesaa lidt kan man forestille sig Frugt i 
Almindelighed. — I hvilken Forstand kunne vi da siges at 
have Aimenforestillinger? 

Berkeley har farst indtrangende gjort opmaerksom paa 
denne psykologiske Vanskelighed (i Indledningen til hans 
Principles of human knowledge), i Modsaetning til den jeldre 
Opfattelse, der udenvidere tilskriver os en Evne til at *ud- 
drage» faelles Egenskaber og Love og af dem at danne nye, 
• abstrakte» Forestillinger. Berkeley negtede nu rent ud. at 
han havde saadanne Forestillinger, uagtet det af andre Filo- 
sofer, f. Ex. Locke, blev anfort som et af Menneskets Hoved- 
fortrin fremfor Dyret, at det formaaede at danne dem. «Det 
er mig», siger Berkeley, «umuligt at danne den abstrakte 
Forestilling om en Bevsgelse uden et sig bevaegende Legeme. 
en BevsBgelse. som hverken skal vsre hurtig eller langsom. 
krumliniet eller retliniet. og det Samme gielder med Hensyn 
til enhver anden abstrakt almindelig lde». Enhver Forestil- 
lings Indhold er noget ganske Individuelt og Enkelt. Kun i 
den Forstand gives der Aimenforestillinger, at vi kunne lade 
en Individualforestilling tjene som Exempel eller Repraesen- 
tant for en hel Raekke af Indivi^dualforestillinger. En Fore- 
stillings Almindelighed vil altsaa ikke sige Andet end dens Brug- 
barhed til at opstiltes som Exempel eller Repmsentant. 

Hvad Berkeley saaledes har paavist for Almenforestil- 
lingernes Vedkommende, kunne vi anvende paa de typiske 
Individualforestillinger. Ligesom Almenforestillingen er en 



V B, 9 a. Enkeltforest., Individualforest. og Almenforest. 



221 



Forestilling, der staar som Exempel eller Reprjesentant for en 
hel Raekke lagttagelser af forskellige Faenomener, saaledes er 
den typiske Individualforestilling' en Forestilling, der staar 
som Exempel eller Reprjesentant for en hel Raekke lagttagelser 
af et og samme Faenomen. I Begrebet Exempel (eller Repra-- 
sentant) ligger dels, at der er visse Forhold, vi sarligt faeste 
Opmaerksomheden ved (f. Ex. ved Trianglet den Omstsndig- 
hed, at det dannes af tre hverandre sksrende rette Linier), 
dels, at vi kunne ombytte Forestillingen med andre Forestil- 
linger (f. Ex. et retvinklet Triangel med et stumpvinklet alter 
spidsvinklet). Et Exempel forudsaetter altid andre Exempler. 
Mellem de forskellige Exempler indbyrdes ga?lderKvalitetslighed 
eller Forholdslighed (Analog!). Triangler f. Ex. ligne hver- 
andre i Sksringsforholdet af de tre Linier; krumliniet og ret- 
liniet Bevjegelse ligne hinanden i, at der foregaar en Over- 
gang fra et Punkt til andre Punkter. — Exemplet bliver til 
et Skema, naar det reduceres til det simplest Mulige, og er 
da egentligt ikke tengere nogen Individualforestilling, men en 
Anvisning til at danne saadanne. (Smlgn. V B, 8 b 3). E.\emplet 
kan kaldes et Symbol, hvor Ligheden med det Symboliserede 
er meget stor. 

Berkeley har sikkert peget paa det afgorende Punkt. 
Men der maa endnu sparges, ved hvilken psykologisk Proces 
en Forestillint> saaledes bliver stillet som Exempel eller Repra-- 
sentant 

Den gamle Abstraktionsteori antog enten (med Locke), 
at vi havde en saeregen Evne til at «uddrage» de fjelles Egen- 
skaber ved Tingene, eller den forklarede (med Condillac 
smlgn. V A, 7) Almenforcstillingernes Opstaaen som en rent 
passiv Proces, ved hvilken Forestillingen om det Fselles 
(x som faelles for de tre Faenomener ax, bx og ex) ved Gen- 
tagelse bliver tilbage, da det forekommer hyppigere end de 
for de enkelte Faenomener ejendommelige Egenskaber (a. b 
og c). Den saerskilte Forestilling om det Fa;lles er det Ejen- 



' Foreslillingcn om vort S«lv (baade det reale og det formale S«lv) er 
en typ»k Individualforestilling. Smlgn. V B, ^. 



222 



V B, g a. Enkeltforest,, Individualforest. og Almenforest, 



dommelige for den aeldre Opfattelse af Almenforestillingerne 
Men, som allerede bemaerket, det Faelles er ikke nok til at 
give OS en saerskilt Forestilling. Naar vi ville have Almen- 
forestillingen Hest, maa vi stedse forestille os en Hest med 
en bestemt Farve; vi kunne ikke forestille os den med en 
Farve i al Almindelighed, Hint x et altsaa' i Virkeligheden 
forskelligt i de forskellige Tilfslde, saaat de ovenanforte 
Formler egentligt skulde lyde: A = ax,. B = bx^, C = ex,. 
Det samme gslder naturligvis for den typiske Individualfore- 
stillings Vedkommende: vi! jeg forestille mig en bestemt Hest. 
maa jeg altid forestille mig den fra en eller anden bestemt 
Side, i en eller anden bestemt Alder o. s. v. 

For at undgaa det Skaer, paa hvilket den aeldre Abstrak- 
tionsteori strandede, har man i den nyeste Tid opstillet den 
Teori, at de individuelle Forestillinger smelte sammen til en 
GennemsnitsforesUlling (saaat ax, bx og ex i Forening (rem- 
bragte px), ligesom man kan danne Gennemsnitsfotografier af 
samme Familie eller Klasse*. Man indrommer altsaa her. at 
Lighedspunkterne |det « Failles ikke ere tilstrakkelige til at 
udgore en selvstaendig Forestilling. Der skal derimod ved 
Vexelvirkning mellem de konkrete Forestillinger danne sig en 
ny konkret Forestilling (px). som. da den er en Slags Gennem- 
snit, med Rette kan siges at repraesentere dem alle. Men 
selvom saadanne «kumulative Forestillinger* skulde gives, 
maa de dog vsre indskrsnkede til saadanne Tilfilde. hvor 
Forskellighederne ikke ere for store. Beslaegtede Forestil- 
lingers Sammensmelining er derfor vistnok indskrsnkei inden- 
for snevre Graenser. 

Baade Teorien om Gennemsnitsforestillinger og ofte" ogsaa 
den gamie Abstraktionsteori forudsaette desuden. at ved Dan- 
nelse af typiske og almindelige Forestillinger er det blot 
Forestillingernes indbyrdes Vexelvirkning, der er det Bestem- 



' Som Arne LOChen med Rette har bemzrket i sit Skrift Om i>tu.ut 
Mills Logik iKrittiania og Kiibenhavn iK8;). p. lo}. 

* GaltoN: liiijuiries into human faculty, p. 349 ff. (cfr. li (f. iB; (.) 

• Nemlig i Conuillac'S Teori. 



V B, 9 i. EnkeltforesL, Individualforest. og Almenforesl. 



22? 



mende, og at den hele Proces har en passiv og rent mekanisk 
Karakter. Men det har allerede (V B, 8 c) vist sig, at vi 
ikke kunne gennemfare L^ren cm Forestillingernes Forbin- 
delse uden at tage Hensyn til de andre Sider ved Sjaslelivet. 
Inttrtsse og Opm,rrksomhai gribe, ligesom ved Associationen, 
bestemmende ind ved Dannelsen af typiske og almene Fore- 
stillinger. Kun ved Hjaelp af den successive Henvendelse af 
Opm«rksomheden mod de enkelte Dele eiler Egenskaber, 
Fanomenerne frembyde, blive vi os deres l.igheder og For- 
skelle tydeligt bevidst. saaat vi fole Trangen til at danne 
Forestillinger, der kunne g»lde for en he! Raekke indbyrdes 
lignende lagttagelser eller Fa^nomener. Ved den successive 
Henvendelse af Opmarksomheden analysere vi Fa^nomenet, 
d. V. s. skelne mellem dets enkelte Dele, Forhold eller Egen- 
skaber. Vor Interesse — hvad enten denne betinges ved et 
praktisk Formaal eller en teoretisk Opgave — bestemmer. 
hvjlke Sider ved et Faenomen vi ssrligt laegge Maerke til, og 
bestemmer derved tillige Valget af det Faenomen, hos hvilket 
vi tydeligsl finde de Egenskaber, vi interessere os for, til Reprae- 
sentant for eller Exempel paa hele Gruppen af lignende Fae- 
nomener. Vi laere at vogte os for at overfere paa hele 
Gruppen, hvad der kun tlndes hos den enkelte Reprjesentant, 
idet vi koncentrere Opmaerksomheden om de Trsek, der 
komme igen (som dskningslige, kvalitetslige eller forholdslige) 
ved alle Gruppens Faenomener, og idet vi fastholde Bevidst- 
heden om, at vi istedetfor den valgte Repraesentant ogsaa 
kunde saette en anden. De almindelige Sa'tninger om Tre- 
kanten bevise vi stedse ved Hjaelp af en bestemt Trekant, 
men uden at tage Hensyn til, om den er stumpvinklet, ret- 
vinklet eller spidsvinklet, og med den stadige Bagtanke, at vi 
istedetfor den givne Trekant ligesaa godt kunde benytte en 
hvilkensomhelst anden. Hestens Naturhistorie kunne vi stu- 
dere paa en enkelt bestemt Hest og vaelge dertil den, hos 
hvem det, der skiller Hesten fra beslaegtede Arter, er mest 
fremtracdende. Men vort Exempels saerlige Form og Farve 
tage vi intet Hensyn til. — Og som med Almenforestillingerne 
forholder det sig ogsaa med de typiske Individualforestillinger- 



L 



is V B, 9 b. Forestillingemes Individualisering og Generalisering. 

Kun i den Forsland have vi altsaa typiske Individual/ore- 
stillingcr og Almen/orestillinger, at vi kunne vcelge os Exempler 
eller Repnesenlanter for en hel Gruppe af lagtiagetser og lade 
Opmarksomheden koncentrere sig om visse bestemte Dele, For- 
hold eller Egenskaber, der (skont i mere eller mindre a-ndret Skik 
kelse) kunne genfindes i alie lignende lagttagelser. Det valgte 
Exempel iagttage vi eller have en konkret Individualforestil- 
ling om del- — Kunsten at abstrahere beror vaesentligt paa 
Evnen til at koncentrere Opmaerksomheden paa den beskrevne 
Maade. 

b. Dog vilde det va»re en Misforstaaelse (en Misforstaaelse, 
i-hvilken Berkeley tildels hildedes ved sin ivrige og betyd- 
ningsfulde Kamp mod den gamle Abstraktionsteori) at antage, 
at vi begynde med konkrete Individualforestillinger, derpaa danne 
typiske Individualforestillinger og endeligt Almenforestillinger 
Det er netop en stor Kunst og forudsaetter megen 0velse at 
kunne opfatte det Konkrete og det Individuelle, og den 
aandelige Udvikling maa ikke maales mindre efter. hvorvidt 
der er naat i denne Henseende, end efter Evnen til at kon- 
centrere Opmaerksomheden paa det Typiske og Almene. 
Tydelighed og Individ ualitet ere relative Begreber, og vore 
Forestiliinger kunne gennemlobe en hel Skala i denne Hen- 
seende. Barns og primitive Menneskers Forestiliinger have 
ofte en vis abstrakt, vag og almindelig Karakter, idet de ikke 
med Sikkerhed opfatte og fastholde aile individuelle Nuancer 
og Korskelligheder. Deres Opmsrksomhed er endnu ikke 
vakt for alle Sider og Egenskaber ved de Ting, de opfatte. 
En aldeles konkret individualforestilling forudsstter en gennem- 
fort Analyse, en udtrykkelig Henvendelse af Opmaerksomheden 
paa alle Enkeltheder. Det er fra forst af kun enkelte Sider 
ved Genstandene, som opfattes og bevares; dermed haenger 
det sammen, at den primitive Bevidsthed, der i sin Sang- 
vinitet har en Tendens til at give alle sine Forestiliinger 
Realitet, iider saa mange Skuffelser, idet den bygger en 
Genkendelse' paa en Overensstemmelse i en enkelt Henseende. 

' MeumaNN (Die EnUlehunfi Jer ersttn Wortbedeatunf^en hum Kindt 
Wundt'i Studien XX) hxvder med Rette, at der her endnu ikke er Tale om 




V B, 9 b. Forestillingemes Individualiserini; og Generalisering. 22 > 



Barnet kalder f. Ex. enhver voxen Mand Fader Mange af 
Bornenes gode Indfald og tr<efTende lagttagelser ha*nge sam- 
men med deres abstrakte og ensidige Forestillinger. I den 
primitive Zoologi regnes Hvalen til Fiskene, Flaj^ermusen til 
Fuglene. indianerne kalde Jern 'Sort Sten» og Kobber Tod 
Sten>. Buskmanden kalder den europseiske Rejsendes Vogn 
for «den hvide Mands store Dyr». — V ort forelobige Fore- 
stillinger om en Ting have ligeledes gerne en vag Karakter. 
ere kun givne i de almindeligste Omrids. Man bar i denne 
Sammenhaeng med Rette henvist til de Forestillinger. vi have 
om Ting eller Forhold, vi sparge om, eller soge at fmde, i 
det Hele til saadanne Forestillinger, der udtrykke Tendenser, 
hvis almindelige Retning er besiemt, skunt den specielle Form 
for det, der tilstraebes, ikke er given'. — I Billedkunsten 
viser der sig i den a?ldre Tid en skematisk og typisk Ten- 
dens, som farst efterhaanden giver Plads for en bestemtere 
Individualiseren af de fremstillede Skikkelser*. 

Men den store og naive Tillid til de en Gang gjorte Er- 
faringer forer til at overvurdere Furskdlighederne ligesaa vel 
som Lighedcrne. — Et Barn, som havde laert Bogstaver, saa 
^n Bog med Graesk paa den ene Side og Latin paa den 
anden Side. Det udbrad da: 'det er Gra'sk, men det er 
Bogstaver*'. Det vilde ikke udvide sin Forestilling om Bog- 
staver. Paa lignende Maade have mange Folkeslag kun be- 
tragtet deres eget Sprog som virkelig Tale; fremmede Folke- 
slags Sprog forekom dem som Mumlen eller Stammen, som 
barnlig Lallen eller dyrisk Brolen. Det graeske Ord for Ikke- 



•Slutningert, som nogle Bomepsrkologer mene, men kun om umiddelbare eller 
middelbare Genkendelser, 

' W. James I Mind, January 1884. p. 1^. Ogsaa Priruiples of Pndiol. 
I. p. 249— <;v — Kfr. R. WahlE: Zar Pr/chologie tier Frage. (Zeiwchr. fOr 
P\vcholoeie und Physiologic der Sinnesorgane. 1890). — S« ogtaa mine 
Psykologiske Under sagrlser. p 47 

' Se for den gratske Kunsis Vedkommende: Julius Lance: BilUdkantUns 
Fremstilling af Mennisktskikkristn 1 dtnt jtldite Periodt. (Videnskabemcs Sel- 
ikabs Sknfter. ;. Rzkke;. Kbhvn. 1892. p. 172 ff. 

* ECCER; Ohtrvjtions el reflexions sur le dfftlcpptmtnt de rintelligenee 
ft du langage chei let infants. Paris 1879. p. 22. 

HalUinK: P<vliolo|;>. FimK Ui1k>%<. If 



2 2ft V B, 9 b Forestillingemes Individualiscring or Ceneralisering 

Hellener. Barbarer. betyder egentligt dem, der tale raat og 
uariikuleret. Tilsvarende Ord og Forestillinger ere paaviste 
hos de gamie Inder. Hebraeer. itlgyptere og Arabere; ja, selv 
Hererofolket (en Kafferstamme i Sydafrika) betragter kun sig 
selv som talende, alle andre Folk som stammende Ferst 
ved naermere Bekendtskab med «Barbarerne« opdagede Grae- 
kerne, at det (for at bruge Strabos Udtryk) «ikke drejede sig 
om Mangier ved Taleorganerne, men om Ejendommeligheder 
ved Sprogene»'. — Ligesaa gik det med Begrebet Stat, som 
Grsekerne ikke vilde anvende paa Barbarernes Samfund. - 
Liberalere vare Gra'kerne med at genfinde deres Guddomme 
hos andre Nationer; dog kaldtes de f0rste Kristne Ateister 
{&&toi], og med samme Navn ere senere ofte de blevne 
stemplede, hvis Gudsforestilling afveg fra den tilvante. — 
Indianernes Sprog have kun meget faa abstrakte Ord. De 
have f. Ex intet Udtryk for *Trs» eller "Egetrs-, men for- 
skellige Ord for de forskeilige Arter af Egetrser, og intet 
Udtryk for 'at fiskc", men flere Ord for de forskeilige Maa- 
der at fiske paa'. — Hvor megen Kanip med snevre Almen- 
forestillinger har det ikke kostet, inden den Indsigt er be- 
gyndt at trsnge igennem, at Jorden er en Planet og Solen en 
Fixstjerne? — 

Forestillingslivets Udvikling bestaar saaledes baade i en 
Ceneralisering og i en Individualisering. og i begge Hen- 
seender kan der vjcre en stor Modstand at overvinde. Op- 
rindeligt ere baade Generalisationer og Individualisationer lil- 
fxldige og uigennemferte. Det intellektuelle Fremskridt beror 
paa, at der baade dannes saa konkrete Forestillinger. at ingen 
individuelle Ejendommeligheder gaa tabt, og saa abstrakte 
Forestillinger, at de almene og falles Synspunkter kunne- 
holdes fast. Ved Generalisationen virker isjer Lighedsassocia- 
tionen, ved Individualisationen Beroringsassociationen. 

10. Men forat Opmierksomheden kan fastholde de Egen- 



' L. CeiceR: Unprang and Entwickelung dtr mrmchlichen Spr,iche uni. 
Vttnaft. t. p. ?oo ff. 

' Th. Waii^: Die InJianer Nordamcrikai. Leipzig tUb^, p. 8. 



V B, .0. Sproget og Foresiillingeme. 



"7 



skaber og Kendemaerker, i hviike de enkelte lagttagelser og 
Facnomener ligne hverandre. klart og bestemt, uden at glide 
fra detn over til de specielle, behover den en Stctte. Vi 
kunne ikke forestille os de «faelles» Elementer for sig alene, 
men vi kunne udtrykke dem ved et sprogligt Tegn, som kun 
ska! ga.'lde for det, der gor, at vi finde Lighed mellem flere 
lagttagelser eiler Faenomener. Sproget er, som vi tidligere 
|V B. 8 b III) have set, blevet til som et af uvilkaarlige Ud- 
brud opstaaet Mcddeielsesmiddel. Men ved den Association, 
det sproglige Tegn kan indgaa med bestemte Dele eiler Egen- 
skaber ved Faenomenerne, holdes disse lettere ude fra andre 
Sider, og Sproget bliver derved et Redskab for Tanken. 
Associationen mellem Tegn og Forestilling bliver isier fast 
ved, at Menneskene leve i Fsellesskab og have Trang til at 
meddele hverandre deres F"orestiIlinger. Men denne Associa- 
tion bliver saa en igen en Hjc-elp for selve Forestillingslivet: 
dette bliver mere uafhaengigt af bestemte Exempler, idet det 
i Tegnet har et Surrogat for en hel Raekke Forestiilinger. 
Da det tillige tager laengere Tid at faa det konkrete Exempel 
frem end det simple Tegn, bliver det. ogsaa hvad Hurtighed 
angaar, en Fordel at taenke i Tegn isiedetfor i Exempler. 
Ordet er, ligesom Skemaet, en Opfordring til at forestille sig 
et Exempel, og kan trsde istedetfor Exemplet, naar man er 
sikker paa, at Opfordringen kunde efterkommes, hvis det var 
nodvendigt. At taenke i Ord eiler Tegn, er en Forkortelse 
af analog An, som naar partiel Perception trader i Stedet for 
sammensat Perception [V B, 2). — Da Sprogudviklingen kun 
bliver mulig i et Samfund, bliver den hejere Tankeudvikling 
ogsaa kun mulig i et Samfund: Tjenkning er forsaavidt et 
socialt Produkt. 

De primitive Erkendelsesfunktioner, Fornemmelsen og iagt- 
tagelsen, behove ikke det bestemte Sprogmaerke. Allerede 
Erindringsbilledet kan traenge til Ordet. naar det ikke er 
aldeles frisk og levende. Jo mere Erindringen og Forestil- 
lingen forny Virkeligheden for os og naerme sig til Anskuel- 
sen, des mere uafhsngige blive de af Ordet. Dette kan ses 
af den tidligere (V B, 7 b) omtalte Kendsgerning, at ved Svaek 



V B. 10. Sfirogct og Forestillingerne. 



kelse af Sprogcvnen forsvinde farst de Ord, som betegne 
konkrete Fa;nomener, f. Ex. Navne paa Personer, medens 
Ord for abstrakte og almene Forhold holde sig la'nger. Dette 
finder sin Forklaring i, at Udtryk for Abstraktioner bruges 
langt mere og derfor have indgaaet en fastere Forbindelse 
med det, de betegne, end Udtryk for konkrete Faenomener. 
Ti ved blege og isa'r ved typiske og almene Forestillinger er 
Ordet en vjesentlig Hjaelp. Hos nogle Mennesker er Taenk- 
ningen i den Grad en indre Taien, at de ved anstrengt Ta^n- 
ken blive base. Man har derfor kaldet Taenkningen «en 
umasrkelig, i Centralorganerne forlobende Taleproces». der 
staar i samme Forhold til virkelig Talen, som Villien staar 
til virkelig Bevajgelse'. Dette ga»lder dog kun for Personer. 
hvis Ordforestillinger bestaa af Bevaegelsesforestillinger*. Hos 
andre Personer ere Ordforestillingerne issr Hore- eller Syns- 
forestillinger, altsaa Heprodukitoner af horte eller sete Ord. 
En vis, staerkere eller svagere Innervation af Stemmemusklerne 
finder dog let Sted hos Enhver ved livlig og koncentrerel 
Fremstillen'. 

At en vis aandelig Udvikling er mulig uden Sprogets 
Hjslp, vise Barnets f0rste Aar, i hvilke det forelager en be- 
tydningsfuld Ra-kke af lagttagelser og E.xperimenter uden at 
have noget egentligt Sprog. Barnets Sprog udvikles uvilkaar- 
ligt, dels ved spontan Plapren, dels ved Folelsesudbrud, dels 
ved Efterligning. I sine forste Aar har det sit eget Sprog, 
der er sammensat af Bidrag fra disse tre Kilder. Hoved- 
interessen ved de Lyde, det frembringer, kommer for Barnei 
mere og mere til at ligge i. at det ved dem kommer 
i Forbindelse med andre Va'sener. Lydene interessere som 



' L. Geicer anf. Skr. I. p. s8. 

• Stricker {StttJien lilvr die Spriichvorslellungen. Wien 1880. p. 10. 3 J) 
syncs ai anUge, at alle MennesArt Ordforcstillin^'cr vinentligi ere DevKgeltes 
lorestillinger. Smign. om deltc Spergsmaal ovenfor § 7. 

' Naar man f. Ex. ixnker energisk paa et Tal, er det vanskeligt at und- 
gaa at hviike det ganske ugte. Den uakaldte (Tankeoverfurelse* kan niaaxke 
derved (orklarei. Kfr. F. C. C. Hansen u. Alfr LEHMann: Ueber umvit- 
kOrlifhei Flastern. iWundis Studien XI). 



V B, M. Ideassociaiion of; Txnlcning. 



!2<J 



Meddelelsesmiddel, ikke blot som Udbrud, der skaffe Luft. 
Det gaar her med Barnet, som det gik med den dovstumme 
Laura Bridgman (8 b Hi). Barnets primitive og ufuldkomne 
Sprog forsvinder efterhaanden for Omgivelsernes Sprog. som 
det efterligner, en Proces, som i Regelen forsinkes noget ved, 
at Omgivelserne efterligne Barnets Sprog naar de tale til 
det. Forst efterat der er opnaaet sterre Herredemme over 
Sproget som Meddelelsesmiddel. bliver det tillige Middel ved 
Forestillingernes Udvikling og Udformning. 

Ved Almenforestillingen bliver Ordet af saerlig Betydning. 
Ti Anskueligheden mangier jo her, og selve Trangen til 
Anskuelighed indeholder en Fristelse, da den kan fore til 
Forvexling af det Faelles med det Individuelle, eftersom ethvert 
Billede og Exempel foruden det Failles ogsaa giver noget 
Individuelt. Det er kun ved OrJets Hjtelp, at man lean und- 
gaa Sammenhlandine,. Ordet er ligesom en Erstatning for den 
umulige Anskuelse af de fslles Egenskaber for sig alene. 
Jo mere Taenkningen fjerner sig fra Erfaring og Anskuelse, 
des mere betjener den sig af Ord cller Tegn i Stedet for af 
Exempler. 

II. Naar Udtrykket Taenkning tages i videste Betyd- 
ning. betegner det al Bevidsthedsvirksomhed. i denne Betyd- 
ning bruge vi det ofte i daglig Tale, ligesom Descartrs tog 
Ordet i denne Betydning, naar han sagde: -Jeg taenker, altsaa 
er jeg!» (cogito ergo sum)'. Det har nu ogsaa i det Fore- 
gaaende vist sig umuligt at drage en skarp Graense mellem 
Sansning og Ta;nkning, idet enhver Fornemmelse viste sig at 
vaere en Forskelsopfattelse, en Skelnen (elementitr Ticnken V' A. 
5), og idet der ved Genkendelsen virker en Lighed mellem 
det givne Naervaerende og et tidligere Oplevet (hunden Tanken 
V B, I. ?). Ogsaa Associationen kan kaldes en T^enken paa 
Grund af den Forbindelse. den til Veje bringer mellem for- 

t' Kfr. hans Forkljring iPnncipia philosophic I, 9): ^Ved Trnkninii for- 
itaar jeg All, hvad der sker i oi med Bevidsthed. . . . Ikke blot Fonlaaen, 
Villcn og Foreiitiiirn, men ogsaa Sanining og Fnlelse er altsaa det Samme, 
torn jeg her kalder at tcnko. 



2?0 



\' B, II. Ideassociation og Ta;nkning. 



skellifie Foresiillinger paa Grundlag af en mere eller mindre 
bevidst Genkendelse (V B, 8 c); man kunde kalde den en 
associativ Ta-nken. 

Sage vi nu en almindelig Definition af Tankning, kunne 
vi sige: at tttnke ir at sammcnUgne, at finde Korskel eller 
Lighed. Forskelsopfattelsen er en mere primitiv Funktion 
end Lighedsopfattelsen. — Fra den fysiotogiske Side set haen- 
ger Tankevirksomheden noje sammen med den Betvdning. som 
Forskel og Modsa-tning, 0velse og spontan Udlasnitig af 
Energi have for Hjernens Fungeren. (Smlgn. den fysiologiske 
Forklaring af Forholdsloven paa Fornemmeisens Omraade. af 
Genkendelsen, af Berorings- og Lighedsassociationen) Fra dm 
psykologiske Side ha,'nger den noje sammen med Bevidsthedens 
almindelige Natur (II, 5): Syntesen forudsjetter baade Enhed 
og Man{;foldighed; Lighedsopfattelsen er Udtryk for Bevidst- 
hedens Knhed under dens Overgang til nye Tilstande, medens 
i F'orskelsopfatteisen Mangfoldigheden af Indhold og Tilstande 
g0r sig gxldende- 

Naar vi nu fra Tsnkningen i disse dens mere elemenia;re 
og vage Former vilie skeine den egentlige (logiske) 'Idnkning, 
Tjenkning i Ordets snevrere Betydning, kan det kun ske ved 
at laegge ssriig Vsgt paa dct H)iement af Aktivitet, der alle- 
rede ved hine lavere Former for Tankning stcdsc gjorde sig 
g«ldende. og som vi det Foregaaende have kaldt Opmurk- 
somfied (V A, 7; B. 8 b; q a) Den laegger sig saerligt for 
Dagen, naar Sammenligningen ikke sker uvilkaarligt, men vH- 
kaarligt. d. v. s. naar vi forud for Sammenligningen have en 
Forestilling cm det, vi ville undersoge, altsaa naar vi have 
stiilet OS en besteml Opgave. hvis Lnsning er af Interesse for us. 
Vi onske da ikke at lade Forestiilingerne forbinde sig, som 
de uvilkaarligt gore, men onske at forbinde dem paa en saa- 
dan Maade, at vi faa Svar paa et bestemt Sporgsmaal. Ved 
egentlig Tsnken gaa vi ud fra Noget, som vi kende, og sage 
at bestemmc Noget, som vi endnu ikke kende, og for at 
kunne det, maa vi vide Noget om det Ubekendtes Forhold 
til det, vi kende. Saaledes naar vi sHge efter en Forestilling 
i vor Erindnng: vi vide, hviike andre Forestillingcr den staar 



1 1 . Ideassociation og Tscnkning. 



2?« 



i Associationsforhold til. og ved energisk at fastholde disse 
Forestillinger ville vi kunne foranledige Genkomsten af den 
sGgte. Ligeledes naar vi S0ge efter Midler til et givet For- 
maal; Formaalet kende vi; det gaelder at finde Noget, der 
kan forholde sig til det som Aarsag til Virkning I fuld- 
komnest Form formuleres Forholdet mellem det Ubekendie 
og det Bekendte, naar en Opgave sa-ttes i Ligning. Ved al 
Taenkning gslder det forst og fremmest at stille Problcmet 
skarpl og bestemt. 

Den logiske Tsnkning har tildels en kritisk Karakter; 
den prover, udmaaler og prsciserer det Lighedsforhold, der 
stedse er den sidste Betingelse for Forestillingsassociation. 
men en Betingelse, med hvilken den uvilkaarlige Bevidstheds- 
virksomhed ikke tager det saa noje. Men Ta;nkningen prover 
ikke blot de givne Forestillingsassociationer; den seger ogsaa 
at satte nye og med Erfaringen bedre stemmende Associa- 
tioner i deres Sted. Den opstiller sin Maalestok, som er 
given med del Ubekendies Forhold til det Bekendte, og ved- 
bliver at vrage, indtil der kommer en Forestillingsforbindelse, 
der tilfredsstiller den. Dette Valg beror som alt Valg paa 
en Lighedsassociation eller en vilkaarlig Sammenligning: det 
vaelges, der najest og fuidstandigst ligner, hvad Maalestokken 
forlanger. 

Den egentlige Tsnkning raader ikke over Midler og For- 
mer, som ikke allerede forekomme og anvendes i det uvil- 
kaarlige Forestiliingslob. Forskellen er kun en Gradsforskel, 
beror paa den Nfi/agtighed. hvormed Lighedsforholdet opfattes. 
Den Omstcendighed, at Forestillingsassociationen bliver Gen- 
stand for udtrykketig Interesse og for et bevidst Valg, kan 
ikke forandre selve Forestillingsassociationens Love- Den 
egentlige Ta?nkning kan ligesaa lidt emancipere sig fra disse 
Love, som vi ved nogensomhelst kunstig Maskine kunne op- 
haeve den ydre Naturs Love. Men vi kunne tage de psyko- 
logiske Love i vore Formaals Tjeneste. ligesom de fysiske 
Love' 




' Smtgn. Piykologiskt Undastgetsct. p. 64 — 67. 



2?2 



V B, II. Ideassociation og Txnkning. 



Der horer 0velse til at taenke som til al anden Virksom- 
hed. Kar 0velsen er vunden, kan der ofte vsere en Mod- 
stand at overvinde, og i den Anstrengelse. som derved bliver 
nfldvendig, trsder et Villiesmoment tydeligt frem: det Princip, 
tnan vil anvende, den Maalestok. man vil falge, maa holdes 
fast som ledende Tanke (Associationscentrum). Naar den 
0vede Tinker overlader sig tii Tankernes Gang, er der en 
ikke ringere Koncentration af Opma;rksomheden, men Villies- 
momentet er her tilstede paa en mere skjult Maade. idet 
dets Energi forenes med selve det indovede Forestillingslobs 
Energi. Kun naar der viser sig Vanskeligheder og Modstand. 
traeder det paany bestemtere frem. 

Det er Logikens, ikke Psykologiens Sag at opstilie en 
Maalestok for Forestillingsforbindelserne og paavise de Regler, 
som af en saadan Maalestok felge for en gyldig Forestiilings- 
association. Logiken er en Kunstlsre, Psykologien er en 
Naturlsere (se I, q). Men Kunsten voxer ud af Naturen og 
udvikler Naturen videre. Og det har da ogsaa psykologisk 
Interesse at se, at Maalestokken for den gyldige Forestillings- 
forbindelse ikke er andet end et idealt Udtryk for, hvad der 
mere tiler mindre tydeligt gnr sig gtMende i al uvilkaarUg Fore- 
stitlingsassociatiun. Logiken maaler nemlig enhver Forestillings- 
association efter den Grad, i hvilken den tiifredsstiller Idenli- 
tetsprincipel eller den Ford ring, at enhver Forestilling, hvor 
og naar jeg anvender den. skal have det samme Indhold 
(A = A) Naar vi have stillet os en Opgave, formuiere vi 
Betingelserne for dens L0sning, og dermed er Maalestokken 
given: der maa vaere Identitet mellem den sflgte Forestilling 
og det, Opgavens Losning kra;ver. saaat Formlen A = A 
kan anvendes, Dette Princip svarer til den Genkendelse, 
der er Forudsstning for al Association (V B, 8 c). — I Lo- 
gikens Laere om Begreb, Dom og Slutning laegger dette Prin- 
cips Betydning sig for Dagen: Vi danne et Begreb. naar vi 
bestemme en Forestillings Indhold saaledes, at det er identisk 
med sig selv, hvorsomhelst det forekommer i Forestillings- 
lobet; vi danne en Dom, naar vi forbinde to Begreber paa 
Grund af et Identitetsforhold mellem deres Indhold; og vi 



V B, 12. Dannelse af nye Itonkrete Individualforestillinger. 2^? 



drage en Slutning, naar vi ved Substitution (d. v. s. ved at 
sffitte et Begreb i Stedet for et med det identisk Begreb) 
forbinde to Begreber, hvis Forbindelse vi hidtil ikke kendte 
(f. Ex. hvis A = B og B = C. slutte vi A = C)'. 

Fra forst af naa vi ikke tii alle vore Antagelser og Domme 
ad den egentlige Slutnings Vej Det uvilkaarlige Forestillings- 
forleb viser sig tvertimod ofte som det egentligt Produktive i 
OS- Vore Forestiilinger bevsge sig ofte i Spring, eller for- 
binde sig instinktma'ssigt eller ad fantastiske Associattoners 
Vej, og dog kan der ad saadanne Veje naas til Saetninger, 
som bagefter kunne bevises. Den Vej, ad hvilken en Sutning 
fra /erst af npdages, er sjeldent den, ad hvilken den bevises. 
Den oprindelige Sangvinitet (smign. V B, 4) forer til Opstil- 
ling af Antagelser, som bagefter proves. Det er den egentlige 
Taenknings Sag at gennemfwre denne Provelse; men den sker, 
som Logiken iaerer, ved at opstille det ideale Lighedsforhold 
(den logiske Identitet) som Maalestok. Vort uvilkaarlige Fore- 
stillingsieb kontroUeres og korrigeres altsaa ved et Princip, 
det selv f«lger, kun uden Nojagtighed og Feigerigtighed. Al 
Erkendelse beror paa en Udmaaling af Graderne af Lighed 
eller Forskel mellem vore Forestiilinger. Den videnskabelige 
Erkendelse foreiager kun denne Udmaaling med sterre Be- 
vidsthed og Nejagtighed end den uvilkaarlige Tankning. 

12. Indbildningskraften eller Fantasien (i snevrere Betyd- 
ning) udvikler sig af samme Rod som, men i en anden Ret- 
ning end Tsnkningen. — 1 videre Betydning er Fantasi 
det Samme som Forestillingsevne overhovedet; denne Betyd- 
ning er den oprindelige (graeske). ifolge den er hele Laeren 
cm Erindring og Association en Laere om Fantasi. I den 
snevrere Betydning, jeg bruger Ordet i, er Fantasi Evne til 
Sydannelse af konkrete Individualforestillinger. 

Denne Evne er der Anvendelse for baade i Videnskab 
og i Kunst. 
1 En fri Kombinationsevne gore vi dagligi Brug af, naar vi 

I S0ge at sstte os ind i en Sag, hvis fulde og hele Sammen- 



' Om Identitetens Betydning i Logiken se min Formel Logik 



[It V B, 12. Danneise af nye konkrete Individualforestillingrr 

haeng vi ikke kende. Naar vi forstaa en halvkvjedet Vise, 
supplere vi de spredte Elementer. der ere os givne, til en 
individuei Heihed Opftnderen af en ny Mekanisme kombi- 
nerer givne Elementer, hvis Virksomheds Love han kender, 
til en Heihed og en Sammenhsng, der ikke har noget fuld- 
standigt Sidestykke i Erfaringen Den videnskabelige Op 
dager tumler ligeledes med Elementer fra Erfaringen, praver 
deres mulige Forbindelser for at finde den med andre Erfa- 
ringer bedsi stemmende. Under alt detie danner der sig 
en Raekke af konkrete Individualforestillinger i hans Bevidst- 
hed, som successivt forkastes, indtil den frembyder sig. som 
bedst rummer og indrangerer de givne Elementer Det Be- 
undringsvaerdige ved det videnskabelige Geni er den Aands- 
frihed, med hvilken det formaar at se bort fra given Erfanng og 
lade forskellige Muligheder tumie sig og udfolde deres Konse- 
kvenser for Forestiliingen — for derigennem at tinde en ny 
Virkelighed. der ikke var tilgsngelig for direkte Erfaring. 
Kepler fremhsvede denne Aandsfrihed som ei betydningsfuldt 
Trjek i KofKKNiKi's' Begavelse'. 

Den Frihed overfor det Givne, som den videnskabelige 
Fantasi forudsaetter, viser sig ikke blot i selve de nye Kom- 
binationer, men ogsaa i Evnen til at opdage Overensslemmclser. 
at genfinde de samme Grundforhold under meget aendrede 
eiler indviklede Betingelser. Naar Newton efter Sagnet ved 
et /Ebles Fald fik Tanken om Tyngdeloven som Planet- 
systemets Grundlov. var det en stor og margtig Fantasi, der 
virkede. Ved Opdagelse af Overensstemmelse virker Ligheds- 
associationen, ved de nye Kombinationer af forud kendte Er- 
faringer virker Beroringsassociationen. Men i ethvert specieit 
Tilfffilde virke begge Arter af Association sammen. 

Saalange Fantasien staar i den videnskabelige Erkendelses 
Tjeneste. er den kun en Omvej. Forestiilingsprocessen slaar 



' Copcrnictu vir maximo ingenio et, qvod in hoc exercitio ma((ni momenti 
e»t, ammo libero. iKrX'SCHUl.: Keplri uml <iit Aslronomit. Frankfurt 1871, 
p lie)!. Smign. i (let Hele om Nodvrndigheden af aandrlig Frihed og Br 
vcgeliKhed ved Grundlrggelien af den nye VerdeniOpfattelte. der bred med 
det, unielig lagttagelie tyntes at viie, Den nyerr FitosoUi Hislorie'. I. p. 97 I, 



V B, 12. Dannelse af nye konkrete Individualforestillinger. .3)^ 



ind paa for at danne en konkret Individualforestilling, hvor 
denne ikke var given ved umiddelbar lagttagelse. Den vundne 
Forestilling kan videnskabeligt kun blive en Hypotese, der 
stedse paany maa sammenlignes nfied lagttagelserne. Men der 
gives oKsaa en Brug af den frie Kombination, hvorved saadan 
Tilbagevenden til given Erfaring ikke er mulig. og hvor det. 
der tilstra'bes, netop er en selvstsndig og ny Skabelse af 
lignende Art som den, Drommen uvilkaarligt frembringer. 
Df« kunstneriske Fantasi er derved forskellig fra den viden- 
skabelige Forskers Fantasi, at den ikke som denne har Over- 
ensstemmelsen med visse bestemie Erfaringsiagttagelser til sidste 
Formaal. men derimod har naat sit Maal, naar den har frem- 
bragt en konkret og individuel Skikkelse, lige meget om en 
aldeles lignende findes i Virkeligheden eller ikke. Hvad der 
i Videnskaben kun er Middel til at naa en najagtig Virkelig 
hedsopfattelse, det er Formaal i Kun.sten; dennes Skikkelser 
skulle vel have Virkelighedens Karakter. men behove ikke at 
stemme med nogen bestemt Virkelighed. 

Den kunstneriske Fantasis psykologiske Reskaffenhed i de 
enkelte Til/aide beror dels paa den forskellige Grad af Be- 
vidsthed ug Vitkaarlighed, hvormed den arbejder, dels paa den 
Art af Forestillingsassociation, der raader i den, dels endeligt 
paa dens Forhald til de virkelige lagttagelser. 

a. I Henseende til den Grad af udtrykkelig Bevidsthed, 
med hvilken Fantasien arbejder, kan der skelnes mellem tre 
Former. — Den kan virke mesten ubevidst og uvilkaarligt, saa 
at den nsrmer sig Drommebevidsthedens Natur. Sammen- 
skydningen af Fantasibilledets Elementer sker for en stor Del 
under Bevidsthedens Tarskel, saaat det i sine Hovedtrcck 
fsrdige Billede pludseligt dukker op i Bevidstheden som det 
bevidste Resultat af en ubevidst Proces (smign. III). Goethe 
fortzeller, at «hans produktive Talent i flere Aar intet 0jeblik 
forlod ham», det har altsaa virket i ham. uden at hans be- 
vidste Anspa;ndelse toges i Beslag. Om "Werthers Leiden' 
fortatller han: «Da jeg havde skrevet dette Vark temmeligt 
ubevidst, ligesom en Nattevandrer, undrede jeg mig selv over 
det, da jeg gik det igennem, > I Indledningsdigtet til • Ros- 




2 1 6. V'B, li. Dannelse af nye konkrete Indindualforestiliinger. 

kilde Rim' siger Grundtvig: Jeg har sunget, hvad jeg aldng 
viciste!* Den Virkemaade af Fantasien. ved hvilken et Vasrk. 
der fyldestgflr Idealets Fordringer, fuldbringes, uden at man 
med Bevidsthed har sat sig det som Maal. har Instinktets 
Karakter. (IV. 41 — Et Skridt naermere til den mod et be- 
vidst Formaal rettede Fantasiproduktion have vi i Improvisa- 
tionen, hvor et givet Motiv og den Bevasgelse, det strax vaek- 
ker i hele Forestillings- og Folelseslivet. giver Stodet til den 
nye Kombination. Mn. de Stael sammenligner i 'Corinna* 
trsffende Improvisation med en livlig Samtale; den ene Re- 
piik drager den anden efter sig. naar forst Isen er brudt. I 
Skildringen af Corinnas Improvisation fremtrjeder de ojeblikke- 
lige Motivers og Stemningers Indflydelse: efter forst at have 
prist «ltaliens Haeder og Lykke», det af Tiihorerne opgivne 
Emne, bringes Corinna ved det sorgmodige Udtryk i en Til- 
stedevaerendes Ansigt til ai istemme alvorligere Toner og 
«tale om Lykken med mindre Sikkerhed*. Ved Improvisa- 
tionen gor der sig formedelst det opgivne Motiv en Forestil- 
ling gjeldende om det Maal, Fantasien ska! naa Men Maalet 
ska! naas strax, uden at der bliver Tid til egentlig Over- 
vejelse om. hviike Veje og Midler man skal benytte. Denne 
Virkemaade af Fantasien minder om Drifthandlingen, ved 
hvilken der er givet en Forestilling om Maalet, uden at Mid- 
lerne til at naa det behove at vaere for Bevidstheden. — 
Endelig kan den kunstneriske Fantasis Virken faa en vis Lig- 
hed med den videnskabelige Sogen efter et Problems Lusning. 
I Modsatning baade til den instinktmaessige Skaben, der ikke 
ved. hvad den gor, og til den frie Udfoldelse af Billeder efter 
Ojeblikkets Stemning staar den energiske Arbejden for at 
forme et stridigt Stof i en ny Form. Dette Arbejde faar Ka- 
rakteren af en overvejet Villieshandling, idet Bevidstheden 
vender sig prwvende baade mod Formaal og Midler. Digteren 
taaler ligesaa lidt det Selvmodsigende og Usammenha?ngende 
som Forskeren Men for Digteren ligger den storste Mod- 
sigelse deri, at Elementerne ikke forme sig til en mdividuel 
Skikketsc Ethvert Menncske faar sine Indtryk, gennemlever 
sine Stemninger; men at de kunne bruges som Stene til Op- 



V B, I J. Dannelse af nye konkrete Individualforestiliinger. 2?7 



forelse af en ny Bygning. gaar kun op for faa. De Fleste 
lade de enkelte Opievelser staa hen. Digterens Fantasi ved- 
bliver derimod at arbejde med dem, indtil de forme sig til 
et nyt individuelt Billede, og forst da faler han sig fri og 
klar. 

b. Som fri Kombinationsevne virker Fantasien ved Be- 
reringsassociationens Hjaelp, naar den forbinder Elementer, som 
naturligt h«re sammen eller kunne here sammen i Tid og 
Rum. Fantasiens Styrke og Livlighed beror (foruden paa 
Evnen til at fremstille hvert enkelt Element med slaaende 
Kraft) paa Evnen til at forme fuldstsndige, i alle Enkelt- 
heder gennemferte Billeder. Det er ved Bereringsassocia- 
tionens Hjajlp, at Trsk her kan slutte sig til Trsek. 

Men den kunstneriske (isaer den digteriske) Fantasi ud- 
msrker sig ikke mindre ved Lighedsassociationens Energi. En 
lille Antydning, en ubetydelig Anledning er tilstra-kkelig til 
at fremmane Forestillingen om de storste Forhold, og den 
digteriske Fantasi, der finder det Starste afspejlet i det Mindste, 
faar et vist Slsgtskab med den videnskabelige. Ikke blot 
fuldstsndig Individualisering af Forestillinger. men ogsaa fri 
og dristig Overgang fra en Kreds af Forestillinger til en 
anden karakteriserer den kunstneriske (isar den digteriske) 
Fantasi. 

Association mellcm Del og Helhed virker isar ved den 
instinktmsessige Form for Fantasi. hvor store Totalbilleder 
pludseligt og paa ringe ydre Anledning tra^de frem. 

Hvad enten den ene eller den anden Associationsform er 
den overvejende, hunger den for Fantasien ejendommelige 
livlige Forestillingsassociation sammen med. at der er en stor 
Energi, som sager Aflob. Udlosningen af denne Energi kan 
fore til, at et opdukkende Billede udfares i alle sine Enkelt- 
heder, udstyres med alle de specielle Tra;k og Nuancer, en 
virkelig Erfaring kan frembyde. Herved er isa;r Berorings- 
associationen virksom, Hvor Interesse og Opmaerksomhed 
forud ere koncentrerede om en vis Genstand, kan Forestil- 
lingen om denne ofte kun fastholdes ved, at Forestillings- 
virksomheden ligesom kredser omkring den ved Fremkaldelse 




V B, 12. Dannelse af nye konkrete Individualforestillinger, 



af lignende Forestillinger (V B, 8 c), der da hver for sig ud- 
fores ved Beroringsassociationens Hjjelp. De homeriske Lig- 
nelser ere karakteristiske Exempler herpaa. 

c. Den kunstneriske Fantasi er for en stor Del Eftcr- 
ligning at Virkeligheden, og i en vis Forstand kommer 
den aldrig ud derover. Fantasien naermer sig her til den 
blotte Erindring. At gribe og gengive det Virkelige i dets 
hele individuelle Rigdom er en stor Opgave, og Gengivelsen 
betinger en Genkendelsens Glaede, der er et Element i a! 
kunstnerisk Fulelse. — Dette Afha-ngighedsforhold til Erfa- 
ringen er del reaiistiske Momtnt i al Kunst, der snart frem- 
trsder som nogtern, forskende Indtraengen, snart som sympa- 
tisk Fordybelse i det Givne. Uden dette Moment svaever 
Kunsten i l.uften. 

Den konkrete individualforestilling, der for Tajiikeren 
kun er Exempel eller Symbol, er for Kunstneren det Hejeste. 
Men Ingen af dem lader det Givne vsrr, hvad det er. Al 
Kunst adskiller sig derved fra blot Aftryk eller Fordobling af 
Virkeligheden, at den bsrer Praegei af den Aand, hvis Va;rk 
den er. Dette Pr^Kg beror paa, at Kunstneren har truffet el 
bestemt, for ham selv bevidst eller ubevtdst Valg af, hvad 
ban vil give, og hvorkdts han vil give det. Villiesmomentet 
kommer altsaa frem her, ligesom i Tsenkningens Psykologi. 
Det er Udtryk for en af en herskende Fulelse ledet Stnehen, 
der forer Kunstneren til hans Vserk. Det kommer ikke blot 
an paa, hvad Kunstneren har opievet, men ogsaa paa, hvor- 
ledes han har opievet det. hvilke oprindelige Foielsesdisposi- 
tioner han har medbragt, og hvorledes de have udviklet sig 
under Opievelserne Derved frembringes den ejendommelige 
Stemning, det Saerprsg, som hans Vaerker faa, hvad enten 
han 0nsker det eller ikke. 

1 Valget af Stof og Behandlingsmaade ligger det ideali- 
stiske Moment ved al Kunst. et Moment, den saakaldte Rea- 
lisme kun tilsyneladende frigar sig for. Det er Kunstens 
aabne Side, fra hvilken den staar i Forbindelse med det 
aandelige Livs Rorelser paa andre Omraader. Dette subjek- 
tive eller idealistiske Moment haenger sammen med, at Kunst- 



V B, II. Dannelse af nye konkrete Individualforestillinger 



2?9 



I 



formedelst sit ejendommelige-Folelsesliv faar 0je paa 
, som Andre ikke se. Det staar ikke i Modstrid med 
det realistiske Moment, men kan netop fure til at opfatte det 
Givne i hele dets Ejendommelighed. Dog kan der i det ligge 
Spiren til en Idealise ring af det faktisk Givne. Gokthe fandt 
det trsffende, naar man havde karakteriseret bans digteriske 
Straeben som gaaende ud paa at give det Virkelige en poetisk 
Form. 

Idealiseringen sker dels ved, at nogle Track fremhaves 
stsrkere end de fremtrsede i Virkeligheden, dels ved, at de enkelte 
Trspk forbindes anderledes end i Virkeligheden. Trangen til at 
have belt individuelle og karakteristiske Billeder fyldestgeres 
nemlig ikke altid ved det, Naturen fremhyder; Fantasien — 
som Evne til Nydannelse af konkrete Forestillinger — arbejder 
da ifelge sit Va-sen paa en fuldkomnere Individualisering og 
Karakterisenng. og fortsstter derved en Udviklingsgang, der 
spores I Naturen. men ikke altid fores til Ende. Fantasien 
gaar ud over Erfaringen ved at give fuldt gennemforte Billeder, 
fivur Erfaringen kun giver Brudstykker, og ved at forme disse 
Billeder efter Antydninger, der ere givne i Naturen selv. 
Den graeske Billedkurtst gennemforte saaledes bestemtere den 
Underordning at de rent vegetative Organer (Organerne for 
Ernaering og Forplantning) under de hojere, til Nerve- og 
Muskelsystemet horende Organer (Organerne for Handlen og 
Ta?nken), som allerede spores i Naturen. naar hejere Dyre- 
former sammenlignes med lavere og Dyr med Plante. Til 
at fremstille sit Ideal af Menneskeskikkelse kunde den graeske 
Billedhugger ikke udenvidere benytte nogen virkeiig Model: 
«Endog ved det lykkeligst udviklede Menneske klaebede der 
Mangier; og dem har Kunsten mgenlunde betragtet det som 
sin Opgave at genfremstille. Den gav Livets egen Plastik 
den sidste Retouche* '. Kunsten fortsatter. hvad Naturen har 
indledet i Reining af Udformning af individuelle Skikkelser, 



' Julius Lance ; Btllcdkumtens Fttnutilling af Menntskeskikkelsen i dem 
ttditt Pirtode. p 180. J J 5. — Smign. J. C SCHIODTE: Dtt VegelatiK og det 
^mAnimjte t den Jyriike 0^' mennesktiige Form. (Nordisk Tidsskrift, udg. af den 
^HLenentedtske Forening. 1878, p. ;4;;. 



240 



VC I. Titfa 



og deri bcstaar den mte Idealisering- Den Krafi. der i Na- 
turen ofte virVer under bxmmende Modstand, frigeies i den 
iauMtneriske Fantasi. 



C. Tids- og Rumopfattelse. 

i. Allerede ved den foreiebige Karakteristik af Be\-idst- 
hedslivet blev det omtalt, at de sjaelelige Fsenoroener frcm- 
trxde i Tidem Form- Forandring. Overgang. Skiften — og 
en indre SammenhaEng under al Skiften, — det var de vig- 
ligste Karaktermaerker for Bevidstheden. Men deri ligger 
allerede Tidsformen given Psykologien maa derfor stanse 
ved den som noget oprindeligt Civet, et psykologisk Sidste, 
der underforstaas ved aile Bevidsthedsfainomener. og som selv 
ikke kan blive Genstand for Forklaring. 

En anden Sag er det. naar Talen er om Tids/orestitlingen, 
Forestillingen om Tidsforholdet. Denne Forestilling har som 
enhver anden sin psykologiske Udviklingshistorie. De sja-le- 
lige Tilsiande kunne vedblive at aflitse hverandre. uden at 
der derfor i Bevidstheden opstaar en Furestilting om denne 
Succession. Jo mere Bevidstheden naermer sig til at vaere 
en Hskke af forskellige. indbyrdes selvstaendige Fornemmelser 
og Foresti Dinger, — hvilket. som tidligere omtalt, er det 
Sammc som en Tiinaermelse til Bevidsthedslivets Opiasning. 
— des mindre Mulighed er der for en Forestilling om Tid: 
0jeblikkene skifte, men hvert 0jeblik laegger fuldt Beslag paa 
Bevidstheden, uden at der er Energi tilovers til, hvad der 
ligger forud eller hvad der kommer efter. Ikke blot ved 
sin Opiosning. ogsaa ved sin Begyndelse frembyder "Bevidst- 
heden kun ringp Sammenhjeng (smign. B. >>), hvorfor Tids- 
forestillingen neppe kan spores hos Barnet for i det tredie 
Aar. Vi have i et tidligere Afsnit set, hvorledes Forventning 
og fri Erindring fwrst efterhaanden opstaa som saerlige Til- 
stande under Erfaringernes Kamp med den oprindelige Sang- 
vinitet (B, 4). Denne Skildring af Erindringens Udvikling 
fuldstxndiggere vi nu ved at tilfeje et vigtigt .Moment i dens 



V C, I. Tidsloreslillingens Belingelser. 



241 



I 

I 

I 



Vasen, nemlig Henfarelsen a/ Erindringens Indhold til hesttmie 
Tidspunkter. 

Den simpleste Form for Bevidsthed vilde vaere en saa- 
dan, hvor to Tilstande (a og b) afloste hinanden uden Mellem- 
led. Saalsnge nu a og b hver for sig optage Bevidstheden, 
medens de ere tilstede, kan ingen Tidsforestilling opstaa; 
a glemmes, naar b opstaar. og omvendt. Dertil behoves 
Noget, som saaledes omspaender a og b. at deres Skiften kan 
fremiraede som forskellig Udfyldning af et og samme Skema. 
Dette fslles Omspaendende kan ikke vaere Andet end en For- 
nemmelse eller Folelse, der forbliver konstant, medens a og h 
ski/te, og altsaa afgiver den forholdsvis faste Baggrund, i Mod- 
satning til hvilken Omski/tningen, Successionen kan tnrde tydc- 
ligt frem. Foruden de skiftende a og b maa vi altsaa have 
et tredie, relativt uforanderligt Element x, som kan gore en 
Kontrastvirkning mulig. Vi mindes herved om, at Selvets. 
Bevidsthedens Enhed bieres ikke blot af den formelle Sam- 
menhajng og Vexeivirkning mellem Alt i Bevidstheden, men 
ogsaa af en herskende Folelse (B, s). Denne Grundfolelse. 
der for en stor Del, og for de laveste bevidste Vaseners 
Vedkommende udelukkende, bestemmes ved Livsfornemmel- 
serne. er altsaa en nodvendig Forudsstning for Tidsopfattel- 
sens Opstaaen. Hos Va'sener med rigere Bevidsthedsindhold 
og storre Aktivitet vil der i et Mellemrum, i hvilket For- 
andringerne i ydre Indtryk ere meget smaa, dog markes dels 
Forestillingsraekker, som soge at udfolde sig, dels begyndende 
Bevagelsesfornemmelser, idet man uvilkaarligt (spontant) be- 
reder sig til at foretage en eller anden Bevaegelse. Naar 
man experimenterer med et Individ saaledes. at han skal 
angive ved en Bevaegelse eller et Udraab, naar han skonner, 
at en bestemt lille Tid er gaaet. ville efter Sagens Natur 
saadanne begyndende Bevaegelsesfornemmelser (Spajndings- 
eller .Anstrengelsesfornemmelser) komme til at indtage en 
sxriigt fremtrasdende Plads i hans Bevidsthedsindhold, indtil 
Tiden menes at vaere forloben. Dette skyldes dog kun de 
Forhold, under hviike ethvert saadant Experiment maa an- 

Hoffding rtykologi F»mi« Udgivc 1^ 




242 



V C, 2. Tidsforestillingens Udvikling. 



stilles, og man tor ikke deraf slutte', at de under alle For- 
hold ere en lige nodvendig og fremtrsdende Betingelse for 
Opfattelsen af Succession Forestillinger af forskellig Art 
kunne vsre af storre Betydning i dcnne Henseende end Be- 
vffgelsesfornemmelserne. — Men den umiddelbare Opfattelse 
af Forskellen eller Modscetningen mcllem det Konstante og 
det Skiftende er kun en Tids/ornemmelse, ikke en Tidsfore- 
stilling; rigligst vilde det maaske vaere at kalde den en 
Successionsfornemmeise eller en Furandringsfornemmflse. da 
det er Forandringen, ikke selve Tiden, man maerker. 

2. En stwrre Klarhed faar Tidsopfattelsen, naar der ind- 
skydes Meliemied mellem a og b, saa Bevidstheden for at 
komme fra a til b maa gaa igennem m og n, stadigt med x 
som fastere Baggrund for den hele Rsekke af skiftende Til- 
stande. Forudsjetningen er dog, at m og n ikke selv frem- 
trade med saa stor Styrke og Interesse, at de fordunkle a 
og b, men at a og b vedblive at staa som Hovedpunkier. 
Genkrndelsen af a og b som L'dgangspunkt og Slutningspunkt 
for en Ra.'kke af Tilstande eller Elementer er det Element^ 
der maa komme til, torat ikke blot en Tidsfornemmelse, 
men en virkelig Bevidsthed om Tid, en Tidsfurestilling skal 
opstaa. Lad f Ex. a vsere Fornemmelsen af Suit, b For- 
nemmelsen af Maettelse. saaat m og n betegne de Midler, 
hvorved Sulten kan afleses af Maettelse (Synet af Bytte,. 
Fangst o s. v i. Der vil herved dannes en fast Sammen- 
hang amn-b, og tlnde en rytmisk Skiften Sted, som Bevidst- 
heden efterhaanden bliver fortrolig med og let overskuer. Jo 
mangfoldigere nu ved hojere Udvikling Tilstandene blive, des 
mere nodvendigt er det, at der er visse Punkter, der stedse 
komme igen, ligesom ophojede Steder i Successionen, som 
genkendes, og hvorfra Resten kan overses og maales. Naar 
Slutningspunktet lb) for Rytmen forud forestilles, saaledes 
som det sker, hvor der ytrer sig en Drift til at naa det eller 



' Med MONSTERBERC i haiu interesunte Afhandling om Tidssansen i 
•Beitrlge tar experimenulen Ptychologie*. 2. Heft, p. 20, Se ogua JERU- 
tALLM: Liuij BiUgiiijit. p. ]9 f. 



VC, J. Tidsforeslillingens umboUke ICarikter. 



24? 



en Forventninp om dels Indtra-den, vil Kontrasten mellem del 
Konstante i den indre Tilstand. til hvilkct her altsaa ogsaa 
den stadigt fastholdte Foresiilling b hBrer, og det Skifrende, 
som forlober i Mellemrummet, trade saerligt starrkt frem, og 
Slutningspunktets virkelige Indtraeden vil vicre forbunden med 
en ganske sa.'rlig l.ystfuleise, da en Forventning og en bevidst 
Trang opfyldes Dette Tidspunkt vil da faa en fremragende 
Betydning for Grupperingen af det Opievede Ud fra det 
vil der, naar Evnen til fri Frindring har udviklet sig, kunne 
ses tilbage paa den Rsekke af Led, som have fort til det. 

Tidsforestillingen forudsstter altsaa to Ting: 1) Bevidst 
fied om Forandringen, om Successionen; den opstaar ved 
Modsatning til en konstant Fornemmelse; — 2) Gentagelse 
og Forventning; Genkendelsen af det Gentagne elier af det 
indtraadte Forventede ger en vis Maaling og Cruppering mulig 
i Forandringernes Ra-kke. 

En enkelt konstant Fornemmelse eller Feleise vilde ikke 
gore Tidsforestilling mulig. Jo mere vi fordybe os i en 
enkelt Tanke, des mere rykkes vi ligesom ud af Tiden. 
hvorfor ogsaa Mystikerne kalde Evigheden et <staaende Nu». 
Paa den anden Side vilde den blotte Succession af Fornem- 
meiser heller ikke gore Tidsforestilling mulig; der vilde mangle 
Noget, som kunde fore til at overskue og maale Succes- 
sionen. 

V Jo flere rytmiske R;pkker der danne sig, og jo mere 
0velse Bevidstheden faar i at overskue dem, des klarere 
haever Furestillingen om Tidsrukkin sig frem med en vis Mod- 
sxtning til de Fornemmelser. der udfylde den. Mellem- 
rummet mellem a og b kan udfyldes paa forskellig Maade: 
a m-nb eller a-p q-b 0. s. v. Det, der udfylder Mellemrummet 
mellem a og b. kan komme igen indenfor andre Rammer, 
f. Ex. c-m-n d. Ligesaa mange Tidsdele som opfyldes af 
Rjekken a-m-n-b, kunne under andre Forhold opfyldes af 
Rjekken c-p-q-d, og saa fremdeles. Herved ere Betingelserne 
tilstede for Dannelsen af en Forestilling om Tiden som en blot 
Form eller et Forhold. Tidsrskken vil stedse vsrc treleddet: 
Begyndelse, Midte og Ende. Selv hvor der kun er en Rytme 

1 6- 



244 



V C. ;. Tidsforcstilllngens symbolske Karalcter. 



af a og b, vil Treleddetheden ga»lde, idet a, Overgangen fra 
a til b. og b blive de tre Led 

Denne almindelige Form eller Ramme, som vi txnke os 
udfyldt paa forskellig Maade, kunne vi ikke forestille i og for 
sig. Den deler alle almindelige Forestillingers Lod, at behove 
en individud Repnfscntation. Men den Tid. vi umiddelbart 
kunne forestille eller i et 0jeblik omspaende, er meget kort. 
Det bar ved Forsog (forst af ViF.RORnx) vist sig, at vi ved 
meget store Tidsrum have en Tilbajelighed til at undervur- 
dere Tidslangden. Senere L'ndersogelser have paavist, at ved 
en Tidsforskel af i.s:. (eller i'/<) Sekund falde den virkelige 
Tid og den reproducerede sammen. Forsogene gores i Re- 
gelen paa den Maade, at der forst angives et lille Tidsrum. 
hvis Begyndelse og Ende markeres ved Klokkeslag. Denne 
Tid kaldes Normaltiden Derefter skal Forsngsindividet angive, 
naar han skinner, at en ligesaa lang Tid er gaaet Den Tid. 
han angiver, kaldes Vurderingstiden. Paa Forholdet mellem 
Normaltiden (den virkelige Tid) og Vurderingstiden (den 
reproducerede Tid) beror Tidsopfattelsens Nojagtighed. Det 
er fremdeles blevet godtgjort, at der gives flere smaa Tids- 
la;ngder, ved hvilke Normaltid og Vurderingstid falde sammen. 
Maerkeligt nok synes af noget la'ngere Tidsrum de at opfattes 
sikrest, som ere ulige Multipla af i.ss Sekund'. Dette be- 
kricfter den Indflydelse, der ovenfor er tillagt den rytmiske 
Skiften af Fornemmelserne: vi benytte en vis kort Rytme til 
at maale Successionen. Men den nujagtige Vurdering og 
Overskuen er ikke mulig ved sterre Tidsrum. selvom 0vel- 
sen kan skaerpe Tidssansen i ikke ringe Grad. Naar nu Fore- 
siillingen alligevel skal angaa en Tidsra'kke, der strskker sig 
langt udover de na-rvarende 0jeblikke, maa dens Indhold 



' Glass: Kntwha and ExperimenlellfS Qber Jen ZciUinn. fWundts 
Philotophischc Studien. IV, p. 42) ff. — Disse og lignende Konog forudsante 
^Icfr, I, 8 d) en P'orvcntning og en vilkaarlig Opmrrksomhed, og disscs Ke- 
lultater kunne derfor ikicc udenvidere overfures p» den Tidsopfatlelse, der 
danner tig uvilkurligl. Ogua i det virkelige Liv spiller dog naturligvis, som 
ogu« l>em«^kede» ovenfor, Forventning og Drift en vigtig Rolle ved Tid»- 
opfjttclten. 



V B, 5. Tidsforestillingetu symboUke Karakter. 



24s 



undergaa en Forkortning Aldeles klart forestiller jeg mig 
kun Overgangen fra e( 0jeblik til et andet; Forestillingen om 
Tidsrum, der indbefatter Myriader af 0jeblikke, kan kun skc 
ad skematisk Vej. Skulde vi erindre den svundne Tid lige- 
saa klart, som vi forestiile os de Minuter, der danne, hvad 
vi kalde den n.'Erva;rende Tid, vilde Erindring blive en Umu- 
lighed. Vi underforstaa derfor stedse en anden Maalestok 
ved Fortiden end ved Nutiden og den naermeste Fremtid 
Kun naar vi ret tydeligt villc si-tte os tiibage i Fortiden, 
S0ge vi at udvide Tidsforskeliene i Erindringen, skont aldrig 
saa stserkt, at den na'rvaTende Tids Udstraekning naas. — 
Paa dette Skematiske eller Symbolske i Tidsforeslillingen, 
naar den har naat en videre Udvikling, beror det, at den 
forst dannes forholdsvis sent, og laenge bliver staaende inden- 
for visse Grjenser. Sin fulde Klarhed naar den kun i sym- 
bolsk Form, idet de flygtige Forestillingsrytmer festnes i et 
hvilende Biilede. Og dette sker ved Rumsopfatteisens Hjjelp. 
Det er kun ved Rummets Form, at en Tidsanskuilse bliver 
muiig. Vi opfatte da Tiden som en lige, i begge Retninger 
stadigt forlsnget Linie. 

Tids/orfstillinpen rr en typisk Individualfitreslilling. Hvor vi 
iagttage Tiden, er det den samme Tid, hvis Dele vi have for 
OS Det er som en Flod, vi iagttage paa forskellige Strak- 
ninger. Den skjuler sig ofte for os. som naar vi sove, ere 
bevidstlese. eller af andreGrunde' ikke vide, «hvor Tiden er 
bleven af> Men saa snart Opma-rksomheden igen vakkes, 
rekonstruere vi det manglende Tidsforlob. Tiden forholder 
sig altsaa ikke blot til de enkelte Tider som et almindeligt 
Begreb til de individuellc TilftTlde, der indbefattes under det; 
men ogsaa som vor herskende Korestilling om et Individ for- 
holder sig til vore forskellige lagttagelser af dette Individ. 



' i Anfald af Psykasteni iSiTleivrkkeUe) falder Tidibevidslheden undertiden 
helt bon Kn Patient udtaltc: Pendant met pcriodes de maladie, le temps 
est toujoun tr^s loun, \'\\ existe; ou (ilutol je n'en sais rien, il me temble 
qu'il n'y t plus de tempi quand je suis tres malade. Pierre Janet: Lr< okttf- 
tioas ft U pfjchatlh/nie. I, p. loi f- 



V C, 4. TidsvurderinKen, 



De forskellige Tider ere alle tilsammen Dele af ^-n og samme 
Tid, saaat de, naar vi anskueliggwre os Tiden som en Linie. 
maa opfattes som Stykker af denne Linie. De forskellige 
Individer. fur hviike en blot Almenforestilling gslder, kunne 
derimod ikke forbindes ti! et og samme Hele. 

4. Saalajnge Tidsforestillingen kun stotter sig til vore 
indre Tilstandes Skiften, er Tidsvurderingm meget usikker 
To Ting ere her isaer af stor Indflydelse: Inkrasen ved det 
Oplevedes Indhold og Mirngden af de opievede Traek. 

Interessen ved det Opievede kan have en meget forskellig 
Indflydelse. Idet den koncentrerer Opmsrksomheden og der- 
ved afholder Bevidsthcden fra at la;gge Ma-rke til Succes- 
sionen, forkuricr den Tiden baade under Opievelsen og i Er- 
indringen. Det konstante Element, der (se 1) danner den 
nodvendige Baggrund for Opfattelsen af Successionen. faar 
her en saadan Overvaegt, at de andre Elementers Skiften ikke 
bemarkes. De syv Aar gik for Jakob som faa Dage, fordi 
han elskede Rachel. Tilstanden nsrmer sig til et -staaende 
Nu». Hermed ha?nger det tildels sammen. at Tiden for den 
vEldre, hos hvem der i Regelen har dannet sig en konstant 
Kreds af Tanker og Interesser, synes at gaa hurtigere end 
for den Yngre, hos hvem den skiftende Del af Bevidstheds- 
indholdet indtager den storste Plads, og som tillige lever 
mere i urolig Forventning. Ved rolig Tilhoren kan Tiden 
forekomme kortere, end naar man felger med Uro og i 
Spaending Naar en Forsogsperson fandt en Pause paa 2 
Sek. kortere end den forudgaaende Normaltid paa 2 Sek., for- 
klares det ved, at han i Pausen var optagen af at notere sin 
Vurdering'. — Dog kan Interessen ogsaa forlwnge Tiden i 
Erindringen, idet vi af det vsgtige og betydningsfulde ind- 
hold uvilkaarligt slutte, at lang Tid maa va;re forloben. Vi 
give Indholdsfylden et symbol&k Udtryk i Tidens Udstrsekning. 
Hermed haenger det sammen, at det, der ligger forud for et 
i vort Liv dybt indgribende Vendepunkt, rykkcs tilbage i 



' SCHUMANN: Vchet die SthJtzung kleiner Ztitgrditen. Zeituchr. fttr 
Piychol. IV). p. 65. 



C, 4. Tidjvurderingen. 



247 



Tiden: det staar saa fremmed for os. og tillige saa blegt. at 
vi maa datere det langt tilbage for at kunne forstaa, at det 
harvaeret en Del af vor Erfaring. Sjaelesvaekkede (psykasteniske) 
Patienter erklajre, at det er en Evighed, siden de var raske, 
selvom der kun er gaaet tre Uger'. I det Hele have vi en 
Tilbrtjelighed til at Isegge blegere Erindringsbillcder la?ngere 
tilbage i Tiden, og rykke livligere Erindringer na.'rmere frem, 
end det tilkommer dem. — Ved Opfattelse af samtidige lnd» 
tryk paa forskellige Sanseorganer (Lys og Lyd) viser det sig, 
at det af dem, mod hvilket Opmaerksomheden er rettet, kom- 
mer forst til Bevidsthed, og des tidligere, jo mere koncenire- 
ret Opmcerksomheden har vjeret*. 

Jo mangfoldigert og mere artikuleret det Opievede er 
<afset fra Interessen), des hurtigere synes det at forlobe under 
Oplevelsen (ligesom Noget, der med jicvn Hastighed bevsger 
sig henover vor Hudflade. synes os at bevaege sig hurtigst 
der, hvor Beroringssansen er finest), — men des lariigere 
synes os i Erindringen den forlabne Tid at have varet. Om- 
vendt, jo mere ens/ormigt det Opievede er, des langsommere 
gaar Tiden for os, men des kortere synes den os i Erindrin- 
gen lat sige: hvis vi ikke taenke paa Utaalmodigheden eller 
Kedsommeligheden, der gjorde Tiden lang under selve Op- 
levelsen) \ — I Dromme eller i saadanne Tilstande. der ere 
saerligt gunstige for Tilbagekaldelse i Erindringen ismlgn. B, 
7 c), kan der synes os at vaere gaaet lang Tid, fordi en Haer- 
skare af Billeder har oprullet sig for os. Personer, der have 
vaeret lige ved at drukne eller vaeret i anden Livsfare, have 
i et Par Ojeblikke set hele deres Liv drage forbi dem. De 
QuiNCY beskriver, hvorledes han efter Nydelsen af Opium 
ofte troede at have levet 80 eller 100 Aar i en eneste Nat. 
ja, at det var undertiden, som bm der var gaaet et Aartu- 



' PlERKF. JaNF.T: Us obi. et Id pifchasth. I. p, 292. 

' Alf. LehmanN: D\e Lorperhchtn Aeusserungen seelischer Zuttindt. II. 
p. 26*)— 281. 

• Om den Fomlcfl i Tidsvurdering, der folger af fonkelligartet L'dfyld- 
ning af tamme Tidiruni, »e E. Mf.umanns Afhandling BeiUif^e :ur Ptychohdit 
da Ztttbtvitistsetm. (Wundt't Philosophische Siudien. Xili. 



248 



V C, 4, Tidsvurderingen. 



sinde fra den ene Dag til den anden. Tiden syntes ham at 
svulme op'. For den ekstatiske Seer oprulles i-Visionen 
Tid og Evighed, skont Timeglasset ikke temmes, for Visionen 
er endt. 

Ethvert Individ medbringer her sin egen Maalestok. dels 
i den mere elter mindre energiske Interesse. med hvilken han 
forer sit Liv og falger Begivenhederne, dels i den Hurtighed, 
■hvormed hans Forestillinger pleje at beva.'ge sig. Et mindre 
vaegtfyldigt Indhold og et langsommere Tempo end sa?dvanligt 
vaekker Lede og Kedsomhed. — Tidssansen frembyder ogsaa 
simplere Exempler paa Kontrastvirkning, idet det har vist sig, 
at naar et Individ, efter at have vurderet et kortere Tidsrums 
L«ngde, derefter skal vurdere et Isngere. anser han dette 
for endnu la'ngere end det er, og omvendt efter Opfattelsen 
af et la'ngere Tidsrum anser man et kortere for endnu kor- 
tere end det er; i sidste Tilfalde er Kontrastvirkningen endog 
storre end i fwrste Tilfslde*. 

Trangen til en objektiv Tidsmaakstok gjorde sig tidligt 
gjBJdende. De store, regelmaessigt tilbagevendende Naturfa?no- 
mener, som vare iagttagelige af Alle, afgav et godt Skema. 
Solens og Maanens Bevsgelser, Dag og Nat, Morgen, Middag 
og Aften tjente som Grundlag. Til finere Inddeling benytte- 
des Sandet i et Timeglas, Vandet i en Klepshydra eller ogsaa 
et bra-ndende Lys. Men f«rst ved Pendulet og Kronoskopet 
er starre Noiagtighed bleven mulig. Seivregistrerende Appa- 
rater kunne angive Tidsrum. der ere forsvindende smaa i For- 
hold til de mindste Tidsrum, vi kunne opfatte. Endog Vi.wo.ouu 
Sekund kan man paa denne Maade bestemme. 

Tidsvurderingens Nnjagtighed kunne vi tsnke os fortsat 
til stedse hajere Grader. Men en Afslutning er her ikke 
tffinkelig. Vi maale Tiden ved Hjslp af ensformige Bevagel- 
ser i Naturen. Men selve denne Ensformighed skal da bevi- 
ses — og her komme vi altsaa til at bevsge os i en Cirkei. 
Den absolute Tid kunde man tilla^gge Realitet i Naturen. saa- 
laenge man med .'^ristoteles antog. at Himmelhva;lvingen drej- 



' En Opmmtcders Bekendelser, p. 161. 

' V. ESTEL: Neut Vtriuchi ubti den Zeitunn. (Wundts (Studien> 11, p. 55), 



V C, ^. Er Rumsformen almindelig? 



249 



ede sig rundt paa evigt uforanderlig og ensformig Vis; men 

isaa snart denne Antagelse forlades. mister ogsaa Forestillingen 
om den absolute Tid sin reale Forudsstning. En absolut 
ensformig Tid er et Ideal, er Fordringen om. at enhver som 
heist Tidsvurdering igen skal underkastes Kontrol. Enhver 
Maalestok, man har forsogt for at kunne gaa ud fra fuldstxn- 
dig Ensformighed, har visi sig at variere. Kun i den sym- 
bolske Fremstilling af Tiden som en Linie er der absolut 
Ensformighed tilstede Men der har netop den idealiserende 
Abstraktion ovet sit Vierk. Begrebet om den absolute Tid er 
en matematisk Abstraktion. Den absolute Tid er fuldstsndigt 
kontinuerlig og fuldsta'ndigt ensformig: dens Sammenha-ng er 
aidrig brudt og ethvert 0jeblik af den er aldeles ligt det 
andet. Den psykologiske Tid, d. v. s. den Tid, vi virkeligt 
kunne opfatte og forestille. maa vi stedse rekonstruere, da vi 
umiddelbart kun opfatte den i Brudstykker, og 0ieblikkene 
have i den meget forskellig Vagtfylde, alt efter Indholdets 
Betydning og Mangfoldighed'. — Den psykologiske Tid er 
stedse begranset; vi stanse altid paa et vist Punkt, naar vi 
se fremad eller tilbage. Men vi have Bevidstheden om, at 
enhver Grsnse er tilfa?ldig og subjektiv og skyldes Fantasiens 
Traethed Hver Begyndelse og hver Ende er kun relativ. Den 
absolute Tid er uendelig. d. v. s. maa taenkes at forts^ette sig 
udover enhver Gra-nse, vi forsage at saette. 

I 5 At Tidsformen er tilstede fra Bevidsthedens Begyn- 

delse af, kan der ikke vare Tvivl om Den psykologiske 
Undersagelse af Tiden gaelder derfor kun Tidsopfattelsen og 

I Tidsi'urderingen. Derimod er det Genstand for Strid, om 
Rumsformen ogsaa er oprindelig. At den i hvert Tilfa*lde 
ikke kan staa i det inderlige Forhold til Bevidstheden som 
Tidsformen. folger af Bevidsthedens almindelige Karakter 
Bevidsthedens egne Tilstande folge efter hverandre i Tiden: men 
der kan ikke forbindes nogen Mening med, at de brede sig i 

, Kummei Hvad der fremtra-der i Hummets Form, kan da kun 

' ■ Sml^. min Afluniiling om Lotzei Tids- og Rumsteori («l.otze og 

den svenike Filoiofi.) i Nordisk Tidsskrifl (udg. af den Lettersteduke For- 
ening) 1888. 




V C, V Er Rumsformen oprindelig? 

va-re (knstande far Bevidsthedtn , ikke Bevidstheden selv. imic 
lertid vor Selviasttagelse viser os jo ikke blot Tilstande, 
som folge efter hinanden. m<?n ogsaa samtidist givne Elemen- 
ter indenfor en og satnme Tilstnnd. Og naar vj skulle have 
en tydelig Forestilling om samtidi^e sja-lelige Fa'nomener, 
danne vi os ofte et rumligt Billede, et Skema eller et Sym- 
bol, til at udtrykke dem. Ja, selv Successionen forestille vi 
OS tydeligst, naar vi danne et rumligt Skema for den, som 
naar vi forestille os Tiden som en Linie En skarpsindig Ta?n- 
ker, Albert Lange, har heraf draget den Slutning. at Rums 
anskuelsen giver os den eneste Form, i hvilken vi kunne op- 
fatte noget samtidigt Givet, og at den ligger til Grund for 
Tidsopfattelsen. «Den empiriske lagttagelse af vor indre Til- 
stand kan,» siger \\an (LogiscJie Studien. Iserlohn 1S77. p. 139), 
• ikke fuldbyrdes i den blotte Tidsform. V\ forefmde stedse en 
Flerhed af Fornemnielser samtidigt, som kun kunne forbindes 
til Syntese i Form af et Rumsbillede . - Alle vore empiriske 
Tidsforestillinger st«tte sig til Rumsforestillinger. En Linie 
danner vor Forestilling om Tidens Lob. Bevaegelser i Rum- 
met give OS Aniedning til at maale Tiden. Skulde man ikke 
deraf slutte, at Tidsforestillingen er sekundaer i Forhold til 
Rumsforestillingen?» — Hertil maa forst bemaerkes, at fordi 
den hejere og klarere Udvikling af Tidsforestillingen og Tids- 
maalingen forudsstter Rumsforestillingen (se ?— 4), er del ikke 
sagt, at denne ogsaa er den oprindeligste. Lance slutter for 
Meget af Symbolikens Nodvendighed. Tanken maa dog vaere 
oprindeligere end Ordet, skont den behover Ordet til sin 
fulde Klarhed og Nejagtighed. Det er jo kun paa Bevidst- 
hedslivets hojere Trin. at der staar en vid Kreds af 
Symboler til dets Tjeneste. Kun ved to af vote Sanser, 
Synet og Beroringssansen, spiller Rumsformen for os en aide- 
les fremragende Rolle; ved Horelse, Lugt og Smag er Loka- 
lisationen ikke oprindeligf tilstede; der have vi kun med 
Forncmmelsernes Tydelighed og Kvalitet at gore. Den egent- 
lige. bestemte Rumsanskuelse er, som vi i det Folgende skulle 
se. knyttet til Synsfornemmelserne. Synsbillederne spille saa 
stor en Rolle i vor Forestillingsverden. at vi kun vanskeligt 



Ip 




V C, ;. Er Rumifomien oprindelig 



I 



abstrahere fra dem. Jo mere vi fjestne Opmaerksomheden paa 
Toner, Smags- og Lugfeindtr\'k, des mere ville vi njerme os 
en blot med Tidsform begavet Bevidsthed og indse Mulig- 
heden af, at der kan v«ere givet en indre Mangfoldighed i 
Bevidstheden. uden at den forbindes til Enhed i Rummets 
Form. 

Endnu tydeligere viser dette sig ved Folelse af Lyst og 
Ulyst. Disse ere ganske vist oftest ledsagede af lokale For- 
nemfnelser (i Brystet, i Hjertet f. Ex ); men ved noje lagt- 
lageise kan man skelne meilem den oprindelige Ftdeise og de 
organiske Bifornemmelser. Lyst og Smerte, Glaede og Sorg. 
Haab og Frygt kunne rere sig hos os, uden at de strax loka- 
liseres eller symboliseres. Naar vi til klar Opfattelse af vore 
Falelser beliBve Humsbilleder, da er det. som disse Biiieder 
udtrykke, ikke selve Folelsen, men dens Aarsag eller dens 
Udtryk. Forestillingen om Ghede bestaar for de Flestes Ved- 
kommende i Forestillingen om noget Lyst og Smilende Men 
jo mere intensiv Folelsesbevsgelsen er, des mere fortr.-enger 
den saadanne symbolske Forestillinger Der ligger endog 
i enhver Folelse noget Uudsigeligt, med ethvert Udtryk In- 
kommensurabelt. Folelserne drive til at soge Former og Ud- 
tryk, men selv ordnes de ikke under Rummets Form Naar 
der under en mismodig Stemning cpdukker et Glimt af Haab, 
forestille vi os ikke nudvendigvis Haabet ovenfor eller til Hnjte 
eller Venstre for Mismodet, saaledes som naar vi samtidigt have 
Fornemmelser af forskellige Farver. Forskellige Bevidsthedsek- 
menkr kunne altsaa gore sig guidende samtidigt uden at ordnes 
i Rummets Form. Uklarheden og Vanskeligheden ved umid- 
delbar psykoiogisk lagttagelse hsnger for en Del sammen 
hermed (se I, 8 a). Vi mangle en saadan .Anskuelsesform for 
samtidtge indre Fttnumener, som vi i Rummet besidde for 
samlidige ydre Firnomener. 

6. Vi opfatte Rummet i tre Dimensioner: frem og tilbage. 
op og ned, hojre og venstre. Denne Trehed kan reduceres til 
en Tohed: Dybde (frem og tilbage) og Fladeudstritkning (op 
og ned, hajre og venstre). Dybden svarer til Genstandens og 



V C, (•>. Er Afstandsopfaltelsen oprindelig- 



dens Deles Afstand fra Beskueren, Fladeudstraekningen for en 
Del til Afstanden meliem Genstandens Dele indbyrdes 

At Dybdeopfattelsen ikke kan skyldes nogen enkelt For- 
nemmeise, kan let ses Enhver Fornemmelse forudsstter. 
fysiologisk set. at et fysisk Indtryk kommer til Sanseorganet. 
Men seive Genstandens Afstand fra os gor ikke noget fysisk 
Indtryk paa os. Vi maale den ved en Linie fra Genstanden 
til os; men om denne Linies Existens kan inlet Indtryk di- 
rekte belaere os Afstand (ved hvilket Ord vi i det na*rmest 
Folgende mene Dybde, Afstand fra os) opfatte vi kun. naar 
vi paa en eller anden Maade kunne udmaale denne Linie; 
men en saadan Udmaaling er ikke nogen enkelt Fornemmelse; 
det er en Sammenligningsproces, der enten allerede forudsjet- 
ter en vis Rumsforestilling eller ogsaa bygger paa Styrken og 
Arten af de Fornemmelser, vi faa ved at bevaege os eller 
Dele af vort Legeme hen imod Genstanden. 

En saadan Udmaaling ved Hjalp af Beva-gelse foreiage vi 
nu i Virkeligheden ved enhver Opfattelse af en Genstand. 
(Smlgn. V A, 7). Linsen hva?Ives stjerkere, jo njcrmere Gen- 
standen er OS. De to 0jne stilles saaledes, at Synsaxerne 
konvergere mere eller mindre, alt efter Afstanden af det. der 
tildrager sig Opmsrksomheden : betragter jeg en nser Genstand, 
drejes 0jnene indad (ved Hjaelp af de paa deres indre Side 
haftede Muskier); vender jeg derefter Blikket mod det Fjeme. 
drejes 0jnene udad (ved Hjslp af de ydre 0jemuskIer) En 
Konvergens af Synsaxerne er jo nodvendig, hvis Indtrvkkei 
skal ramme begge 0jnes Centralgruber. Vi gribe efter Gen- 
standen eller bevsege os hen til den for at befale den. Vi 
faa paa disse forskellige Maader Bevtegelsesfornemmehcr, der 
staa i en bestemt Forbindelw mtd Genstandens Stilling i For- 
holdjil OS. Med Synet eller med Beroringen af Genstanden 
forbinder sig nu ved Association og 0velse Forestillingen cm 
de Beva-gelsesfornemmelser, der ere en nwdvendig Foruds»t- 
ning for den tydeligste Opfattelse af Genstanden. Merc eller 
mindre klart betyder .Afstand for os den storre eller mindre 
Ra;kke af Beva-gelsesfornemmelser, som vi have, idet vore 
Sanseorganer (isa-r Syns- og Beroringsorganer) bevages saale- 





Er Afstandsopfattelsen oprindelig? 

^des, at de kunne modtage saa tydelige Indtryk som muligt, 
eller som vi vilde have, dersom vi fra vort Standpunkt bevs- 
gede OS hen til Genstanden. Hermed stemmer, at Afstands- 
opfattelsen kun er klar og tydelig ved naere Genstande, og at 
den mellem fjerne Genstande er des tydeligere, jo mere for- 
trolige de ere os. Allertydeligst Rumsopfattelse have vi af 
det, som vore egne Hinder umiddeibart have maalt, og vor 
ferste Rumsopfattelse bestaar i Sondringen mellem vore egne 
Lemmers indbyrdes Stillinger Maaling ved Skridt sker ved 
Hjaelp af Berering og Bevaegelse; en lille Raekke Bevaegelses- 
fornemmelser ligger mellem Foddernes skiftende Beroring af 
Jorden. Storre Afstande forstaa vi (ligesom storre Tidsafsnit) 
kun skematisk, ved at betragte dem som en Sum af smaa, 
umiddeibart maalelige Afstande. 

IBeroringssansen og de til dens Virksomhed knyttede Be- 
va'gelsesfornemmelser ere det vigtigste Grundlag for Afstands- 
opfattelsen. Det egentlige Maal af Genstanden faa vi ved aktiv 
Befoling af den De Afstande, vi paa denne Maade opfatte, 
underforstaa vi ved Synsopfattelsen. Fjerne Genstande, der 
■ for Synet se mindre ud, vurdere vi dog umiddeibart efter den 
Sterrelse, de vilde have for Beroringssansen. En sig njer- 
mende Genstand opfatte vi ved Synet, forend ved Berorings- 
sansen. Da Beroringsfornemmelserne baade ere de eftertryk- 
keligste og de praktisk vigtigste, vi have, oversaette vi natur- 
ligt Synssansens Indhoid i Beroringssansens Sprog. Der kom- 
mer med andre Ord en fast Association i Stand mellem de 
fra disse to Sanser (samt fra de med begge felgende Bevae- 

■ gelsesfornemmelser) stammende Forestillinger. Forst senere 
vil den Seende ogsaa gaa den omvendte Vej, nemlig klare 
sig Betydningen af en Beroringsfornemmelse ved Hjalp af 
Ben Synsforestilling. saaledes f. Ex. naar han skal orientere sig 
™ i et merkt Rum. — Ligesom Syn kan varsle Berering. saa- 
ledes kan ogsaa en Beraring varsle en anden. Hvad jeg bero- 
rer med udstrakt Arm, kan varsle om en senere Beroring 
paa min Krop; hvad jeg berorer med Stok eller Sonde og 
fornemmer gennem Trykket mod min Haand, kan varsle om 
iddelbar Berering. 



»54 



V C, 6. Er Afstandsopfatielsen oprindeligr 



I M 






Denne Teori, som ferst er opstillet af Behkelftv (Theory 
vision. Dublin 1709)', bekraeftedes ved lagttagelser paa ny- 
dte Born og opererede Blindf»dte. Skant Barnet allerede 
tidligt vender sig mod Lyset, maa dels Dybdeopfatielse fra 
forst af vjere vag. De to 0jnes Bevaegelser ere i Regelen 
ke koordinerede, saaat Synsaxeme ikke fra ferst af med 
Nedvendighed sksre hinanden i det Punkt. som er Genstand 
for Opfattelse. Ferst efterhaanden (i Labet af de forste tre 
Maaneder) opstaar 0velse i 0jnenes Koordination. saaat 
Skelen nu ikke indtra'der saa hyppigt. Og selv efterai Til- 
lempelsen er bragt i Stand, mangier den sikre Afsiandsopfat- 
telse, hvilket viser sig ved, at Barnet griber efter Ting, det 
ikke kan naa. Endnu i det 2. og ?. Leveaar er Vurderingen 
f Afstand ufuldkommen*. 

Heller ikke i en senere Alder er de to 0jnes Samvirken 
aldeles harmonisk Om man vil, kan man se Dobbeltbilleder 
if Genstandene. Lettest sker dette, naar man retter 0jnene 
mod et Punkt ude i Synskredsens Baggrund, men fsstner Op- 
msrksomheden paa en i lige Linie foran det liggende Gen- 
stand; denne ses da dobbelt. Man ser altsaa kun det enkelt. 
an er »vet i at se enkelt. 

Det er ikke ganske sikkert, om det gaar med nyfodte 
Dyr som med nyfodte Mennesker. Spaldings Experimenter 



r^ fornemmelserne I'hviike han tammenblander med BeroringsfomemmeUeme ; som 
det I den givnc Fremstilling er g|or1, Del er isacr Bmn og SpF-NCF.R, der 
hive frcmhxvet BevjcgeUesfomemmelsemes Betydning (or Rumsopfattelten. 
Helmholtz og WuNPT have fart denne Teori videre. — I den n)e«e Tid 
have flere Forskere hxvdet Muligheden af. at enhver Sjmsfomemmelte og Here- 
tometnmelxe (ra forst af er forbunden med Fomemmelsen af, at det, vi fomemme, 
er i en vis, foreliibigt ubetteml Afstand fra os. Saaledes isacr VV. JamkS: Per- 
(fplion of Space Mind. 1887. Kfr. ogsaa PrtncipUt of Psychology ch. XX>, 
Allerede tidligere h«vdede$ denne Opfattelse ider i Modsztnmg lil den af 
Berkeley Krundlagte tmpitifkt eller gtnethkt Opfattelse kaldes den natnitti^) 
af SniMPP og Herinc. 

• Prrykri Dti Sttle des Kindts. }, Aufl. p. 2? ff. 19. 159. — Raehu 
MANN i «/.eitschrifl fQr Piychologie und Physiologic der Sinnesorgine>. 11. 

L Jl. frl 1^ 



V C, 6. Er AfsUndiopfittelsen oprjndelig? 



255 



fined nys' udrugede Kyllinger og nyfodte Grise godtgore, at 



Dvr 



for 



)rmaa med stor Sikkerhed at finde deres 
Fode Kyllinger pile afsted efter et Korn eiler et insekt*, 
og Grisene efter deres Moders Yver. En Gris, som blev sat 
paa en Stol ti Minutter efter, at det Bind, den strax efter 
Fodselen havde faaet for 0jnene, var taget af. syntes at maale 
Afstanden fra Jorden. kntciede og sprang ned. — Her synes 
en Afstandsopfattelse strax at vsere tilstede; dog maa man 
vist vogte sig for at laegge for .Meget ind, da der kunde tsn- 

f kes at g0re sig et umiddelbart Instinkt ga'Idende. som under 
Synsfornemmelsens, Lugtefornemmelsens eller Harefornemmel- 
sens Ledelse fiirte Dyrene i Retning af P'oden, og noget lig- 
nende kunde v;ere Tilfaldet ved Springet. En tydelig Afstands- 

■ opfatklse er det derfor neppe berettiget at statuere forud 
for Erfaring og 0velse, selvom dette Erfaringskursus her, 
som paa saa mange andre Omraader. er langt kortere for 
Dyret end for Mennesket. Ogsaa for Menneskets Vedkom- 
mende kan den Lethed og Hurtighed, hvormed Afstandsop- 
fattelsen udvikler sig, neppe forklares, uden at antage, at ar- 
velige Tendenser og Evner spille en Rolle med. De For- 
nemmelser. hvis Kombination betinger Afstandsopfatteisen. ere 
Individet mere fortrolige, naar de i hele Slaegtens Udviklings- 

■ gang have spillet en betydningstuld Rolle. 
Opererede Blindf»dtes Erfaringer frembyde ogsaa Traek. 
der stemme med den af Berkeley grundlagte Teori. Den af 
Cheselden 1 1728) opererede Blindfodte var. da han havde 
faaet Synet, i den Grad ude af Stand til at vurdere Afstande. 
at han troede, at alle Genstande «ber0rte hans 0jne' (som 



I 



' Spalding gav sine Kyllinger en Hxtte over Hovedet, saasnart de kom 
ud af ./Egget, og forend de havde brugt deres Synsevne. Saaledes holdt han 
dem i to Dage, indtil de bleve i Stand til at bevzge sig. (ROMANES: Mrnlal 
Evolution III Animals p 161 )T) Lignende Forsag ere med tamme Resultat 
foretagne af Preyeb {Die Seele des Kindts, j. Aufl. p. 5V 7^ f* lol* '•* 

" Allerede Adam Smith (On the external semes i hans af Dugald Ste- 
wart udgivne 'Essays on philosophical subjectsii bemxrker, at denne siltre 
Orientcringscvne strax ved Fudselen kun lindes hos Fugle, der bygge Bede paa 
den llade Jord, tkke hos dem, der bygge i Trieer og paa andre mmdre lilgirn- 
gelige Steder. 




256 



V C. 6. Er AfsUndsojifattrlsen oprindelig? 



han selv udtrykte sig), ligesom det, han folte. berorte hans 
Haand. Den af Franz (1840) opererede opfattede en Terning 
som en Kvadrat, en Kugle som en Skive og en Pyramide 
som en Trekant; det var forst ved Beroringssansens Hj*lp, at 
han Isrte at forstaa. hvad de var. Alle Ting forekom ham 
fuldkomment flade. Den af Dufour {1876) opererede Blind- 
fadte kunde uden Handernes Hjaelp ikke bedomme Afstande. 
Med fremstrakte Haender gik han henimod den blanke Dor- 
klinke, paa hvilken man havde gjort ham opmaerksom. men 
blev staaende to Skridt fra den og tog flere Gange fejl, fur 
det lykkedes ham at gribe den. Ogsaa en nyiig af Rakhl- 
MANN opereret blindfadt ung Mand havde i Begyndelsen stor 
Vanskelighed ved at genkende Genstande og opfatte dercs 
Afstand, naar han ikke tog Bereringsfornemmelserne til Hjaelp 
Han greb uvilkaarligt efier fjerne Genstande, indtil han blev 
klog af Erfaring. Synsforestillingerne udviklede sig tydeligt 
under Indflydelse af Beroringsfornemmelser og Bevaegelsesfor- 
nemmelser'. Der er hos opererede Blindfodte en Tid efter 
Operationen, i hvilken Beroring og Bevsgelse spille den 
st0rste Rolle ved deres Forseg paa at orienlere sig i Rummet; 
ferst efterhaanden laere de at benytte Synet som umiddelbar 
l^eder* Ogsaa hos Bern ere Berorings- og Bevsegelsesfornem- 
melserne tidligst udviklede, og ferst gennem Erfaring laerer 
Barnet at tyde Synsfornemmelserne som Tegn paa visse Bero 
ringsfornemmelser og Beva-gelsesfomemmelser. Disse have jo 
storst praktisk Betydning — Vilde man sige, at den. der be- 
vaeger sig henimod en Genstand, maa have en tydelig Opfat- 
telse af dens Afstand, da er dette en uberettiget Sluining. 
Han bchever blot at lempe sine Bevaegelser saaledes, at den 
ledende Synsfornemmelse ikke taber. men successivt vinder i 
Styrke. og dertil udfordres ingen Afstandsforestilling. Der er 



' E. RaEHLMASN: Payitalogischpsychologischr Staditn uber Jie Entuukt- 
lung ilrr Geuihtfwahrnehmungen tei Kinitrn and ttei operirten tihndgtborntn 
(ZeitJchrtft fUr PsycholoKie. II.) p. 7J ff. 

• Kfr. DUNAN: Thione pfjchol. dt fcspate. p. 95 og Berelningw 010 
opererede Blindlvdie i L'Annee ptychol. Ill, p. {84— !89. 



V C, 7 a. Er Fladeopfattelsen oprindelig? 



257 



Leg, i hvilken man skal finde en Genstand efter Musik 
saaledes, at Musiken lyder des starkere, jo mere man narmer 
sig Genstanden, des svagere. jo mere man fjerner sig fra den. 
Her ledes de Sugende aabenbart ikke af Afstandsopfattelse; 
Bevjegelsen lempes umiddelbart efter Musikens Styrke. Efter 
nogle Psykologers Opfattelse skal der ganske vist med Hare- 
fornemmelse vzere forbunden en umiddelbar Opfattelse af 
Lyden som kommende udefra. Det er dog sandsynligst, at 
denne Projektion af H0refornemmelserne forst dannes under 
Fndtlydeise af Syns- og Beroringssansen (hos Blindfodte af 
Beraringssansen alene)'. — 

Den store Betydning. som den af Berkeley grundlagte 
empiriske eller genctiske Teori bar, er, at den fremha?ver de 
Elementer, der have Indflydelse paa Dybdeopfattelsens Ud- 
vikling. Den trjeder derved i Modsastning til Nalivismen, der 
bar Tilbojelighed til at antage Dybdeopfattelsen (og Rumsop- 
fattelsen overhovedet) som given fuldt fsrdig i ferste Fornem- 
melsesojeblik. Dog er det efter Sagens Natur umuligt at 
fare Bevis for, at der ikke fra farst af er en vis Dybdeopfat- 
telse tilstede, som saa ved de af Berkeley og bans Efterfel- 
gere fremhaevede Elementer faar en videre Udvikling. — At 
vi ikke Isgge Maerke til den Indflydelse. Bevjcgelsesfornem- 
melserne spille ved Dybdeopfattelsens Udvikling, eller til den 
Maade, paa hvilken Bererings- og Synsfornemmelser her virke 
sammen, er at forklare efter «Forglemmelsens Love> (V B. 
8d): for den Seende er Beroring og Bevaegelse Middel til at 
danne et tydeligt og bestemt udmaalt Synsbillede af Genstan- 
denes Afstand fra os; de danne altsaa kun Forberedelse for 
dette og kunne ganske (efter Formlen a < b) eller tildels 
(a f b== b.) forsvinde, naar det danner sig, eller ogsaa indgaa 
de med Synsforestillingen en Art psykisk Sammensaetning 
( (a + b = c). 

7 a. Ogsaa hvad Opfattelsen af Fladeudstrtrkningen an- 
gaar, bestemmes Rumsopfattelsen ved Association af Synsfor- 




'^ Se herom Th. Heller; Stadien :ur Blindenpsychologie. p. 10; loj 
— (07. 

Hailiiing: Pijrktilogi. Fame Ud|iv«. tj 



258 



V C. ya. Er KUdcoplaltelsen oprindelig? 



nemmelser med Berorings- og Bevaegelsesforestillinger. Det er 
naturligt at aniage, og lagttagelser at" nyfodte Born og nys 
opererede Blmdfudte bekraefte det, at hvad der ferst opfattes 
ved Synet. er issr Lys og Farver. De klare og lyse, og dog 
ikke for blaendende Indtryk opseges og sages fastholdte; forst 
senere opfattes Genstandenes Form. Det sky Ides lagttagelser 
og Experiinenter ved Hjaelp af Beroring og Bevaegelse, at de 
enkelte Genstande bestemt afgraense sig. Synets Sprog bliver 
kun fuldkomment tydeligt ved Hjalp af Beva-gelses/ornemmtlser 
og Bereringsfornemmelser. Paa den anden Side spiller Synet, 
naar det har udviklet sig Haand i Haand med de na'vnte San- 
ser, en aldeles overvejende Rolle i vor Rumsopfalklse. Del Sporgs- 
maal opstaar da, om den Blindfodte. der forbliver indskraen- 
ket til Berorings- og Bevsgelsesfornemmelser, egentligt har 
nogen Rumsanskuelse i Lighed med de Seendes. Vi. de 
Seende, tsenke ved Rum strax paa en synlig Flade i nogen 
Afstand fra os; men hvad kan den Blindfedte egentligt fore- 
stille sig ved Rummet? — Dersom vi ved Udelukkelse af 
Synsbillederne kun beholde Noget tilbage, der ikke er af 
samme Art som det synlige Rum, viile vi ikke kunne sige, 
hvad Rummet er i og for si^ selv. da der i saa Fald ikke 
vil kunne opstilles nogen Definition, som baade passer paa 
Synets og Beroringssansens Rum. Der vilde da ikke vaere 
mere naturiig Sammenhaeng mellem Synsrummet og Berorings- 
rummet end mellem Ordet og den Ting, det betegner. 

Man har endog antaget, at Beroringssansen ikke uden 
Synssansens Hjielp kunde betinge Rumsopfattelse- Ernst Pi.at- 
NER skriver i sine Philosophise he Aphorismen^: «Hvad den 
synslose Forestilling om Rum og Udstrackning angaar, saa har 
lagttagelsen og Undersogelsen af en Blindfodt, hvilken jeg 
i Aarei 1785 anstillede og fortsatte i hele tre Uger, overbe- 
vist mig om. at Beroringssansen for sig alene er aldeles ukyn- 
dig i alt det, der horer til Anskuelse af Rum, og ikke ved 
noget om en Udenforhinandenvjeren i Rummet, og for at sige 
det I Korthed. at Mennesket uden Syn slet ikke opfatter Andet 



• I Leipiig 179?. p. 446 f. 



V C, 7 a. F.r Fladeopfattelsen oprindclig? 



'59 



af Yderverdenen end Tilvierelsen af noget Virkende, der er 
forskelligt fra det deraf paavirkede folende Selv, og forovrigt 
blot den numeriske Forskellighed af indtrykkene eller Tingene. 
Tiden tjener den Blindfodte i Rummets Sted. Nsrhed og Fjern- 
had betyder for ham ikke Andet end den kortere eller laen- 
gere Tid, det mindre eller storre Antal af Fornemmelser. som 
han behover for at naa fra en Fornemmelse til en anden. At 
den Blindfodte betjener sig af Synets Sprog [ligesom Farve- 
blinde have Isrt at bruge Farvenavnenel, kan skuffe og har i 
Begyndelsen ogsaa skuffet mig. Men i Virkeligheden ved 
han slet Intet om Ting, der ere udenfor hverandre, og 
dersom Genstandene og de Legemsdele, der berores af dem, 
ikke gjorde forskelligartede Indtryk paa hans Folenerver, vilde 
han (dette har jeg isar tydeligt bemaerket) anse alt Ydre for 
Ei og det Samme, som paavirkede ham staerkere, naar han lagde 
Haanden paa en Flade end naar han satte Fingeren paa den, 
svagere, naar han blot strog med Haanden eller skred let hen- 
over en Flade. Paa sit eget Legeme skelner han Hoved og 
Redder ikke ved Afstanden, men blot ved den for ham med 
utrolig Finhed msrkelige F"orskeilighed i de Fornemmelser, 
han har om begge disse Dele, og ievrigt ved Tiden. Ligeledes 
skelner han Legemernes Figur blot ved Bereringsindtrykkenes 
BeskafTenhed, idet f. Ex. Terningen ved sine Hjorner og 
Rande paavirker Folesansen anderledes end Kuglen.» — Dog 
ser man allerede af denne Beskrivelse, at den Blindfodte for- 
maar at skelne mellem storre og mindre Flader. Og muligvis 
har den Blindfodte, Platner iagttog, havt en individuel Ejen- 
dommelighed deri, at han interesserede sig mere for Indtryk- 
kenes Kvalitet og Styrke end for deres Form og Afstand; 
hos mange Blinde har man fundet denne Ejendommelighed'. 
En Tilnaermelse til den Blindfodtes Rumsopfattelse have 
vi, naar vi forsoge paa at orientere os i en mork Stue. Kun 
have vi da den Fordel, at Synsrummet ligger fa?rdigt og kan 
tages til Hja-lp ved Fortolkningen af Berorings- og Bevaegelses- 
fornemmelserne. Noget Lignende gslder, naar vi koncentrere 



' Th. HelleR: Stttdien iur Biindenjrsychologie. p. 61. 67. ui. 

'7* 



26o 



V C. 7 b. Samlidige Indlryk. 



Opmarksomheden paa Tungen og — med storst mulig At 
straktion fra Synsforestillinger — iagttage. hvilken Rumsopfat- 
telse den giver os. Ti Tungen er som en Blindfodt, og er 
dog fortrsffetigt orienteret i sine Omgivelser. 

b. V'ed Fladeopfattelsen spiiler Association af oprinde- 
ligt successive Fornemmelser og Forestiliinger ikke den store 
Rolle som ved Dybdeopfattelsen. Ved Bereringssansen faa vi 
flere Indtryk samtidigt. Ligeledes modtages flere Lysindtryk 
samtidigt paa Nethinden. Fornemmeisen af en Farve vil sige: 
Fornemmeisen af en far\'et Flade; hvis nemlig det Farvede 
kun var et matematisk Punkt, vilde det ikke gore noget 
Indtryk. Og hvad der fornemmes som haardt eller blodt, rut 
eller glat, maa dog vsre noget Udstrakt, en haard cller blod, 
ru eller glat Flade. Et matematisk Punkt kan ikke opfattes 
som farvet eller som haardt eller blodt. Selvom storre Gen- 
stande kun kunne opfattes ved Bevagelsesfornemmelsers Hja;lp, 
saa opfattes mindreGenstandeumiddelbart, udensuccessivProces. 
Der maa dog vjere en umiddelbar Forskei mellem Indtrykket 
af en Krone og Indtrykket af en 0re, baade for Berorings- 
sansen og for Synssansen \'ed Opfattelsen af smaa Flader 
vilde da Nativismen, den Anskuelse, der havder Rumsopfat- 
telsens Oprindelighed, i hvert Tilfselde have Ret'. Ogsaa de 
Blindfedte maa opfatte det Haarde og Blode, det Ru og 



' Smlgn. StumpF: Det piychologische Ursprang der Raumvorftelluag, 
Leipzig 187;. p. ?6— 71 — Professor Mahaffy i Dublin beretter 1 « 1 
• Mind> 1881. p. 278 f. aftrykt Brev om tn Samtale med den af Frant operc- 
rede Blindfudte. Denne Mand, som var Lxge i Kingstown, udtalte, ai han 
strax efler at have faaet Synet saa og skcinede Figurer, og at Omrids og Fi> 
garer svarede til, hvad han havde ventet efter P'elesansen. Maha)!y betiagter 
denne Meddelelse som et Vidnesbyrd fra en kompetent Dommer om Oprinde- 
ligheden af Evnen til at skelne Figurer ved Synet alene. Men hverken denne 
Fortolkning eller »elve Meddelelsen stemmer med Dr. Fra.iz' Beretning, som 
blev trykt kort efter Operaiionen i (Philosophical Transactions! (18411 Som 
ovenfor anfert opfattede Patienten en Teming som en Kvadrat og en Kugie 
torn en Skive. Da Franz bad ham beskrive de Indtryk, Genstandene havde 
gjort paa ham, sagde han, at han ttrax havde bemxrket en Fortkel mellem 
Temingen og Kuglen, men ikke var i Stand til at danne Forestillingen om 
et Kvadrat eller en Skive af dem, fnrend hjn havde sporet en Farnemmels* | 
Fmgttipiditiix, somom han virkeligt berarte Genstandene (Phil, Transact. 1841. 



V C, 7 b. Samtidige IndtryKT 



26t 



h 



Glatte som udstrakt, og forsaavidt have en Fladeopfattelse, 
selvom det Successive hos dem maa antages at spille en 
langt storre Rolle end hos os. Ved umiddelbar Berering laere 
de smaa Flader (f. Ex. de ophojede Bogstaver) at kende; 
storre Rum opfatte de ved Hjzelp af Armes, Bens eller hele 
Kroppens Bevaegelse. Deres Rumsopfattelses Tydelighed og 
Fuldkommenhed beror paa, hvilken F^erdighed de have i at 
benytte ei lille, umiddelbart opfattet Bereringsrum som Ener 
til Udmaaling og Tydeliggorelse af det storre Rum, deres Be- 
vsgelser fore dem til at antage. Hvilken Grad af Faerdighed, 
der i denne Henseende kan vaere tilstede. ses af, at Blind- 
fodte have vasret udmsrkede Geometrere. Men en simultan og 
total Forestilling om Udstrskning er hos de Blinde stedse 
meget indskrsnket'. 

Den umiddelbare, af successive Erfaringer upaavirkede 
Fladeopfattelse er meget utydelig. 

En rent passiv Opfattelse af samtidigt givne Indtryk kan 
kun vxre aldel6s momentan. Aktiviteten vaekkes strax, 0jet 
bevaeger sig henover Fladen , eller Haanden beff>ler den. 
Strax begynder altsaa Suiressionen at atlose Samtidigheden, det 
Diskursive Intuitionen. Vi opfatte bevaegede Genstande hurti- 
gere og lettere end hvilende, og bevsge de sig ikke selv, 
saette vi os i Bevaegelse i Forhold til dem. To successive 
indtryk paa Huden kunne skelnes i en mindre indbyrdes Af- 
stand end to samtidige. De laveste Dyr og nyfedte Barn 
bemaerke ikke simultane Forskelligheder i deres Omgivelser, 
medens de kunne opfatte successive Forskelligheder (Foran- 
dringer). (Smign. V A. 5.) Ved Bevaegelse opdages og opfattes 



I. p. 6;.). Han maatte altsaa virkeligt foretage en Overuettetie fra den ene 
Sans' Sprog paa den andens, fur han kunde kende Figureme. Tilhage bliver 
kun det Faktum, at han strax bemxrkede en Forskel mellem Figureme, hvilket 
taler til Gunst for Nativismen. -- Lignende Trjek frembede de af NONNEUY 
iFrasers Udgave af Berkeley 1871. I. p. 4471 og Raehlmann (Zeitschrift fur 
Pjychologie. II. p. 76 ff.) opereretle Blindfedte. — Herhen horer ogsaa det 
Faktum, at ordblinde Patienter olte kunne l^rse Bogstavtegnene, naar de tegne 
dem efter med Haanden: det er da Beva;gelsesfornemmclseme, der hjatlpe Synel 
paa Cled. 

' Th. Heller: Staditn zur Blindenpiythologie. p, 5j— sg. 




262 



V C 7 c. Lokalt«gn. 



saaledes, hvad der ellers vilde blive ubemsrket. Den 
utydelige Fornemmelse bestemmes altsaa nsrmere ved Hjalp 
af en Raekke paafelgende Fornemmelser, i hvilken Bevaegelses- 
fornemmelserne ifelge Sagens Natur indtage en fremragende 
Plads. 

Successiv og diskursiv Op/attelse er en nudvendig Fonidsaf- 
ning for tydelig Rumanskuelse. Rum betyder Forhold. At 
Noget er i Rummet. vil sige. at det indtager en vis Stilling i 
Forhold til andre Ting, og at dels enkelte Dele indtage visse 
Stillinger i Forhold til hverandre indbyrdes. Rumsopfattelsen 
forudsjBtter, naar den er tydelig, en Skelnen og Sammenhol- 
den: hvad der er udstrakt, bestaar af Dele, som ere forskel- 
lige og dog haenge sammen. Uden en vis sjslelig Virksom- 
hed kan tydelig Fladeopfattelse derfor ikke vaere tiistede. 

^ c. Vi komme her naturligt til at sporge, hvorledes vi 
komme til at henfere de forskellige Fomemmelsers Indhold 
til bestemte Steder i Fladen. Hvorfor lokaliserer jeg dette 
Rede, jeg ser, netop paa dette Sted i ForhoFd til (over eller 
under, til Hojre eller til Venstre for) det Blaa, jeg samtidigt 
ser.' Hvorfor lokaliserer jeg dette Haarde, jeg foler, netop 
paa dette bestemte Sted i Forhold til det Blede. jeg samtidigt 
fwler? — Heller ikke her behover man (med Nativismen) at 
antage en oprindeligt given, af Erfaring uafhaengig Opfattelses- 
evnc. Det er naturligt at venie, at Lokalisalionen af den en- 
kelte Fornemmelses Indhold i Forhold til andre P'ornemmel- 
sers Indhold (eller, med andre Ord, Opfattelsen af Fa*nome- 
ners Afstand fra hverandre paa Fladen) haenger sammen med 
det bestemte Punkt paa I>egemet, hvor det tilsvarende Sanse- 
indtryk modtages. 

Det er ikke ligegyldigt, hvilket Sted paa Legemet der 
rammes af et Indtryk fra Omverdenen. Da vi maa laere vort 
egct Lcgeme at kende gennem successive Erfaringer. ligesom 
den OS omgivendc V^erden, kan man ikke antage en oprinde- 
lig Viden om eller Fornemmelse af, paa hvilket Sted et Ind- 
tryk rammer os. Naar nu alligevel Indtrykkene virke forskel- 
ligt paa de forskellige Steder, kan denne Forskellighed kun 
frcmtra'de for Bevidstheden som en vis Nuance, en kvalitativ 



4 



4 



4 




V C, 7 c. Lokaltegn. 



I 



Bestemmelse ved Fornemmelsen. Det saregne Pr^rg, Fornem- 
melstn faar ved, at Indtrykket rammer et enkelt bestemt Sted, 
har LoTZE kaldet dels Lokaltegn. Lokaltegnet er en Bifornem- 
melse. som felger med Hovedfornemmelsen, men saaledes, at 
den varierer efter det Sted, hvor Indtrykket rammer. Forhol- 
dene ere forskellige paa hvert Sted af Huden og af Nethindcn; 
der maa altsaa vaere en Mangfoldighed af Lokaltegn. For 
Synets Vedkommende kunde disse Lokaltegn bestaa i de for 
hvert Punkt forskellige Bevjegelsesimpulser, som gaa ud paa 
at dreje 0jet saaledes. at Lysindtrykket falder paa Central- 
gruben (Lotze) ;maaske tillige i den forskellige Kvalitet af For- 
nemmelserne paa de forskellige Dele af Nethinden (se V A, 2) 
(Wl'ndt). Det Rode eller Blaa, jeg ser. fremtraeder paa en 
noget forskellig Maade med en noget forskellig Bifornemmelse, 
alt efter det Sted paa Nethinden, hvor Lysindtrykket indtraef- 
fer. For Beroringssansens Vedkommende finder Lot^e Lokal- 
tegnene givne ved de forskellige Bifornemmelser. en og samme 
Beroring medforer paa forskellige Steder af Huden paa Grund 
af dennes forskellige Teethed og Spjendthed og det forskellige 
Underlag, den omslutter'. Det Haarde eller Blode, jeg faler, 
fremtra;der paa en noget forskellig Maade, med en noget for- 
skellig Bifornemmelse, alt efter det Sted paa Huden, hvor Be- 
reringsindtrykket tra*ffer. 

Lad OS antage, at Paavirkningen A falder paa et Punkt 
af Nethinden i en vis Afstand fra den gule Plet, og at den 
derpaa tiltrskker sig min Opmaerksomhed. 0jet vil da bevae- 
ges saaledes, at A falder paa Centralgruben Til denne Be- 
vsgelse svarer en Bevaegelsesfornemmelse, som vi kalde P. 
Lad saa A falde paa et andet Punkt af Nethinden; dertil vil 
da knytte sig en anden Bevjegelsesfornemmelse (K). Jeg kan 
da sammenligne .A ^- P og A -I- K, og Forskellen vil svare 
til Forskellen mellem de Steder, hvor Indtrykkene ramme 
Hvis nu Indtrykket B rammer et Sted paa Nethinden, hvor A 
for ramte, vil det forbindes med samme BeviEgelsesfornem- 



' Lotze har givct flere Fremstillinger »f sin Teon om Lokaltrgnene, 
dst i Grundzagf drr Psychologir iiSSi'v 



V C, 8. Nativistisk og genetisk Teori 

melse. Mellem A <- P og B H- P msrker jeg en vis Lighed, 
svarende til, at Indtrykkene ramme samme Sted. — Saaledes 
udvikles der efterhaanden en Bevidsthed, som svarer til Steds- 
forskellighederne'. Det enkelte Sted kan jo kun bestemt ken- 
des ved sit Forhold til andre Steder. 

8. Der staar med Hensyn til Rumsopfattelsen to Teorier 
overfor hinanden Ifolge Nativismen er der i Bevidstheden 
en oprindelig Evne til at opfatte Tingene i Rummet, baade i 
Afstand fra os og som udstrakte paa en Flade. Ifolge den 
empiriske e\\eT genetiskeTtor'\ skyldes derimod Rumsopfattelsen 
en Ra;kke af Erfaringer, ved hvilke Fornemmelser og Forestil- 
linger af forskeliig Art virke sammen og indgaa Asso- 
ciationer med hverandre: Rumsopfattelsen (som Afstands- og 
Fladeopfattelse) er da det Produkt. der tilsidst resulterer af 
disse Erfaringer, idet en umiddelbar Anskuelse formedelst 
0velse og Sammensmeltning (se V B, 8 d) afloser den succes- 
sive Opfattelse og Association. Ved denne «psykiske Kemi» 
spille hos det seende Menneske Synsfornemmelser og Syns- 
forestillinger den starste Rolle og give det hele Resultat dels 
ejendommelige Karakter; for de Blindfodte sker maaske en 
analog Sammensmeltning med Beroringsfornemmelser og Be- 
roringsforestillinger som bestemmende Hovedelement. 

Den genetiske Teori kan, som vi have set. beraabe sig 
paa en hel Raekke Fakta. der vise de successive Erfaringers 
Indflydelse paa Rumsopfattelsen. Dens Hovedvanskelighed 
bestaar i det Spergsmaal, hvorledes Udstraekningen i Dybde 
og Flade kan blive til ved Forbindelse af Fornemmelser og 
Forestillmger, hvis indhold ikke skal fremtraede som udstrakt. 
Vel kan man her beraabe sig paa den «psykiske Kemi- (V B. 
8d), der utvivlsomt spiller en Rolle; men ved enhver kemisic 
Sammensa?tning staa jo netop de nye Kvaliteter som en 
Gaade. — Ved Dybdeopfattelsen er den genetiske Teori dog 

') Den ivenike Korsker Reinhold Ceijer paaviste (Philosophischc Mo- 
natshefte i880, at der tnanglede Noget i LoUes Teon om Lokaltegnene I 
min Af handling <Loize og den svenske Filosofi< (Nordisk Tidsskrift i888) har 
\t% Mgt at vise, at dette Hul maa udfyldet paa den ovenfor angivnc Maade, 
lidt Mderledes end efter Cei|en Teori. 




V C, 8. Nalivijlisk og genelisk Teori. 



265 



heldigere stillet end ved Fladeopfattelsen, da vi ikke kunne 
have nogen Syns- eller Beroringsfornemmelse uden en (om end 
nok saa utydelig) Fladeopfattelse, medens Dybdeopfattelsen 
egentligt kun angaar det Udstrakte som det fra os Fjernede. 
Det var derfor det Naturligste at vaere Empiriker med Hensyn 
til Afstandsopfattelsen og Nativist med Hensyn til Fladeopfat- 
telsen; men herved maa dog erindres. at ogsaa ved Fladeop- 
fattelsens videre Udvikling de successive Erfaringer spille en 
vigtig Rolle. Ogsaa fra en anden Side viser det sig, at de to 
Synsmaader ikke kunne holdes belt ude fra hinanden 

Den geneliskf Teori staar kun da i fuldstaendig Modsietning 
til den nalivistiske. naar den aniager, at alle Betingelser for 
Rumsanskuelsens Udvikling ere givne med de Erfaringer. det 
enkelte Individ kan gere under sin Udviklingsgang. Men denne 
Anskuelse (den individuelle Evolutionsteori) er usandsynlig 
paa Grund af den uforklarede Rest, der bliver tilbage, naar 
vi SHmmenligne de eiementaere Fornemmelser med den fuldt 
udviklede Rumsanskuelse. Naar vi i den Sammensmeltning. 
Rumsanskuelsen skylder sin definitive Opstaaen, se Ytringen 
af en instinktmu'ssig virkende konstrukliv Evne, saa vises vi ved 
Spergsmaalet om denne Evnes Tilbliven udover det enkelte In- 
divid til den Natursammenhjeng, indenfor hvilken det op- 
staar. De Erfaringer. der i del enkelte Individs Liv ikke 
kunne fore til det angivne Maal. kunne under Sla-otens Udvik- 
lingsgang efterhaanden have tillempet Organisationen saaledes, 
at nedari'ede Disposilioner supplere det Utilstraekkelige i de 
individuelle Erfaringer. Udviklingshypotesen. der ferst anvend- 
tes paa dette Omraade af Herbert Spencer (1855). aabner 
Udsigt til at felge Problemet laengere tilbage end det var 
muligt, saalasnge man holdt sig til det det individuelle Livs 
Erfaringer. Istedetfor en individuel Evolutionsteori faa vi alt- 
saa en generel Evolutionsteori 

Hvor naer den genetiske og nativistiske Teori paa denne 
Maade kunne komme hinanden. kan ses deraf. at medens man 
fra den ene Side indrammer. at det umiddelbart Givne ved 
Rumsopfattelsen kan va?re forsvindende i Forhold til det ved 
Association Tilkomne. og at der i de oprindelige Fornemmelser 



266 



\' C, 9. Organisk Grundlag For Rumsanskuelsen. 



egentligt kun er given en Mulighed til bestemt Rumsanskuelse 
(Stl'mpf), antyder man fra den anden Side, at Alt kan vxre 
lagt saaledes til Rette i Organisationen, at Tiden mellem del 
forste Lysindtryk paa Nethinden og Rumsforestillingens Op- 
staaen bliver forsvindende lille (Wunht). 

Q. Hvad enten man hylder en nativistisk eller en genetisk 
Teori, er det dog en nadvendig Forudssetning for Rums- 
anskuelsens Opstaaen, at der er et bestemt organisk Grundlag 
tilstede. Teoriernes Strid angaar kun (eller burde kun an- 
gaal, om de ved Organisationen betingede Funktioner strax 
trade i Kraft eller beheve nogen Tids t'orberedelse og Ind- 
ovelsi'. 

Den na'rmere Paavisning af de organiske Strukturer, der 
ere af Betydning for Rumsanskuelsens Opstaaen, er det 
Sansefysiologiens Opgave at give '. Foruden hvad der i denne 
Henseende er antydet i det Foregaaende, skal her kun hen- 
peges til Vigtigheden af den centrale Mekanisme, hvorved der 
muliggores en noje Forbindelse mellem Sanseindtrykkene og 
Sanseorganernes Muskelbevsegelser. Meltemhjernen (II. 4 c) 
synes at indehotde de Reflexcentra, Kvorved denne Forbindelse 
og dermed det fysiologiske Udtryk for den psykologiske Syn- 
tese tilvejebringes; dog spiller sandsynligvis ogsaa den store 
Hjernes Hemisfaerer en Rolle med. 

De Apparater, som her ere lagte tilrette, ere maaske 
(smign. 6) hos nogle Dyr i Stand til at fungere lige efter 
Fodselen, saaledes at de for Rumsopfattelse nodvendige Er- 
faringer strax og let kunne gores. Hos Mennesket er den 
oprindelige Mekanisme mere ufuldkommen. 

Det maa psykologisk set beiragtes som en Ejendomme- 
lighed ved den menneskelige Rumsopfattelse, at vi opfatte 
Rummet i tre Dimensioner og ikke kunne forestille os flere. 
Denne Ejendommelighed maa hsnge sammen med vor hele 
Organisation, uden at det er muligt at give nogen naermere 
Forkiaring af den, ligesaa lidt som det er muligt at give 
nogen naermere Forkiaring af, hvorfor vi opfatte Syns- og 



Se herom: Panum: Sanserne og de vilkaarlige Bevagelser. p. 254 — 258. 



^, ro. Rumsforestillingeti. 



267 



Beroringssansens Genstande som udstrakte. Kun hvis vor 
Natur sndredes, vilde en anden Opfattelsesmaade vsre mulig. 
Opfattelsen af det Udstrakte i tre Dimensioner er for os en 
Forudsaetning for hele vor Opfattelse af den materielle V'erden, 
Udstnekningen (efter dens tre Dimensioner) er at hetragte som 
en Kvalitel, ligesaa vel som de specielt saakaldte Sansekvaliteter. 
Og ligesom det ikke var berettiget uden videre at overfere 
disse paa Tingene som absolute Egenskaber (V A, 2), saaledes 
vide vi forelnbigt kun om Udstrskningen, at den er en 
Egenskab. med hvilken visse Fsnomener (Legemerne, deriblandt 
vort eget Legeme) fremtrasde for os. Der maa naturligvis 
ved denne Kvalitet. ligesom ved aiie Kvaliteter. vsre Noget 
i Tingene seiv, der foranlediger os til at opfatte dem paa 
denne Maade, men det behover ikke at vsre Noget. der selv 
har denne samme Kvalitet 

10. Hidtil have vi talt om selve Rumsformen og om 
Evnen til at danne Rumsbilleder. Hvad Rums/orestillingen 
angaar, da er den, ligesom Tidsforestillingen, snarere at kalde 
en typisk Individualforcstilling end en Almenforestilling, ti de 
enkelte Rum forhoide sig til Rummet overhovedet ikke blot 
som de enkelte Fsnomener til Almenforestillingen, men ogsaa 
som Delene til Helheden: alle mulige enkelte Rum udgore 
tilsammen et stort Rum. Rumsforestillingen udvikler sig paa 
tilsvarende Maade som Tidsforestillingen, idet Opmjerksom- 
heden rettes mod det for alle enkelte Rumsbilleder fslles 
Skema og dettes Udvidelighed Fra ferst af er Rumsfore- 
stillingen begrsnset. Den af Chkseldkn opererede Blindfodte 
kunde ikke forestille sig Linier i Rummet udover Graenserne 
for hans Synskreds. Han vidste, at det Vaerelse, ban befandt 
sig i, kun var en Del af Huset; men ban kunde ikke begribe, 
at hele Huset kunde v«re sturre end Vsrelset. da hans Syns- 
billede kunde v£ere ligesaa stort. naar han saa Vaerelset. som 
naar han saa Huset. Han manglede altsaa endnu Evnen til 
at anvende Individualforestillingen paa symbolsk Maade Naar 
denne Evne udvikler sig. opdages det, at der ingen Grjense 
kan statueres for Rummets Udvidelse eller Inddeling. ligesaa 



268 V D. I. Erkendelsesindhold som Udtr\'k for en Virkelighed. 

lidt som for Tidens- Ethvert Rum maa kunne udvides eller" 
indsnevres. 

Rummets Uendelighed betyder ligesom Tidens, at enhver 
Graense er tilfeldig og kan overskrides af Fantasien. Det 
absolute eller matematiske Rum, hvis Dele alle ere fuld- 
standigt ensartede og kontinuerlige, og som ikke har noget 
Rum udenfor sig, er en matematisk Abstraktion, til hvil- 
ken der ikke svarer nogen psykologisk Anskuelse. Det 
psykologiske eller optiske Rum, det Rum, vi virkeligt opfatte. 
er relativt; det forudsaetter visse Orientcringspunkter givne (om 
hvis Forhold til andre Punkter der forelobigt ikke sporges). 
og dets Dele fremtraede ikke med streng Kontinuitet og Ens- 
artethed; vi gere stedse sterre eller mindre Spring i vor 
Rumsanskuelse (naar vi f. Ex. lade 0jet gaa fra et Punkt til 
et andet), og det forskellige Indhold giver (som allerede 
Lxren om Lokaltegnene viser) enhver Rumsdel en vis kvali- 
tativ Forskellighed for vor Opfattelse og Anskuelse. Det 
matematiske Rum er en Abstraktion eller Idealisation, som 
paa Grundlag af Erfaringen er foretagen i videnskabeligt 
0jemed. Vore virkelige Rumserfaringer frembyde kun Til- 
njermelser til de Egenskaber, vi tillsegge det matematiske Rum, 
og derfor kunne de Sstninger, som kunne udledes af det 
matematiske Rums Beskaffenhed. kun tilnsermelsesvis bekraeftes 
ved Erfaringen. 



D. Opfattelsen af det Virkelige. 



I. Fornemmelser, Forestillinger og Begreber ere Former, 
under hviike Bevidsthedsindholdets Erkendelseselementer frem- 
traede og ordne sig. Vi have fulgt denne Ordning fra dens 
simpleste Trin i Fornemmelsernes Vexelvirkning til dens 
hejeste Trin i den mod bestemte Problemer rettede Tanke- 
og Fantasivirksomhed. 

Det Spurgsmaal rejser sig nu, med hvilken Ret Bevidst- 
heden i sine Fornemmelsers og Forestillingers Indhold og i 
den ved Tankevirksomheden tilvejebragte Sammenhsng mellem 



V 0, 2. Sammenhzng som Virkelighedskriterium. 



2^9 



dem ser en af den selv uafhsngig Virkdighed. Fordi vor 
Erkendelse udvikler sig efter bestemte psykologiske Naturlove, 
er det jo ikke sagt, at den forer til Virkelighed. Den Af- 
sindiges Fantasier og Dremmens Billeder lyde jo ogsaa de 
psykologiske Love, hvorfor vi saa ofte have kunnel bruge 
dem til Orientering. 

Der maa her skelnes mellem Antagelsen og Begrundelsen 
(smign. V B, 4; 11). Antagelsen af Virkeligheden opstaar uvil- 
kaarligt; den er tilstede ved enhver levende og klar For- 
nemmeise eller Forestilling: vi tillcEgge disse Gyldighed, stole 
paa dem, saalsnge de ikke fortrsenges af and re. Det er 
ikke ved Slutning, men formedelst en oprindelig Sangvinitet, 
der viser sig i Trang til at handle efter enhver Fornemmelse 
og Forestilling og i Betagethed af ethvert levende Sanse- og 
Forestillingsbillede. at vi fra forst af antage en virkelig Til- 
vaerelse. Ved Sporgsmaalet om. hvorkdes og hvorvidt denne 
Antagdse kan begrundes. komme vi til Graensen mellem Psyko- 
logi og Erkendelsesteori. 

2. I Fornemmelsen af Modstand, af stanset Bevaegelse 
have vi et Kendemjerke paa materiel Virkelighed, som vi i 
Regelen stole paa- Selvom vi ikke tro vore egne 0ine, tro 
vi dog, hvad vi kunne tage og fole paa. Og dog er dette 
Kendemaerke ikke aldeles sikkert. Der kan paa Bernrings- 
og Bevsgelsessansens Omraade. ligesaa vel som paa de andre 
SansersOmraade, opstaa Sanseillusioner, idet falske Forestillinger 
— uden at vi maerke det — forbinde sig med de givne For- 
nemmelser (V B 2; 7 a), og Haliucinationcr, idet vi paa Grund 
af indre Aarsager komme i samme Tilstand, som vi ellers kun 
pleje at komme i af ydre Aarsager (V B, 7 a). Der kan op- 
staa Syns- og Horehallucinationer uden Berorings- og Mod- 
standshallucinationer. og i saadanne Tilfslde vil det njevnte 
Kendemaerke kunne hjalpe os. Omvendt er der i Regelen 
Syns- og Herehallucinationer tilstede, naar der optra?der 
Haliucinationcr paa Berorings- og Bevaegelsessansens Omraade, 
og saadanne Tilfaelde here til de farligste. Paa ingensomhelst 
enkelt Fornemmelse eller lagttagelse kunne vi stole. Det 



270 



V D, 2. Sammenhxng som Virkclighedskriterium. 



Krilerium, paa hvilket Antagelsen af virkelig Tilvacrelse grundes. 
kan da ikke Vcere nogen enkelt Fornemmelse eller lagttagelse. 

Den eneste Afgerelse. som er mulig. opnaas ved at se 
hen til SammenhiZ'ngen mellem de fursketlige Sanseiagttaoelser. 
De enkelte Punkter, hvor Modstandsfornemmelsen (for at 
holde OS til den) optraider. ere ikke isolerede, men vise sig 
at staa i Forbindeise indbyrdes. Den Opgave stilles da Indi- 
videt at ordne sine Forestiilinger efter denne Forbindelse. 
Finder ban ikke den rette Ordning, vil han stode paa Mod- 
sigelser og tilsidst vil han lide en praktisk Skuffelse eller 
Smerte. Fandt han maaske den rette Ordning mellem Fore- 
stillingeme, som de frembod sig, men kom alligevel i Strid 
med nye, sikre Erfaringer, saa rejses Tvivlen om selve de 
farste lagttagelsers Rigiighed. Rejses Tvivlen ikke, og fon- 
saettes Vexelvirkningen med Omverdenen, er Undergangen 
vis. Derfor unddrages Barnet og den Sindssyge fra Livets 
Kamp: de formaa ikke at korrigere deres Forestiilinger efter 
Erfaringerne. 

Den umiddelbare Tillid til vor Erkendelse brydes ved, 
at torskellige lagttagelser eller Forestiilinger vise sig at v«re 
indbyrdes uforenelige. En saadan Uforenelighed strider mod 
den Identitet med sig selv, Bevidstheden sager at bevare 
(smlgn. V B. v ii). Vi maa da forlade det sanselige Kende- 
mairke paa Virkelighed og ved Ttenkningens Hjirlp sage et nyi 
Kendemarke i den faste Sammenhaing mellem forskellige 
lagttagelser. Hvad der ikke kan passe ind i den. betragte vi 
som Illusion eller Hallucination, som Drom, som Fantasi. eller 
som Gaade. 

For Drommeren er hans Drom Virkelighed; vaagner han, 
opdager han, at Drommen kun var en illusorisk Virkelighed, 
som betinges ved en mere omfaitende Virkelighed og finder 
sin Forklaring indenfor denne Saavidt vi kunne gaa inden- 
for Drommen uden at stode paa skaerende Modsigelser og 
modstridcnde Erfaringer. saavidt tro vi paa Drommens Virke- 
lighed. Drommene skifte og optage os i hvert 0jeblik helt; 
derfor opdage vi ikke saa let Modsigelser i Dromme. En Nat 
drumte jeg, at jeg var i Berlin og havde travlt med at faa 



V D, ; a. Aarsagsbegrebet. 



27' 



min Bagage besorget; pludsehgt var jeg ikke i Berlin, men i 
Paris. Dette Spring overraskede mig slet ikke i Dromme; 
ferst after Opvaagningen blev jeg opmsrksom paa det. — 
Men der kommer altid et Punkt, hvor Traaden brister. Selv 
den mest systematiske Drom er kun et Fragment i Sammen- 
ligning med den Totalitet, den fremskridende Erfaring f»rer 
ind i. Saaledes berigtiges alle de af vore Ideer, der ikke 
have Rod i Virkeligheden; tidtigere eller senere vil deres 
Begraensning vise sig, og det opdages, at der gives Mere i 
Himlen og paa Jorden, end vi tsenkte i vor Filosofi. Falske 
Forestillinger kunne vi kun fastholde som gyldige, saa laenge 
vi holde dem isolerede, uden Forbindeise med alle andre 
Forestillinger. 

Ad denne Vej finder det enkelte Individs Erkendelse sin 
Fuldendeise i et Totalbillede af den Sammenhseng, af hvilken 
han er et Led. Men Individets egne Krajfter formaa her ikke 
Meget Han kan ikke berigtige atle sine illustoner, naar han 
staar ene. Ligesaa lidt kan det enkelte Folk og den enkelte 
Tidsalder det De Totalbilleder, som de enkelte Individer, 
Folkeslag og Tidsaldre danne, fore igen en stor Kamp ind- 
byrdes, og gennem denne Kamp udvikler SIsgtens Verdens- 
opfattelse sig langsomt til storre Klarhed og Fasthed. Individets 
Psykologi fwrer her dels over til Folkepsykologien dels til 
Videnskabernes Historie. 

Om Maalet i sig selv kan naas, er dermed ikke afgjort. 
Men for vi berore det store Problem, som her rejser sig. maa 
vi fremdrage et vigtigt Begreb, til hvilket den foregaaende 
Udvikling har fort os, og hvis psykologiske Grundlag det her 
er Stedet at paavise. 

V Naar to Fa^nomener vise sig saaledes knyttede til 
hinanden. at naar det ene er givet, indtrsder del andet uund- 
guaeligl, antage vi, at der finder et Aarsagsforhotd Sted. Naar 
Virkelighedskriteriet ifolge det Foregaaende ligger i den 
faste Sammenhaeng mellem vore lagttagelser, saa vil det altsaa 
sige, at kun hvor et Aarsagsforhold kan godtgores, have vi 
fuld Sikkerhed for at staa overfor noget Virkeligt, noget af 
vor subjektive Fornemmen og Forestillen Uafhiengigt. — Vi 



272 



V D, J a. Aarsagsbegrebet 



unders0ge i del Folgende forst a) Aarsagsforholdet, det Forhold 
som Aarsagsbegrebet angiver. og dernast b) den Gyldighed. 
som i Aarsagsscrlningen tillaegges dette Begreb. 

a. Efter Jen popuUere Opfallelse af Aarsagsforholdet er 
Aarsagen en Ting og Virkningen en anden Ting 

David Hl'.me var den Forste. der gennemforte en Kriiik 
af det populjere Aarsagsbegreb Han saa Vanskeligheden ved 
dette deri, at to Ting trods deres Forskellighed skulde staa i 
nadvendig SammenhEng med hinanden. saaledes at naar den 
ene er given, skulde den anden ogsaa vjere given. Hans 
Tankegang er i det Va?sentlige folgende. Ad hvilken Vej kan 
man begrunde dette Begreb? Ikke ad Slutningens Vej. Alle 
vore tydelige Forestiliinger kunne holdes udefra hverandre, 
og det er os let at forestille os en Genstand som ikke- 
existerende i dette 0jeblik og existerende i det naeste. uden 
dertil at behove nogen Forestilling om en Aarsag eller el 
frembringende Princip Naar vi betragte Tingene hver for 
sig, er der ingen af dem, som med Nttdvendighed forudsa?tter 
nogen af de andre. — Heller ikke ad Er/aringens Ve/ kunne 
vi komme til Aarsagsbegrebet. Et indre Baand mellem 
Tingene og Begivenhederne iagttage vi ikke- Vi se det ene 
Fanomen bestaa sammen med eller folge efter det andei, 
men vi se det ikke folge af det andet. Selve Frembringelsen 
eller Foraarsagelsen se vi ikke. Vi iagttage kun Succession, 
ikke Kausalitet. — Den faste Forbindelse. vi statuere mellem 
to Ting, som vi kalde Aarsag og Virkning, tilhorer altsaa ikke 
selve Genstandene. Nedvendigheden eksisterer kun i Bevidst- 
heden, ikke i Tingene. Men hvad kan det da vaere, der saa- 
ledes binder vore Forestiliinger sammen.- Dette er i sig selv 
ligesaa gaadefuldi som Forbindelsen mellem Genstandene. Vi 
kunne kun sige. at efter stadig gentagen Erfaring opstaar der en 
Vane, et Instinkt, en Tilbojelighed til at gaa fra en Forestilling over 
til andre Forestiliinger, med hviike den sa?dvanligvis er for- 
bunden Dcnne subjektive Tvang, vi erfare i vore Fore- 
stillingers Gang, overfere vi saa antropomorfistisk paa Naturen •. 



' Trtatiit on hum.w nature. Boole I. Part. ;. Sect. 5 — 14. 



V D, J a. Aarsagsbegrebei. 



Hume oploser den populajre Opfattelse af Aarsagsbegrebet 
ved at gennemfore dens Forudsaetninger. Hans Kritik er 
bygget paa. at Aarsagen er en Ting. Virkningen en ganske 
anden Ting. Denne Isolation af de enkelte Led i Aarsags- 
forholdet staar i noje Forbindelse med hans psykologiske 
Teori. der betragter Bevidstheden som en Sum eller Raekke 
af selvstjendige Forestillinger (se ovenfor B, s). Hume selv 
saa tydeiigt Sammenhivngen mellem Aarsagsbegrebets Teori 
og Erkendelsens Psykologi- «Det forbindende Princip mellem 
vore indre Forestillinger», siger han (1. ?. 14), «er ligesaa 
uforstaaeligt som det mellem ydre Genstande>. — Korrigeres 
Humes Psykologi, vil ogsaa Aarsagsbegrebets Teori undergaa 
en tilsvarende Korrektur. 

1) Istedetfor at sige med Hume, at vi ikke kunne se 
paa en Ting eller slutte af dens Begreb, at den er Aarsag til 
eller V'irkning af en anden Ting, maa vi omvendt hsvde, at 
vi overhovedel kun kcndc en Ting, forsaavidt den er Aarsag 
eller Virkning. Tingene ere os stedse givne som Led i en 
Sammenhsng. Naar man tager dem ud af denne Sammen- 
haeng, i hvilken de ere, leve og rores, bliver det ganske vist 
vidunderligt. at de have Noget med hverandre at gore. Men 
Alt. hvad vi vide om Tingene, beror paa deres Sammenhaeng 
og Vexelvirkning med hverandre indbyrdes. Hvad vi vide 
om Tingene. er deres Egenskaber. Og en Tings Egenskaber 
vil ikke sige Andet end de Maader, paa hviike den paavirkes 
af andre Ting eller paavirker andre Ting. En Tings Farve 
f. Ex. er den Maade, paa hvilken den tilbagekaster Lys- 
straalerne; dens Haardhed er den Modstand, den ger mod 
et indtraengende Legeme 0. s. v. En Ting, der aldeles ikke 
stod i nogen Aarsagssammenha^ng med andre Ting, vilde vi 
ingen Egenskaber kunne tillaegge, d. v. s. vi vilde ikke vide 
Noget om den; den vilde vjere for os, som om den ikke var. 
Hume finder derfor med Urette en stor Vanskelighed i Aarsags- 
begrebet. medens han slet ingen Vanskelighed tinder i Begrebet 
Ting. jDen Vanskelighed. som er tilstede. er failles for 
begge Begreber, ti Tingen er det, som under samme Forhold 
paavirker og paavirkes paa samme Maade- Forestillingen om 

HxKding: Piykologi. Fonlt Uil|i>%e i$ 




274 



V D, ; a. Aarugsbegrebel. 



en Ting dannes ved Beraringsassociation mellem en Grt 
af Egenskaber iV B, 8 b III); men en saadan Association 
forudsa?tter, at disse Egenskaber gentagne Gange ytre sig paa 
samme Maade. 

2) At den sjedvanlige Opfattelse, og Hume med den. 
saa staerkt fremhaever Tingenes Forskeilighed, finder sin For- 
klaring ved, at Forskel og Modsietning er Betingelsen for, at 
Faenomener overhovedet skulie biive til for os (se 11, 7 ; V A. s). 
Men det er ligesaa klart, at vi ikke kunne blive staaende 
ved de blotte Forskelligheder. Det Nye, Paafaidende, Pludselige. 
Forskelligartede vjekker vor Forundring og sajtter vor Forsken 
i Bevcegelse. Saalange et Fa^nomen blot staar som for- 
skelligt fra andre, <forstaa» vi det ikke. \'i sege derfor at 
reducere Forsketlighederne til det miitdst Mutige, hvilket sker. 
naar vi kunne vise, at Faenomenet er en Fortsirttelse af tid- 
ligere Fanomener eller en Omsietning i en ny Form af det, 
der allerede rerte sig i dem. Den taenkende Bearbejdelse af 
det Givne bliver derfor ikke staaende ved den ovenanfene 
forelflbige Definition af Aarsagsforholdet som uundgaaelig 
Succession af to Faenomener, men soger at opfatte F*no- 
menerne som ensartede i deres Vjesen, saaat det, vi kalde 
Virkningen, staar som en kontinuerlig Fortsaettelse af del. vi 
kalde Aarsagen. Alie videnskabelige Teorier gaa ud paa at 
fastsaette Ensartethed og Kontinuitet mellem de tilsyneladende 
forskelligartede Led i Faenomenernes Rakke. Tordenskyen 
og Lynstraalen have for lagttagelsen aldeles ingen Lighed 
med hinanden. Men jo mere vi kunne traenge ind i Forholdei 
mellem de to Fa?nomener. des mere opdage vi en kontinuerlig 
SammenhiFng. der stra*kker sig igennem dem begge. Lynet. 
dette pludselige og mod den morke Sky saa kontrasterende 
Facnomen, er dog kun en Fortsaettelse (en Udladning) af den 
elektriske Proces, der allerede foregaar i Skyerne; det er 
denne, der faar Luften til at glade, idet den slaar igennem 
den. Kontinuiteten stra;kker sig videre endnu, idet den atmo- 
sfa*riske Luft. selvom der intet Tordenvejr er oppe, stedse er 
mer eller mindre elektrisk. Det pludselige Faenomen er altsaa 
kun en specie! og koncentreret Form for Noget. der i hvert 



4 

i 

I 

4 



V D, ; b. Aarsagssxtningen. 



27? 



0jeblik virker i svagere Grader. Aarsag (i det anfarte Exempel 
Elektriciteten i Luften eller Skyerne) og Virkning (Lynstraalen) 
staa altsaa som Led eller Stadier i en og samme Proces, og 
ved at gaa tilbage fra de for lagttagelsen givne Forskelligheder 
til en mere omfattende Sammenhaeng finde vt Kontinuiteten 
bag ForskelUghederne. — Atomteorien tiivejebringer Identitet 
og Kontinuitet i Stoffernes Forandringer ved at opfatte disse 
som sanselige Udtryk for Atomernes Omlejringer. For Sanserne 
fremtraede kvalitative Forandringer under Stoffernes Sammen- 
sxtninger og Opbsninger. Men ifolge Teorien kan det, 
der foregaar, betragtes som kontinuerlige Bevcegelser af Smaa- 
dele. — Psykologien vilde kun kunne forstaa Bevidsthedslivet, 
dersOm det kunde lykkes at opfatte det Ubevidste og det 
Bevidste i kontinuerlig Sammenhseng (III, i. 10), og vi forstaa 
kun vort eget tidligere indre Liv. naar vi kunne finde en 
Kontinuitet gennem alle Forandringer og Overgange (V B, ^). 
— Saaledes soge vi paa alle Omraader at opfatte det, der 
sker, som en kontinuerlig Proces, hvis ferste og sidste Led vi 
kalde Aarsag og Virkning Aarsagsbegrebet er Udtrykket for 
denne Straeben. I dette Begreb have vi et specielt Udtryk 
for Bevidsthedens formale Enhed, idet forskellige Dele af dens 
Indhold forbindes fast og neje. Den formale Enhed vilde 
vsre tilfredsstillet ved den forelobige Definition af Aarsags- 
forholdet som uundgaaelig Sammenhaeng. Men Bevidsthedens 
reale Enhed kraever Identitet og Kontinuitet i Bevidsthedsind- 
holdet, forat Selvgenkendelse kan naas i saa hoj Grad som 
muligt. (Smlgn. V B, 5. 8. 11). En fuldkommen Forstaaelse 
have vi kun vundet, hvor vi kunne bringe Faenomenerne i 
kontinuerlig Sammenhaeng med hverandre. Hvor Forskellig- 
heder gore sig gaeldende, opstaar der et Problem; hvor Konti- 
nuitet paavises, loses der et Problem. 

b. Sporgsmaalet bliver nu, hvilken Gyldighed Aarsags- 
begrebet har. Dette Sporgsmaal er Et med Sporgsmaalet om 

1^ Gyldigheden af Aarsagssu-tningen, der h«vder, at ethvert Faeno- 

^fe men har sin Aarsag. 

^^^^ Aarsagsbegrebet staar i inderlig Forbindelse med vor 

^^^Wvidstheds hele Natur, der laegger sig for Dagen i en sammen- 

L 



I 

I 
I 

• 



276 



VD. |k 



fraende Virlaomb«d iS^Titese). saavdsom szri^ met 
Betydning. Ligheds- og Identitetsforboldet bar lor al A a a oda - 
tion og egratlig Tznkntng- Det er Udtryk for Bevidstliedcm 
Segen efter en Sammenhxog. i bvOkoi den stadtgt kao far* 
blive sig selv lig: en kondnaeriig Samoienhaeng. Men derrf 
Mger itcke. at der tiikomnier det absolut Gyldighed- Et er. 
at vi efter vor Bevidstbeds Natur maa bnige dette Begreb til 
at orientere os i Faenomenemes Verden og gBie os den ^for- 
staaelig*. et Andet er. om \-i tar paastaa. at etbveit Fjenoatea 
ogsaa (aktisk kan henfores til et andet som sin Aarsag, saa- 
ledcs som Aanagsiaetningen hxvder. FordelNgt aaghrer Aar- 
tagwytningen kun et Princip. en ledende Tanke for ror 
Porsken. et Princip, der, naar et n\-t Fsnomen indtrxder. 
d. V. s. naar der sker en Forandring i os eller udenfor os. 
stiller OS den Opgave at paavise dette Nye som Fortsaettelse 
eller Omsxtning af et Tidligere, eller dog opsage et tidligere 
Farnomen, efter hvilket det uundgaaeligt felger- Alle Er- 
kendelsens reale Opgaver stilles ved dette Princip. Rene 
det sig ikke hos os, vilde vi staa rent passive overfor de op- 
tradende Faenomener. Men kan Opgaven altid leses? — d« 
er det store Spergsmaal Aarsagssstningen er en Hypotese. 
der kun til en vis Grad har faaet sin Bekrxftelse, idet del 
er saare langt fra. at ethvert Fsnomen er bragt i uundgaaelig. 
end sige kontinuerlig Sammenhjeng med alle andre Faenomener*. 

Man kan endog paastaa, at vi aldrig nogensinde kunne 
taa fuld lirfartngsbekrcefklie paa Aarsagsloven. Aarsagsprincipet 
stiller et Ideal, der aldrig fuidsta^ndigt kan virkeliggeres af vor 
Erkendelse. 

For det Forste kan nemlig Erfaringen aldrig vise os 
absolut Krintinuikt. I enhver Udviklingsgang. vi kunne paa- 
vise, er der stedse Huller, uforklarede Forskelligheder. Den. 
der vil negte Aarsagslovens reale Gyldighed, vi! aldrig savne 
Materiale. Ja, dette Materiale vil endog stadigi foreges: ti 
naar vi have forklaret Overgangen fra A til B ved at paavise 



' Smign. dm analogr Mude, hvorpu vi tidligere {'II, 2) have opfattet 
Ineni ok E!nert;ilovcn. 



4 

I 




V D, ; b. Aarsagssxtningen. 



277 



ellemled, opstaar der to nye Spergsmaal istedet- 
te, vi have besvaret, — nemlig: hvorledes forklares 
Overgangen fra A til C og Overgangen fra C til B? Jo mere 

■ Videnskaben rykker frem, des flere Gaader finder og skaber 
den. Kontinuiteten er et Ideal, som kun tilnaermelsesvis kan 

_ realiseres. 

I For del Andet viser Erfaringen os heller ikke absolut 

Gentagelse, hvilket dog vilde vjere en Betingelse for Aarsagssset- 
ningens Anvendelse. Selvom vi ere overbeviste om, at A var 
Aarsag til B, have vi dog kun Ret til at anvende denne 
Ssetning paa fremtidige Tilfa;lde, naar A paa ganske samme 

■ Maade indtraeder igen. Men herom kunne vi kun tilna;rmelsesvis 
overbevise os. Der gar sig stedse Biomstaendigheder og Nu- 
ancer gaeldende; ganske den samme Situation kommer aldrig 

H igen. For de organiske, psykologiske og historiske Faenomener 
gaelder dette i saerlig hoj Grad paa Grund af de sammensatte og 
indviklede Betingelser, under hvilke disse Fsenomener optraede; 
men ogsaa paa det uorganiske Omraade er det kun tilnaermel- 
sesvis muligt at konstatere Betingelsernes Identitet i forskellige 

^ Tilfaelde. Ogsaa Gentagelsen er altsaa et Ideal. 

f For det Tredje er Aarsagernes Rakke uendelig, i samme 

Betydning som Tiden og Rummet ere det. Det er stedse 
tilfeldigt eller vilkaarligt, hvor vi stanse i vor Forsken. Ifolge 
Aarsagsprincipet er enhver Aarsag igen V'irkning. Det vilde 

H da stride mod selve Aarsagsscetningen, om man vilde stanse 
ved en forste Aarsag. Naar vi selv i vore videst gaaende 
Hypoteser nodes til at stanse paa et vist Punkt, er det kun 

^ en faktisk Gr«nse. Vi ende stedse med et Sporgsmaalstegn, 
idet der i Kraft af Aarsagssanningen stedse er et nyt Problem* 

kat opkaste. — 
1 strengeste Forstand er ikke et eneste Faenomen fuld- 
staendigt opklaret. Men paa den anden Side vilde det vxre 
et selvmodsigende Krkendelsesprincip, der ikke eneang 
lilntrrmflsesvis bekra'ftedes ved Erfaringen. Det vilde vjere 
^ en tan alisk Skaebne, om vi vare demte til at forske uden 
nogensinde at kunne finde. Og som Tantalus snart vilde de 
af Suit og Torst, saaledes vilde vort Aarsagsprincip, som et- 




»7« 



VD. 



bvot OrgM. der fldte 



d« al Atroft. ons 



oet 



wider 



Foctoy 



w 



Vi finde na dakdric, at fo flere Fzoooener der fneainede 
for 04. des nere danne de saadana« alBgf claeaw tmaiw 
edife Raeklcer. sooi vi efier Aanagspriodpei aiaaae vane. 
Flere og Here Mdi«inled kunae paaviscs. — bvor vi tfl- 
ffratkkeligt Icunne godtgtfrr Forhoidcnes Identhet. udeUhre de 
forventede Fzooiseacr ikke, — og Skridt for Skridt iDrfaenger 
Fcooaienemes mnaeohzneende Rzkke sig for Betr^itningea. 
Sdvom Hume Ret bar i. at hvad vi iagttage. ahid kiin er Sac- 
cession, ikke KauMlitet. saa kunne vi dog paastaa. at Sautt- 
sionat i star Udstnekning har vist sig saa aundgfioetlg og koH- 
tinuerUg. torn vi maatte vente. hvis Aanagfsatmngtti skaUe 
galde. Denne Sztning er forsaavidt ikke blot et Postulat 
eller et Princip. men ogsaa et Resultat 

4 Baade med Hensyn til MoUv og Form udvikler Aar- 
tagtbegrebet sig oprindeligt af en praktisk Interesse. Saa 
neje dette Be^reb end haenger sammen med Bevidsthedens 
og Txnkningens Natur, saa t'lndes der dog ikke oprindeligt 
hos Mennesket en af alle praktiske Interesser uafhxngig Trang 
til at anvende det. Og det anvendes i hvert Tilfslde ikke 
paa alle Tnn i den klare or bestemte Form, i hvilken det 
optrxder i den videnskabelige Opfattelse af Tilvsreisen. 

Farst paa et fremskredent Udviklingsirin interesserer 
Mennesket sig for Natursammenhaengen, afset fra, om den kan 
tjene bans egne Formaal. Det er Selvopholdelsesinstinktet, der 
fra farst af forer til Erkendelse af Omverdenen: Naden laerer 
at tarnke. ligesom den later at spinde. Den Kundskab, som 
ikke umiddelbart kan gares nyttebringende, agtes ikke. Aar- 
ftagen er oprindeligt Middel. en Omvej. Mennesket nodes til 
at siaa ind paa for at naa sit Maal Det er kun i det rene 
Instinkt, at den dunkle Trang umiddelbart atToder Handiingen- 
Rrkendelsen ha;ver sig over Instinktet ved, at der til Trangen 
stutter sig en Forestilling om. hvad der fursl maa gaa for sig. 
Jurat Trangen kan tii/redsstiUes. I denne Forestilling om 
Uii" ' i 1 Ijije Mellemled ligger SudvendighedsbegrebHs og Aar- 
J''.. .. ' '< Spile, og naar denne Forestilling faar et mere 



V D, 4. Aarsagsbegrebets psykologiske Udvikling. 



279 



I 



omfattende Indhold og bliverGenstand for selvstsendig Interesse. 
emanciperer Aarsagsbegrebet sig fra Formaalsbegrebet. 

Aarsagsbegrebet gar sig paa Grund af sin inderlige Sam- 
menhaeng med Bevidsthedens Vasen gieldende paa alle Stadier 
af Menneskets Udvikling; men det, hvori man soger Aarsagen, 
kan vEre hajst forskelligt. Hvad man paa de forskellige 
aandelige Udviklingstrin betragter som gode og forsvarlige 
Aarsager, beror paa det hele Standpunkt, man indtager. Naar 
Australnegeren ser en af sin Stamme do uden at vaere ramt 
af Skud eller anden ydre Skade, slutter ban, at der maa 
vsre Trolddom med i Spillet, og for at opdage, hvem der 
ved sin Tryliemagt har drsbt bans Kammerat, falger ban den 
Reining, i hvilken det forste det bedste Insekt bevaeger sig 
bort fra Drabsstedet; den, som ban da moder, maa vaere 
Morderen '. Efter bans Forudsaetninger er dette god, rationel 
Taenkning. Han gaar ud fra, at Aarsagerne til paafaldende 
Fanomener maa vaere personlige Va.'sener i Lighed med ham 
selv og bans Naermeste. (Smign. Animismen I, 5) At lignende 
Forudsstninger tildels staa ved Magt endnu den Dag idag, 
ses deraf, at Miilioner af Mennesker i de mest civiliserede 
Lande udlede de saakaidte spiritistiske Faenomener af Aanders 
Indvirken. Saalange Mytologiens Guder eller lignende 
V'aesener staa som Realiteter for Bevidstheden, yde de for- 
traeffelige og let anvendelige Midler til Tilfredsstillelse af 
Aarsagstrangen- Denne er tilmed paa et saadant Standpunkt 
hurtigt maet Naar Fantasien har gjort et Par Skridt tilbage 
i Ra?kken, traenger den til Hvile og statuerer en Afslutning. 
Graekerne betragtede Guderne som Ophav til Faenomenerne 
i Naturen (i hvert Tilfa-lde til alle vigtige eller iejnefaldende 
Fa'nomener). Hvorfra kom Guderne igen? Dette Spurgsmaal 
besvarer Hesiodos i sin Teogoni ved at skildre, hvorledes 
Gudedynastierne udviklede sig efterhaanden af Kaos. Men 
hvorfra Kaos kom. spurgte han ikke, skont ban udtrykkeligt 

^ erklierer det for tilblevet. ('Allerforst hlcr Kaos til», v. 116). 

^M — Fra den mytolopiske til den videnskahelige Natur/orklaring 

^H ' Fr. MCLLER: Allgtmtine Ethnogiaphit. 2 Ausg. Wien i870. p. '14. 



280 



V D, 5. Erkendelscns Gracnser. 



er dur en konlinaerlig Rakke af Trin. Den antropomorflstiske 
Form spraenges, efterhaanden som tiere og flere Mellemled 
blive nadvendige, og jo mere Overbevisningen opstaar om 
disse Mellemleds Konstans og Uafhccngighed af personlig 
Vilkaarlighed. Dct videnskabelige Aarsagshegnh cr karakterisertt 
ved, at man finder d Salur/ivnomens Forklaring ved at fere 
det lilbage til en Kreds af andre Naturfcenomener. Naturen 
forklares ved sig selv, ikke ved Noget udenfor den. Aar- 
sagstrangen farer her til saavidt muligt at udfinde en konti- 
nuerlig Udviklingsgang af Faenomenerne, i hvilken intet Led 
skydes ind. uden naar lagttagelsen forer til at antage det. 
Enhver Aarsag. som antages, maa farst kunne paavises at 
have en virkelig Tendens til at frembringe saadanne Virkninger, 
som det gaeider at forklare. Kun da er den en sand 
Aarsag (I'era causa, for at bruge Keplers Udtryk), d. v s. en 
Aarsag, som ikke opdigtes, men selv kan paavises inden- 
for Erfaringen. Den Ijegekyndige lagttager af ei pludseligt 
Dodsfald indhenter Oplysninger om Mandens Konstitution, 
Levevis, Herkomst 0. s. v. Han tinder maaske ved Obduktion 
en Tilstopning (Emboli) i en af Arterierne og forklarer sig 
nu Doden enten som en Virkning af. at Blodtilfarslen til 
Hjernen ophsevedes, eller ved at Hjertet stansede. Han 
danner sig paa denne Maade Billedet af en sammenha^ngende 
Proces, hvor Led fojes til Led; det hemmelighedsfulde og 
pludselige Faenomen staar da som naturlig Afslutnmg af 
denne Proces. — Til denne forste Ejendommelighed ved den 
videnskabelige Anvendelse af Aarsagsbegrebet slutter sig to 
andre: de simplcre Aarsags/orfiold benyttes til at belyse de mere 
sammensatte (f. Ex. de fysisk-kemiske Love til at belyse de 
organiske Fsnomener), og Aarsagsn^kken sages — under stadig 
Fastholden af Pnncipet vera causa — fortsat saa langt som 
muligt. Hvor man nodes til at ende, enten fordi Forholdene 
ere for sammensatte. eller fordi man mangier Erfaringer til at 
drage begrundede Slutninger, erkender man en — idet- 
mindste forelobig — Grsnse for vor Forstaaelse af Tilvaerelsen. 
5. Endnu et erkendelsesteoretisk Sporgsmaal maa frem- 



V D, 5, Erkendclsens Gracnser. 



drages her, da det staar i nser Sammenhjeng med Erkendelsens 
Psykologi, nemlig Sporgsmaalet om Erkendelsens Granscr. 

Ved Erkendelsens Gra^nser menes her ikke de faktiske 
Graenser, vor Erkendelse til en given Tid eller maaske for 
bestandigt er underlagt. Der er Meget, vi ikke kunne faa at 
vide, fordi det er for fjernt fra os i Rummet eller i Tiden, 
eller fordi det udfylder Rum eller Tid af en Lidenhed. ,vi 
ikke formaa at opfatte. Men vi sperge her om de Granser, 
der ere bestemte ved vor Erkendelses egen Natur, saaledes som 
Psykologien laerer os denne at kende. 

En saadan Graense er given med, at Forholdsloven, der, 
som ovenfor (V A, 5) paavist, gjeider for Fornemmelserne, 
har Gyldighed for a! vor Erkendelse, idet alle de Begreber, 
med hviike vi operere i vor Erkendelse, vise sig at vaere re- 
lative, d. V. s. udtrykke Forhoid (Relationer) og derfor kun 
kunne fmde Anvendelse paa det, der kan opfattes som Led i 
et Forhoid. Ligesom den Maade, paa hvilken Fornemmelsen 
yi opstaar, bestemmes ved den Maade, paa hvilken en forud- 
gaaende eller samtidig Fornemmelse y^ opstaar, saaledes 
bestemmes Indholdet af Begrebet m^ ved Indholdet af et andet 
Begreb m^. Det er ved Ligheds- og Forskelsforholdet til 
andre Begreber, at hvert enkelt Begreb faar sit bestemte 
Indhold. Jeg bliver mig hvert enkelt Objekt bevidst ved dets 
Forhoid til andre Objekter. \'or Erkendelse tager fat paa en 
uloselig Opgave, naar den vil omfatte Genstande, som efter 
deres Natur ikke kunne staa i Forhoid til noget fra dem 
Forskelligt, — som altsaa ere absolute og afsluttede i sig selv, 
hvad enten de antages at vaere absolute Helheder eller abso- 
lute Enheder. Indbegreb af al Tilvjerelse eller forste Udspring 
for al Tilvaerelse. — Dette skal nu korteligt paavises med 
Hensyn til vor Erkendelses vigtigsie Former og Forudsatninger. 
Men forst og fremmest er det klart, at hvis det er rigtigt, at 
Bevidsthedens Natur — i Henseende til Formen — er udtrykt 
i Begrebet Syntcse, sammenfattende Virken (II, y, V A. v. 
V B, 5. 8), saa kan kun det, der kan sammenfattes eller 
sammenstilles med noget .Andet, blive Genstand for Bevidsthed. 
altsaa ogsaa for Erkendelse. .Alt, hvad der skal kunne erkendes, 



282 



V D, V Erkendelsens Grjcnser. 



maa altsaa staa i Forhold til noget Andet. Forholdsloven aiv" 
giver paa en Gang en Betingelse og en Begraensning af vor 
Erkendelse. 

a. Sammenligning har vist sig at vsre Grundformen for 
Erkendelsesvirksomheden paa alle dens Udviklingstrin; i For- 
nemmelsernes Vexelvirkning, i Perceptionen og i Forestillings- 
associationen saavelsom i den logiske Taenkning ' og den 
af Aarsagsprincipet ledede reale Forsken (Se V B, 8. ii; 
D, ? a). Men det. der skal kunne sammenlignes, maa stilles 
overfor noget Andet, enten som ligt med dette eller forskelligt 
derfra Hvad der ikke har Noget udenfor, eller rettere: 
foruden sig, kan ikke tilegnes eller forstaas af vor Erkendelses- 
evne. 

b. A! Begrundelse sker udfra flere givne Forudsaetninger. 
Af et eneste Princip eller en eneste Foruds»tning kan Intet 
udledes — ligesaa lidt som af flere indhyrdes absolut for- 
skellige Principer Vor Erkendelse vil altsaa aldrig kunne 
udledes af en eneste Forudsstning; den opstaar ved Kom- 
hination af flere givne Furudsatninger. Har jeg givet A =^ B. 
forer det mig ikke et Skridt videre, naar jeg ikke har Andet 
givet. Dersom jeg derimod tillige har B = C givet, slutter 
jeg A = C. Vil jeg nu videre fra dette Resultat af, maa 
jeg opsoge en ny Forudsstning, jeg kan kombinere med det. 
og saaiedes fremdeles 

c Tid og Rum ere i enhver Anvendelse relative. Naar jeg 
bestemmer et Punkts Beliggenhed i Rummet eller en Begiven- 
heds Plads i Tiden. er en saadan Bestemmelse kun mulig. 
naar jeg ferst vilkaarligt antager et andet Punkts eller en 
anden Begivenheds Plads bekendt, saaat jeg kan angive den 
SBgte Plads i Forhold til den. Ved astronomiske Bestemmelser 
gaar man enten ud fra lagttagerens Sted. eller vaelger et 
andet Sted paa Jorden eller maaske paa en anden Klode som 



' 1 mm Formel Logik er del viit, hvoriedes det folger af den lognke 
Begrebidannelses Niiur, Jl elhvert Begreb er relattvt, udtnkker ei Forhold. 
For enhver Dom girlder det tamme, da den dannes ved Analne og udticm' 
et Forhold mellem Begrebcr Om Slutningen gjcldcr det ogsaa, idet den 
bliver til ved Forbindel« af Domme. 



V D, 5- Erkendelsens Grxnser. 



28? 



Udgangspunkt. Ved Tidsbestemmelse kommer del an paa, 
fra hvilket Tidspunkt vor Tidsregning begynder. Skulle de 
forudsatte Udgangspunkter ogsaa bestemmes, maa andre Ud- 
gangspunkter forudsaettes, og saaledes fremdeles. Et Rum og 
en Tid. der skulde bestaa uden Korhold til Noget udenfor 
dem. kende vi ikke. 

d. At Aarsagsbegrebet udtrykker et Forhold, ligger for 
det Forste i, at Aarsagsforholdet mellem to Faenomener be- 
tyder, at vi knytte det ene Faenomens lndtra;den til det andets 
Indtraeden, saaledes at det, vi kalde Aarsagen, for os begrunder 
Indtrsdelsen af det. vi kalde Virkningen. Ligesom nu al 
Begrundelse hviler paa flere Forudsatninger. saaledes bestaar 
Aarsagen altid i en Flerhed af Betingelser, skont Sprogbrugen 
i Regelen betegner den mest iajnefaldende af disse Betingelser 
som hele Aarsagen. Aarsagen til en Krudtexplosion er ikke 
blot Gnisten, men ogsaa Krudtets kemiske Sammensaetning; 
Aarsagen til en Plantes Va?xt ligger dels i dens Spire, dels i 
de ydre Forhold — Dernaest folger Aarsagsbegrebets Relativitet 
af, at Aarsagsforholdet ogsaa er et Tidsforhold, idet der maa 
finde Succession Sted, forat man kan tale om Aarsag Da enhver 
Tidsbestemmelse er relativ. maa enhver Aarsagsbestemmelse 
ogsaa vaere det; hvad der i Forhold til et Folgende er Aarsag, 
er i Forhold til et Forudgaaende Virkning, Alt i Kraft af 
selve Aarsagssaetningen. 

e. Endeligt beror al Erkendelse paa et Forhold mellem 
det erkendende Subjekt og det erkendte Objekt: Erkendelses- 
genstandene ere kun til for os gennem vore ved en Rskke 
af Tankevirksomheder bearbejdede Fornemmelser; Objektet 
kendes altsaa kun saaledes som det er for os. — Der opstaar 
herved det Spargsmaal. i hvilken Betydning da vor Erkendelse 
er sand, naar den stedse fremstiller det erkendte Objekt saa- 
ledes, som dette tager sig ud for os efter vor Aands Orga- 
nisation. 

Det populjere Svar paa Spergsmaalet om. hvori vor Er- 
kendelses Sandhed bestaar, er: 'Vor Erkendelse er sand, naar 
den siemmer med det Virkelige». Men hvorledes kunne vi 
overbevise os herom.' «Det Virkelige» kende vi kun gennem 



284 



V D, ?. Erkendelsens Graenser. 



vore Fornemmelser og Forestillinger! — Paa Grund af vore" 
Forntmmelstr tilskrive vi Gerstandene visse Egenskaber (Lys 
og Merke, Farver, Klang. V'^arme, Kulde, Lugt og Smag etc.). 
Men disse Egenskaber ere et Sprog. hvori vi beskrive Gen- 
standene efter den Maade, hvorpaa de paavirke vor Organisme. 
Rent fysisk er Farven kun Svitigninger, der — maaske i et 
overmaade fint Stof, yEteren — forplante sig fra Genstandene 
til OS; Lyden er Luftbolger o. s. v. Gaves der ingen 0jne 
og ingen Hjerne. vilde Lyset. som vi fornemme det, ikke 
vaere. 17 furnemme altsaa egentligt ikke Tingene; men vore For- 
nemmelser svare til den Tilstand, hvori vor Hjerne kommer, naar 
Virkninger fra Genstandene forplante sig til den (Sansekvali- 
teternes Subjektivitet. V A. 2). Tilbage bliver da — hvad 
de materielle Fanomener angaa — selve Humsforholdene. 
hvori Tingene (til hviike da her selve vor Organisme, Hjernen 
indbefattet, maa regnes) fremtrsde. Men Rumsforholdene 
kende vi kun gennem Rumsopfattelse, og Rumsopfattelse er 
en psykisk Virksomhed. Udstrafkning er en Sansekvaliiet 
ligesaa vel som Farve og Klang (se V C, 9). Hvad enten vi 
felge den nativistiske eller den genetiske Teori, horer Rums- 
opfattelsen til de Former, i og gennem hviike Objekterne ere 
OS givne, og afset fra hviike vi ikke vide Noget om dem (se 
V C, 9, Slutn ), — Det forholder sig med *selve Tingene >, 
som med Egenskaberne; thi vi danne Forestillingen om en 
Genstand ved Association mellem Forestillingerne om dens 
Egenskaber (se V^ B, 8 III). Hvad vi kalde en Tings Vaesen. 
er dens fremherskende Egenskab eller Gruppe af Egenskaber. 
Og ligesaa umuligt som det er at opfatte Noget om Gen- 
standene uden gennem Fornemmelser og Forestillinger, ligesaa 
umuligt er det at ttrnke Noget om Genstandene uden ved 
Hjselp af Forestillinger og Begreber. Aarsagsbegrebet er saa- 
ledes en Form, under hvilken vi efter vor Erkendelses Natur 
S0ge at opfatte .Alt, hvad der foregaar. Aarsagsbegrebeis 
Anvendelighed er, som vi have set. (V D, 2), det Kriterium, 
der i Tvivlstilfaelde overbeviser os om Virkelighed. Men al 
Virkelighed existerer derfor ogsaa kun for den la-nkende Be- 
vidsthed, begrundes ved dennes Love. Ligesom Sansekvali- 



4 



4 



V D, ^. Erkendelsens Gnenser. 



2«5 



teterne. Rummet, Tingen og Aarsagen er 'Virkeligheden* et 
Praedikat, den erkendende Bevidsthed fra sit Standpunkt eller 
efter sin Natur tillsgger Objekterne. — For at hin populare 
Definition af Sandhed skulle kunne bruges, maatte vi kunne gaa 
bagom vor Bevidsthed og sammenligne Genstanden med det 
Billede eller det Begreb, vi have af den i vor Bevidsthed, 
men dette er umuligt, fordi det er selvmodsigende. 

Den praktiske, populaere Bevidsthed stoler, afset fra enkelte 
Tilffflde, trygt paa, at dens lagttageiser og det Verdensbillede, 
der danner sig paa disses Grundlag, viser den Tilvaereisen saa- 
ledes som denne i sig selv er. Med en umiddelbar, sangvinsk 
Tro paa Virkeligheden begynde vi Alle. Vi skelne ikke fra 
forst af mellem Tingene, som de ere i sig selv, og som de vise 
sig for OS (som Fa;nomener). Vi fordybe os i Objektet og 
overse, at dette kun kendes som Objekt for et Subjekt, der 
ifolge sin Natur sanser og tsenker paa en vis bestemt Maade. 
Vi maa ved enhver Undersogelse ikke glemme at tage Hensyn 
til det opfattende og erkendende Subjekts Standpunkt og 
Natur. Kopernikus bar indska-rpet dette for Astronomiens, og 
Kant for Videnskabens Vedkommende idethele. Enhver .An- 
skuelse og Antagelse gjelder kun i Forhold til det bestemte 
Subjekt eller den bestemte Art af Subjekter. 

Den praktiske Bevidsthed hylder Ohjektivismen Jo mere 
vi derimod opdage, at vort objektive Verdensbillede i alle 
sine Track og Former bsrer Praeget af vor, det erkendende 
Subjekts Natur, des mere naerme vi os Suhjektivismen, der i sit 
Extrem vil skyde Objektet bort som selvsta'ndigt Led i For- 
holdet og betragte Verdensbilledet blot som Produkt af Sub- 
jektet. Subjektivismen logger al Vaegten paa. at vi aldrig 
komme udover vor egen Bevidsthed. Den kan godt ind- 
skaerpe Vigtigheden af, at vi stadigt berigtige vore Forestillinger 
ved saa mange og nejagtige lagttageiser som muligt; men hele 
Summen af lagttageiser og Forestillinger betragter den blot 
som vort eget Produkt. 

Subjektivismens erkendelsesteoretiske Betydning beror paa 
dens energiske Fastholden af den Fordring, at der skal g«res 
Rede for, hvorfra vi faa ethvert af de Track, med hviike vi 



286 



V D, f. Erfccnddtem Gntmei. 



udstyre Virkeligheden. Men den bliver selv dogmatisk. naar 
den paastaar. at vor Bevidsthed ud af sig selv producerer hele 
sit Verdensbillede. Der opstaar faktisk indenfor Be\'idstheden 
nye Fornemmelser, og den konsekvente Subjektivisine iraa 
enten antage, at disse Fornemmelser opstaa uden Aarsag. ellw 
at de frembringes af Bevidstheden selv. Den ferste Antagelse 
vilde ganske vist gere Subjektivismen uangribelig. men tillige 
ftille den udenfor al videnskabelig Diskussion. Den anden 
Antagelse vilde tilisgge Bevidstheden en absolut skahende 
Evne. Bevidstheden kan ikke ud af sig selv alene frembnnge 
sit Verdensbillede, eller de Elementer. af hviike det bygges 
op Skont Verdensbilledet helt igennem er bestemt veti Be- 
vidsthedens Nalur, saa maa den Bevidsthedsvirksomhed, der 
frembringer det, selv ogsaa vskkes og bestemmes ved Noget, 
som er til furuden Bevidstheden selv, men som vi, saasnan 
det bliver os tilgaengeligt, udtrykke paa vor Bevidstheds Sprog. 
Overall finde vi jo, at Aarsagsforklaring ferer tilbage til flere 
forskellige Forudsaetninger og Betingelser (se ovenfor under d). 
Vi kunne derfor ikke tilljegge os en absolut Aktivitet; vi ere 
stedse paa en Gang passive og aktive (smlgn, 11, 5 ; V A, s 
Slutn). Ligesom vi kun kende Objektet i Forhold til et 
Subjekt, saaledes kende vi kun Subjektet i Forhold til et 
Objekt, d. v. s. bestemt paa en Maade, der ikke kan for- 
klares af Subjektet selv alene. Det rene Subjekt er en Ab- 
straktion (ligesom den rene Tid og det rene Rum). Vi kunne 
hverken udlede Objektet af Subjektet, eller Subjektet af Ob- 
jektet 

Den populsere Definition af Sandhed som Overensstem- 
mclse mellem vor Erkendelse og Virkeligheden kunne vi kun 
beholde, naar vi ved «Virkelighed» forstaa F^nomeneme, 
som vor lagttagelse viser os dem Vore Forestillinger ere 
sandr, naar de stemme med saa mange nejagtige lagttagelser 
som muligt. Men da vi aldrig kunne komme udover Dobbelt- 
hedcn Subjekt Objekt, er selv det nujagtigste og fuldstandigste 
Verdensbillede kun et Symbol, opstaar som et Produkt af 
Vexelvirkningen mellem det erkendende Subjekt og den ovrige 
Del af Tilva:rclscn, et Produkt, der ikke behever at ligne 



V D, 5. Erkendeisens Graenser. 28/ 

nogen af de Faktorer, der have frembragt det, men hvis 
Gyldighed og Betydning heller ikke beror derpaa. 

Vor Erkendelse forudsaetter en Tilvaerelse, der er- mere 
omfattende end den selv, og som den aldrig vil kunne danne 
et udtemmende Billede af. * 



' Forholdet mellem Subjekt og Objekt maa ikke forveksles med For- 
holdet mellem Aand og Materie, som behandledes i Kap. II. Forskellen mellem 
Aand og Materie er en Fonkel indenfor vor Erkendelses Indhold; men For- 
skellen mellem Subjekt og Objekt er en Forskel, der kommer frem, hviiket 
Indhold saa vor Erkendelse bar. Baade det Aandelige og det Materieile ere 
Objekter for os; men medens de aandelige Objekter ere vaesensbeslxgtede 
med det erkendende Subjekt, existerer det Materieile for os kun som Objekt. 
— Forholdet mellem Subjekt og Objekt herer indunder Erkendelsesproblemet, 
Forholdet mellem Aand og Materie under Tilvxrelsesproblemet. — Se nxrmere 
om Forholdet Subjekt-Objekt mit Universitetsprogram (190}) Filosofiske Problemer 
p. 48—52- 



VI. 



F0LELSENS PSYKOLOGI. 



A. Felelse og Sansefomemmelse. 

I. JNaar vi stille Folelsen i Modsaetning til Erkendelsen, 
skal dermed, som allerede tidlipere udviklet (I, 8c; IV). ikke 
angives nogen Modsaetning mellem forskellige Evner eller 
Kraefter i Sjaelen. De psykologiske Distinktioner angaa kun 
de Elcmenter, af hvilke de sjaclelige Tilstande ved naermere 
Betragtning vise sig at vjere sammensatte, d. v. s. de Sider 
eller Beskaffenheder, vi kunne skelne i de sjaelelige Tilstande; 
og det er tidligere vist, med hvilken Ret vi skelne mellem 
Ffllelses- og Erkendelseselementer i enhver sjslelig Tilstand. 
Det viste sig umuligt at udlede alle andre Former for Be- 
vidsthedsliv at en ren Falelsestilstand (IV. 7 c); selvom 
Felelseselementerne vare aldeles overvejende paa de tidligste 
Stadier, saa godtgjorde dog en najrmere Betragtning Tilstede- 
vaerelsen af Erkendelseselementer. — Det gjelder nu at vise, 
efter hvilke Love og ad hvilke Veje de hnjere, ideelle Former 
for Folelsesliv udvikles af de eUmentare, til de umiddelbare 
Sansefornemmelser knyttede Fulelser. 

Man har ganske villet negte. at der tinder en saadan 
Udvikling Sted. Ligesom man indenfor Erkendelsens Om- 
raade har vaeret tilbojelig til at hsvde en skarp Mods*tning 
mellem Sansning og Tjenkning. saaledes er det blevet opfattet 
som en Nedvaerdigelse for de hojere Felelser at vaere i Slygt- 
skab med de elementsre Folelser. Det er en etisk Vurdering. 



VI A, 1. Folelse fonkdiig fra Sansefomemmelse. 



28q 



som herved uberettiget bliver bestemmende for den psykolo- 
giske Opfattelse. Som Exempel paa denne Tendens kan hen- 
vises til det i andre Henseender dygtige Skrift af Nahlowsky: 
Das Ge/iihlsleben (1862). Denne Psykolog. som tilhorer den 
herbartske Skole, skelner mellem den Maade, hvorpaa Sanse- 
fornemmelserne bestemme vort organiske Almenbefindende, 
eg den Maade, hvorpaa Forandringer i vor Forestillingskreds 
paavirke os. Kun den sidste Paavirkning vil han kalde Fa- 
lelse Sansefornemmelsen har vel sin ejendommelige «Tone». 
men denne angaar kun den legemlige Tilstand, ikke Sjaelen. 
Man ser her, hvorledes en spiritualistisk Teori om Forholdet 
mellem Sjael og Legeme kan gribe ind i et specieh psykolo- 
gisk Sporgsmaal. Ifalge Nahlowsky er fysisk Smerte en 
<Fornemmelse', der fra Legemet overfores til Sjalen, medens 
sjffilelig Smerte er en virkelig «F0lelse>. et Udtryk for Sjaelens 
egen indre Tilstand under Korestillingernes indbyrdes Vexel- 
virkning. «Fornemmelserne> forklares derfor ved Forholdet 
mellem Sjjel og Legeme, 'Folelserne' ved Forholdet mellem 
Foresfillingerne indbyrdes. 

Hertil maa bemsrkes, at al Folelse. hoj eller lav, er 
karakteriseret ved den store Modsaetning mellem Lysl og Ulysl. 
Disse to Poler gore sig gsldende, saa langt Folelseslivet 
straekker sig, og det forste Karal<terma?rke til .Angivelse af en 
Felelses Natur er derfor det. om den er Lyst eller Ulyst. 
Det er denne Modsaetnings Gyldighed, som udger Felelses- 
elementernes Ejendommelighed overfor de andre Bevidstheds- 
elementer. Her er altsaa Noget, som er fa?lles for dl Folelse. 
- Og al Felelse maa vare sjuelelig Folelse, idet for os Sjaele- 
liv kun erfares umiddelbart som Bevidsthedsliv. Forskellig- 
hederne mellem Folelserne maa soges forklarede ved de for- 
skelligf Erkendelseselemenkr. der kunne vjere knyttede til dem. 
Den saakaldte fysiske Smerte, d v. s. den, der er knyttet til 
umiddelbare Sansefornemmelser. er mindre sammensat. inde- 
holder faerre og simplere Erkendelseselementer end den saa- 
kaldte sjaelelige Smerte. Tandpine er en enktU, elemenUrr 
Folelse, medens Sorg og Anger ere Fntelser. der foruds<ttte 
Forestillinger og Erindringer. Der er ingen Grund til at be- 



H«il<))n( Piykologi. F«im» Udgi»t 



19 



2^0 VI A, I. Felelse fonkellig fra Sanserorncmmelse 

tvivle. at de hajere Folelser ligesaa vel som de lavere have 
deres tilsvarende fysiologiske Proces Forskellen kan kun 
bestaa i, at de centrale. indenfor Hjernen foregaaende Pro- 
cesser spille en sterre Rolle ved de hejere Folelser end ved 
de lavere, der overvejende bestemmes ved det enkclte Ind- 
tryks Virkning. Naar vi i Psykologien tale om lavere (elemen- 
hrre) og hejere (ideelle) Felelser, grunde vi denne Inddeling 
paa den Forskel, det gor. om Folelsen er bestemt ved Sanse- 
fornemmelser, eller om den bestemmes ved Forestillinger'. 
Vi S0ge at vise, hvorledes de forskellige Felelser opstaa ved 
de forskellige Erkendelseselementer. der forbindes med Felelses- 
elementerne. Mellcm Folelseselementerne i og for sig (for- 
saavidt vi kunne ta;nke os dem uden nogen Forbindelse med 
Erkendelseselementer) vilde kun Forskellen mellem Lyst og 
Ulyst gaelde'. 

2. Som et fra den egentlige Sansefornemmelse forskelligt 
Element traeder Fulelsen tydeligt frem i nogle Erfaringer. der 
godtg0re, a) at Smerten ved et Indtryk behover iaengere Tid 
til sin Opstaaen end selve Fornemmelsen. og b) at der kan 
opstaa Fornemmelse uden den Folelse, der under andre For- 
hold vilde svare til Indtrykket, og omvendt. 



' Dyrene have sandsytilipvis, som allerede Seneca (De ira I, j bemxr- 
ker, Icun rieinentxre, ikke ideelle iforestillingsbettemte) Fiileiser. Smign. avrn- 
for I, 6. 

* WuNDT har forsegt at vise, at foruden Modsxtningeti mellem Lyt o^ 
Ulyst er ogsaa Modsjemingen mellem VAkclse og Httmning og mellem Spen- 
ding og L'llUsning af fundamental Belydning for Felelsesllvet, saaat delte kan 
siges at freminede i tre Dimensioner. Men han indremmcr dog {Ciundnss 
Jer Piychologit. i8g6. p. loo. — Bemerkungen zur Theorte der Gefiihle. Phi- 
loi. Stud. XV. p. 174 — 178), at den ferste Dimension ligger til Cnind for de 
to andre, idet Vsrkkelse eller Hcmnmg skyldn en Tilstands IndtlydeUe paa 
den felgende, Spending eller Udlosning en Tilstands Bestemthed ved den fore- 
gaaende. Den psykologiske Opgave maa da varre at forklare de to sidste 

• Dimemioner* i hvert enkelt Tilficlde ved Forholdet mellem de tonidgaaende 
Lyit- og Ulystfeleker, Fomemmelser og Forestillinger. (Smlgn. nedenfor iuer 
A, 2--); B, id; E, I — {I. — Jeg ter her bort fra det Sporgsmaal, om ikke 

• Vjekkelte og Hicmninger, Sp^rndinger og Udlnsninger* ttedse >elv ville tntn 
forbundne med Lytt- eller Ulystfulelser. Se nedenfor E, 7. 



VI A, 2. Felelse forskellig fra Sansefomemmelsc. 



2C)I 



a. Ifelge Beau gaar der, naar man slaar sig paa en Lig- 



Stok. 



Seki 



Ber0ri 



ingsfornem- 

melsen og Smertefolelsen. E. H Wfbkk fandt, at naar man 
dypper Haanden i meget koldt eller meget varmt Vand, har 
man forst en meget levende Fornemmelse; derpaa tager denne 
af. for dog strax at tage til og blive til Smerte. Han ser et 
Exempel paa det Samme deri. at naar man farer sammen 
ved en pludselig Lyd (f. Ex. ved Paukers og Trompeters 
pludselige Skingren after en Pause i Musiken). gaar der en 
vis Tid meilem Indtrykket og den sammenfarende Bevaegeise, 
og da Forpiantningen af Indtrykket gennem Fornemmeises- 
og Bevjegelsesnerver ikke tager saa lang Tid, forklarer han 
Fffinomenet ved. at der foregaar en Hjernevirksomhed ved 
Folelsens Opstaaen. Den fysioiogiske Tid er ved Berorings- 
indtryk laengere, naar indtrykkene volde Smerte. Den samme 
Langsomhed af Smerkiokhens Opstaaen i Furhold til Forntm- 
melsens er godtgjort for elektrisk Paavirkning og ved at knibe 
Hiiden med en Pincet, saavel som under patologiske For- 
hold'. 

1 en Diskussion om Forholdet meilem Folelse og Erken- 
delse, som fartes meilem Horwicz og Wundt i «Vierteljahrs- 
schrift filr wissenschaftliche Philosophie» (? og 4. Aargang), 
beraabte den forstnsevnte Forsker sig paa pludselige og starke 
Slag eller Stod som Exempler paa, at Folelsen af Smerte op- 
staar fer Fornemmelsen. Ved meget staerke Indtryk er det 
maaske saaledes; men ved Indtryk af middelmaadig Styrke 
kan man let iagttage. at Beau og Weber have Ret. Jeg 
erfarede det saaledes meget tydeligt, da jeg engang med 
Haanden paa Ryggen traadte et Par Skridt tilbage. saaat jeg 
kom til at rore ved en varm Kakkelovn. som jeg ikke havde 
trot saa nsr; jeg havde da aldeles bestemt Beroringsfornem- 
melsen for Smertefalelsen. — Fer Smertefolelsens Opstaaen 



' E H.Weber i Wagners Physiol. Handworterbuch. Ill, i. p. s6;-57i. 
RlCHET: Rtcherche^ txpinmentaUs et citniqucs tur /.i senuMiU. Paris 1877. 
p. ago— J95. Dessoir: Dtr Hautsinn. (Archiv fur Anat. •. Physiol. 189J. 
P- W? 0- 

19* 



292 



VI A, 2. Felelse fonkellig fra Sansefoniemmelse. 



var Beroringsfornemmelsen ikke uden Felelse; men denne 
havde naermest Karakteren af en Lystfolelse. Folelsens kvali- 
lalive Skiftcn (fra Lyst til Ulyst) under Indtrykket kvantitativt 
stigende Virkning var del Interessante ved lagttagelsen. Maaske 
er den mest elementaere Tilstand, lige ved Indtrykkets forste 
Virkning, en saadan, i hvilken Forskellen mellem Fornetn- 
melse og Falelse endnu ikke existerer. 

Smertetilstanden maa brede sig og have en vis Varighed 
for at mserkes. Den er altsaa ikke saa simpel i sin Natur 
som Sansefornemmelsen; den forudsstter sandsynligvis en 
mere omfattende og varigere Proces i de centrale Nerve- 



4 



b. / visse Til/tMe er Smerte/elelien opha-vet, medens Sanse- 
fornemmelsen derfor ikke falder hurt, men i Regeien trsder 
saa meget des tydeligere frem, Effer Overskafring af Ryg- 
marvens graa Substans kan den bag Snitiet liggende Del af 
Legemet mishandles paa enhver Maade, skaeres. knuses, bra?n- 
des. uden at der vises Tegn paa Smerte. Bedovende Midler. 
Kulde. Beruselse og hypnotisk Sovn have samme Indflydelse. 
En kloroformeret Patient, der fik et Ben amputcret, markede 
nok Operationen. men det var ham, somom den blev fore- 
tagen paa et Trsben. Efter Slaget ved Eylau vare Opera- 
tionerne nssten ikke smertelige. fordi det var lo" Kulde. 
Hypnotiserede Personer fule ofte ingen Smerte ved, at man 
traekker Taender ud paa dem. Naar Tsnder trskkes ud 
under ikke for stafrk Bedovelse, kan man ma?rke Rykkei. 
uden at fole nogen Smerte derved. I extatiske Tilstande (hos 
Bakkanter, Kybelepraester. Baalsprjester, Schamaner o. s. v.) 
kan der indtraede Uimodtagelighed for Smerte*. Ligesom der 
kan vsere Analgesi (Smertefrihed) uden Ana-stesi (Mangel paa 



' Smlgn. COLDSCHEIDER: Ueber dtn Schmtn m physiologncher and kit- 
niuhtr Hinucht Berlin 1894. P- S—^- — Med denne mere centrale Karakter 
af Smerieftilelten I Forhold til Sansefomemmeisen hxnger det sikkert umroen. 
at Modtageliffheden for Smerte frembyder starre Forskelligheder hoi de for- 
tkellige Individer end Modtageligheden for Beraring, Se L'Annee psxhol. 

ni. p. 4^0. 

• S« Erwin Rhode: Piy<-A<. • II. p. 18. 



4 
I 




VI A, ; a. Livsfulelsen. 



29J 



I 



jerBringsfornemmelse), saaledes kan der ogsaa vaere Anirstesi 
uden Analgesi (Anaesthesia dolorosa). Ved Gennemskaering af 
Rygmarvens Bagstrenge bortfalder Beroringsfornemmelserne 
for Bagkroppen, medens Smertefalelsen bestaar'. — Ved Anal- 
gesi er Sansefornemmelsen neppe aldeles uden Folelseselement, 
men dette er saa svagt, at det ingen Rolle spiller. Ved 
Anaesthesia dolorosa mangier paa den anden Side ikke alle 
Fornemmelseselementer, men disse kunne ikke skelnes fra 
Smertefolelsen, hvis ejendommelige Kvalitet de sandsynligvis 
bestemme. 

Smertefolelsen kan vaere af forskellig Karakter. Den kan 
gennemlflbe en hel Skala fra blot Snurren eller Soven. 
Prikken, Myrekryben (fourmillemenl), Gnistren til den egent- 
lige Smerte. Selve Smerterne ere forskellige i deres umiddel- 
bare Fremtraeden. Der gives braendende, skaerende, trykkende, 
knugende og borende Smerter. Der gives skarp (akut) og 
bestemt Smerte og 'massiv', vag og ubestemt Smerte (og en 
lignende Forskel frembyder Lystfolelsen). Disse Forskellig- 
heder ere ikke at opfatte som absolute Artsforskelligheder, 
men bero sandsynligvis dels paa Smertens forskellige Styrke, 
Udstraekning og Varighed, dels paa, at der i enhver Felelses- 
tilstand ogsaa tindes Erkendelseselementer*. 

Paa Grund af Smertefoldsens praktiske Betydning er den 
bleven langt nojere studeret end Lystfolelsen. Vi mangle ved 
denne Motiver til skarpt at efterspore dens Betingelser og 
Aarsager, medens Smertefolelsen strax saetter os i Bevaegelse 
i den Retning. Maaske er Smertefolelsen ogsaa mere tydelig 
og bestemt end Lystfolelsen. Den er i hvert Tilfaelde lettest 
at studere experimental, da det er lettere at volde Folk 
Smerte end at fremkalde staerk Lystfolelse hos dem'. 

^ I den elementaer?, «fysiske» Lyst og Smerte findes 
alisaa vistnok allerede Erkendelseselementer foruden de egentligt 




' C LaNGE: R)gmarvens Patologi. p. 1 1. 92 f. m. — RiCHET. p. 1 i8f^ 



' Smign. herom Goldscheider: Der Schmen. p. }6— 58; 4; f. 
' Sml^n. ALrR, Lehmans: De iialettge TihUndrs legtmlige Ytrmger. 
I. p. 100 f. — II. p. 294 ff. 



jg4 VIA, ) a. Livsfolelsen. 

Ffflelseselementer, skent disse afgjort fremherske. Vi ville nu 
i Korthed betragte Forholdet melleni disse to Artcr af Elementer 
paa de forskellige Sansers Omraade. Det vil da vise sig, at 
Sanseomraaderne kunne ordnes t en Rskke, saaledes at ved 
den ene Ende have Folelseselementerne afgjort Overvsgien 
over Erkendelseselementerne. medens der ved den anden Ende 
fremtraeder en mere ligelij; L'dvtkling af begge Arter, og at 
dette beror paa, at hist er Indtrykkets Styrke, her Fornem- 
melsens Kvalitet bestemmende for Folelsens BeskafTenhed. 

a. Ejendommeligt for Uvsfornemmelsen er, at de enkelte 
Fornemmelser ikke saa bestemt lokaliseres og ikke fremtraed 
med saa udpra;get Kvalitet som de andre Arter af Fornem 
melse. De ere i Regelen blotte Elementer i en almindelig 
Felelse af Velbehag elier af Utilpashed, der svarer til den 
Tilstand, hvori Hjernen kommer ved de Paavirkninger, den 
faar fra Organismens forskellige Dele. Vi have her en Fo- 
lelse ved vor Existens som Helhed. ved Livsprocessens 
almindelige Gang; denne til Livsfornemmelserne knyttede 
Felelse kalde vi derfor Uvsfuldsen. Blodets Beskaftenhed. 
Msngde og Fordeling, Kredslobets Livlighed, Kirtlernes rige- 
ligere eller sparsommere Udsondringer, Musklernes (de uvil- 
kaarliges — s«rligt Karmusklernes — og de vilkaarliges) Slap- 
pelse eller Strakthed, Aandedrattets raske eller besvasrlige 
Gang, Fordojelsesprocessens normale eller abnorme Forlob — 
alt dette virker medbestemmende, uden at noget af de anforte 
Momenter behaver at traede frem for sig. Livsfornemmelserne 
udgere et Kaos, som faar sit Prsg ved Modsstningen meliem 
Vel- og Ildebefmdende, og hvis specielle Nuancer ifolge Sagens 
Natur bestemmes ved. at et eller andet Organ spiller en 
sjerligt fremherskende Rolle, uden at der derfor altid opstaar 
en udtrykkelig Bevidsthed om det som Indtrj-kkets Kilde. 
Tvertimod er det ejendommeligt for Livsfornemmelserne. at 
de ofte 'udstraale- (irradiere) eller projiceres til helt andre 
Steder end dem. Iivor Aarsagen egentligt ligger. Det til den 
givne Tid fremherskende Organs Tilstand bliver bestemmende 
for den almindelige Grundstemning. I Livsfolelsen er Lysi 
filer L'lyst knyttet til vor umiddelbare, ojeblikkelige organiske 



Vi A, ; a. Livsfelelsen. 



29s 



Tilstand. Men da der med en hvilkensomhelst Folelse, selv 
de mest ideelle, er forbunden en yEndring af den organiske 
Tilstand (se IV, 7 d og nedenfor VI D). vil der med enhver 
Folelse ogsaa vare forbundet en ejendommeJig Livsfolelse 
som et mere eller mindre fremtraedende Element, der er des 
starkere, jo heftigere Folelsen er. 

Livsfelelsen kan kun karakteriseres ved visse almindelige 
Track, der staa i noje Forbindelse med den organiske Livs- 
proces's lette og frie eller ha?mmede og tunge Gang. Saa- 
ledes tr^eder Felelsen af Frihed. Sikkerhed og Kraft i Mod- 
satning til Fulelsen af tndre Modstand, Uro, Angst og Mat- 
hed. Ved Modsastningen mellem Kraftfolelsen og Matheds- 
falelsen spiller tydeligt nok Kraft- og Muskelfornemmelsen en 
vigtig Rolle. Selvom vi ikke bevidst straskke vore Muskier, 
ere de dog stedse i en vis Grad af Spaending: hvilende Muskier 
(ved Sidden, Liggen 0. s. v ) ere ej helt slappede, men til- 
dels sammentrukne; Tyggemusklerne traekke stedse uvilkaar- 
ligt Underkaeben op mod Overkasben; det evre 0ielaag holdes 
stedse oppe s. v. Under Sevnen forminskes denne «Re- 
flextonus» eller «latente Innervation*, som man bar kaldt den; 
Legemets Stilling retter sig da mere efter Tyngdens Love; 
— og dog er der endnu Forskel paa den Dodes og den 
Sovendes Stilling. Hvor godl man til enhver Tid formaar at 
bsre sit Legeme oppe, beror naturligvis paa den Energi, 
I som i det enkelte 0ieblik staar til Tjeneste; og man har, 
aldeles afset fra alle Forestillinger. en umiddelbar Folelse af 
Lyst eller Ulyst. alt eftersom man i Ojeblikket er den naevnte 
Opgave voxen eller ikke. — Letheds- og Frihedsfnlelsen 
hai-nger sammen med Aandedrafttets, Blodomlebets og Ernae- 
ringens Gang. Med hindret Aandedraet folger en Folelse af 
pinlig Uro og Angsl. Dersom det forste Barneskrig frem- 
kaldes ved den som Folge af Placentakredslobets Afbrydelse 
indtrtcdende Lufthunger, begynder Livet med Angst En Pa- 
tient vaagnede op i Rjedsel og under Konvulsioner, fordi 
hans Aandedrsi strax efter Sovnens Indtraeden na?sten stan- 
sede, og samtidigt Hjertet horte op at slaa Mange Under- 
livssygdomme medforc den samme Folelse. Det forekommer 




296 



VI A, 5 a. Livsfolelsen, 



Paiienten, som om Naturen havde stanset sin Virksomhed i 
ham-. Med nenese Smerter i Hjertekulen (Kardialgi) kan 
der — maaske paa Grund af Kredslobsforstyrrelser — v«re 
forbundet en forfaerdelig Folelse af Angst og Aftnagt. som 
ger disse Smerter til nogie af de allerskrsekkeligste Lidelser'. 

I denne Modsstning meliem Kraft- og Frihedsfelelse paa 
den ene Side, Matheds- og Angstfalelse paa den anden Side, 
fremtraeder i sin simpleste, mest elementaere Form den for alt 
Bevidsthedsliv betydningsfuide Modsaetning, der paa et hojere 
Trin. naar Forestillinger gribe bestemmende ind, bliver tii 
Modsstningen meliem Haah og Frvg/. Indenfor den blotte 
Livsfolelse gor sig endnu ingen Forestillinger gjeldende; Frej- 
digheden og Angsten som Livsfelelser ere derfor her endnu 
ganske ubestemte; men netop denne Ubestemthed og tilsyne- 
ladende Umotiverethed giver dem en stor Magt over Bevidsi- 
heden 

Paa deres ferste Stadier have ogsaa Foielseme af SuU 
eller af Torst Livsfolelsens Karakter, ytre sig som en Util- 
pashed. en Uro. Dermed forbinder sig dog snart bestemte 
lokale Fornemmelser, for Sultens Vedkommende af Tryl-ken 
og Gnaven i Maven, for Torstens Vedkommende af Torhed 
og Branden i Tunge og Sv«lg. — Vi maa her se bort fra 
den Maade, hvorpaa disse og andre Folelser fremtrsede. naar 
bestemte Forestillinger om deres Betydning knytte sig til dem, 
og naar der har dannet sig den Vane at faa Nsering til be- 
stemte Tider. Forestillinger om Smertens Vedvaren eller 
om dens Betydning som Symptom ville naturligvis faa Ind- 
flydelse paa dens Styrke og Kvalitet. Dei gaelder baade Suit. 
Kulde og andre Smerte- og Ulystfolelser. Men saa ere 
vi ikke Ijengere paa de elementsre, men paa de ideelle 
Folelsers Omraade. Hvad den elementaere Folelse angaar, 



• C. LaNCE: Rjgmantns Patotogi. p. 1^2 S. ;44 ff. — PanuM: Ntnt- 
runttt Fyuologi, p. 106 f. — LaYCOCK: On Ihe rrflex juncUom of th< kratn. 
<Bnti5h and Foreign Medical Review. 1845. iqde Bind), p. )o6. — Flei.'RV: 
Pathogdiit Je I'tputitrntnl ntntux (Resume i L'Annee psychol. 111. p. ^47^ 
— Om ube»iemi AngJtfelelie ingoiwe diffuie) ved Sj;eleiv«kkel«e $e PitRRE 
Janet. I^t ohusuom et la piychiotk^nir. f. p. 214 ff. II. p. 84 ft. 



I 

I 
4 




VI A, ; b, c. Felelser ved Beraring, Bevrgelse og Smag. 



297 



vil det blive af stor Betydning, hvorvidi den uvilkaarlige Op- 
mjerksomhed (V A, 7) henvendes paa Smerten eller ikke. 
Opma-rksomheden mod et bestemt Organ eller Sted kan endog 
gore smertefrie Tilstande smertelige eller dog ulystelige. Saa- 
danne Smerte- eller Ulysttilstande kunne da paa den anden 
Side bringes til at falde bort, naar den uvilkaarlige Opma-rk- 
somhed afledes ved nye, staerke Paavirkninger («psykisk» Hel- 
bredelse ved Suggestion, Haanc^spaalaeggelse 0. lign.)'. 

b. Berorings- 02, Bevcegelsesfornemmelserne siaa Livsfor- 
nemmelserne saa nsr, at de ofte gaa op i disse uden at 
traede selvst<endigt frem, og ligesom ved Livsfornemmelserne 
spiller indtrykkets Styrke en storre Rolle end dets Beskaffen- 
hed Men naar Styrken ikke overstiger en vis Grad. ere 
disse Fornemmelser dog fine nok til at va?re forbundne med 
Lyst- eller Ulystfolelser, der have en vis Selvstaendighed i 
Forhold til den almindelige Folelse af organisk Vel- eller llde- 
betmdende. Ved aktiv Bevaegelse kan der foles et ejendomme- 
ligt Velbehag, og den ene Art eller Form for V'irksomhed 
foretraekkes for den anden. Ligeledes er der et Velbehag 
ved Beroringen af blode og glatte Overflader og en Ulyst 
ved Beroringen af ru og haarde Flader, som bestemmes ved 
Fornemmelsens Kvalitet, ikke blot ved Indtrykkets Styrke. 
i den blinde og devstumme Laura Bridgman (hos hvem des- 
uden Lugt og Smag vare lidet udviklede) have vi Exempel 
paa et Vxsen, hvis xstetiske Felelse umiddelbart kun kunde 
bestemmes ved Berorings- og Beva?geIsesfornemmelser. Glat- 
hed og Symmetri vare da for hende Hovedbetingelserne for 
Tingenes Skanhed. 

c. Smagen staar ligeledes endnu Livsfornemmelsen njer. 
Den er noje knyttet til Ernaeringsfunktionen, som en Slags 
Maaler og Vrager for, hvad der skal optages og bearbejdes 



' GOLDSCHEIDER tOrr Sfhmerz. p. i? — i6i kalder den ved uvilkaarlig Op- 
mxrksomhed betingede Smerte uatgte idol or spurius). et Udtryk, der — piy- 
kologtsk set — ikke er tratffendc, da den ligesaa vel er vjrkelig, som den 
•Xgte> er det, og Patienteme ofte kun ved sxregne Midler kunne befrit 
for den. 




2Pi! 



VI A, 5 d, e. Felelser ved Lugt, Syn og Horelse. 



af denne. Den Folelse af Velbehag eller af Vsemmelse. som 
er knyttet til Smagen. har ofte Praeg af en ved Livsfornem- 
melsen bestemt Livsfolelse. Men ved Siden heraf faa Kvalitets- 
forskellighederne her en bestemt Betydning. Allerede nyfodte 
Born kunne skelne mellem de forskellige Smagskvaliteter. 
Til hver af disse Kvaliteter (sedt, bittert, surt og salt) knytter 
der sig visse Folelsesnuancer. Disse er i deres Simpelhed 
ubeskrivelige; men at de ere tilstede, ses af, at man bruger 
Udtryk fra Smagens Omraade til at betegne hejere Falelses- 
lilstande med. 

d. Lugi/ornemmelserne frembyde ogsaa kvalitative For- 
skelle, men disse have ikke tildraget sig saa megen Opmaerk- 
hed, at Sproget har dannet saerskilte Ord for dem. Hos 
Dyrene spiller Lugten en fremherskende Rolle mellem San- 
seme; ved den opspores Byttet, Faren undgaas, og Konnene 
fores til hinanden. Denne dybt indgribende Betydning har 
Lugten ikke ganske tabt hos Mennesket. Den er for Aande- 
draetsprocessen, hvad Smagen er for Ernteringen, og den 
virker tillige sammen med Smagsfornemmelsen som Ernarings- 
kanalens Vogter. Ligesom Smagen kan den fremkalde umid- 
delbar og instinktmsssig Lyst eller Vaemmelse, i Reglen ved 
StoflFer, som ere gavniige eller skadelige for Organismen 
Men den kan i langt hajere Grad end Smagen lusnes fra 
Instinkt og Livsfalelse og blive Kilde til et ved Kvaliteten 
bestemt Velbehag. 

e. De hejere Sanser. Synet og Hordsen. synes naesten 
ganske emanciperede fra den umiddelbare Sammenhsng med 
Livsfolelsen. Og dog ere ogsaa de oprindeligt kun P'orposter 
for denne. Ligesom Lugt og Smag gore del muligt at an- 
stille en Forundersogelse, forat der ikke skal komme Noget 
ind i Ernieringskanalen, der kunde vjere skadeligt for Livets 
Bestaaen, og ligesom Lugt giver Vink om, at Fjenden eller 
Byttet nffrmer sig, saaledes staa ogsaa Syn og Horelse fra 
forst af i Instinktets Tjeneste. Ligesom Smagsfornemmelsen 
felges af Trang til Nedslugning. vskker Synet af et Korn 
eller et Insekt hos den nys udrugede Kylling umiddelbart 
Trangen til at pikke det op, eller Lyden af Honens Kluk 



VI A, J e. Folelsfr ved Syn og Herelse. 



faar den til at pile afsted til Lydens Udspring. Der kan 
spises og nydes med Ojnene. Det skyldes ligeledes et In- 
stinkt, naar alle bevidste Vjesener, ligefra de laveste til de 
hojeste, fare sammen med en Folelse af Angst, eller dog 
Forundring, ved staerke og pludselige Lys- og Lydindtryk 
(saavelsom ved pludselig Beroring). Selv hos et Dyr, der er 
berovet den store Hjerne, kan en stxrk Lyspaavirkning eller 
Larm fremkalde dyb og hurtig Indaanding og Gispen'. — 
Vi have her en Angstfolelse, som fremkaldes ved et ydre 
Sanseindtryk, men som iovrigt kan have ganske samme Be- 
skaffenhed som den Angst, der ovenfor omtaltes som en Form 
for Livsfolelse, kun at den ofte har Karakteren af et Instinkt, 
idet den kan vjere forbunden med Bevaegelser. der fere bort 
fra Faren. 

Lys- og Lydindtrykkene hare ikke til de meget staerke 
og direkte indgribende Indtryk. Dette i Forbindelse med 
deres bestemt udpraegede Kvalitetsskala gar, at Syn og He- 
relse staa friere overfor Livsfolelsen, saaat der til dem kan 
knytte sig Lyst og Ulyst, der ikke ganske smelte sammen 
med denne Saalaenge Indtrykkenes Styrke spiller Hoved- 
rollen, smelte Fornemmelserne mere fuldstandigt sammen med 
selve Livsfolelsen. Dette ses isar paa Lystens og Smertens 
Hojdepunkter, selv hvor der er Tale om rent intellektuelle 
og aestetiske Folelser. Men de forskellige Toneformer og 
Farvenuancer vskke et finere Spil af Felelser end saadanne 
Indtryk, der ved deres Styrke paavirke selve de Processer. til 
hvilke Livets Bestaaen er knyttet. 

Til Farver og Toner knytter der sig i den udviklede Be- 
vidsthed saa mange Biforestillinger. at det bliver vanskeligt 
at opdage, hvilken Folelsesvirkning de blotte Fornemmelser i 
og for sig have. Praktisk bruge vi Farver og Toner som 
Midler til at orientere os; vi taenke ikke saameget paa dem 
selv som paa, hvad de betyde. Deres umiddelbare Virkning 
er OS i Reglen ubevidst, og kun naar den Stemning, de va;kke, 
trader i en vis Modsjetning til andre Stemninger. blive vi 



' MOSSO: La prar, p. 9. 



300 



VI A, ; e. Fwlelser ved Syn og Horelie. 



opmarksomme paa den'. For fuldt at Me saadanne Vir( 
ninger i deres Ejendommelighed brugte Goethe ai se gennem 
farvede Glas og saaledes gore sig til Et med ^'arven, se hele 
Verden gron, gul o. s v. Hans Bemaerkninger om Farvernes 
Folelsestoner ere endnu klassiske*. 

Ved Folelsesvirkningerne af Lys og Marke mindes vi om 
Livsfelelsens store Modsatninger. Man maa sikkert gaa Isen- 
gere tilbage end til Synsfornemmelserne for at forstaa Lysets 
store Indflydelse paa alle sansende Vsesener. Lysets Indvirk- 
ning er. som tidligere (II, ?) ber0rt, en Betingelse for. at 
Omdanneisen af uorganiske StoflFer til organiske kan gaa for 
sig Lyset er altsaa en af de mest I'kmcnhrre Livshelinsclser. 
Planterne dreje sig mod Lyset. og kommer Lyset fra mere 
end en Side, vende de sig mod den Side, fra hvilken den 
storste Lysstyrke kommer. Lyset fremskynder Dyrenes Stof- 
skifte. isser Aandedraettet; selv hos Vasener uden fc)ine er 
Aandedrajttet livligere i klar Luft end i Morke. At Lysets 
Paavirkning af 0jet fremskynder Stofskiftet, er efter Nogle at 
forklare ved en reflektorisk Virkning fra Synsnerven paa de 
vasomotoriske Nervers Centralorgan og idethele paa de moto- 
riske Organer"". — Velbehaget ved Lyset og Ulysten ved 
Market udgor derfor allerede en Del af den almindelige Livs- 
felelse, og det er en dyb og stadig Erfaring, der bar fundet 



' tVon einem geistreichen Franzosen wird erzihlf. II pretendoit qu« 
ton ton de converution avec Madame eiott change depuit qu'rile avoit chant,'^ 
en cramoisi le meuble de son cabinet qui etoit bleu». Goethe : Fdrtta- 
Ithre § 76J. 

' Smign. desuden med Hensyn til Farvernes Felelsesvirlcnmg: H. C, 0R- 
STED: To Capilltr af det Skjonnts Naturlari. Kbhvn. 184V — FechneR: Kot- 
uhttit dtr Aesthelik. II. p. jiiff. — Lehmann: Fanemes eU-mentau ^Ettetik, 
Kbhvn. 1884 — De UndersegeUer, torn ere anttilledc om de torskellise Far»eri 
Indflydelse paa Sinduygei Siemning, synes at stemme med den i det Ftilgende 
givne Fremstilling. Se Pfltlgers Archiv XLII. p. 17^. 

' SmIgn. F. Pafillon: La lumiirt el h tie. (1 Skriftet: La nature et la 
vie. Paris 1874) — PklUCKR: Ueher Jen Emflan des Aujiti aut den tkim- 
uhen Slottuechsel. (Pflligen Archiv W). — Lof.h: Dei Emfluss Jet LtthUt m/ 
die Ovidationtvorgan^c im tkientchen Orgjn/jmui. (Pfliigers Archiv XLIIX — 
Ft.nt.. Sinutton tt Mouvement. Pans 1887. Chap 6 w. 



VI A, ? e. Felelser ved Syn og Horelse. 



lot 



Udtryk i den Maade 



aa hvilken Menneskene paa alle 
Kulturtrin have sat Lys og Liv, Morke og Dod i Forbindelse 
med hinanden. — Ogsaa andre Erfaringer end de umiddel- 
bare Livsfornemmelser have ganske vist her virket med: 
Lyset medfarer Sikkerhed, medens Morket begunstiger Fjender 
og Farer. Men det sidste Grundlag ligger dog ikke i disse 
Associaiioner. 

Lystfolelsen ved Lyset har dog ogsaa en anden Kilde. 
der ikke, som den nys omtalte, umiddelbart udspringer af 
Selvopholdelsesinstinktet. Synsorganet tra-nger som ethvert 
andet Organ til Virksomhed, og dets naturlige, normale Fun- 
geren er forbunden med Lyst, ligesom enhver normal Funk- 
tion synes at vaere det. Naar allerede det nyfodte Barns 0je 
vender sig mod Lyset. er det nasppe alene for det raskere 
Stofskiftes Skyld, men ogsaa paa Grund af Trangen til den 
naturlige Funktion. Ulysten ved Merket er derfor ogsaa Ud- 
tryk for en hsmmet Virksomhedstrang. 

Lyset alene tilfredsstiller dog ikke 0jet. Synsorganet vil 
fyldes med Farver. "Man erindre>, siger Gof.the, «den veder- 
kvaegende Folelse, som opstaar, naar paa en mork Dag Solen 
skinner paa en enkelt Del af Egnen. og Farverne bliver syn- 
lige derude. At man tilskrev de farvede ^Edelstene laegende 
Evne. er maaske opstaaet af en dyb Folelse af dette uudsige- 
lige Velbehag'. En Farves Folelsesvirkning afhsnger dels 
af Klarhedsgraden ('Lysningen"), d. v. s. den Grad, i hvilken 
Farven njermer sig til Hvidt. altsaa af det akromatiske Ele- 
ment i Fornemmelsen (V A. 2), — dels af ^Farvefylden*, 
d. V. s. den Grad, i hvilken Farven naermer sig til den spek- 
trale Nuance, altsaa af det kromatiske Element, — dels af 
Indtrykkets Varighed og Omfang, ti der opstaar Ulyst ved for 
lange fortsat eller for omfattende Paavirkning af et Indtryk, 
som ved mindre L'dstnrkning (i Tid eller Rum) vilde vskke 
Lyst. og jo storre Farvefylden er, des mindre maa Ud- 
strxkningen vaere, dersom en Lystfalelse skal opstaa', — 



' A. LehmanN: FarYtrnes elemtntart .'Eitetik, p. 78 — 8j. Sffllgn. allerede 
FeCHNER: Voruhult. II. p. jic)f. 



302 



VI A, 5 e. Falelser ved Syn og Horelse. 



dels af Farvens Clans (smlgn. Forskellen mellem Cult og 
Gyldent). 

Hvad de forskellige Farvers Foklsesvirkninger angaar. har 
allerede Goethe vist, at Farverne lade sig dele i to Klasser, 
som han kalder de positive og de negative, men som man 
maaske hellere med Fechner kan kalde de aktive og dc recep- 
tive Farver'. De aktive Farver, som ere Purpur, Rodt. 
Orange. Gult, have en stimulerende Indflydelse, vskke til 
Virksomhed og Bevaegeise. De receptive Farver. til hviike 
de blaa Farver maa regnes, virke daempende eller hsmmende 
og tilskynde ikke tt! udadgaaende Virksomhed. i Gult og 
Markeblaat have vi de typiske Repr^sentanter for de to 
Rjekker. Goethe beskriver paa folgende Maade den Stem- 
ning, der vsekkedes hos ham ved. at han paa en mork V'inter- 
dag betragtede et Landskab gennem gult Glas: «0jet glaedes. 
Hjertet udvides. Sindet opmuntres; en umiddelbar Varme 
synes at stromme os i Mede*. Ligesom Gult minder om 
Lyset, minder Blaat om Morket. Goethe siger: « Ligesom vi 
se den hoje Himmel og de fierne Bjerge som blaa. saaledes 
synes en blaa Flade ogsaa at vige tilbage for os. . . . Det 
Blaa giver os en Ffllelse af Kulde, ligesom det jo og erindrer 
OS om Kulde . . . Blaat Glas viser Genstandene i et sorge- 
ligt Lys>. — Overgangen mellem de to Raekker dannes for 
Goethe paa den ene Side (mellem Gult og Blaat) af Grant 
paa den anden Side (mellem Blaat og Purpur) af Violet. 
Grunt frembringer Indtrykket af kraftig Ro. uden det Blaas 
Daempen og uden det Rodes Starke Vjekken). Violet har 
snart Mere af det Blaas Alvor. snart Mere af det Redes Liv. 
Rodt adskiller sig fra Gult ved Folelsesvirkningens sterre Uro 
og Kraft. 

Ved forminsket Belysning daempes den aktive Rskkes 



' Det er luturlifo'is i h«j Grad vanskeligt at afgere, om Fomtillinger 
(Erindringef' iVke virke med ved Farvekvalitetemes Folelsesvirkning. Men del 
er mrget utandtynligt, at denne blot skulde vxre at forklare ved Forest lllin|;t- 
auociationrnt Indflydelse, da der saa neppe mellem de (orskellige lagttagerY 
vilde vrre den Overensstemmelse i de store Traek, som der er. 



VI A, 5 e. Folelser ved Syn og Horelse. 



?01 



Energi; ved foroget Belysning naerme alle Farver sig til 
Hvidt, og Falelsesvirkningerne undergaa en tilsvarende For- 
andring. 

Svarende til Modsaetningen mellem Lys og Merke virker 
paa Horelsens Omraade Modsixtningen mellem Klang og Slilhed. 
Der er en naturlig Lyst ved al Lyd. blot fordi den satter 
vore Hereorganer i Virksomhed. Boms og Vildes oredovende 
Musik tilfredsstiller isaer denne Trang til kraftig Funktion af 
disse Organer. — I Analog! med den aktive og receptive 
R«kke af Farvenuancer kan man stille Modsatningen mellem 
de haje Toner og de dybe Toner. Hine virke opmuntrende 
og va?kkende, disse virke nedstemmende eller fremkalde AKor 
og Laengsel Instrumenlernes Klangfarve har man da ordnet 
efter samme Modscetningsforhold, Ogsaa her er det da Op- 
remthed eller Energi. Alvor eller Ro, der betegne Elementar- 
feielsernes Hovednuancer' 

Hvad der gaelder for Fornemmelsernes Kvalitet, gslder 
ogsaa for deres Sammensivtning og deres Form. Ved selve 
den Maade. hvorpaa de enkelte Toner og Farver forbindes, 
kan der va'kkes Behag og Mishag. Herhen horer Lystfalelse 
ved Symmetri. ved bestemte Formforhold, fremdeles ved 
Rytme og Harmoni. Ogsaa disse Folelser skille sig mere 
eller mindre ud fra den almindelige Livsfolelse. Vi gaa ikke 
njermere ind paa disse mere indviklede Forhold, da det for 
vort Formaal er nok at karakterisere de simpleste Folelses- 
virkninger. Men det er klart, at naar vi samtidigt eller i 
umiddelbar Rskkefalge faa Fornemmelser af hejst forskellig 
Kvalitet og Styrke, saa ville ogsaa Folelsesnuancerne blive 
h«)st sammensatte. De kunne smelte sammen med hverandre 
saaledes. at kun en Undersogelse af de Forhold, under hvilke 
den hele resulterende Felelsestilstand opstaar, farer til at op- 
dage de Elementer, den skylder sin Ejendommelighed. 



' Smlgn. Nahlowsky; Das CefahhUbtn. p. 142 ff. — Naar heie Toner 
kaldes <spidse9, asmaa* eller (at Bern) cungei, medens dybe Toner Icaldes 
«brede>. <$tore» og <gamle> (Stumpf: Tonpsychologie. II. p. ;6; ^57, ytrer 
der sig dels en Analogi med Der»nngssans og Rumsopfattelse. der vianok beror 
paa beslzgtede Fulelscsvirkninger, dels en Erindring om mennnkelige Stemmrr. 



?04 



VI A, 4, Eletnenurielelsemes naturlige Udviklingsgang. 



4. Hvad del almindeli^e Forhold mclkm Fnlehe og Sansf- 
fornemmelse angaar, kunne vi nu opstille folgende Resultat. 
I Henseende til Styrke staa de i omvendt Forhold til hinanden. 
saaledes at jo starkere Falelseselementet bliver, desmere for- 
svinder det egentligt sansende eller erkendende Element. De 
Sanseindtryk, der vaekke den sta-rkeste Lyst og Ulyst, Isre os 
mindst om Forhold i og udenfor os, saa stor praktisk Betyd- 
ning de ellers kunne have som advarende eller lokkende. 1 
sine mest elementasre Former svarer Folelsen overvejende til 
Indtrykkets Styrke og til den Grad. i hvilken det griber ind i 
det organiske Livs Gang. Saaledes forholder det sig isjer 
med de Indtryk, der udlese Instinktbevaegelser; deres kvalita- 
tive Ejendommelighed traeder i Skygge for den Folelsestrang 
og Brynde, som de vffkke. Men hvor Furnemmelsens kvalita- 
five Beskaffenhed kan gore sig gsldende under en for Sanse- 
organet passende Styrke, der udformes og specialiceres Folel- 
sen sammen med Fornemmelsen. Hvad den mister i Vold- 
somhed. vinder den i Rigdom og mangfoldig Nuancering 
saavel som i Uafhsngighed af den umiddelbare Kamp for at 
bestaa. 

Den samme Sum af Energi, som i Livsfolelsen koncen- 
ireres paa det ene Sporgsmaal «at vjere eller ikke va^re* paa 
det organiske Ve og Vel, fordeles ved de kvalitative Folelser 
og ledes ud i flere forskellige Stromme. Om Folelsen vinder 
eller taber ved den kvalitative Differentiering, beror derfor 
paa, om Falelseslivets Energi overhovedet voxer samtidigt 
med dets kvalitative Nuancering. 



B. Felelse og Forestllling. 

I Allerede ved Sansefornemmelsen viser Erkendelsens 
Indflydelse paa Felelsen sig, isaer saasnart denne bestemmes 
ved Kvaliteterne, ikke blot ved Indtrykkets Styrke. Vi gaa nu 
over til at se. hvorledes Forestillingerne faa Indflydelse paa 
F»»lclscn af Lyst eller Ulyst. For at vise dette maa vi forudsxtte 
en Tilstand af Lyst eller Ulyst. hvis Aarsag er Individet selv 
ubekendt, og saa se, hvilken Indflydelse det har, naar der 



VI B, I. Falelsens OprindelJKhed, 2 a. Afsky, Sorg, Had. 



?05 



opstaar en Forestilling om denne Aarsag (hvad enten denne 
Forestilling nu er rigtig eller urigtig, ti det gor ingen For- 
skel. hvad den umiddelbare, psykologiske Virkning angaar). 
Forestillingen om Folelsens Aarsag vil vaere den, der snarest 
vil indgaa en Forbindelse med Folelsen. Selvom andre 
Forestillinger opstaa, ville de ikke ave saa direkte en Ind- 
flydelse. 

2 Forud for sin Association med Forestillingen om 
Aarsagen har Folelsen ikke nogen Reining eller Genstand, er 
ikke Folelse ved eller over/or Noget. De /Endringer, Folel- 
sen undergaar som Felge af saadan Association, betragte vi 
nu i det Enkelte: det er de nye Folelseskvaliteters Opstaaen, 
afset fra den primitive Forskel mellem Lyst og Ulyst, som vi 
nu skulle betragte. For Simpelheds Skyld taenke vi os Fo- 
lelsen bestemt ved en enkelt Genstand alene og de Forestil- 
linger. den va^kker 

a. Ulysl (eller Smerte) bliver ved at forbindes med Fore- 
stillingen om dens Aarsag til Afsky (Vrede). Folelsens be- 
stemte Forhold til Genstanden laegger sig for Dagen i Be- 
vaegelser, som gaa ud paa Fjernelse a/ Genstanden eller paa 
Fjernels&/ri2 Genstanden. De forste Ytringer af denne Folelse 
har Darwin beskrevet paa folgende Maade. 

«Det var» — siger Darwin (Biographical Sketch of an 
Infant. Mind. 1877. p. 2871) — vanskeligt at afgere, hvor 
tidligt der blev felt Vrede. Da Drengen var otte Dage 
gammel. rynkede han Huden omkring 0jnene. far ban skreg; 
men dette kan skrive sig fra Smerte eller Ildebefindende, ikke 
fra Vrede. Omtrent ti Uger gammel fik han engang temme- 
ligt kold Ma;lk, og der kom en svag Rynke paa Panden, 
medens han drak. saa at han lignede et voxent Menneske, 
der er fortrasdeligt over at maatte gore Noget. han ikke kan 
lide. Men da han var fire Maaneder gammel, kunde man 
tydeligt se, at han kom i stor Lidenskab. Blodet strommede 
stzrkt til Ansigtet og Hovedhuden. En lille Aarsag var til- 
strskkelig. Saaledes skreg han, da han var syv Maaneder 
gammel, af Raseri over, at en Citron faldt fra ham. Syv 
Maaneder gammel stodte han, da man havde givet ham et 

Haffding: ^lykologi. FcfflK Udglvt. 20 



)o6 



VI B, : 1. Afsky, Sorg. Had. 



urigtigt Legetej, dette bort og slog efter det. Jeg tror. at 
Slaget var et instinktmaessigt Tegn paa Vrede. lige sotn en 
ung, lige af Mggei fremkroben Krokodil snapper med Kje- 
berne: men jeg tror ikke, at han troede at gere Legetojet 
Fortraed. To Aar og tre Maaneder gammel var han meget 
dygtig til at kaste Boger, Stokke o. s. v. efter Enhver. som 
fornsrmede ham.» 

Dette Exempel viser, at saasnart Folelsen gennem For- 
bindelsen med Forestillingen om dens Aarsag faar en bestemt 
Genstand og Retning, antager Tilstanden en aktiv Karakter, 
saaat det er umuligt at holde Folelse og Viliie skarpt ude 
fra hinanden. Foruden den almindelige Udbredeise (Diffusion) 
af Tilstanden. som er ejendommelig for Felelsen, sker der en 
Anspaendelse af viikaarlige Muskier; Angrebsbevaegelser eller 
Bortvenden og Bortstoden bidrage ved de Fornemmelser, der 
knytte sig til dem, til at give hele Tilstanden dens saeregne 
Prag. (Smign. IV, 7 d). Da der nu med de aktive BeviBgel- 
ser. som foretages, forbinder sig en Lystfolelse, saa faar Vre- 
den Karakter af en sammensat Folelse. idet Ulystfolelsen, som 
fremkaldte Vreden, dog ikke ganske forsvinder for den saa- 
ledes vakte Lystfolelse. Hindres Reaktionsbeviegelsen, voxer 
den oprindelige Ulystfolelse og faar en saeregen Karakter (idet 
Vreden bliver til .-Ergrelse)'. - 

Et andet Barn, som maaske ikke har vxret saa stridbart 
som Darwins, vendte ved Synet af en Kop, af hvilken det en- 
gang havde faaet bitter Medicin, Hovedet bort og gra;d. I 
dette Tilftxlde har Folelsen en mere passiv Karakter og naer- 
mer sig til Sorg. I Sorgen bestemmes Ulystfolelsen ogsaa ved 
Forestillingen om Aarsagen, men .\arsagen er her et Tab eller 
dog Noget, mod hvilket ingen Reaktion er mulig. Sorgen 
finder sit Udtryk i en overvejende passiv og sammensunken 
Holdning. Diffusionen faar Overvaegten over Aktiviteten og 
Anspaendelsen. Sorgen har i Reglen en kontemplativ Karakter, 

' Srnlgn. om Vreden og deni Forhold til Lyst og Ulyst: ARiSTorei^S: 
Rhetonca il, I (som dog ikke tager Hensyn til den rent uvilkaarlige Reaktion), 
— C. LaNCE: Om Sindsbtragtlser. p. ii. 52 ff. ^tom dog ilutter for Meget 
af de (or GIzde og Vrede fxllet Symptomer). 



VI B, 1 b. Kaerlighed, Glaede, Sympati. 



?07 



idet der er en maerkelig Trang til at fastholde og dvaele ved 
den Genstand, som har vakt den. 

Ved videre Udvikling og under Forudsaetning af Evne til 
at sjette sig ind i et andet Individs Falelse medforer Afsky 
eller Vrede en Lyst ved, at den personlige Aarsag til Smerten 
selv kommer til at fole Smerte, elter til Ulyst ved, at den 
foler Lyst. Vrede bliver til Had (Hievniyst) og Misundelse. 
Erkendelseselementerne ere her talrigere end i Vreden og Af- 
skyen. 

b. Ved en lignende Metamorfose bliver Lystfalelsen til 
GLede og Kierlighed (dette Ord taget i videste Betydning). 
Forestillingen om det, der staar i vaesentlig Forbindelse med 
Lystfolelsen, smelter sammen med denne og bestemmer den i 
en vis Retning. Der opstaar en uvilkaarlig Trang til at fast- 
holde og vsrne om, hvad der vaekker Lyst. Glseden er denne 
Trang set fra den passive (diffusive), kontemplative Side, be- 
tegner Lyst ved at dvaele ved Genstanden; Kaerligheden beteg- 
ner den aktive Side, Trangen til en Handling, der kan sikre 
Genstanden eller dog sikre os den. — Paa hojere Udviklings- 
trin opstaar Sympati, Lyst ved Andres Lyst (Medglaede), saa 
vel som Ulyst ved Andres Ulyst (Medtidenhed). Om den i 
alle Tilfelde kan forklares ved Forestillingsassociation, vil se- 
nere blive undersogt'. 

De under a og b anforte Exempler vise, hvorledes Fe- 
lelsen af Lyst eller Ulyst faar en bestemtere Kvalitet ved As- 
sociation med en Forestilling. Denne Association maa, forat 
dette kan ske, fere til en fuldkommen Sammensmeltning af 
Forestilling og Felelse. Saalsnge de staa som to selvstaen- 
dige Elementer, vil Folelsessndringen ikke foregaa At ingen 
andre Elementer end Forestillingen om Aarsagen virke med 
ved Overgangen fra ubestemt Lystfolelse til Glaede eller Kar- 
lighed, eller ved Overgangen fra ubestemt Ulystfolelse til Sorg 
eller Afsky. kan ikke bevises; men der kan ingen andre paa- 
vises. 



' Om de tre Betydninger, i hviike Ordei Sympati kan bmges foruden 
den her angi\iie, se ). Ud^jave af min Etik (Nolen p. J6 f). 

JO* 



3o8 



VI B, 2 c. Drift, Begacr. 



c. Af denne Fremstilling ses, at Sorg og Glaede, Had 
og Ksrlighed ikke kunne taenkes' uden Trang eller Drift. 
V'ed enhver Lyst eller Ulyst saettes Organismen mere eller 
mindre i Bevaegelse. Denne Bevagelses Form og Reining er 
bestemt ved Organismens oprindelige Bygning. Medens den 
ofte er en virkningslws, om end ikke direkte skadelig Udlad- 
ningsproces for den til V^irksomhed vakte Energi, er den i 
andre Tilfelde (i de saakaldte instinktmaessige Handlinger) en 
hensigtsma?ssig Tilnjermelse til eller Bortvenden fra Genstan- 
den. En Drift opstaar, naar denne uvilkaarligc Indledelsc af en 
Bevivgelse gor sig gevldende i Bevidstheden med en vis Furestil- 
ling om det Maal. hvortil den furer. Dersom Bevaegelsen gaar 
let og umiddelbart for sig, opstaar der ingen Drift; da fore- 
gaar det Hele under Bevidsthedens Taerskel som en simpel 
Keflexbevagelse, eller der maerkes kun en dunkel Trang. I 
Instinktet ere Trang og Evne umiddelbart forbundne. Betingel- 
sen for, at Trangen skal gaa over til Drift, er, at Bevaegelsen 
meder en vis Modstand, som dog ikke behover at vare saa 
st.'erk, at den fremkalder ligefrem Ulyst. Der er en vis Vro 
i al Drift; men det ligger simpelthen i, at Driften peger ud- 
over den naervaerende og hvilende Tilstand, idet den er en 
Stra°ben henimod et Formaal Driften kan meget godt pege 
udover den naervsrende Tilstand, uden at denne behever at 
vjere en Ulysttilstand. Den kan vaere en Tilstand af Lyst. 
men af ringere Lyst end den Tilstand, Driften er rettet imod. 
Jo staerkere Modstanden bliver, eller jo Isengere Driftens Til- 
fredsstillelse i det Hele traekker ud, des mere gaar L'roen over 
til Ulyst, i sin simpleste Form Ulyst ved haemmet Bevaegelse. 
Dermed folger da snart Ulyst ved, at Lystens Genstand ikke 
kan fastholdes, eller ved at Midlet til at fjerne Ulystens Aar- 
sag ikke kan bringes tilveje. Paa denne Maade bliver Drif- 
ten mere og mere sammensat af Lyst- og Ulystfolelser og 



' Dette udl*gger David IRONS iTkt nature of motion. Philos. Review. 
VI. Bo«onj897. p. n\'\ taaiede*. at jeg «idemificerer> FeleKe og Dnfi. 
Min Mening er kun, at GIrde og Sorg ikke kunne txnket som forskellige fra 
ubettemt Lyst o^ Ulyttfolelse uden en vis Trang til at fastholde Censtanden 
eller dog Korcitillingcn om den. 



VI B, 2 d. Haab, Frygt. 



fierner sig derved efterhaanden bestemtere fra den dunkle 
Trang, der forer til Reflex- eller Instinktbevaegelser. Driften 
faar da et fyldigere Forestillingsindhold, idet den forbindes 
med Tanken om, hvad der haemmer eller fremmer dens For- 
maal'. — Vil man skelne mellem Drift og Begaer, vil del 
vsre naturligst at opfatte Begaret som den af tydelige Fore- 
stillinger ledede Drift. Tillige gor der sig i Begaeret den Er- 
kendelse gjeldende, at Forestillingen om det, som attraas, staar 
langt tilbage for selve Opnaaelsen og Oplevelsen af det; 
medens der i Driften fra forst af gor sig en sangvinsk For- 
ventning gaeldende, afleses denne, jo mere Tiden gaar og Op- 
naaelsen udebliver, af Savn. der kan stige til Brynde og 
Smerte. — Imellem Drift og Begar ligger Lingsel, der for- 
holder sig til Begjeret omtrent som Glaeden forholder sig til 
Kjerligheden, Sorgen til Afskyen. Der er en vis Resignation i 
Laengselen, som mangier i Begaeret. Forventningen er i den 
umiddelbare Drift sangvinsk, i Lsngselen taalmodig, i Begae- 
ret utaalmodig. 

d. Kun Erfaring, og det vil her sige Skuffelse, indskaer- 
per Forskellen mellem det Mulige og det Virkelige iSmlgn. V 
B. 4, hvor dette Forhold er betragtet fra Erkendelsespsykolo- 
giens Standpunkt). Naar nu Forestillingen om Skuffelsen med 
stwrre eller mindre Styrke gor sig gaeldende ved Siden af 
Forestillingen om Tilfredsstillelse, saaat Sindet snart dvaeler 
ved den ene, snart ved den anden, saa opstaar Haai> eller 
Frygt. Lad a vaere en Ulystfolelse, a Forestillingen om det, 
der kan afhjaeipe den; eller a en Lystfolelse og a Forestil- 
lingen om, hvad der kan bevare og forhoje den. Lad b vaere 
en Forestilling, af hvilken a begunstiges, c en anden, af hvil- 
ken a ophaeves. Baade b og c staa i Forbindelse med a og 
fremkaldes altsaa af denne efter Forestillingsforbindelsens Love. 



• Den Forskel, \eg gor mellem Trang og Drift, svarer omtrent til den, 
Spinoza ger mellem appetitus og cupidius. I den engelske Literatur londre 
nogle Forfattere saaledes Stout: Manujl of Psychol, p. S99,' mellem impulse 
og desire, ligesom jeg sondrer mellem Trang og Drift. De tilsvarende Iranike 
Udiryk ere appetit (eller tendance) og disir (FouiUl.eE: Psychologie dn td^e- 
fontf. II. p. as? flf.). 



I 



?io 



VI B, 2 d. Haab, Frygt, 



Der vil altsaa vaere Mulighed for to Associationer. Saalan^ 
hverken b dler c ere givne sum virkelige Er/aringer, vil Bevidst- 
heden snart gaa fra a over til b, snarl fra a til c. Sporgsmaa- 
let er nu, hvilken Indflydelse disse skiftende Overgange mel- 
lem Forestillingerne faa paa Folelsen. 

Ved lagttagelse vil man let overbevise sig cm, at Fuleber 
opstaa og bevifge sig med storre Langsomhed end Forestillinger. 
(Smign. for Fornemmelsens Vedkommende A. 2). Det tager 
Iccngere Tid at gaa over fra Glcede til Sorg end fra Forestil- 
lingen om noget Glsdeligt til Forestillingen om noget Sorge- 
ligt. Selv hos Sangvinikerne bevsge Tanke og Fantasi sig 
med storre Hurtighed end Folelsen. Naar Bevidstheden nu 
gaar over fra det ene af de angivne Synspunkter (ab) til det 
andet (ac). vil Forestillingen c have en Tendens til at vjekke 
en ny Folelse {y)\ men da den ved den forste Forestilling (b) 
vakte Folelse ((i) endnu besiaar, ville de to Folelser mode 
hinanden og kunne indgaa en Forbindelse Det gaar da som 
med Bolgerne, der slaa imod Strandbredden; den ny ankom- 
mende optager i sig Tilbageslaget af den forudgaaende. Der- 
ved opstaar en blandet Folelse: naar b/f beholder Overva*gten, 
Haab, — naar cy faar Overvaegten, Frygt. Begge Folelser 
forudsa?tte et vist Spil af Muligheder. 

Haab og Frygt ere, som bestemte ved Forestillinger, ide 
elle Folelser og forsaavidt forskellige fra de tidligere omtalte 
rent organiske og elementsre Former for Frejdighed og Angst. 
Men disse forbinde sig med hine. idet der ved enhver ideel 
Folelse gor sig en ejendommelig Livsfolelse ga:ldende (A. ?a) 
Og derved kan igen oprindeligt, nedarvet Anlaeg og Tendens 
til en vis Retning i Livsfolelsen (Temperament) blive bestem- 
mende for ideelle Folelsers Udvikling. idet Forestillinger let- 
test fremkalde disse, naar oprindelige Anisg virke med. Alle- 
rcde i Livets forste Tid ytre sig saadanne Anlsg, medens 
selve den ideejie Folelses Udvikling forudsaetter Forestillinger- 
nes Udvikling'. — Folelseslivets Retning og Styrke forstaas 

' DJMe fidste Bemrrknin^er ere indskudte for »\ udelukke den Misfor- 
ftuelse, at de ideelle Feleisen UdviklmK skulde kunne forstia.^ ved Fomtillin- 
jgeniet Indflydelse alcnt. Der ma forudsxites et opnndeligt Grundlag. en op 



VI B, 2 d. Haab. Frygl. 



in 



derfor ikke, naar man bliver staaende ved det enkelte Individ; 
man maa gaa tilbage ti! Sliegten, fra hvilken de nedarvede 
Anijeg stamme. En geneni (ikke blot en individuel) Evolutions- 
teori giver her, som paa flere andre Punkter i Psykologien, 
ferst den fulde Forklaring (Smign. ovenfor V C, 8). 

Haabet og Frygten fremtrade i utalltge Gradationer og 
Nuancer, alt efter Mulighedernes Forhold (il hinanden. Jo 
storre Muligheden af at opnaa Maalet antages at vsre, des 
mere vii Haabet naerme sig til tryg Forventning, hvor Sindet 
hviler i Forestillingen om den lyse Fremtid uden anden Uro 
end den. der er uadskilielig fra Bevidstheden om. at det Nar- 
vaerende ska! give Plads for et Fremtidigt, — jo mindre, des 
mere narmer Frygten sig til ForU'ivklse eWer Resignation; hin 
er den voldsomme, denne den mere rolige Form for den fuld- 
staendige Opgivclse af Haabet. Anses Mulighederne for lige. 
saaat Fantasien tiltraekkes lige stasrkt fra begge Sider, f0ler 
Sindet sig delt. To forskeilige Foieiser strsebe at brede sig i 
Bevidstheden. men ingen af dem kan faa Magt. Herved op- 
staar Tvivlens Falelse. hvis Hovedejendommeiighed er den 
pinlige Uro. der kan vskke en saa voidsom Trang til Afgo- 
relse, at det staar som ligegyidigt. i hvad Retning denne 
gaar. naar Delthedens Smerte blot barer op'. Mennesker. 
som plages af pludselige Indskydelser eller fixe Ideer, lide 
undertiden saa meget derunder, at de folge Tiiskyndelsen 
til Mord eller Selvmord blot for at kunne faa Ro*. i svagere 



rindelig Tendens. (Se ogsaa VI A og D; VII C, i.) — Jeg sicylder James 
SULLYS Kritilc af 2. Udgave i 'Mindi (1887). at jeg er bleven opmarrlcsom 
paa denne Mangel i min tidligere Fremslilling. 

' Othello (Akt III. Sc. ;) siger til Jago, da denne har vakt Tvivl hos 
ham om Desdemona.^ Troskab: 

Paa Pinebznken har du lagt mig! 

Langt bedre er at vxre belt bedragen, 

end kun at vide lidt 
' SmIgn. Ideler: Biogrjphten Ceisteskranker. Berlin (841. p. M4. 
Maiiisley: Palhitlogie de I'espril. (Trad, de I'anplais,) p. 559 ff. — Saadanne 
Handlinger adskille sii; fra egentlige ForbrydeKer ved. at de ikke ere Midler 
til at opnaa et f|emere Formaal (Hxvn eller Vinding). men blot Udslag af den 
under den indre Spznding og Kamp opsamlede Uro og Smerte. 



112 



VI B, 2 e. Blandede Fslelser. 



Form fremtrsder Dobbeltheden i Folelsen som en Slags 
Glimten eller Oscilleren i AHalogi med den Glimten . der 
fremkommer ved, at man i et Stereoskop ser en hvid Figur 
med det ene 0je. en sort Figur med det andet 0ie. En 
vis Uro og Vakien betegner en saadan «iustre affectif» '. Naar 
jeg i Erindringen dva-ler ved en Begivenhed, der fra den ene 
Side set havde en gl<edelig, fra den anden Side set en sorge- 
lig Karakter, kan Folelsen antage en saadan vibrerende Be- 
skaffenhed, idet de forskeliige Foielseselemenier hverken smelte 
ganske sammen eller skilles ganske ad. 

e. Hvor Muligheder eller Modsaetninger nserme sig til at 
have samme Styrke i Bevidstheden, vil en naturlig Felge 
va;re, at der svinges imellem dem. Saaledes beskriver Platon 
(i Fajdon) den Tilstand, i hvilken Sokrates' Disciple vare 
under den sidste Samtale med Mesteren : snart lo de. og snart 
graed de. En saadan Skiften er den naturlige Tilstand. hvor 
forskeliige Motiver successivt gare sig gatldende. Den vil dog 
ikke kunne vare ved, da Sindet soger Kontinuitet og Ligeva*gt 
og ved Erindringens Hjalp gor det Successive samtidigt; 
derved kunne de to Folelser smelte sammen til en ny Fo- 
lelse, Sorg og Glaede f. Ex. til Vemod. Hos blidere Naturer 
vil denne Omsjetning foregaa hurtigere end hos mere liden- 
skabelige. Homer fremstiller Andromake «smilende gennem 
Taarer» {daxQvoev yeXdaaaa), da Hektor raekker hende deres 
lille Son for selv at ile ud til Kampen. 

SiBBERN har derfor med Rette skelnet mellem Blanding 
eller Skiften af forskeliige eller endog stridende Folelsestil- 
stande og blandede Folelser i egentlig Forstand. Til en blandet 
Folelse horer, at Forskellcn mellem Bestanddelene ikkt mere 
mturkes, idet de virke til at danne en eneste Tutaljulelse — • som 
naar Frygten overvindes af Frejdighed med Hensyn til selve 
det Frygtede, eller naar Kraften under sin Kamp og Anstren- 
gelse foler sig opflammet eller fremmet netop ved Hindringerne 
eller Vanskelighederne. En vis Livstilfredshed, ja Salighed i 



\ 

4 



' Kff. Paiji.han: Us phinomfnn afftttift. Pirw 1887. p. 1)9 C, hvor 
dene Fmometi megei godt betkrivci. 





I 



I 



VI B, 2 e. Blandede Felelser. 



Kraft af overvunden og nedslaaet Bedrovelse eller af anden 
Virkning af Genvordiphed. horer derhen»'. 

Saadanne blandede Felelser indeholde Elementer, der, 
hvis de fremtraadte for sig selv alene. vilde have en anden 
Karakter end den Totalfolelse. de virke med til at danne. 
Vemodet f. Ex. kan ofte have Karakteren af en Lystfolelse. 
og dog vilde Falelsen ved Tabet eller ved Ulykken i og for 
sig vaere en Ulystfolelse, naar den ikke nevtraliseredes eller 
rettere overvandtes af andre Folelseselementer. Omvendt kan 
der i selve Sorgen eller Smerten vsre et Element, som for 
sig alene vilde fremtrsede som Lystfolelse, f. Ex. Folelsen ved 
Erindringsbilledet af det Tabte. Vi have altsaa her Exempler 
paa psykisk Kemi paa Folelseslivets Omraade (smlgn. \' B, 
8 d og V C, 8). I det Folgende ville vi traeffe adskillige Ex- 
empler paa saadan blandet Folelse. Saaledes etisk og religios 
Foielse (C, 8), Falelsen ved det Ophajede (E, 8), Humor 

iE, QC). 

I en blandet F«lelse vil snart et, snart et andet Element 
have Overva?gten og bestemme hele Fulelsens Klangfarve 
[timbre affectijY. Dette maa issr bemarkes, fordi de forskellige 
Elementers indbyrdes Forhold kan variere i saare mange 
Grader. En og samme Falelse (f. Ex Ksrlighed, Vemod, Re- 
signation 0, s. V.) faar derved hos forskellige Individer en 
hojst forskellig Karakter, idet hos det ene Individ et, hos det 
andet Individ et andet Element er fremherskende. V'i kalde 
dog Folelsen en og samme. fordi de samme Elementer findes 
hos begge, idet kun det indbyrdes Styrkeforhold er forskelligt. 
Forskellen mellem forskellige Individer beror snarere paa et 
saadant forskelligt Forhold end paa, at nogle Arter af Falelse 
aldeles skulde mangle hos Nogle. Alle de individuelle Nuan- 
cer. som her blive mulige. kan Psykologien ikke udtomme; 
her har den kunstneriske Fremstilling sit uendelige Omraade. 



' Ptychologie. Kbhvn. i8^6. p. 580 —Som RlBOT [Ptychologie det senli- 
mtnti. Paris 1896. p. 26s) bemarrker, er Sibbem den Ferite, der lydeligt h»r 
beskrevet dette Ficnomen. 

* Paulhan: Lts phinominet jfftctifi. p. 124, har indfwrt dette trarffende 
Udi/yk. 



L«i 



?14 



6 B, J. Loven for Felelsens Udvikling. 



5. Vi have analyseret nogle af de simpleste Fnlelses- 
former for at opdage. hvilket Forhold der finder Sted mellem 
F0lelseseIementerne og de med dem forbundne Forestillinger. 
Idet vi nu skematisk ville formulere Resultaterne af denne 
Analyse, maa vi farst supplere den. Vi tog i det Foregaaende 
kun Hensyn til Bereringsassociationen mellem Forestillinger. 
Men ogsaa Lighedsassociationen kan blive af Betydning for 
Felelsens Udvikling. 

1) En Bevidsthedstilstand (A) bestaar (afset fra Villiesele- 
mentet, som aldrig ganske mangier) i Forbindelsen af et Fo- 
lelseselement (a) med et Erkendelseselement (a). Gives der nu 
andre beslaegtede Erkendelseselementer (a,, a.,, a^ 0. s. v.), 
som a har en Tendens til at fremkalde. saa ville nogle af 
disse kunne indgaa en Forbindelse med a. og gennem a med 
a. Medens a tidligere kun blev bestemt ved a. bestemmes det 
nu ved a 4- a.j -\- ag I a^. Folelsen moditlceres. Vi faa der- 
ved ingen belt ny Art af Folelse, men den givne Folelse ud- 
breder sig over en storre Del af Bevidsthedens Indhold. Lyst- 
folelsen ved en Genstand vil kunne udvides til det, der har 
storre eller mindre Lighed med Genstanden. Medlidenhed 
opstaar undertiden paa denne Maade, idet Forestillingen om 
Andres lidende Tilstand vjekker Ulyst formedelst Mindet om 
vore egne lignende Tilstande. Menneskekjerligheden udvikler 
sig paa denne Maade, naar Forestillingen om Menneskenes 
Lighed og Slsegtskab opstaar. fra snevrere til sterre Kredse. 
Felelsen udvides eller generaliseres derved. 

2) En starre Forandring lider den oprindelige Folelse, 
naar det nye Erkendelseselement er forbundet med det forste 
ved Beroringsassociation, ikke ved umiddelbar Lighedsasso- 
ciation. Have vi A = (a 4 »), og viser a sig noje forbunden 
med b, da bliver Folelsen vel ved at vaere af samme Art. 
men bliver mere speciel. Naar f. Ex. en vis E^enskab (a) 
har stor Vsrdi i mine 0jne, og jeg opdager. eller tror at 
opdage. at jeg selv (b) besidder den. saa bliver min Beun- 
dring til Stolthed. Folelsen spaialiseres eller differentieres der- 
ved. Stolthed er en mere speciel Folelse end Bcundring, Be- 
undring end Glsde, Glide end ubestemt Lysifolelse. 



VI B. ?. Loven for Folelscns UdviklinK. 



I 



?) Naar endeligt den nye Forestilling (b) selv forer en 
Felelse (/S) med sig, som den vilde have vakt. dersom den 
havde hersket alene, da opstaar en ny Art af Folelse (B). 
Istedetfor A = (a + a) faa vi B = (a -{ a -f b -f /J): d. v. s. 
gennem a og b forbindes a og ft. Dette er Skemaet for Ud- 
viklingen af Haab, Frygt, Vemod og lignende sammensatte 
eller blandede Folelser. Folelsen kombineres her med andre 
Folelser. 

Der kan naturligvis ikke drages nogen skarp Grsnse 
mellem disse tre Tilfslde, da allerede a^ og ag o. s. v. saavel 
som b maa fremkalde nye Folelsesnuancer, der sammensmelte 
med den forud givne Folelse Stolthed er allerede en blandet 
Folelse, da Selvinteressen vil va?kkes ved b. 

Forestillingsforbindelsen er altsaa her den Kanal, gennem 
hvilken Folelserne blande sig med hinanden'. Ved Tan kernes 
Forfiold til nye Tanker gaa Fulelserne over HI nye Folelser. 
Men da Folelsesbevjegelsen gaar langsommere for sig end 
Tankebevsgelsen, er del intet Under, at del intellektuelle Frem- 
skridt i Reglen har Forspringet for Folelseslivets Vdvikling. 
Tanken er den mest bevaegelige Del af vort Vaesen; Folelsen 
banner Grundlaget, til hvilket Virkningerne langsomt forplante 
sig fra den mere bevajgelige Overflade. Det er derfor illu- 
sorisk at vente pludselige og varige Virkninger af Opiysning 
og Undervisning. Enhver Forestilling har vel sit ejendomme- 
lige Folelseselement, men dette brydes stedse mod den forud 
raadende Folelse, og dets Virkning bestemmes ved denne. 
Da Folelsen har saa dyb og fast en Grund i Bevidsthedslivet, 
tager al dybere gaaende aandelig Udvikling Tid, og Udvik- 
lingens Gang og Hurtighed bestemmes ikke blot ved Fore- 
stillingslobets Love, men ogsaa ved Folelseslivets egne 
Love (smlgn. Afsnittet E). Paa den anden Side bevares det 



' At en Felelse gaar over til en anden (Beundring f. Ex. til Stolihed, 
Sorg til Vemod) pu Grund af de Forestillinger, som forbindes med den, er 
naturligvis noget Andet end, at Folelser associeres indbyrdej. Del er en .€n- 
dnng, ikke en Association. Og ligesaa maa Felelsers Overgang til hinanden 
fonnedelst Kontrast i\e VI E) vel skelnes fra Association (ligesom Kontrast- 
virknmg mellem Fornemmelier er forskellig fra Association;. 




,i6 



VI B, 4. Erindren af Folelser. 



i Folelsen Nedfeldede saa meget des bedre. Ved Sva^kkelse" 
af Bevidsthedslivet (uden egentlig Sindsygdom)forsvindedeintel- 
lektuelle Evner hurtigere end Folelsesdispositionerne; ogsaa i 
Sljegten bevare disse sig Ijengere, idet de hyppigere gaa i 
Arv end intellektuelle Anlag. 

4. Naar denne Opfattelse er rigtig, maa den bekraeftes 
ved den Maade, paa hvilken Felelserne genkaldes i Erindringen; 
ti Forestillingsforbindelsens Love ere Erindringens Love. Det 
viser sig nu strax, at man lettere genkalder Forestillingerne end 
de med dem forbundne Fulclser. Billeder og Situationer fra 
vort foregaaende Liv kunne vi genkalde for os selv. men kun 
hojst ufuldkomment de Folelser, som besjslede os. Heraf 
felger, at Fortidens Gla-der kun i en svag Afglans komme 
igen i Erindringen', men at vi paa den anden Side ogsaa 
genkalde sorgelige eller pinagtige Oplevelsers Indhold uden 
den fulde oprindelige Smerte og Bitterhed — Jo flere Nu- 
ancer, jo flere bestemt udprjegede Tra^k og Forhold en aande- 
lig Tilstand frembyder, des bedre kan den kaldes tilbage i 
Erindringen. Men Nuancer og Forhold forudsstte Sammenlig- 
ning og hore til Erkendelsens Region. Jo ringere Rolle 
Erkendelseselementerne spille i en Tilstand, desto ufuldkom- 
nere erindrer man denne. Vi genkalde saaledes letttre Fulel- 
sernes Afvexling og Riikkefalge end selve den enkelte Fulclse i 
og for sig. Det gaar i denne Henseende med Felelserne. 
som det kan gaa med meget stsrke Sansefornemmelser; vi 
kunne erindre, at vi have havt dem, uden egentligt at gen- 
kalde dem. Der skal saerlige Omstaendigheder til, forat Fn- 
lelsestilstanden belt skal kunne genfrembringes. — FaUlserne 



' Longfellow har udtilt dette i felgende smukke Linier: 
Ak. vor Erindring kan genopUge 
Alt. hvad der herer det Ydre til: 
den bygger op, som vi heist det vil, 
hvert Fepaladt fra de svundne Dage. 
Kun 09 selv kan ikke derind den dragel 
Vort Hierte* s^lsomme Strengespil 
faar aldrig sin furste Stemning tilbage. 

(Den gyldne Legende. Ved Thor Lange.; 



VI C. I . Egoistisk Tyngdtpunkt. 

erindres ved Hjcelp af de Forestillinger, til hvilke de oprindeligt 
vare knyttede, og sammen med hvilke de fordum adgjorde en vis 
Bevidsthedsiilstand. (Smlgn. Helhedsloven V B, 8 c). Kun naar 
man ret fordyber sig i Erindringen, lever sig ind i den, kan 
Folelsen vskkes. Det felger ligefrem af Folelsens langsom- 
mere Bevaegelse; Tanken kommer i et 0ieblik tilbage. men 
Felelsernes Udfoldelse koster Tid. Herimod strider det ikke, 
at vi undertiden Ite^e Murke til Folelscn forend til den 
Forestilling, der har fort til dens Reproduktion. Saaledes ved 
Overraskelse eller ogsaa ved de smaa. successive yEndringer 
i vort Forestillingslab, der kunne medfere betydelige /Endringer 
i vore Folelser (se III, 7). — Der vil stedse vare given en 
Hindring for Reproduktionen i den Felelse, som behersker os 
i det nservaerende 0jeblik (smlgn, V B, 7 b); den vil i hvert 
Tilfaelde modificere den reproducerede Folelse mere eller 
mindre, og en ny Folelse vil opstaa. der bliver Resultanten 
af hine tvende (efter Skemaet a + a -\- b -\- fi). Fra denne 
Kilde stamme mange Illusioner, som vi danne os med Hensyn 
til Fortiden 

De Folelser, som ere knyttede til Synets og Harclsens Sanser 
og til fri Forestillen og Tankevirksomhed, genkaldes lettere end 
de, som skyldes de lavere Sanser, og isoer end de, der skyldes 
vegetative Funktiuners Udavelse. Hine staa derfor mest til vor 
frie Raadighed, og ydre Hindringer kunne mindre let afskaere 
OS fra dem, hvilket er af stor Betydning. da de sstetiske, 
intellektuelle, moralske og religiose Falelser ere af denne Art. 



N 



C. Egoistisk og sympatisk Felelse. 

I. I Livsfolelsen hjenge Lyst og Ulyst tydeligt sammen 
med det organiske Livs Gang og Tendens og ere et mere 
eller mindre paalideligt Symptom paa denne. Ogsaa de andre 
elementa're Folelser ha?nge sammen med Livets Bestaaen og 
Betingelserne for denne, skont der allerede her kan vise sig 
en vis Uafhaengighed af dette praktiske Hensyn. I de simple 
Former af ideel Folelse, vi have beskrevet, fremtraeder Sam- 
menhaengen med Betingelserne for Livets Bestaaen ogsaa. 




5i8 



V] C, I. Egoistisk Tyngdepunkt. 



kun endnu mere indirekte. For den videre Udvikling af <, 
Folelseslivet bliver det nu af vssentlig Betydning, om Felel- ^| 
sen af Lyst og Ulyst stedse kun er Udtryk for det enkelte, " 
isolerede Individs Trang til at leve. eller om der kan f0les 
Lyst og Ulyst ved Noget, der er mere omfattende end Indi- 
videts eget Liv, maaske endog uafhsngigt af dette. Ogsaa 
denne sidste Art af Felelse (Sympatien eller Altruismen) maa 
dog, hvis den virkeligt existerer, vsre Udtryk for en Trang. 
saaledes som ai Folelse hidiil har vist sig at vaere. Sporgs- 
maalet bliver da, om denne Trang er afledet af det enkelte. 
isolerede Individs Selvopholdelse, eller om den har sit selv- 
stasndige Naturgrundlag, — Vi begynde vor Undersogelse heraf 
med at betragte det enkelte Individ som en lille, afsluttet 
Livshelhed og se, hvorledes Falelseslivet under denne Forud- 
saetiiing vil udvikle sig. 

Fra forst af vil ifolge Livets Vilkaar den Lyst og Smerte. 
som foles, vsere saa godt som ganske bestemt ved det, der 
er tjenligt for den egne Tilvsrelses Bevarelse og Udvikling. ^y 
Allerede den blinde Trang. som ikke forudsaetter nogen tyde- ^H 
lig og klar Bevidsthed, er mere eller mindre rettet mod ^^ 
noget Saadant. Den ytrer sig som et Selvopholdelsesinstinkt, 
der dog (is*r hos Mennesket) er langt fra at va?re fuid- ju 
komment. I de uvilkaarlige Sugebevjegelser og i Tilbojelig- ^^ 
heden til at nsrme Ah, hvad der gribes, til Munden, kan t^ 
man se en Trang til at henfore Alt til sig selv som .Midt- 
punkt; men dette Midtpunkt selv er endnu ikke Genstand for 
nogen Forestilling. Naar Forestillinger opstaa om det, der 
voider Lyst eller Ulyst, rorer Selvopholdeisesinstinktet sig 
som Kierlighed eller Afsky og antager nu i de enkelte Til- ^j, 
faelde Karakteren af Drift (smlgn. IV, 4 og VI B. 2 c). Selv- H 
ophuldelsesdrifl bestemmes ved Forestillingen om Individet ^1! 
selv som Helhed, ikke blot ved Forestillingen om enkelte 
Genstande, som medf0re Lyst og Ulyst. Denne Forestilling 
udvikler sig paa den tidligere (I, 4; V B, s) beskrevne Maade. 

Naar nu Forestillingen om det, der fremmer eller haem- 
mer Selvhsvdelsen (Seivopholdelsen og Selvudviklingen), be- 
stemmer Folelsen, vil denne fremtraede enten som Magtfolelse 



VI C, I. Egoistisk Tyngdepunkt. 



119 



eller som Afmagtsfuklse, alt eftersom vi mene at raade over 
tilstrcekkelige Midler til Selvhasvdelsen eller ikke. Det er 
specielie Former for de allerede beskrevne Felelser af Haab og 
Frygt; Selvopholdelsesinstinket rorer sig i dem med saeregen 
Kraft og Fasthed. Ved Selvhsvdelse maa da her ikke blot 
ta;nkes paa Hajvdelsen af den fysiske Tiiva-relse, men ogsaa 
paa Evnen til aandelig Klarhed og Frihed og til at gore sig 
gjeldende overfor Andre (ved Herredomme over dem. Aner- 
kendelse fra deres Side 0. s. v.). At Magtfelelsen er den 
aktive eller positive Form for de til Selvopholdelsen knyttede 
ideelle Fulelser, kommer af, at Forestillingen om Aarsagen til 
en Lystfolelse (eller om Hindringen for en Smerte) kun da 
kan vskke Lyst, naar vi tillige mene at have denne Aarsag 

[(eller Hindring) i vor Magt. -Al Forestilling om Fremtiden*. 
siger HoBBEs', «er Forestilling om Magt til at frembringe 
Noget. Den, som venter Lyst i Fremtiden, maa derfor fore- 
stille sig en eller anden Magt i ham selv til at opnaa den». 
Magtfolelsen kan have forskellige specielie Grader. Sikker- 
heds- eller Tryghedsfalelsen er en mere passiv Form for den ; 
Lystfolelsen ved positiv Magtudfoldeise overfor Hindringer er en 

[mere aktiv Form for den. - Fra ferst af vil, som Hobbes an- 
tyder, Magten blot vzere Middel til Selvopholdelsestrangens Til- 
fredsstillelse. Den soges da ikke som Formaal, ikke for dens 
egen Skyld. Men der kan indtraede en Motirforskydning, idet 

^det, der farst kun havde Vaerdi som Middel, maaske paa- 
t\'unget Middel, senere kan faa selvstandig Vardi, komme til 
at staa som Formaal. Dette sker. naar Tryghed eller aktiv 
Magtudfoldeise tilstrsbes langt udover det Omfang, som er 
nodvendigt for Selvopholdelsen. Gerrighedens Opstaaen for- 
klares i mange Tilfaclde ved, at den Tryghed og Magtbevidst- 
hed. Penge kunne volde, betragtes som Goder i og for sig. 
(Smlgn «Forglemmelsens Love» V B, 8d). 

Magtfelelsen minder om den Kraftfelelse, som er knyt- 

Itet til den umiddelbare Fornemmelse af organisk Livsenergi 

l(VI A, 53); hvad denne (og dens Modsa;tning) er indenfor de 



• Ettmtnts of Law. I. 8, ). 



}20 



VI C, I. Egoistisk Tyngdepunkt. 



elementsre, til Sansefornemmelser knyttede Folelser, er Magt- 
felelsen (og dens VIodsa;tning) indenfor de ideelle, til Fore- 
stillinger knyttede Falelser. Ofte er iMagtfolelsen en simpel 
Forlcengelse eller Udvidelse af den organiske Kraftfolelse; 
men den kan opstaa uden at have noget egentligt Grundlag 
i denne, idet den betinges ved Forestillingen om Raadighed 
over ydre Midler. Magtfoielsen er en idee!, ikke en eiemen- 
taer Folelse 

Afmagtsfelelsen fremtra?der i den Ydmyghed, Anger eller 
Selvforagt, som opstaar ved, at man ikke naar op til del 
Herredomme over Livsbetingelserne, man anser for onskeligt. 
Den kan have sit Grundlag i den organiske Mathedsfolelse 
(VI A, 5 a), men ha?nger dog ikke altid sammen med denne. 

Medens Magtfoielsen opstaar ved Forestillingen om at 
raade over Midlerne til at tilfredssiille Selvopholdelsestrangen 
i en eller anden Ketning, opstaar Nydclseslysten, naar den 
Tilfredsstillelse, Selvopholdelsen krajver (f. Ex. Tilfredsstille!- 
sen af Ernsringstrangen), gores til Formaal i og for sig. 
Den Nydelse, der soges, kan — ligesom Selvhsvdelsen — 
snart vsre mere af sanselig, snart mere af ideel Art. — 
Nydelseslysten kan iraede i Modsstning til Magtfoielsen Hvor 
denne raader, gives der Afkald paa megen Nydelse, medens 
omvendt den Nydelseslystne betragter Magten som et Middel 
til at opnaa Nydelse. 

Om man vil kalde Magtfolelse og Nydelseslyst Egoisme, 
beror paa, hvilken Udstra?kning man giver dette Ord. Hvis 
man (med Schopenhauer) definerer Egoisme ved «Trang til 
Varen og V'elvjEren», bliver al Folelse Egoisme; det kommer 
da kun an paa, hvori Ens «Vel> bestaar. Denne vide An- 
vendelse af Ordet er uhensigtsma;ssig. En noget snevrere 
Betydning er: Hensynsloshed paa Grund af Selvopholdelses- 
trangens Enehersken, uden at man m<erker eller paaagter 
andre Vaeseners Ve og Vel. I strengeste Betydning af Ordet 
bet)der det en bevidst Tilsidesattelse af Hensynet til andre 
V'ffsener, idet disse i det Hajeste betragtes som blotte Midler. 
Gennem Magtfwielsen og Nydelseslysten kan Vejen gaa til 
Egoisme (i disse to sidste Betydninger, i hvilke jeg ene 




VI C, 2. Sympaiieiu psykologiske Genesis, 



?2I 



^m bruger Ordet). Forudsaetningen er her en haj Udvikling af 

^m Forestillingslivet; en oprindelig Egoisme (can ikke ta-nkes'. 

H 2. Hvorledes kan det idethele forklares, at Individet 

kan fele Lyst og Ulyst ved Noget. der ikke er Middel tor 

dets egen Existens, dets egen Trang til at brede sig i Til- 

vasrelsen og nyde denne? — Dette Sporgsmaal bar staaet 

. som saa vanskeligt at besvare, at Nogle endog have negtei, 

^1 at det Omspurgte finder Sted. Man har da forklaret a! Sym- 

^^ pati som skjult Egenkaerlighed. «Egenkaer[igheden', siger 

1 Laroghepoucauld, 'Slaar sig aldrig til Ro udenfor sig selv 

^1 og stanser kun ved fremmede Genstande, som Bierne ved 

" Blomsterne, for at uddrage af dem, hvad den kan bruge.» — 

Andre have anerkendt, at der gives en Lyst og en Ulyst ved 

andre Ting for disses egen Skyld, men have segt at forklare 

saadan uselvisk Falelses Tilbliven efter almindelige psykolo- 

giske Love De paatage sig endog at vise, at der kan slaas 

I <n psykologisk Bro mellem absolut Selvhensyn og ahsolut Sely- 

Iforglemmelse, mellem Selvopholdelse og Selvhengivelse*. 
Denne Bro finder man i en Motivforskydning af lignende 
Art som den, vi have omtalt som forklarende Magtfolelsens, 
Nydelseslystens og Egoismens Udvikling. Motivforskydning 
kan indtrsde ikke blot ved Felelser, der angaa Individet selv 
alene, men ogsaa i Forholdet til andre Individer, saavel som 
overfor Ideer og Bestra?belser (Kunst, Videnskab, Arbejde 
idethele) — a) For at naa sit eget isolerede Formaal maa 
Egoisten, naar ban lever sammen med Andre, ogsaa tage 



' Smign. hermed Vauvenargues og Rousseaus Distinktion mellem .imour 
lit toi og amoar propre. (Se min Bog J. J. Rousieju og ham Filoto/i. p. 96 
-<)'■))• Hin er Selvopholdelsestrang, denne Egoisme. — Schopeshm'ER gor 
«o lignende Distinkiion mellem Egoisme og EKcnnytte. Denne sidsle er c Ego- 
isme under ForsUndens Ledelse>. iCrunJIrgnang Jer Moral' p. ic)6). — Dj- 
rene kunne ifiilge Schopenhauer vxre egoistiske, men ikke egennytlige. 

' I fjerde Bog af sin Etik giver Spinoza en mesterlig Fiemstillmg af 
denne Overgang. Senere er denne Teori (der allerede i Oldtiden antydes at 
Platon og Stoikemei udviklet af Hume, F-Iartley, James Mill og Stuart 
Mill. I den nyesie Tid har Jhering (Dtr Zwtci im Rtcht. I p. 57 ff. o. (1. 
S\.) anvendi den i sin Teori om Reitens Udvikling. 



Hvfldinc: Ptykologi. Fcfflu Udgin. 



21 



?22 



VI C, 2. Sympatiens psykologiske Genesis. 



Hensyn til dem. Han maa hjaelpe dem, for at de kunne 
hJElpe ham igen; han maa lempe sig efter dem, forat de 
kunne blive Midler for ham, eller forat de dog ikke skulle 
blive Hindringer. Jo hyppigere nu saadanne Hensyn maa 
tages, og jo starre en Del af Opmaerksomheden de laegge 
Beslag paa, des mere vil P'orestillingen om Andre og dares 
Ve og Vel skyde sig frem i P'orgrunden af Bevidstheden som 
en herskende Forestilling, medens Forestilhngen om det op- 
rindelige Formaal traeder tilbage. Folelsen kan da undergaa 
en tilsvarende Forandring. Lystfolelsen ved Andres Vel og 
Ulystfelelsen ved deres Ve vil kunne blive umiddelbar, ikke 
blot bestemt ved Forestillingen om, at de ere Midler. — fl 
b} En saeregen Form antager Motivforskydningeii, naar vi 
uden bevidst Hensigt have voldet Andre Velgerninger: vi fale 
vor Magt ved at hjaelpe Andre, og faa derved en Interesse 
for dem, der kan bestaa uafhaengigt af den Magtfalelse, som 
var det oprindelige Motiv'. Allerede Aristoteles har gjort 
denne lagttagelse. «Velg0rerne», siger han, «synes at elske 
dem, de have gjort vel, mere end disse elske deres Vel- fl 
gorere. Det Samme se vi hos Kunstnerne: enhver elsker sit 
Vaerk hojere, end han vilde blive elsket af det, dersom det ^ 
blev besj£elet». Han udleder det af, at vor Gerning er en fl 
Del af vort Vaesen^. Vi elske os selv i vor Gerning og dens 
Virkninger. Men dette Motiv kan trjede tilbage for en h 
umiddelbar interesse. — c) Medens det her overvejende er ^ 
en Beroringsassociation, som virker, kan i andre Tilfaelde 
Lighedsassociationen spille den storste Rolle. Dette finder 
Sted, naar andre Personer have sterre eller mindre Lighed 
med OS selv i Vsesen, Ydre, Livsforhold og Interesser. Vi 



' Paul FriEDMANN har i sin Afhandling The Genesis of DistnteresUJ 
Benevolence (Mind. 1878) lagt szriig Vsegt paa dette Moment. RiBOT slutter 
sig til hans Opfattelse (Psychol, des sentiments, p. 287 ff.). 

' Eth. Nic. IX. 7. — Ogsaa Epikuraeerne laerte, at det voldte sterre 
Njrdelse at yde Velgerninger end at modtage saadanne. — Medens Lejlighed 
til at volde Andre Velgerninger saaledes kan udvikle Sympati (gennem Magt- 
falelsen , kan den stadige Modtagen af Velgerninger omvendt udvikle Elgoisme, 
idet man vxnnes til at betragte sig selv som Midtpunkt og Formaal. 



VI C, 2. Sympatiens psykologiske Genesis. 



n^ 



I 



vjennes da til ikke at skille os selv fra dem; vi satte os ved 
Alt. hvad der hasnder dem, uvilkaarltgt i deres Sted, lide og 
fele med dem Uvilkaarligt glider, i Kraft af Lighedens Lov. 
interessen fra os selv over til Andre, naar der blot er et 
Overskud af Energi tilstede, idet den egne, isolerede Selv- 
opholdelse ikke Isgger Beslag paa hele Individets Energi. 
Fra denne Side set voxer Sympatien med Andre uvilkaarligt 
frem som en ForLvngelse af den Enkeltcs Selvopholdelse indi- 
videt har, udenat blive sig det bevidst, udvidet sit Selv saa- 
ledes, at det ogsaa omfatter vaesensbesla'gtede Individer'. — 
d) Ligheden mellem Individerne kan ogsaa virke paa en mere 
ved de praktiske Forhold bestemt Maade. Under den faelles 
Kamp for Tilvsrelsen uves Individerne paa samme Maade, og 
falles Skcebne og Arbejde medfarer igen Faellesskab i Falelse. 
Da Menneskene paa de laveste Trin, vi kende dem, leve i 
Horder elier Flokke, og da Barnet udvikler sig indenfor Fa- 
milien. vil et saadant Fallesskab. altsaa Medglsde og Med- 
liden, meget tidligt udvikle sig i Form af en Kammeratskabs- 
felelse (fellow-feeling), der er Tegn paa, at den Ene ikke 
skiller sin Sag fra den Andens. Denne Felelse kan udvikle 
sig uden bevidst Beregning. — 

Sympatien forudssetter her, at de fwlles Interesser have 
Overhaand over de stridende; den forudsjetter fremdeles, at 
disse falles Interesser kunne gere sig g£eldende mere eller 
mindre bevidst i Individets Forestillingskreds. Ved begraenset 
Erfaring, begra?nsct Intelligens og P'antasi vil derfor Sympatien 
og.saa vaere begrsnset Historien viser os ogsaa, at Sympatien 
udvikler sig forst i snevre Kredse og derefter straaler ud i 
storre Kredse. Enhver af de snevrere Kredse (Familie. Stand. 
Nation. Sekt) staar som Egoist i Forhold til mere omfattende 
Kredse. 

Der er i de her fremdragne Former for Motivforskydning 
givet Muligheder for Udvikling af sympatiske P'alelser af 
forskellig Klangfarve, alt efter det Udgangspunkt. fra hvilket 

' Smlgn. J. J. Rousiraa og han: Filosoft. p. 97. — GUYAU: Es^aiue 
[£aiu Moralt. Pan* 1885. Livre I. Chap. 1. 




124 



VI C, 2. Sympatiens psykologiske Gene$i< 



Udviklingen antages at begynde, og de Motiver, der bestemr 
dens Gang. — i den nyeste Tid er isar den sidste Form 
(d), den uvilkaarlige Indevelse, som betinges ved, at Individet 
udvikler sig indenfor Familien eller Samfundei, bleven frem- 
dragen og naermere belyst'. Selve Individets Forestilling om 
sig selv dannes forst under Omgivelsernes Indflydelse. Indi- 
videt faar Billedet af sig selv fra de Andre, far det kan be- 
gynde at udvikie sig paa egen Haand. Det tilegner sig de 
sociale Forestillinger, fer det uddanner Forestillingen om sit 
eget saerlige Jeg En afgerende Modsajtning mellem denne 
sidste Form og de andre er dog kun tilstede, naar den gaar 
ud fra, at Udviklingen i Retning af Sympati forudsjetter et 
nedarvet Grundlag. Kun da bortfalder den individualistiske 
Karakter, som Teorien om Motivforskydningen havde hos sine 
forste Forka^mpere (Spinoza, Hartley, James Mill). Det er 
lidet sandsynligt, at en saa afgarende Metamorfose, som Over- 
gangen fra at have Tyngdepunktet for sit Felelsesliv i sine 
egne Livsbetingelser til at have det i mere omfattende Livs- 
interesser skulde kunne foregaa i Lobet af et enkeit Individs 
Liv, naar der ikke virkede nedarvede Dispositioner med. 
Folelsen udvikler sig langsommere end Erkendelsen (VI B. 
2 — ;). De forskellige Individer ere ikke lige modtageltge for 
Motivforskydning idetheie, heller ikke for alle dens specl- 
eile Former. Ogsaa hvad den f)erde Form angaar, efter 
hviiken Individets eget Selv staar som et socialt Produkt. 
ville individuelle Forskelligheder gere sig gsldende; nogle 
Individer ville vaere mere modtagelige for social Paavirkning 
og mere tilbajelige til Efterligning end andre. Udviklingen 
fra Selvopholdelsestrang til Sympati foregaar altsaa i Slaegten. 
ikke blot i Individet, og Individets Udvikling vil stedse vaere 
bestemt ved Slaegtens. Og der ger sig ikke blot en fysisk 
.Arvelighed gaeldende; man har med Rette ogsaa talt om social 



* Mark Baldwin: So<ial a/id tthual inttrpretatiom in mental derthp- 
mtnt. A study in locul psychology. New York 1897. — Tidligere havdr Adam 
Smith og Herbert Spencer udviklet Teorier 1 denne Reining. 



VI C, ). Sympaliens fysiologiske Grundlag. 

Arvelighed'', hvorved menes den givne Tingenes Orden 
(Sprog, Arbejde, Leg, Moral o. s. v.), i hvilken Individet 
uvilkaarligt lever sig ind, og som dets Udvikling siaar i et 
lignende Forhold til. som til det ved fysisk Arvelighed Givne. 
I begge Henseender haenger Udviklingen af det individuelle 
Folelsesliv sammen med SIsgtens Udvikling. Ikke en indi- 
viduel, men en generet Evolutionsteori forklarer Sympatien*. 

V Den fulde Forklaring af den Styrke og inderlighed, 
med hvilken sympatisk Fwlelse kan optrsde, vil dog neppe 
vaere given ved Motivforskydning, fysisk og social Arvelighed. 
skent disse stadigt virke i Sla-gten. Der gives i hvert Til- 
faelde en Art af sympatisk Folelse. der ikke kan forklares 
blot ved den psykologiske Proces, gennem hvilken Individet 
lever sig ind i Samfundet. Det er Moderfolelsen, der har sit 
Grundlag i den instinktmsssige Trang til at drage Omsorg 
for Afkommet. De vidunderligste Instinkter hos de levende 
Vajsener ere de, der fare den ene Sla^gt til at berede Vejen 
for den anden. Mange Insekter berede Fede og Sikkerhed 
for de l^rver, der skulle udvikle sig af deres j^g, og som 
de aldrig faa at se. Under sine af disse Former kender 
Moderkaerligheden noget hvorfor; men dunklest og mest 
instinktagtigt optrsder den dog der, hvor Moderen ikke har 
Barnet overfor sig som selvsta-ndig Organisme. Farst naar 
deite er Tilfaeldet, kunne de almindelige psykologiske Love 
begynde at virke, saaat .VIoderinstinktet kan udvikles til 
virkelig Moderfolelse. Hin instinktma?ssige Omsorg for Vsse- 
ner, om hviike Individet selv ingen Forestilling kan have, 
ledes i det Enkelte ved Sansefornemmelser. Moderinstinktet 
bestemmes (som mere eller mindre ethvert Instinkt) umiddel- 
bart ved Livsfolelse Trangen til at foretage de Handlinger, 
der blive til Gavn for Afkommet, haenger sammen med den 
hele organiske Tilstand under Svangerskabet og i den forste 



' Mark Baldwin: Sot and eih. interpretations p. 60 

• Den generelle Evolutionsteori er — her. som p»> andre Punliter i 

Pjykologien (V C, 8. — VIB. idj — ftml giort g«ldende af HERBERT 

Spencek og Charles Darwin. 



?26 



VI C, ;. Sympatiens fysiologiske Grundlag 



Tid efter Fodselen Der er her tilrettelagt et Overskud a1 
Energi, ofte paa Bekostning af, hvad Selvopholdelsen krsver 
De Handlinger, som udaves. ledes oprindeligt af dunkle Livs- 
fornemmelser. Naar der istedetfor den blotte Sansefornem- 
melse kan trjede en lagttagelse af Barnet og en Forestilling 
om dette, faar Falelsen en ideel Form. Barnets KcTrtegn og 
Smil, dets hjaelpelose Stilling, den Felelse af Sammenharen. 
som de stadige Velgerninger fremkalde hos selve den. der 
yder dem, udvikle den oprindeligt hlinde og instinkimaessige 
Folelse til Klarhed og Inderiighed. Gennem Motivforskydning 
udsondrer F^lelsen sig nu bestemt fra den almindelige Livs- 
folelse og kan traede i bestemt Modsa?tning til denne — 
Hvor stark Moderfalelsen er i Sammenligning med Selvop 
holdelsestrangen, ses af det Mod. hvormed Dyr forsvare deres 
Unger, og den Sorg. de fole ved at miste dem. Svaler flyve 
ind i bra;ndende Huse for at rcdde deres Linger. Hvalflske- 
moderen forlader ikke sin Unge, naar denne er harpuneret. 
saala?nge den endnu lever. Naar Sobjorne have maattet for- 
lade deres Unger paa Flugten, komme de snart tilbage igen, 
S0ge efter dem, udgyde (ifoige Brehm) store Taarer og svwmme 
i deres Jammer flere Dage omkring ved Strandbredden. 
Mange Dyr soge at henlede Angribernes Opmjerksomhed fra 
Ungerne til sig selv. Saadanne Tra?k ere saa meget des be- 
tydningsfuldere, som Kampen for Tilvaerelsen har en Ten- 
dens til at fremelske belt modsatte Egenskaber. idet svage og 
saarede Ledsagere ere en Byrde og en Fare, hvorfor mange 
Dyr (Duer, Hjorte, Elefanter f. Ex ) mishandle og bortjage 
deres syge eller saarede Kammerater'. Dog er det ogsaa 
Kampen for Tilvaerelsen. som afgiver Forklaringen af Moder- 
felelsens Bestaaen. Ti paa Grund af Afkommets hjajlpelose 
Stilling hos mange Arter vilde disse gaa til Grunde, hvis ikke 
staerke uvilkaarlige Tendenser gjorde sig gsldende til at be- 
skytte det*. Hvor Moderinstinktet ikke rarer sig, har Kampen 



' Smign, Darwins eftcrUdte Afhandling om Inttinkt, som et trrkt hos 
ROMiKNK.S: Menial Etolalion in Animjh. (p. j8i). 

• Dakwin: Arttrntt Opnndeltc. p. 159. — Menneiktts AftUmning. I. 




^ 



VI C, ;. Sympatiens fysiologiske Grundlag. 

for Tilvarelsen enten udryddet del eller hindret det i at ud- 
vikle sig. Der ytrer sig i Moderinstinktet en Opholdelses- 
trang, dog er det ikke laengere Individeis, men Slcrgtens Selv- 
opholdelsf det gaelder 

Hos Dyrene og hos de lavest staaende Menneskeracer taber 
Moderksriigheden sig, naar Barnets hjaelpelose Alder er over- 
staaet. Det er i denne Henseende af stor psykologisk Betyd- 
ning, at de heiere Organismer udvikle sig langsomt, saaat 
den Periode, i hvilken Barn og Moder forbindes ved In- 
stinktet, forlaenges. Der laegges derved en fastere Grund for 
Folelsens psykologiske Udvikling, for den Motivforskydning. 
der bevirker Overgangen fra blind Livsfolelse til sympatisk 
Felelse. Hvor der er et blivende Forhold mellem Moder og 
Barn, vil Folelsen opnaa en endnu hajere Form ved ikke 
blot at omfatte Barnets fysiske, men ogsaa dets aandelige 
Individualitet. Naar den levende F"orestilling bar dannet sig 
cm et selvstaendigt Bevidsthedsliv hos Barnet, er den psykolo- 
giske Fordubling, hvori Sympatien bestaar, fuidt fserdig. Der 
fales Lyst og Smerte, fordi et andet Vaesen feler Lyst og 
Smerte. ligesom den ene Strengs Svingninger faa den anden 
til at svinge paa samme Maade. 

I det Foregaaende er der kun talt om Moderkjerligheden, 
ikke om Faderkarligheden, da denne forst ytrer sig med 
Styrke paa hojere Trin Moderkaerligheden er ikke blot den 
staerkeste sympatiske Folelse; det er ogsaa — naar vi betragte 
de levende Vseseners Raekke som Udtryk for en stor Udvik 
lingsproces — den. der tidligst aabenbarer sig og som ved a' 
stifte det oprindeligste menneskelige Sam/und<furhold lillige laegger 
Grunden til ^fidlcr ug Former, ved hvilkc Sympatien kan ud- 
vikles videre og hojere. Forholdet mellem Moder og Barn er 
den mest primitive Familie og det mest primitive menneske- 
lige Samfund. Det gar en ren «Naturtilstand', en absolut 
Individualisme umulig'. — I Dyreverdenen tager Hannen 



p. 7^. — DahL: Vermch einer Darstellang Jer psychiuhen Vorginge in dtn 
Spinnen. 'Vierteliahruchrift fQr wiuensch. Philos. IX.) p. 18} f. 
' Smign. Grundtagtt for dtn humane Etik. p. 27 f. 58. 



V'l C, ;. Sympatinu fysiologiske Grundlag. 



sjeldent Del i Omsorgen for Afkommet. Faderen er endog 
ofte en Fare og en Fjende for sit eget Afkom. Hvad Men- 
neskene angaar. er del forst, naar ^gteskabet antager faste 
Former, — og dette sker ferst ret, naar der leves i faste Bo- 
liger, — at Faderforholdet kan blive Kilde til Udvikling af 
sympatiske Folelser. Faderfolelsen traeder da ved Siden af 
Moderfelelsen. Ved Faderfolelsens Udvikling spille Motivfor- 
skydninger en storre Rolle end ved Moderfolelsens; den 
mangier dennes direkle og dybe fysiologiske Grundlag. 

I Lae af det Yarn, den faderlige og moderlige Sympaii 
bygger, kan nu den broderlige og kammeratligf Sympaii udvikle 
sig Den breder sig ogsaa udenfor Familien i Kraft af de 
ovenfor (2) skildrede psykologiske Processer. Det fysiologisk 
Indledede fortssttes ved en sociologisk og psykologisk Proces: 
de faelles Erfaringer og Skaebner frembringe Samfelelse og 
vjenne til at saette sig i Andres Sted. De Erfaringer og 
Associationer, der, hvis man ta:nkte sig Udviklingen begynde 
forfra med hvert enkelt Individ, ikke vilde kunne fore til 
Sympati. kunne virke i denne Retning, naar de bygge paa 
den ved Moderfalelsen og de andre Familiefelelser grundlagte 
Forbindelse. Sit videste Omfang (et Omfang, til hvilket Styr- 
ken ganske vist ofte staar i omvendt Forhold) naar Sympatien 
i den Folelse, at alle Mennesker ere Brodre af lige Vasen og 
lige Vilkaar underlagte'. — Alt Samfundsliv kan ikke for 
klares som udviklet af Familien. Men denne staar som For- 
billede for alt Samfundsliv. og da Individet lever i Familien. 
far det bliver Led 1 starre Samfund, og der larer at kendr 
de inderligste og staerkeste Sympatifolelser, bliver det i Fa- 
milien udviklede Folelsesliv af Betydning for sterre Kredse. 
Sympatifolelsen faar naturligvis i de enkelte Tilfaelde en for- 
skellig Karakter efter Art og Omfang af det Samfund, til 
hvilket Mennesket gennem den foler sig knyttet En Folelse, 
der kan opstaa ad saa mange forskellige Veje som Sympatien. 
maa naturligvis frembyde talrige Kvalitetsforskelligheder. 



4 
4 



Smlgn. mine Eliskt Undtnagthtr. Kbhvn. 1891. p 18 — ii. 



V'l C, 4. Elskovsffllclse og Sympati. 



?20 






^. Dererendnu enanden maegtig P'olelse, som voxerudaf et 
naturligt Instinkt, der tjener Slsgtens Selvopholdelse. Elskovs- 
folelsen er i sin rent primitive Form ligesom Moderfolelsen, 
et Momeot i den almindelige Livsfolelse De ferste Rorelser 
hsnge ogsaa her sammen med Omvsitninger i Organismens 
Indre, hvorved Livsffllelsen faar en hidtil ukendt Karakter. 
Nye, uforklarlige Anelser og Fornemmelser opstaa. Der rerer 
sig Noget i Individet, som driver det ud over det selv. Men 
paa de lavere Trin er for Individet den Genstand, til hvilken 
Instinktet knytter det, kun et Middei. Elskovsfolelsen er 
forelobigt kun en Forlsengelse af Selvfolelsen, snart mere 
med Nydelsessygens, snart mere med Magtfolelsens Karakter. 

Ogsaa her er det forst, naar Fort-stillingen om Genstanden 
virker bestemmende paa Falelsen, at egentlig Sympati ud- 
vikler sig. Paa de lavere Trin staar Genstanden ikke som et 
andet Jeg. En Tiina'rmelse er der dog allerede indenfor 
Dyreverdenen. Dyrenes Frieri er, som Darwin har paavist i 
sit bekendte Vaerk om Parringsvalget. ikke saa simpel en 
Ting, som man i Almindelighed mener. Der traeffes ofte et 
individueit Valg; der tages Hensyn til Skonhed og andre til- 
iraekkende Egenskaber, og ofte vises der en rorende Troskab. 
Hermed ere allerede de Motiver givne, som i den menneske- 
lige Verden udvikle Elskovsfolelsen fra en ubasndig, sanselig 
Higen, hvor Individet kun S0ger sit Eget, til inderlig Hen- 
givelse til og Glasde ved et andet Individ. Rent egoistisk 
set er Ksnsinstinktet et Bedrag; det ser ud. somom det er 
Individets egen Tilfredsstillelse, det gaelder, og saa er det 
dog Slaegtens Opholdelse, der ska! sikres, og Instinktets Styrke 
finder sin Forklaring derved. Schopenhauer, der ser Elskovs- 
falclsens Vaesen udtomt i det blotte Kansinstinkt, pra*diker 
Oprer mod den af Indignation over det Bedrag, ♦Villien til 
Livet^ her aver. Men dette Instinkt, der i sine laveste For- 
mer end ikke behever at kende den Genstand. som tilfreds- 
stiller det, renses og foraedles, jo mere det knyttes til og be- 
stemmes ved Billedet af et andet, selvsta-ndigt Individ, et Bil- 
lede, der kan vaekke Glaede og Beundring, ikke blot umiddel- 
bart Begjer. Atter her virker Motivforskydningen. Folelsen 




l?o 



V'l C, 4. ElskovsfolcUe og Svmpau. 



faar da Karakteren af Sympaii. idet den bestemmes og be- 
tinges ved det andet Individs Fulelse, saaat dette ikke linger 
blot sages som Middel for den egne Tilfredsstillelse. Istedet- 
for at optraede som en Ford ring og med et Magtsprog kan 
Folelsen nu kun tilfredsstilles ved fri Hengivelse Og at 
Midlet er blevet til Formaal, ses deraf, at Resignationen er 
mulig, at Begaeret kan opgives. uden at Felelsen ophwrer. 
Medens det i det elementasre Konsinstinkt kun er Sla-gtcns 
fysiske Opholdelse, det gaelder, virkeliggores i den ideelle 
Elskovsfelelse (ligesom i Moderfolelsen) SUrgkn som en aande- 
lig Forhindelse melkm Individernt^- 

Selv hvor Instinktet ikke finder direkte Tilfredsstillelse. 
kan det dog ove sin maegtige Virkning. Den Bevwgelse. det 
voider i Livsfelelsen , maa have Aflob, og kan dette ikke 
findes i Virkeligheden, seges det i et Ideal. Allerede Platon 
har (i Symposion) vist, hvorledes Eros er den store Laere- 
mester, der farer Mennesket til at knytte sit Hjerte til Noget, 
der ligger ud over dets eget Jeg. Overgangstiden fra Bam- 
dom til Ungdom er derfor en ska-bnesvanger Periode. De 
dunkle, men staerke Folelsers Magt forer Individet ud over 
dets Begraensning, saetter Tanken og Fantasien i Bevaegelse 
og vaekker en idealiserende Trang. Det er en Tid. hvor Enhver 
er genial, om han ellers aldrig er det. Goethk har i sit 
Digt 'Der Schafer* med uovertraeflFelig Humor skildret denne 
altfor ofte kun korte ideale Opblussen, der 'lokker til det 
Fjerne», men efier at Instinktet har faaet sin fysiske Tilfreds- 
stillelse, giver Plads for den normale Prosa. Dog er der 
dem. hos hvem Virkningen af den staerke impuls ikke tabes, 
selvom den omsaettes til andre Former, til Sympati med 
Mennesker eller med store Ideer og Bestraebelser. 

^. Er Folelsen en Gang - enten formedelst et oprinde 
ligt Naturgrundlag eller ved Motivforskydning — knyttel til 



' Pm tavere Trin af mennnlcrli^; Udvikling staar Kanska^rlighcdcn be- 
tydfiigt tilbage for Omhedtfolelsrn melletti Forarldre og Bom. Forxldrekxrli^- 
hrdrn var jo ogtaa vigiigst for SUgtrns t)e«taaen. karrlighcdcn incllem .fLgite 
f»llrr tiar udvikirt tig tammm med Sympaiien (Aluuismrni idethele. Smlgn. 
K. Wt.STERMARCK: Gfuhichtt dtr mtnschlichen Ehe' Berlin 190J. p, 3^7 — }6i. 



VI C, V Sympatien rodfaestes gennem Nedarvning og Tradition. ^ ? j" 



. 



en Forestilling, og denne til andre Forestillinger, vil Vejen 
(se B. ?) Vcere aabnet til Udvidelse og /Endring af Folelsen. 
Den naturlige Udvajlgelse virker stadigt mere eiler mindre i 
samme Retning. idet en fast og dyb Sympati baade styrker 
Individerne i Kampen for Livet og gar seive Livet vaerdi- 
fuldere for dem. De Crupper og Samfund (Familier, Klasser 
0. s. v.), indenfor hviike der rorer sig den staerkeste Sympati, 
det inderligste Ficllesskab, ville — naar andre Forhold ere 
lige — vaere heldigere stillede i Kampen for Tilva?relsen end 
de, hvis Sammenhold er Iwst. og hvor de Enkelte maa ka^mpe 
for Livet paa egen Haand, uden at der finder noget faeWes 
Arbejde Sted. Og det enkelte Individs Bevidsthedsliv uddybes. 
udvides og styrkes. naar dets Interesser ikke blot omfatter 
dets egen Existens, men et sterre Hele, af hvilket det foler sig 
som Led. Evner og Drifter, som hidtil ikke kunde udvikles, 
bliver der nu Anvendeise for. Og idet Foieisens Metamorfose 
langsomt foregaar under Slsegtens Liv, afsstter den sine Re- 
sultater i den Organisation, de nye Individer modtage Arve- 
lighedens Love gore det muligt, at hvad lidligere Slaegter 
have erhvervet gennem naturlig Udva^lgelse, maaske ogsaa det 
gennem stadig Brug af Krsefterne Vundne, kan blive en Kapi- 
tal. hvormed senere Slaegter kunne begynde. I Forening med 
Arveligheden virke Tradition og Opdrageise ('den sociale 
Arveiighed»), idet de Former, hvori tidligere Sla?gter have 
givet deres sympatiske Folelser Udtryk, traede de senere 
Slaegter imode som va?kkende og njerende i sympatisk Ret- 
ning. Det sympatiske Instinkt udfolder sig anderledes i en 
kristelig end i en graesk Atmosfaere, anderledes indenfor den 
moderne Humanitet end indenfor Middelalderens Blanding af 
Askese og Barbari Hvor Meget der beror paa Tradition, 
hvor Meget paa Nedarvning, og hvor Meget der paa Grund- 
lag af de stadigt virkende Instinkter maa erhverves og udvikles 
i Lobet af det individuelle Liv, er forskelligt for hvert Individ, 
hvert Kon. hver Race og hver Tidsalder. 

Det vilde vaere urigtigt at mene. at Sympatien er en 
passiv og blind Folelse. Den er Kraft baade til at bsre 
og til at se. Den betegner en Udvidelse af Folelseshorizonten 



^2 



VI C, 6. Ideel SympatililfredsstilleKt. 



uden Frygt for de sterre Muligheder for Smerte. som saadan 
Udvidelse medforer. Den er, hvor den er fuldt udviklet. 
Udtryk for en Kraft, der kan fere Kampen for Livet for Flere 
end en', og den naar kun sin fulde L'dvikling under V'exel- 
virkning med Erkendelsen, saaledes som det snart skal vises. 

6. Den betydningsfuldeste Krise i en Folelses Udvikling 
indtrader, naar dens Genstand gaar over fra Fornemmelsens 
og lagttagelsens til Forestillingens og Erindringens Sf^re. 
Den umiddelbare Forbindeise med Genstanden afloses nu af 
en vis Afstand, og det kommer an paa, om Felelsen kan 
bygge Bro over denne Afstand, saaat »dens Magt fales i det 
Fjerne» (Goethks Digt: «Das BlOmlein Wunderschdn*)- Selve 
Afstanden og Fjernheden kan gore Folelsen staerkere og inder- 
ligere — naar denne er Mere end ejeblikkelig Betagethed*. 

0\'fre,angcn fra den fysiske til den ideelle Forbindeise gaar 
i Reglen ikke for sig uden gennem Resignation. Men denne 
Resignation kan forsvinde aldeles ved den dybere og rigere 
Forbindeise med Genstanden, som kan trjede i Stedet for den 
umiddelbare og ajeblikkelige Forbindeise Hvor Folelsens 
Genstand er stor og mangfoldig, er Sanseiagttagelse endog 
umuiig. Allerede ved Falelsen for en enkelt Personlighed 
er dette saa En Personlighed er aldrig fuldstaendigt given 
i et enkelt Moment, en enkelt Situation; vi have den kun 
fuldstaendigt i dens Livs Totalitet, i dens Historie. Naar vi 
elske et Menneske. forestille vi os det nok i en eller anden 
bestemt Situation; men denne staar kun som Exempel eller 
Type. (Smlgn. Teorien om Individualforestillinger V B. g). 
Felelsen faar derfor en ideel Karakter, naar den skal omfatte 
Personligheden i dens Helhed og Enhed. hvilket den stra-ber. 
dersom den er kommen ud over det Stadium, hvor Gen- 
standen kun er Middel for det falende Individs Selvtilfreds- 
stillelse. Men da det personlige Liv aldrig foreligger afsluttel 
og fuldendt, men stedse er Vorden og Forandring underlagt. 



' Se min Etik ?.Udg. p. i8j — 18^. 

• L'alnence dtminue les mcdiocres pa.vsionf et augmente les grjnd«. 
comme le vent eteint l» bougies et illume le feu. La RricHEFOUCAULD. 



VI C, 6. Ideel Sympatitilfredsstillelse. 



ni 



p 



faar den ideelle Sympati tillige Karakteren af en Tru: en Tro 
paa, at den indre Kacrne i den Personlighed, med hvilken 
Sympatien forbinder os, vil bevare sig i Overensstemmelse 
med sig selv gen n em aile Forand ringer. 

Endnu mere ideel bliver Fwlelsen, naar den angaar et 
stort, omfattende Hele (Familien. Staten, Menneskeheden) 
eller knyttes til det, der ifalge sit Va!sen ikke kan forestilles 
som begraenset (Guddommen, Naturen). Skal en bestemt Fore- 
stilling her forbindes med Foleisen. kan det kun ske ad Sym- 
bolikens Vej. Religionshistorien viser os, hvor dybt Trangen 
til Symboler ligger i Folelsens Vaesen- Deraf Trangen til at 
festne det Ideale og Uendelige i bestemte Former, forat Fa- 
lelsen kan have et Samlingspunkt. Paa den andcn Side se 
vi ogsaa, hvorledes de faste Symboler kunne haemme og ind- 
snevre Falelsen, hvorfor denne stedse paany springer dem 
og fordrer nye Former for sin Tilfredsstillelse (Mystikens 
Kamp med Dogmatiken). 

Udviklingen af Erkendelsen er en nadvendig Forudsatning 
for en hnjere Udvikltng af Sympati. — For at fele med Andre 
maa man have gjort egne Erfaringer, kende fra sig selv, hvad 
Lyst og Smerte er, og hvad der fremkalder disse Folelser. 
Sympatiens Omfang bestemmes derfor ved de enkelte Indi- 
viders. Nationers og Tidsaldres Erfaringer. Hvor Forholdene, 
som hos vilde Nationer, tvinge til Haardforhed og Ringeagt 
for Pinsler. udvikles der heller ingen Medfelelse med Andres 
Smerte. Mange Forbrydere, der vise en hensynslas Grusom- 
hed overfor deres Ofre, besidde selv overordentligt ringe Mod- 
tagelighed for Smerte, hvorved deres paafaldende Mangel paa 
Medlidenhed bedre forstaas". Ligesom Haardferheden kan 
ogsaa Askesen ha?mme Sympatien. hvorfor det i den oprinde- 
lige Kristendom grundede Princip om den almindelige Men- 
neskekaerlighed ferst ret kunde udfolde sig, efter at den aske- 
tiske Retning i Kirken var tra>ngt tilbage. — Nsst efter at 
have gjort egne Erfaringer om Lyst og Smerte gaelder det at 



' LoMBROSO: Der Vcrbrecher. Uebers. v. Fraenkel. Himburg 1887 
p. 296. 551. 




J34 



VI C, 6. Ideel Sympatitilfredsstillelse 



kunne fastholde disse i Erindrtngen og at kunne anvende dem 
til Korstaaelse af andres Tilstand. Del kommer an paa at 
vaere tilgangelig for levende Indtryk og at besidde Bevaege- 
lighed nok til i Fantasien at saette sig i andres Sted. Den 
tidligere (V B, i) omtalte Patient, der mistede sin livligefl 
Synserindring, skrev til sin Laege: «Forhen var jeg modtagelig. 
blev let entusiastisk og besad en rig Fantasi Nu er jeg rolig 
og kold, og Fantasien river aldrig mine Tanker med sig. Jeg 
er langt mindre modtagelig for Vrede og Sorg end for. NyliglJ 
mistede jeg min Moder, men falte langt mindre Sorg ved 
Tabet, end hvis jeg havde varret i Stand til for min Sjzels 
0je at se hendes Fysiognomi og folge Gangen i hendes-fl 
Lidelser, og hvis jeg i Fantasien havde kunnet vsre Vidne 
til de ydre Folger, hendes Dod medforte for Familiens Med- 
lemmer*. Et E.xempel i omvendt Hetning have vi i den 
blinde og dovstumme Laura Bridgman. Da hendes Under- 
visning var begyndt, kunde det snart mjerkes, hvorledes L'd- 
viklingen af hendes Foresiillinger, der rev hende ud af hendes 
sieve Isolation og bragte hende i Forhold til sine Omgivelser, 
gjorde hende mindre egoistisk end for og muliggjorde levende 
MedfBlelse med Andre'. Man har derfor med Retie bemaerkel. 
at Mangel paa Sympati ofte udspringer af Mangel paa Fantasi] 
eller Aandslivlighed og ikke egentligt af Mangel paa Falelse' 
Sa^rligt vanskeligt bliver det at saette sig i Andres Sted, naar 
deres indre elier ydre Vilkaar ere meget forskellige fra vore 
Mangel paa Medfolelse med Dyr skyldes ofte denne Aarsag 
Forskelligt Sprog (Gra;ker--Barbar), forskellig Hudfarve (Neger- 
slaverne), forskellig Stand og forskellig Tro have laenge gjort 
haard Modstand mod Sympatiens Vsxt i Menneskeslaegien. — ] 
Sdve den formelle logiske Konsekvens kan ogsaa blive af stor 
Betydning. Saalange Sympatien ikke er udviklet til fuld^ 
Klarhed. gor den Undtagelser og opstiller Skranker, der ikke 



' Jf.RUSALF.M; Lima Bridgman. p. ^9. ^ 

* Det ma herved vel bemxrkes, at Erindringsbilledcrne kunne viere 
meget ubestetnte og farvelose og dog eve stor Indflydelse pu F»lel4en.' 
Aandslivlighed foruds<etier ikke med Nadvendighed meget lydelige og farve-J 
rige Forcstillinger. fSmlg. V B. 7 a). 



VI C, 7. L'interesseret Svmpati. 



??5 



felge af Forholdenes Natur. FamiliefBlelsen. Klassefolelsen. 
Nationalitetsfolelsen , den konfessionelle Folelse stanse hver 
for sig paa ei vist Punkt og komme derved til at gore For- 
skelle, der ikke ere begrundede i Forholdenes Natur. Kon- 
sekvent Tsenkning fordrer en bestemt Begrundelse af den 
Forskel, man gor mellem Mennesker. Den upartiske Erken- 
delse arbejder den videste Sympati i Hsnderne, selvom den 
ikke formaar at frembringe den (se VI F, 1). — Endeligt 
faar Erkendelseslivets Udvikiing ogsaa Betydning for den Form, 
hvori, og de Midler, hvorved Sympatien tilfredsstilles. Ved 
at give efter for 0ieblikkets sympatiske Tilskyndelse kan man 
ligesaa godt skade som gavne Sympatiens Genstand. Det 
ga?lder da at kunne hsmme slig Bjeblikkelig Rorelse for at 
tage Hensyn til Genstandenes varige Lykke. og dette er umu- 
ligt uden Evne ti! omskuende og alsidig Overvejebc. Sympatien 
kan, ligesom Egoismen, vise en Sky for Begraensning, en 
Trang til fuld Udladning, og forsaavidt selv siges at indeholde 
et egoistisk Element. 

Forholdet mellem det intellektuelle og emotionclle Element i 
Sympatien varierer i de enkelte Tilfaelde i det Uendelige. 
Snart er det Fantasiens Afspejling af Genstandens Va;sen og 
Skaebne. snart den umiddelbare Enhed, i hvilken vi leve og 
fele med den, der giver Folelsen dens Ejendommelighed. 
Den digteriske Sympati karakteriseres ved det forst nsevnte 
Elements Overvjegt. saaledes at der undertiden endog kan 
seges en Fantasitilfredsstillelse ved at sysle med Livets Ulyk- 
ker og morke Sider og skildre dem. 

7. Vi vende nu tilbage til Spergsmaalet om den uinter- 
esserede Sympatis Mulighed. Det er klart af det Foregaaende. 
at Ordet Interesse meget vel kan passe paa Sympatien, uden 
at denne derved bliver skjult Egoisme. Slsgten kan ligesaa 
lidt skilles fra Individet som Individet fra Slaegten Hvor 
ideal en Karakter Sympatien end antager, hvor ophejet og 
omfattende end det er, til hvilket Mennesket knytter sin Lyst. 
saa er det dog ligesaa vel en Del af ham, af bans Bevidst- 
hed, som ban er en Del af det. Den Lyst og Smerte, han 
feler ved det, er bans egen Lyst og Smerte. bvilken anden 



n6 



VI C, 7. Uinteresseret Sympati. 



slculde han vel kunne foler Men han faler den i den «l 
Teresserede» Kaerlighed ikke som sin egen i den Forstand, at 
Hengivelsen til Genstanden kun skulde vaere et Middel til saa 
meget des storre Seivnydelse. Naar han ikke vil tilintetgore 
sig selv, kan del <Uinteresserede* kun betyde, at han umiddel- 
bart deler Andres Lyst og Smerte. Der er med Hengivelsen 
til Andre eller til store Ideer og Bestra>be!ser forbunden en 
kraftig Udfoldelse af vort eget Vaesen, en Bevagelse i Sindet, 
et Liv i Fantasi og Stemning, som en snevrere Begr«ensning j 
af Felelsen udelukker. Men den I.ystfelelse, der saaledes 
knyttes til Sympatien, sondres ikke fra denne og gores ikke 
til Formaal. 

Det er umuligt at elske Noget eiier Nogen uden at fole 
Glaede og Tilfredsstillelse derved. Med enhver staerk Faielses- 
bevagelse er der forbunden en saeregen Lyst, hvilken Beskaf- 
fenhed Folelsen saa end har. Selv i Sorgen er der ved Siden 
af Bitterheden en Dybde og et Liv i Stemningen, en staerk 
Bevaigelse af Sjaelens Kra^fter, som har sit Betagende og Til- 
jokkende. Der aabnes ligesom for alle Sluser. Det er den 
Lyst eller Trang til Graad og Sorg, hvorom Homer taler. 
Den staerke Sindsbevsgelse medfarer desuden en Rskke 
organiske Reflexer, og med denne Udladning er der forbundet 
et vist Velbehag. Det er altsaa den aandelige og fysiske 
Exaltation, hvori Grunden til det Tiltra'kkende ved Sorgen maa 
sages'. Hvad der saaledes kan fmde Sted ved Sorgens Fa- ■ 
lelse, gaelder mere eller mindre om alle andre Felelser. HerH 
ligger Spiren til en egoistisk Vending selv indenfor de sym- 
patiske Felelser. Der kan vaere en hysterisk Trang til at faa 
sin Folelse sat i Bevaegelse- Felelsen nydes, idet den geres 
til Genstand for Reflektion. Men her er da Mere end selve^^ 
den umiddelbare Felelse; her virker ogsaa Forestillingen om 
Ens eget Jeg som det, der har denne Folelse. Der har, 
fundet en Motivforskydning Sted. Denne Reflekterethed 



' Denne Forklaring. som er given af W. H\milton og Bot'iLl.iEH 
forekommer mig at va?re ilcn sandsynligste af dette m.'crkelige Pxnomen| 
(Smign. BouiLLlER: Du plaisir et de la doulcur. Chap. VII). 



VI C, 8 a. EiJsk Folelse. 



U7 



I 

I 



'olelseslivet er det Ejendommelige for Sentimentaliteten , som 
derfor overvejende er et moderne Fsnomen (skont den kan 
spores hos Euripides og i den alexandrinske Tid). Det Egoist- 
iske i Sentimentaliteten er det Koketteri. Individet — istedet- 
for at fyldes helt af Folelsen og gennem Feleisen gaa op i 
Genstanden — driver med sig selv som F0leisens Subjekt. 
Det er en ejendommelig Nydelseslyst. som her udvikler sig 
paa Grundlag af Sympatien, i Analogi med den, der kan ud- 
vikle sig paa Grundlag af Selvopholdelsesirstinktet (se i). Den 
kan stige til en bevidst Nyden af sin egen Sympati. - Med 
denne Tilfredsstillelse ved F"0lelsesbevaegelsen haenger det sam- 
men, at den sympatiske Folelse saa ofte tilfredsstilles uden 
Betaenksomhed og derfor uden virkelig Gavn for Sympatiens 
Genstand. Kendemsrket for den uselviske Sympati er i denne 
som i andre Henseender Resignationens Mulighed. Den rene 
og stsrke Sympati maa endog (i en vis Forstand) kunne for- 
negte sig selv. 

8. a. i) I den uinteresserede Sympati er Faielsen af Lyst 
eller Ulyst umiddelbart bestemt ved Anerkendelsen af en 
anden Existens end Individets egen. Istedetfor at staa som 
Tilvaerelsens Midtpunkt feier Individet sig nu som En blandt 
Mange. Det bedammer da ogsaa sin Villen og sin Handlen ikke 
blot efter, om den bevirker Lyst eller Ulyst hos det selv, 
men after, om den farer til Fremgang eller Tilbagegang for 
den Genstand, Sympatien er knyttet til. Naar Sympatien 
ferer til en saadan Vurdering, bliver den en etisk Folelse. Rent 
formelt kan etisk Felelse defineres som den Folelse. der 
driver os til at vurdere menneskelige Handlinger og Villier, 
vore egne og Andres. Realt set faar den etiske Folelse sin 
Karakter efter de Formaals Art og Omfang, som afgive Maale- 
stokken for Vurderingen. Enhver etisk Vurdering bestaar — 
naar den foretages med fuld Bevidsthed — i en Undersegelse 
af, om den enkelte Villiesytring staar i Overensstemmelse 
med eller endog er en nedvendig Folge af det Formaal, som 
ligger til Grund. Det er Kontinuiteten mellem Formaalet 
{Grundvardien) og de enkelte Villiesytringer, der skal kon- 
stateres. Hos Egoisten drejer det sig ved Vurderingen kun 

HatUing: Pirkologi. Frniit Ud^w. ^* 




n8 



VI C. t a. Eiiik FaMK. 



om bans eget Ve og Vd son isokret indrvid: han hrnforer 
Alt dl sig sdv som heieste Fonnaal I Sympatien bestemmes 
Vankringen mere eller mindre bevidst v«d Hensynet til et 
Hde, af hvilket det vurdereode Individ lean er en enkelt Dd. 
Fonnaalet omfatter her Mere eod tndtvidets eget N'e og Vd. 
I det Felgende beskrive ri den etiske Felelse saaledes som 
den fremtrsder paa Gnindlag af en kian og konsdcvcnt ud- 
viklet Sympati'. 

Naar Sympatien omfotter alle felende og lidende Vsesener. 
og naar Vurdcringen derfor besteoimes ved Hensynet til saa 
stor Fremgan^ som muligt hos saa mange af disse som muligt. 
bar den etiske Felelse naermest Karakteren af Retftrrdigtuds- 
feUlse, idet vi ved Retfsrdighed forstaa en Forbindelse af 
Sympati og Visdom (caritas sapientis, efter Leibniz' Udtryk). 
Der ligger i Begrebet Retfsrdighed to Ting: Trang til Med- 
delelse. og Trang til at meddele after enhver Modtagers 
Behov, saaledes at dette Behov bringes i Harmoni med de 
andre Individers Behov. Foruden det inteliektuelie Element, 
der findes i alle hejere Former for Sympati i.smlgn. 6), kom- 
mer der altsaa i den etiske Folelse et nyt iniellektuelt Elle- 
ment til, som betinger den rette Fordeling og Anvendelse af 
Sympatien. Den etiske Felelse baerer i sig Idren om tt sam- 
menhcengende Hele af bevidste Vcesener, som hvert for sig leve 
Livet udfra et ejendommeligt Midtpunkt, og derfor hvert 
for sig have Krav paa en ejendommeiig Form og Rei- 
ning af Sympatien, hvorved da tiilige stilles den Opgave at 
bringe disse ejendommelige Krav i Harmoni med hverandre. 
Idet nu Blikket saaledes udvides, foler Individet sig kun som 
et enkelt Led i et stort, gennem Tiderne sig udviklende Rige. 
Hvad Selvopholdelsestrang og ojeblikkelig sympatisk Trang 
tilskynder ham til, beherskes tilsidst af Driflen til at arbejde 
for dette Riges Fremgang*. 

' Sailf<. min Etik. Kjp. 1—4. og den fante Afhindling i mine Etiske 
Undtrugelier. Kbhvn. 1891. 

• I R?tf«rdi»{hpdfn (1 den her odviklede Betydningi forenes Selvh«vdeUe 
og Henjjiteiw. Sc mm Etik. Kap. IX— XII. — Retfjtrdighed lean iklce Hot 



1 

I 



VI C, 8 a. Elisk Felelse. 



n9 



I 



Naar denne Drift traeder i mere eller mindre stark Mod- 
sjetning til. hvad den egoistiske eller den snevrere sympatiske 
Tilskyndelse indeholder, foles den, naar den alligevel kan 
gere sig gaeldende, som en Lov, der fordrer. at det Individuelle 
og Begrjensede skal underordnes det Universelle og mere 
Omfattende. Denne Fordring kan fremtrsde med en bydende 
Kraft som en indre Lov, til hvilken Individet foler sig bun- 
del, og overfor hvilken Hensynet til aile begrsnsede Formaal 
blegner Gfte fremtrjeder Fordringen da aldeles umiddelbart, 
paa instinktmsssig Vis Den derved bestemte etiskc Folelse 
er Pligtfeletsen. Den er et Udtryk for, at Individet i de 
enkelte 0jeblikke og under de specielle Forhold vil fastholde 
og gennemfare Anerkendelsen af sine hojeste Formaal, uagtet 
modstaaende Tendenser gure sig gjcldende i dets Indre. Pligt- 
felelsen udspringer af en Strsben efter at vaere tro mod sig 
selv, efter at bevare sit ideale Selv, Kontinuiteten i sin Per- 
sonlighed. Den behover ikke, som Kant mente. at indeholde 
et Element af Ulyst (fordi de lavere, sanselige Tilskyndelser 
i vort Vajsen trienges lilbage for den etiske Lovs Majestret). 
Kant bar fortra?fTeiigt skildret Pligtfelelsen i hele dens Skarp- 
hed og fremhtevet den Afstand og Modsietning, som i den 
kundger sig imellem de forskellige Eiementer i vort Vaesen 
Men han bar Urct i, at Pligtloven altid skulde staa i Mod- 
strid med vore Foleiser og Drifter. Der kan jo gives et For- 
hold, endog en Modsaetning, mellem et Hojere og et Lavere 
i OS, uden at derved nogen egentlig Modstrid og Ulystfelelse 
opstaar. Folelsen af Idealets Sand bed og Herlighed kan vaekke 
vor Virksomhed saaledes, at Hindringerne kun gore, at vi 
fele vore Kraefter saa meget des bestemtere. (Smlgn B, 2 e)- 
Men det er naturligvis ikke altid saa. Hindringerne kunne 
vaire saa staerke, at der opstaar den smerteligste Kontrast og 
Delthed i Sindet. Folelse staar da mod Folelse. og den ene 
Felelse faelder Dommen over den anden. — Ved Modsset- 



udvikl« sig af Sympali, men o^sia af SelvopholdeUe, men 1 ua Fald spiller 
Motivfonkydning en vxsentlig Rolle. Efter den funkellige Oprindelse vil Fo- 
lelsen have en fonkellig ICIangfirve. 

22' 



HO 



VI C, 8 a. Elisk Felelse. 



ningen mellem det anerkendte Ideal og Villiens ufuldkomne 
Beskaffenhed ytrer sig den eliske Anger falelse, i hvilken Indi- 
videt vender sig forkastende mod sin egen Vaeren og sine 
egne Handlinger- Meget ofte er Anger Pligtfolelsens forsie 
Form, den etiske Karakters Fadselsveer. Ligesom der i Er- 
kendelsens Udvikling ytrer sig en oprindelig Sangvinitet, der 
forer til forhastede Forventninger og Slutninger og derved til 
SkulTelser, saaledes kan ogsaa paa Falelsens Omraade en blind 
Higen rive Mennesket med, saaat Korrektivet med Smerte 
maa udvikles bagefter. Allerede Graekerne havde et skarpt 
Blik for, hvorledes Forblindelsen folges af Angeren' Den 
etiske Folelses Udvikling g»r det muligt at forebygge Angeren 
(den etiske Skuffelse), derved at Betaenkeligheden allerede gor 
sig galdende overfor den mulige Handling, ikke farst overfor 
den udforte Handling 

I Retfaerdigheds- og Pligtfolelsen, og iscer i Angerfelelsen 
kundgwr sig en Trang til at vaere i Harmoni med sine egne 
etiske Forestillinger og Idealer. Det er en Selvomsorg, der 
her farer til en Selvvurdering. Ved Ordet Samvittighed — 
Viden med sig selv, sarligt hvad Forholdet til det anerkendte 
Ideal angaar — betegnes den etiske Felelse som den, der 
driver os til en saadan Selvhi'vdelse og Selvomsorg*. Men- 
nesket vender her tilbage til sig selv, men kun for paa retle 
Maade at kunnc leve og virke indenfor det Rige, det foler 
sig at tilhore som ejendommeligt Led. 

2) Under den etiske Ftiktses historiske Udvikling virke flere 
andre Elementer med foruden de sympatiske instinkter og 
Falelser. Det gaar med den som med de fleste andre hojere 
Folelser, at den fremtra;der med forskelltg Klangfarve og 
derfor vil blive karakteriseret forskelligt, alt eftersom det ene 
eller det andet Element i den sta^rkere fremhaeves. 

Mennesket udvikler sig ikke isoleret, men i et Samfund. 
Den Com, de andre Medlemmer af Samfundet faelde cm det, 



' Smign. Allegorien i Iliadens 9. Bog v. ^02-;o7. 

' SiBBERN har szriigt fremhzvet denne Side ved Samvittigheden. 
logisk Patologi. Kbhvn. i8j8, p. \ii) (1 den nyere Udgave: «Laeren 
menneskelige FaleLser og Lidenskaber>. 1885. p. 21 j). 



I 

^ 



4 



VI C, 8 a. Etislc Falelje. 

jt ind i dets Selvfolelse og hele Velferd. Det 
laerer derved at betragte sig selv i Lyset af den Vurdering, 
der 0ves af dets Fjeller i Familie. Klan, Folk eller Kirke. 
Det straeber at undgaa Foragt og Dadet og erhverve sig Agt 
og Ros, hvilket sker ved at fremelske Dyder og Faerdigheder, 
der tjene til det falles Vel. Den etiske Felelse fremtra;der 
her som en yEresfelelse, en Selvfolelse. der er bestemt ved 
Genspejling i den Enkeltes Bevidsthed af den Vurdering, 
Omgivelserne ansiille af hans og Andres Handlinger'. 

Men ikke blot Andres Foragt eller Agtelse, ogsaa de 
Herskendes Magtudovelse bar spillet en stor Rolle ved den 
etiske Folelses, isa?r Pligtfolelsens Opdragelse. De, der raa- 
dede over Magten. gjorde deres Villie til Lev og tvang de 
Andre til Lydighed. Folelsen overfor en saadan Myndighed 
eller Autorikt var paa laveste Trin kun Frygt. Men naar 
Autoriteten staar som livsbesksrmende og iivsfremmende 
Magt, og naar dens Overlegenhed ssriigt viser sig i en hej 
Grad af Visdom og Kaerlighed, bliver Frygten til ^refrygt, 
og Autoriteten betyder da ikke blot Magten, men ogsaa For- 
billedet. Saadanne Magter og Forbilleder finder Mennesket 
ikke blot i Samfundets Styrere (Faedre, Fyrster) og Larere 
(Profeter, Reiigionsstiftere), men ogsaa i de guddommelige 
Vaesener, det tror paa. Autoriteternes etiske Betydning er 
at vaere opdragende Magter — med eller mod deres Vidende 
og Villie. I Forholdet til Autoriteter have Menneskene laert 
at b0je sig for en hwjere Lov. for den frie Sympati kunde 
Isere dem selv at finde en indre Lov for deres Handlen*. 

I begge Henseender kan der finde en Motivforskydning 



' Dene Element i den etiske Koleljes Udvikling fremdrog isarr Ad\m 
Smith: Thtory of Moral Sentiments. (1759). Part III ch. 1 — 5, og i den nyeste 
Tid C. N. Starcke: Om Etikem leoreliske Grundlag. (Det kgl. danske Viden- 
skabemes Selskabs Skrifter. 6. Rzkke). Kbhvn. 1889. p. 46. SamvittigheJilivel. 
Kbhvn. 1894. Smlgn. ogsaa G. TardE: Us his de rimitation. Etude socio- 
logique. Pjrij 1890. 

* Se om Autoritetsprincipet og dets etiske Betydning mit Skrift Om 
Crundlaget for den humane Etik. Kbhvn 1876 Kap. Ill, og min Etik. II. 
I-}, IV, ;; XXIII. 2. 



H2 



VI C, 8 b. Religios Felelse. 



Sted (kfr. 2), ligesom overall hvor Individet oprindelig 
egoistiske Motiver soger at bringe sine Interesser i Harmoni 
med Andres. 

b. i) Paa sine hajere Trin staar den religiose Felelse 
i va;sentlig Forbindelse med den etiske. Den udspringer da 
af den Afhsngighed, Mennesket ikke blot med Hensyn til 
sin fysiske Existens, men issr med Hensyn til sine etiske 
Formaal og Idealer foler sig i overfor Tilvajrelsen, og af den 
Trang, Mennesket bar til at betragte Tilvaerelsen, som baaren 
af Magter, der kunne han'de disse Idealer. Hvad Mennesket 
selv i sine mest ideale Bestraebeiser kaemper for, tillaegger 
han i sin religiase Tro real Gyidighed i Tilvsrelsen Den 
religiose Folelse har sin varige Kilde i det store Spargsmaal 
om de etiske Bestrasbelsers Sammenhang med og Betydning 
for Verdensudviklingen idetliele. Alle egoistiske og per- 
sonlige Rorelser af Haab og Frygt kan den udskille under 
Indflydelse dels af Indsigten i den faste, lovmaessige Natur- 
orden, dels af den ideale Etiks Fordringer. Men der staar 
da stedse det Sporgsmaal tilbage om Forholdel meltem de 
etiske Idealer og den faktiske V'erdensvirkelighed ■ Det Faktum. 
at Ail hvad vi kende og beundre som sandt, skont og godi. 
— s^riigt at selve Samvittigheden, den etiske Folelse har 
udviklet sig under de i Naturen givne Betingelser og after 
dens Love, giver ailerede Forestillingen om Naturen en reli- 
gies Karakter og indehoider Motivef til Ideen om en etisk 
Verdensorden, ifolge hvilken den inderste Kaerne i Virkelig- 
heden, den inderste Kraft i Verdensudviklingen ikke er frem- 
med for det, der arbejder sig frem i de menneskelige Idealer. 
Den religiose Folelse kan kaldes en kosmisk Livsfalelse: lige- 
som vi i den organiske Livsf»lelse (VI A, j a) have den Grund- 
stemning. som vaekkes i os ved Funktionernes Forlob i vor 
Organisme. saaledes er den religiose Folelse den Maade, 
hvorpaa vort Folelsesliv bestemmes ved Udviklingens Gang 
i Tilvirelsen. Men da det Ideale og Vsrdifulde i Erfarings- 
verdenen stedse optraider som kiempende Magt, faar den 
religiose Folelse Troens og Anelsens Karakter, og hin Id^ 
staar — teoretisk set — som en sidste Hypotese eller ei 



VI C, 8 b. Etisk og religies Felelse. 



U? 



I 
I 

■ 
■ 



I 
I 



sidste Postulat. Kampen er jo ikke ti! Ende, og Udfaldet 
kendes ikke. Og dertil kommer. at ud fra vore etiske Idealer 
kunne vi ikke forklare den reale Naturorden. der medfurer 
Onder saavel som Coder og lader det Store og Vardifulde 
gaa under saavel som det Lave og Fordasrvelige. Den reli- 
giose Bevidsthed bliver derfor mere og mere klar over, at 
dens Opfattelse af Tilvsrelsen kun kan haevdes som Udtryk 
for en Felelsestrang, for Sindets dybeste 0nske, for en Villie 
til at holde det hojeste Vsrdifuldes Gyldighed fast, selv hvor 
det ikke la;ngere staar i Villiens Magt at k«mpe for det. 
Det gaelder naturligvis ikke blot cm, at det Vaerdifulde skal 
sejre udenfor os, men forst og fremmest om, at det skal 
skal sejre i os selv. — Under hvilken Form den religiose Fe- 
lelse udtales, hvilke Spekulationer, Symboler og Dogmer den 
leder til, er det ikke Psykologiens Sag at undersoge. ligesaa 
lidt som at prove den objektive Gyldighed af de Forestillinger, 
i hvilke den religiose Folelse skaffer sig Udtryk. 

Forholdet mellem den etiske og den religiose Folelse er 
betegnet ved, at vi i hin fole vor Handlekraft ansporet, i 
denne vor Afhjengighed Naar Religiositet og Etik komme i 
Strid, er det altsaa den passive og den aktive Pol i vor Na- 
tur, der traede i Modsaetning til hinanden. Denne Strid kan 
opstaa baade indenfor det enkelte Indtvids Bevidsthed og 
indenfor Slagten idethele. idet nogle Individers Folelsesliv 
mere forer dem i etisk, Andres mere i religios Retning. Men 
en bestemt og absolut Sondring mellem Passivitet og Aktivi- 
tet. Afhjengighed og Handlekraft er ligesaa lidt mulig paa 
Folelsens som paa Erkendelsens Omraade I vor Modtagen 
ere vi stedse virksomme, i vor V'irksomhed modtagende. Selve 
de Krsefter, vi anvende i vor staerkeste Villiesanspaendelse. 
fole vi dog som Noget. der er os givet. Vi fole, at der til- 
strommer os en Naering, uden hvilken vi Intet formaa. og at 
al vor Virksomhed egentligt kun tjener til at fremhjseipe og 
udfolde, hvad der ved en stille og ubevidst Vaext er anlagt i 
OS. Den etiske P'olelse er religios ved det Hengivelsens og 
iCrefrygtens Moment, som er uadskilleligt fra den, og den 




H4 



VI C, 9. Intellektuel og xsietisk Foldse. 



religiese Felelse er etisk. naar den er Mere end egoistisi 
Overtro og sentimentalt Svaermeri '. 

2) Hislorisk udvikler den religiose Falelse sig ad lignende 
Trin som den etiske Folelse. Den fremtra;der paa de lavestt 
Trin, vi kende, som Frygt, idet den bestemmes ved den rent 
fysiske Afhangighed. Mennesket dyrker onde Vssener. selv 
hvor det ikke dyrker gode Vaesener. Del er den bloite Magt. 
ban b0Jer sig for, og de Vssener. ban tror paa, ere endelige 
og begriensede som ban selv. Et hojere Trin er naat. hvor 
Guderne fremtrsde med etiske Egenskaber. der vaekke Beun- 
dring og yErefrygt yErefrygt opstaar, hvor Frygten blandes med 
Sympati og Beundring. Allerede i Troen paa Afdades Aander 
kan der ligge et etisk Moment, naar disse Afdede i levende 
Live vare Stammens Autoriteter og vedblive at staa som saa- 
danne i den Existensform, de efter Daden var gaaede over til- 
I de hojere Folkereligioner (saaiedes i Parsismen og den 
JBgyptiske Religion) fremtraeder en Tendens til overvejende 
at opfatte Guderne som Ba-rere af etiske Formaal og Va?r- 
dier, og den fremskridende Erkendelse forkaster efterhaanden 
de Forestillinger, der gore Guddommen til et endeligt og 
begranset V»sen. — Den religinse Falelse bestemmes saa- 
iedes i sin Udvikling dels ved Forholdet mellem egoistisk og 
sympatisk Foleise, dels ved Erkendelsens Udvikling. 

q De uinteresserede Folelser forudsaette, at Forestilling 
og Fantasi ere udviklede nok til at fastholde Folelsens Gen- 
stand som Noget, der har sin selvstaendige Vajrdi. Kun der- 
ved blive uselvisk Kjerlighed. etisk og religios Felelse til. 
Men ogsaa afset fra deres praktiske Vaerdi faa Forestilling og 
Fantasi Betydning for Falelsen. Selvc Forestillings- og Fantasi- 
virksomheden kan blive Kilde til e/endommelige Folelser. 

Erkendelsen er fra ferst af instinktets og Driftens Tjener 
Tankerne ere Selvopholdelsesinstinktets Spejdere. Kundskab 
vurderes, fordi den er Middel til Magt. Paa dette Trin op- 
staar der ikke nogen egentlig intellektuel Felelse. Selv hvor 



' Stnlgn. nxrmtTt om den religiase Fulelses etiske Betydning mm 
Kap. XXXI-XXXII, og min RtUgionsfilosofi. IV, A— B. 



VI C. 9. fntellektuel og aMtettsk Folelse. 



H< 



.det ikke er ydre Magt eller ydre Coder, der soges, men 
hvor Erkendeisen betragtes som Middel til aandelig Frihed 
og Selvstsndighed, er den Felelse. som vskkes ved Erken- 
delsesvirksomheden, ikke rent intellektuel. Den intellektuelle 
Felelse bliver farst til, hvor selve det indre Forhotd meUem 
Foresiillingerne bliver det Bestemmende, aldeles afset fra. hvilke 
indre eller ydre F«lger Erkendeisen medforer for os. Der er 
da foregaaet en Motivforskydning. ForudsEetningen er, at Kam- 
pen for Tilvjerelsen ikke Isngere stiller haarde og uafviselige 
Fordringer. Fremdeles maa der have dannet sig en saadan 
Skare af Forestillinger, at de i det Vasentlige kunne ordne 
sig efter deres egne Love, uden umiddelbar Indgriben af 
Folelser og Drifter. Der opstaar da Glade ved Samstemmcn, 
Konsekvens og Sammenhaeng, og Ulystfolelse ved Disharmoni. 
Modsigelse og Sammenhsngslashed, og denne Lyst eller Ulyst 
fales ikke blot, fordi det er vor Maalestok for Sandhed, der 
havdes eller kra?nkes, men fordi der i selve Harmonien eller 
Disharmonien er noget umiddelbart Tilfredsstillende eller Smer- 
tende Ogsaa Glaeden ved nye Kendsgerninger og Opdagel- 
ser horer herhen. Selvom de omstede hidtil galdende An 
tagelser og derved frembringe Uro og Tvivl. aabne de dog 
Udsigt til fjernere Horizonter og en storre Sammenhaeng. 
end man hidtil havde anet. 

Ligesom der gives musikalske og poetiske Naturer. saa- 
ledes gives der ogsaa intellektuelle Naturer For saadanne 
ere Selvmodsigelse. Uklarhed og Mangel paa Sammenhaeng 
ligesaa pinlige som falske Toner og maadelige Vers for hine. 

Den cestetiske Falebe er i nogle af sine Former beslagtet 
med den intellektuelle. Lyst ved Symmetri og Rytme, idet- 
hele ved Fccnomenernes Form finder sin Forklaring i den 
lette og klare Maade, paa hvilken lagttagelserne ordne sig. 
Erkendelseskraefterne virke her uden hammende Modstand. 
underlsegge sig StofTet som i en Leg. Men medens den 
intellektuelle Felelse mere er bestemt ved Forestillingernes 
indbyrdes formelle Sammenhang. bestemmes den aestetiske 
Folelse overvejende ved den umiddelbare Anskuelse (i Sanse- 
iagitagelse eller Fantasi) af et Indhold, hvis Vjerdi ikke blot 



54t> 



VI C, 9. Intellelctuel og icstetisk Folelse. 



beror paa den Form, hvorunder det fremtraeder. Den intel- 
lektuelle Folelse har i Reglen ingen staerkt bevaeget Karakter; 
der foles ikke, som i den sestetiske Folelse dybere Sympati 
med det Indhold, der opfattes eller forestiiles. Der ytrer sig 
her en Forskel, som svarer til den mellem den videnskabe- 
lige og den kunstneriske Fantasi (V B, 12). 

Spiren til Skanhedsfelelsen kan allerede paavises inden- 
for Dyreverdenen, idet Farver, Toner, Duft og rytmisk Be- 
vaigelse under Parringsvalget virke som lokkende Midler. Op- 
rindeligt ere de maaske kun Udslag af den stsrke organiske 
Svulmen, den overstrommende Energi. som er tilstede i Par- 
ringstiden. Men disse Udslag og Udbrud virke som et Sprog. 
(Smlgn. V B, 8 b 111). Ogsaa hos Mennesket vaskker Elskovs- 
folelsen Fantasien til friere og dristigere Liv og aabner 0jet 
for Farver og Former. Paa dette Trin er Skonheden endnu 
kun Middel, ligesom Sandheden er det, saalsenge Erken- 
deisen arbejder i Selvopholdelsesinstinktets Tjeneste. Men 
gennem Motivforskydning kan det, der oprindeligt kun er 
Tilknytningspunkt for Instinktet, blive selvstaendigt Formaal 
Denne sstetiske Udvikling gaar for en Del Haand i Haand 
med den almindelige Udvikling af Sympatien. Begge stotte 
hinanden; Evnen til uselvisk Hengivelse er faelles for begge: 
Sans for det Individuelle og Ejendommeiige, hvorsomhelst 
det fremtraeder, forudsajtter, at det ikke er den blotte Selv 
opholdelsestrang eller Egoisme, der raader. 

I Lysten til at smykke sig {med Fjer, Perler og Ben- 
stykker eller ved Taluvering} ytrer der sig allerede hos de 
iavest staaende Mennesker en vis sstetisk Folelse. Mennesket 
pynter sig endog, for det foler Trang til KIsder. Det gjjeder 
sig over sit Legeme, afset fra dettes Dygtighed i Kampen for 
Tilvaereisen, og soger at gore det til Genstand for Andres 
Beundring. Det naeste Skridt er Glaeden ved Vaaben og 
and re Redskaber, afset fra deres Nytte De udarbejdes med 
Smag og smykkes med Billeder. Derved blive Midlerne til at 
fare Kampen for Livet selv Kilder til Lystfolelse. Og som det 
gaar med Redskaberne, gaar det med deres Brug. Naar den 



VI C, 9. Intellektuel og aestetisk Felelse. 

Trang er tilfredsstillet, og der er hvilet ud efter 
Anstrengelsen, opstaar der en Trang til Bevigelse for Bevaegel- 
sens egen Skyld. Rovdyret leger, naar det ikke plages af 
Suit, Trathed eller Farer. Den Vilde opforer sine Kamp- 
lege og finder i de voldsomme Beva-gelser Aflob for sin gen- 
erhvervede Energi Han iilla?gger tillige Efteriigning og Bil- 
lede en magisk Betydning', som forst efterhaanden falder 
bort. Men dette udelukker ikke. at der tidligt har gjort sig 
en l.ystfolelse ved Kr«efternes frie Spit gsidende. — i Legen, 
der kommer frem til Anvendelse af -Kraefternes Overskud». 
saa allerede Schiller (Ueber die dstetische Eniefiung des Men- 
schen. ijxer Brief) Spiren til al Kunst, en Tanke, som Her- 
bert Spencer har sogt at gennemfore Baade i Udsmyk- 
ningen og i Legen ytrer sig en vis Frigorelse fra det prak- 
tiske Hensyn, et frit Spil af Kraefterne; der feres ikke blot et 
reelt, men ogsaa et ideelt Liv. 

Den asstetiske Fwlelse har altsaa udviklet sig af de In- 
stinkter, der fere til Individets og Slaegtens Opholdeise Den 
forudssetter et Overskud af Energi, som ikke opbruges i Livs- 
kampen og derfor kan anvendes paa anden Maade. Sanse- 
kvaliteterne, issr Farver og Toner, der fra forst af have 
praktisk Betydning som Tegn paa, hvad der foregaar i Om- 
verdenen, faa nu en umiddelbar \'a;rdi (Smign. V A, 2; VI 
A, }). Den Tilfredsstillelse, der er forbunden med den frie 
Brug af Kraefter, Organer og Redskaber, og den Vaerdi, der 
tilisgges den. bestyrkes og udvikles ved den sociale Betyd- 
ning, som disse frie Livsytringer faa. De blive som et Sprog, 
paa hvilket Menneskenes fseiles Stemninger (eller Stemninger. 
der dog kunne kendes og optages af Andre end Individet 
selv) finde Udtryk. Den primitive Kunst ha?nger neje sam- 
men med Religion og Folkeliv; Individualismen i Kunsten 
kommer, som al Individualisme. ferst frem med fremskridende 



' Yrjo Hirn: The pr/cholonieal dnd sociological study of art. (Mind 
1900). p. ^18— ;2o. (Gennem Jagtdansen mene de Vilde at virke til, al Vildtet 
luermer sig, og gennem Rilledet mene de at have Magt over Pertonen). 



h8 



VI C, 9. Intellektuel og astetisk Folelse. 



Den 



4 



jestetiske Felelse har altsaa kunnet ud- 
vikle sig i Ly af den religiose og den etiske'. 

Den sstetiske Felelse antager som al anden Felelse en 
forskellig Karakter efter de Erkendelseselementer. den betinges 
ved. og paa Forskellen mellem disse Erkendelseselementer 
beror igen Forskellen mellem de forskellige Kunstarter. — 
Musiken virker overvejende ved de umiddelbare Fornemmelser 
og deres Forhold. De Fwlelser, der vaekkes ved Klang og 
Rytme, ved Tonernes Stigen og Falden, Strid og Harmoni, 
have en vag Karakter; bestemte Forestjllinger vaekkes ikke 
let og ere hfller ikke nodvendige for Folelsesvirkningen 
Netop fr>rdi Musiken kan give Folelsernes hele Ytringsform, 
sarligt hvad deres Rajkkefolge, Rytme og Styrke angaar, 
uden den bestemte Aniedning eller Genstand, der i hvert 
enkelt Tilfa-lde fremkalder dem, netop derfor bliver dens 
Foielsesvirkning saa stor. Derfor kunne Musikstykker ogsaa ^j 
fortolkes saa forskelligt; tlere forskellige Forestlllingsraekker ^H 
kunne fremkaldes ved et og samme musikalsk Motiv, fordi ^^ 
detie kun angiver en Grundstemning. der kan udspringe af ^J 
hojst forskellige Aarsager. Besla'gtet med Musiken i denne Wf^ 
Henseende er Bygningskunsten, forsaavidt den virker ved 
Former og Linier. og Billedkunsten. forsaavidt den virker 
ved Tegningen eller ved Farvernes Spil. ^ Men i Billtd- ^ 
kunsten er dog overvejende Genkendelsen, ikke de umiddel- ^| 
bare Fornemmelser, det Afgorende De bestemte Emner. de ^ 
individuelle Ficnomener. der skulle fremstilles, komme ikke ^j 
til deres Ret ved umiddelbar Fornemmelse: Skikkelserne ^M 
skulle genkendes og Situationerne forstaas. Forestillingsfor- 
bindelser og historiske F>indringer ere altsaa her nodvendige 
for selve den umiddelbare Opfattelse. Det ga?lder ogsaa for 
Bygningskunsten. forsaavidt den virker ved den Maade, paa 
hvilken Bygningens Formaal er udtrykt i dens Ydre; en 
Kirke og en Bank fremtraede ligesaa vel med forskellige 
Fysiognomier som to Mennesker gere det. — Digtekunslen 



' Smlgn. min Ettk Kap. XXX. - Ribot: Pfyfhologit in 



)rskellige ^j 
lekunslcn ^M 

ftntimtntt, ^H 



VI C, 9. Intellektuel og zstetisk Felelse. 



J49 



endeligt virker overvejende gennem de Forestillingcr(Erindrings- 
og Fantasibilleder), den faar os til at danne Gennem Ordet 
kan den virke musikalsk; men denne umiddelbare Virkning 

■ er underordnet i Forhold til den billedvaekkende Evne, Poe- 
sien har. Den giver, hvad Musiken ikke formaar, den be- 
stemte Fotelse med dens fulde Tanke- og Fantasiindhold; og 
den giver, hvad Biltedkunsten, der kun kan skildre 0jebliks- 
situationer, ikke kan give: den historiske Udfoldelse, og der- 
med den fulde Forklaring af Karakterer og Handlinger. — 
I Musiken ere Fornemmeiserne, i Billedkunsten Perceptionen. 

■ i Poesien de frie Forestillinger de Erkendelsesformer, som 
vjesentligt bestemme Folelsens Karakter'. 

I alle sine forskellige Former giver Kunsien Adgang til 

Udlosning af Krjefter og Stemninger, der oprindeligt toges i 

H Beslag af Kampen for Tilvarelsen. Der bestaar derfor den 

^ inderligste Vexelvirkning meitem Kunsten og det virkeiige 

Liv; den ideelle og den reelle Virken af de aandelige Kraefter 

gaa over i hinanden, forberede gensidig hinanden. Kunsten 

udvikler sig af Kra?fiernes naturlige Brug og virker igcn om- 

^ dannende tilbage paa den. Med dette Forhold haenger Kun- 

f stens etiske Betydning noje sammen; ti de Krzefter, der an- 

vendes i den kunstneriske Leg, vilie stedse paany, om ikke 



' Allerede Henry Homk {Elements of Chriticism 1763. Chap, j.) skcl- 
nede mellem tindre Skenhed» og «relativ Skt»nl\ed>, hin bestemi ved Gen- 
sundens indre Forhold, denne ved dens Forhold lil andre Genstande. — 
Kant {Krilik der Urtheihkraft § 16) skelnede mellem •fn Skonhed» (pulchri 
ludo vaga> og (vedhxngende Skonhed> (pulchr. adhxrens). — Fechner 
[Vorschttle der Aesthetik. Leipzig 1876. Kap. 9 — ij) belegnede de to \rter 
ved, al den direkte Faktor (Fomemmelsen) var fremherskende i den fonte, 
den mdirekte ( Forestillingjassociationerne 1 i den anden. Mellem begge sxlter 
leg den Skonhed, hvis Opfatielse kracver Genkendelsesevne, — ligesom Percep- 
tionen er Overgangsfoim mellem Fomemmelse og Forestilling. — Det (alger 
af sig selv, at disse Forskelle kun bero paa Overvxgren af viue Elementer; 
en absolui Crcnse kan ikke drages. Allerede ved den Vjcrdi. der umiddelbart 
till»Kgei visse Former og Farver, kunne ForestillingMssocialioner have med- 
virkel. uden at det mirkes. — Om Erindringens og Associationens Medvirken 
til Forstaaelse af et Maleri smign. Goethe's iille Afhandling Rnjulaet alt 
Dtthter. 




J 50 



V C, 9. Inlellekuel og etetisk Felebe. 



hos samme Individ, saa i Sl^gten, blive lagne i Brug i dfiT 
stedse fortsatte Kamp for Tilvjerelsen. Ligesom Indholdet af 
den kunstneriske Leg stedse er hentet fra Livet (smlgn. B, 
12), saaledes vil omvendt ogsaa den Maade. paa hvilken den 
kunstneriske Fremstilling paavirker vore Folelser. faa Ind- 
flydelse paa vor Livsopfattelse og vor Livsfarelse. Kunsten 
er ikke blot Genbillede af Livel, men ogsaa Forbillede for 
Livet — ligesom Kamplegen er Forberedelse eller Indledning 
til virkelig Kamp 

Med Teorien om Kunstens Udspring af Tilvaerelseskampen 
stemmer det godt, at Sansen for Kunstskenhed gaar forud for 
Sansen for Naturskonhed. Kunsten staar Mennesket na?nnere 
end Naturen; bin er bans eget Vaerk, som ban ikke kan for- 
negte, medens denne Icenge kan staa som fremmed, Tiendtlig 
eller ligegyldig Magt. Bern og Vilde have i Reglen ingen 
Sans for Naturskwnhed. Ait, hvad der knytter sig til Menne- 
sket og bans Idraetter, interesserer, men Naturen kun, forsaa- 
vidt den tjener Menneskets Formaal. Paa det primitive, 
praktiske Standpunkt er en skun Egn det Samme som en 
frugthar, d. v. s. en paa Korn og Grccs frugtbar Egn. Ben- 
derne undre sig derfor over Turisternes Lyst til at besege 
0de Heder, Kiitegne og Bjerge. En fremragende amerikansk 
Rejsende sagde til en Englaender: «Deres Land er meget 
smukt; i mange Egne kan man gaa hele Mile uden at se et 
Trae udenfor Haekkerne » I tidligere Tider vare desuden de 
Egne, der nu seges som «vilde» og «romantiske», farlige og 
uvejsomme. — Sansen for det Vilde, Ophejede og Romaniiske 
i Naturen er opstaaet ved Kontrastvirkning: med den frem 
skridende Kultur og den stigende Modsatning mellem Land 
og By maalte Leengselen vaagne efter den frie, uforstyrrede 
Natur, isar hvor den udfolder sig dristigt og hensynslost. 
Denne Sans og La-ngsel opstaar derfor sarlig i Perioder af 
Overkultur (Oldtidrns Slutning, det 18. Aarhundrede). Den 
forudsa-tter dog ikke blot Lede ved Byliv og Kulturforhold, 
men ogsaa et rigt Tanke- og Folelsesliv, som i Landskabets 
Karakter, i dels Lys-, Farve- og Formnuancer finder en med 
det selv beslargtet Stcmning udtait. Naar Mennesket ikke i 



I 



i 



VI D, I. Felelsens f>'siologiskc S*de. 



JJ" 



Sit eget Indre oplever eller har opievet noget Stort og Skent, 
kan han heller ikke finde det i Naturen; men naar Folelsen 
er stterk, finder han let — gennem dristig Udvidelse af den 
samme uvilkaarlige Analogiseren, der ferer til at antage Sjaele- 
liv hos andre Vaesener — et tilsvarende Liv udenfor sig. 
Omvendt paavirkes Mennesker, som ombolges af forskellige 
Stemninger. stxrkt af den omgivende Naturs Forandringer. 
— RoussEAL' var den, der vakte Natursansen, og isaer Sansen 
for den vilde, uforstyrrede Natur. i store Kredse, og dette 
haenger naje sammen med bans energiske Haevden af Folelses- 
livets Selvstaendighed og Betydning idethele. Han har 
opdaget Bjerglandskabet, der hidtil hos de Fleste vakte Gru 
og Raedsel. Han laerte at vende Menneskelivet Ryggen og 
I lytte til Naturens Sprog. Gljeden ved Naturen staar som et 
af de hojeste Udviklingstrin af den aestetiske Felelse og til- 
lige som et af de bedste Exempler paa uinreresseret Sym- 

! pati '. 

To specielle Felelser, der kunne antage en aestetisk Be- 

skaffenhed. Folelsen ved det Ophojede og Folelsen ved det 

I Latterlige, ville vi senere gaa noget nsrmere ind paa, da de 

I ville afgive gode Exempler til Belysning af Felelseslivets 

^ft almindelige psykologiske Love. 



D. Felelsens Fysiologi og Biologi. 



1. Da Folelse og Erkendelse ikke ere forskellige Tilstande 
eller Faenomener, men Sider eller Egenskaber ved samme Til- 
stande, Elcmenter i samme Fa?nomener, vil der ikke vaere 
Grund til at antage, at der til dem skulde svare helt forskel- 



' Smign. om Naturumcns hisiomke Udvikling: FriedlAnder: Die Ent- 
wicketung des Gtfahls fur das Romantnchc in der Natur tm Gegtnsatz zam 
anttken Saturgefahl. il i. Bind af bans <f>iitengeschichte Roms>i. — A. BrESE: 
Die Entaickelang des Njttttfrfahls. i88j — 1888. — Forud for Rousseau gaar 
det nederlandske Landskabsmaleri iis*r van EYCk'eme og RuysdaEl) og den 
beskrivende Naturpoesi i den engelske Literatur (iutr James Thomson). 




r,-.*r ; »„.'* Gf-.i M*r. :e ::-«i<euia* Bes-icscjcosdlsande 
fr»rxtr*i*; ir-sr: =;*r* t.*c Ericsccelsera Praa- saan mere 
ffj'rt Feitivtr-i Prsea. oe s:an ciaa la sataze. at d«r finder 
UtViiTtnit .ir.^tr.it Fcrroli Sre-i for ae i\TkHooskc Pro- 
c«*«T», Veskojr.rrtr.se. da Feisiscn fordetmeste opstaar 
bnf^>inin«re <>e Z'^sUar keneere end Erkendetscn. svarer her- 
fil undv/nlUrr.s Mam oe mere eennemenbende .-Endringer i 
Ner/e^arvets Tiistande, end den blone Erkendelse om en 
saadan gaves i og (or sig n!de forudssette. De Felelser. der 
have en sanunensat og ideei Karakter. s\-are sands\-nligvis dl 
Processer i den store Hjeme. medens elementaere Felelser 
kunne opstaa. velv hvor de hejere Hjemecentra mangle. En 
Hotte, der har mistet den store Hjeme og Sehejene, Carer 
sammen, naar man efterligner et Katteskrig. ganske paa 
tamme Maade som den vilde gere i uskadt Tilstand. Den 
elementaere, instinktmsessige Felelse af Angst (A, ^ e) kan da 
maaske, ligesom den elementsre Sansefomemmelse (II, 4 c; 
111, 6), opstaa uden den store Hjernes Funktion. DetSamme 
ga'ider maaske ogsaa om visse sygelige Felelsesudbnid, der 
ikke staa i Forbindelse med aandelige Paavirkninger', saavel 
som om den elementaere Smertefeielse. 

Men under enhver Felelsestiistand er der en livlig Vexel- 
virkning mellem Hjernen og de andre indre Organer. Ved 
Fulclscn la.*gges der stairkere Besiag paa Nervecentrene end 
ved Krkendelsen, og den fremkaidte Spending skaffer sig 
I. lift ved at forplantes til flere eller faerre Dele af den evrige 
Org.'inisme. Medens Erkendelseselementernes Overvaegt viser 
sig ved, at saa megen Energi som muligt koncentreres i 
lljerncn, hvorfor den ovrige Organisme holdes saa rolig og 
passiv som muligt, har den til F"0lelsen svarende Tilstand 
ni'top en 'Pendens til at brede sig. Ferst og fremmest paa- 
virkes de vasomotoriske Centra, der findes i den forlsengede 
Marv og cfter NogU's Mening ogsaa i selve den store Hjeme. 
Fra dissc Ontra udgaa Paavirkninger til Biodkarrenes Muskier, 

' .Sullen. Viii.i'iAN: Phyiiolofiie Ju sjstime nerveux. Paris 1866. p. ^49. 




I 



\'l D, I. Felelsens fyiioiogitkr S-iede, 



saa de enten sammentrskkes eller slappes. hvorved Blodtil- 

stromninger ti! visse Dele af Legemet haemmes eller foroges. 

Dette faar Indflydelse paa Hjernens egen Tilstand, dens Funk- 

tion haemmes eller fremmes. Man har konstateret. at der 

ved stark Sindsbevsgelse fulgte langt staerkere /^ndringer i 

Blodets Forlflb end ved anstrengt Taenkning. Men ogsaa paa 

H andre Organers Blodforsyning oves der gennem de vasomoto- 

^ riske Centra Indflydelse, og denne yEndring virker derefter 

tilbage paa Hjernen. Umiddelbart paavirker Hjernen gennem 

B nervus vagus Hjertet, som ved stark Sindsbevasgeise endog 

kan stanse belt, saaat Deden indcrseder Stark og pludselig 

^ Skrjek. Vrede, Sorg eller Glaede kunne paa denne Maade 

f virke drabende. Naar Gladens Virkning her bliver en lig- 

nende som Sorgens eller Vredens. kommer det sikkert af. at 

det, der i alle disse Tilfalde egentligt virker, er Overraskel- 

sen, den overvaldende Forundring, der i sine Symptomer er 

■ neje beslagtet med Skrakken. Er Bevagelsen mindre stark, 
hegynder Hjertet efter en kort Stansning at banke hurtigere 
end for og sender derved en kraftigere Btodstrom op til 
Hjernen, som paa denne Maade modtager Tilbageslaget af 

H sin egen Bevagelse. Hos varmblodige Dyr er denne Reak- 

^ tion af Hjerte mod Hjerne starkere end hos koldblodige, og 
hos hojere Dyr end hos lavere. Mennesket marker denne 

H Reaktion i Lebet af et Par Sekunder Hjertets voldsommere 
Banken ved Skrak og Angst forklare dog Nogle af, at Ar- 
terierne pludselig trakkes sammen og derved gore storre 

f Modstand mod Blodstremmen, hvorfor Hjertet arbejder star- 
kere. Hjertet er desuden selv afhangigt af de vasomotoriske 
Centra, da disse regulere dets Blodforsyning; en ytndring i 
deres Tilstand vil derfor faa Indflydelse paa Hjertets Virk- 
somhed '. Blegnen ved Skrak eller Sorg viser, at der finder 
en Sammentrakning af Karmusklerne Sted. I andre Tilfalde 
udvides Karmusklerne. saaat en rigeligere Blodstrom sendes 
ud (Rodmen). Sindsbevagelsen kan ogsaa paavirke Taare- 

■ kirtlerne (Sorg), Tarmene (Frygt), Leveren (/Ergrelse), Aande- 

^^ * Mossc 



' MOSSO; Lt pear. p. 8^ f. 
ing: Piykolo^' FtniM Udfiavf. 



?54 



VI D, I. Falelsens fysiologiske Sxde. 



draetsorganerne (Skra;k) o. s. v. Sindsbevaegelse kan fremdeles 
bevirke Forhojelse eller Tab af Bevsegelsescentrenes Irritabi- 
litet (Stivkrampe, Lamhed. St. Veils Dans); men kan omvendt 
ogsaa undertiden fi>re til Helbredelse'. Ogsaa paa de vil- 
kaarlige Muskier virker Folelsesbevafgelsen. Med Lystfolelsen 
fnlger Spaending og Fasthed i Muskelsystemet, oprejst Hold- 
ning, aabent og frit Blik. — itied Ulystfolelsen Slappelse og 
Sammensynken, bajet Moved og saenket Blik. Hist aabner 
man sig for Omverdenen, her lukker man sig for den. 
Folelsesbevaegelsens instinktmaissige Karakter og neje Slaegt- 
skab med Villiesytringerne viser sig tydeligt her (smign. IV. 
7 d). Naar Sindsbevsgelsen bliver meget staerk, forplante 
Virkningerne af Hjernens Tilstand sig til saa godt som alle 
Dele af Legemet. Derved finder det sin Forklaring, at hojst 
forskellige, ja modsatte Folelser kunne komme til at ligne 
hinanden paa deres Hwjdepunkt, hvad den ydre Tilstand an- 
gaar. Glad Overraskelse og sorgfuld Bestyrtelse, Begejstring 
og Vrede kunne saaledes faa indbyrdes Lighed. idet det paa 
Hojdepunktet er Processens Styrke, ikke dens kvalitative Be- 
skaffenhed, der bliver afgorende. — Med Hensyn til Folel- 
sernes organiske Udtryk synes store Forskelligheder at gere 
sig gsldende. Nogle lagttagere beskrive Frygten som en 
Depressionstilstand (Ribot, Lehmann). andre ha-vde, at den 
er en Excitationstilstand (Binet og Courtier)*. Dog beror 
denne Forskel maaske paa de forskellige Forhold, under hvilke 
lagttagelserne eller Forsogene gores. 

I den nyeste Tid have tlere Forskere (Mosso. Carl 
Lange) opstillet den Hypotese, at alle fysiologiske Virkninger 



' Claude Bernard: dlade sur ta phyuologie Ju caur. (Revue de ittn 
mondei. 1865. Optrykt i cLa science experimeniale»). — C. LangK: Ryg- 
marrens Patologi p. asS- 59' f- — Darwin: Expietuon of Emotiom. pauim. 
— A. Lkhmann: HonMoYtne for Jet mtnntsktUge Falelseiln: Kbhvn. 1892. 
p. 4) — 100. Df ij^ltligt Tilitandet legemlige Ytnngtr. I. Kbhvn. 1898.. 
p. 81-114. 

• Smign. RiBOT: La Ptychol. des Sentiments, p. 206. — Lehmamk 
il^ileliiie Tilftandei legemlige Ytringer, I. p. 94—96. — BiNET ET COU 
Li vie emolionelle. (L'Annie psychol. !H\ p. 81, 90, 



I 



lANN: De ^1 

U'RTICK : ^1 



VI 0, I. Fulelsens fysiologiskr Sxdc. 



155 



3f Hjernens Tilsrand under en Sindsbevaegelse kunne fores 
lilbage til vasomotoriske /Endringer'. Hvis denne Hypotese, 
der stwtter sig til den store Betydning, Blodforsyningen har 

f for de forskellige Organer og Funktioner, finder Bekrsftelse, 
vil Folelsens Fysiologi afrunde sig paa en smuk Maade. Dog 
synes den umiddelbare Indtlydelse af Hjernen gennem nervus 
vagus paa Hjertet, som Claude Bernard lagde til Grund for 
Felelsens Fysiologi. stadigt at maatte fastholdes ved Siden af 
de vasomotoriske Indflydelser. 

Til den Maade. hvorpaa Hjernen saaledes under en 
Sindsbevjegelse staar i Vexelvirkning med flere eller fasrre af 
de andre Organer, svarer en /Endring i Livsfelelsen, og enhver 
Falelse, selv den mest ideelle, faar derved Karakteren af en 
Livsfoleise. Hermed stemmer. at vi indenfor den blotte Livs- 

H felelse (afset fra alle Forestiliinger) allerede finde Antydninger 
af Folelsesmodsaetninger, der i mere bevidst Form tr;pde frem 
under Forestiliingens Indflydelse (A, 5 a). Jo sta-rkere og 

■ varigere en Falelse er, des mere breder hint Element af 
Livsfelelse sig og bestemmer Tilstanden. Der synes her at 
finde et omvendt Forhold Sted mellem F^lelsens Kvalitet og 
den hele Tilstands Styrke (smign. A, 4); ved voldsom Sinds- 
bevaegelse falder Folelsens kvalitative Ejendommelighed ofte 
bort og giver Plads for en almindelig Ophidselse; Tilstanden, 
der fra ferst af var overvejende bestemt ved Indtrykkets, Op- 

■ levelsens eller Forestiliingens Art. bestemmes nu udelukkende 
ved de organiske Tilbagevirkninger paa Hjernen. Den be- 
gynder ideelt, men ender sanseligt*. Man vil i mange Til- 
fjclde ved Selviagttagelse kunne skelne mellem to Stadier i 
Folelsens Opstaaen, et furste, i hvilket Erkendelseselementernes 
Indflydelse og dermed Folelsens sseregne Kvalitet gar sig 
tydeligt gaeldende, og et andet, der svarer til den organiske 
Tilbagevirkning til Hjernen. Der er dog ingen Grund til 



' Mosso: Li pear. p. i;8. 0. fl. St. — C. LancE: Om Smdsbnagtl- 

p. 47-50- 
• SmIgn. POUL MOULERi Udvalgit Skrijtrr, udg. af Vilh. Andcn«n. II. 

435- 




VI D, 2. Kolelsens biologiske Betydning. 



med nogle spiritualistiske F'orfattere at sondre saa skarpt 
mellem disse to Stadier, at kun det andet, ikke det forste 
skulde antages knyttet til fysiologiske Tilstande. Saaledes 
beskrev Descartes og Malkbranche dette Kredslab som en 
Vexelvirkning mellem Sja"! og Legeme. I stsrk Modsstning 
tij denne spiritualistiske Opfattelse har man i den nyeste Tid' 
h«vdet, at ved al Sindsbevaigelse er det eneste virkeligt 
Givne de P'ornemmelser. der svare til Organernes Indvirken 
paa Hjernen. Der skal da ikke kunne skelnes mellem en 
Folelse og dens «Udtryk»; hvad man plejer at kalde Ud- 
trykket, skal i Virkeligheden udgere hale Felelsen. Som 
James har udtrykt det: vi gra.'de ikke. fordi vi ere bedrMvede. 
men vi ere bcdrovede, fordi vi grasde. Til et fuldsfa^ndigt 
Bevis for denne Antagelse vilde kraeves en Godtgerelse af. 
at der ikke opstaar nogen Fdlelse, for den fysiologiske Proces 
har bredet sig fra Hjernen til de andre Organer og fra disse 
igen tjibage til Hjernen. Da Selviagtagelse i nogle Tilfxlde 
synes at godtgere Folelsens Udfoldelse gennem flere Stadier, 
er dette ikke sandsynligt, skent Stadierne kunne (isa.T ved 
pludselige og staerke Paavirkninger, smlgn. A. 2 a) falde belt 
sammen*. — C. Lange leegger megen Va?gt paa, at Sindsbe- 
vajgelser kunne fremkaldes, ikke blot ved Forestillinger. men 
ogsaa ved rent fysiske Midler (saaledes Vrede og Raseri ved 
Nydelse af Fluesvamp). Men det gar dog en Forskel, om 
der ved en Folelse gor sig bestemte Forestillinger gaeldende 
eller ikke: i forste Tilfa'lde faar den en bestemt Art og Rei- 
ning, i andet Tilfa'lde bliver den en ubestemt Udladnings- 
proces. 

2. Medens Fulelsens Fysiologi unders0ger. hvilke Hjerne- 
og Nerveprocesser der svare til Folelse af Lyst og Ulyst, be- 



: 



' William James: What is an Emotion- (Mind. 1884) og Pnnc. 0/ Pby- 
ehol. <\%^o). II. ch. IS- - CaRI. LanoE: Om Sindstiev,rgeher. fi88s). p. sjt. 
(Kfr. min Anmeldelse af dette Skrift i Miadrt Aihfdtr, Ferjle RcVke p. 
t, I - bo). 

' For»ag a( Binet il, 'Annie pjychol. II. p. (4J- 146) og A Lehxi^N'N 
{De iidlelif,! Tititjndti legtmlige Ytringer. I. p. i;i f.) pepc 1 utnme Retntng 



VI D, i. Fi)lelsens biologiske Betydning. 



157 



Her Falelstns Biologi Sporgsmaalet om den Betydning, 
Falelsen af Lyst og Ulyst har for Livets hele Bestaaen, alt- 
saa om dens Betydning i Kampen for Tilva*re!sen. 

Efter en allerede af Platon og Ahistoteles grundlagt 
Teori' er Lystfolelsen knyttet til enhver naturlig og normal 
Livsvirksomhed, og denne Opfattelse er endnu den alminde- 
ligste og den sandsynligste. I Folelsen have vj da et Udtryk 
for del bevidste Individs Tilstand, saaledes som den bestem- 
mes ved de Paavirkninger, det modtager, og den V^irksomhed, 
det selv udover, i begge Tilfside ved den Energi. som ud- 
leses. / Madsietningen mellem Lyst og Ulyst — Grundmod- 
saetningen indenfor Folelsens Verden — se vi et Udtryk for 
Modscetningen nnilem Fremgang cllrr Tilhagegang i stive Livs- 
processen. Som Hovedregel vilde det altsaa kunne opstilles, 
at Lyst tyder paa forh^jet Livsvirksomhed, hojere og friere 
Anvendelse af Energien. Med normal Fungeren af de for- 
skellige Organer, Hjerne- og Nervesystem saavelsom Muskier 
og vegetative Organer, falger Lystfolelse. Stilles der derimod 
storre Fordringer, end et Organ kan fyldestgore, eller faar 
paa den anden Side et Organ ikke tilstraekkelig Anvendelse 
for sin Energi, feles der Ulyst eller Smerte Da a! Funktion 
er knyttet til Udlosning af Spa?ndkraft. Forbrug af den op- 
samlede organiske Kapital. vil en og samme Grad af V'irk- 
somhed til forskellige Tider kunne vare forbunden med Lyst 
og med Smerte, alt efter den Energi, der kan raades over, 
og efter den Lethed, med hvilken den kan udloses i en vis 
bestemt Retning. Lyst og Ulyst kunne altsaa betragtes som 
Symptomer paa, om Livet i os (efter det Trin og den Til- 
stand, det til given Tid har naat) fremmes eller hsmmes. 
Lyst er Symptom paa forhojet Liv, Smerte er Symptom paa 
Tilbagegang eller Varsel om Dad 

Meningen er naturligvis ikke. at der ved Lyst og Ulyst 
ger sig en Reflexion eller Sammenligning gaeldende om, hvor- 



' Timatos p. ?i. Fiiehoi p. 42. EthUa Nicom. VII, t3; X. 4— s. — I 
nywe Tid have iiw Hobbes og SpiNOZik hjcvdei denne Teori (Dtn nyere 
Filofofis Historit*. I. p, j;;— J74; )22 f.). 



vict cet gaar frem eiler dlra«e med os. Slig Reflexion er i 
hvert Tiifa&iJe umulzs ved de simpleste Feldsesfonner. Op- 
rindelie: nieide Lyst og L'U'st sig umiddelbart og forst saa 
kan der. under Forudsxtning af. at Erkendelsen er tilstra^kke- 
ligt udviklet. anstilles en Gniblen over deres Ben-dning 

;. Den anforte Teori bekrsftes ved. at Indtr\'k. der 
volde L'ly>t og Smene. i Reglen ogsaa ere skadelige. Om 
Smerte ved Stod og Saar. hvor Organismen ligefrem lem- 
latstes. er det klan i sig selv. Ligesaa ved Traethed og ved 
ovensldende Sanseindtr\-k. Bitre StoflFer have en Tendens 
til at oplose det organiske Vaev; Velbehaget ved den sode 
Smag finder sin Forklaring ved Tilstedevaerelsen af Sukker i 
de fleste vegetabilske Bestanddele i den menneskelige Fede*. 

Derimod kunde det synes at vsre en alvorlig Indvending 
mod den platonisk-aristoteliske Teori, at Lyst undertiden er 
knyttet til det Skadelige. Ulyst til det Gavniige. Men denne 
Indvending forer kun til nejere at praecisere Teorien. Det 
er Indtrykkets eller X'irksomhedens partielle og momentane Ind- 
flydelse. der udtaler sig i Lyst- eller Ulystfelelsen. En vel- 
smagende Gift bevirker en ojeblikkelig Fremgang i en Det af 
vort organiske Liv. Senere. naar den spreder sig i Organis- 
men. laegger den uheldigvis andre Egenskaber for Dagen. 
hvorved den truer Livet. Men Lystfolelsen ved Smagen var 
derfor ikke et Bedrag; et Termometer viser os ikke den 
Varmegrad, der om nogle Timer vi! vaere tilstede, men den. 
der allerede er her^ - Der kan samtidigt gore sig flere 
Tendenser og Virksomheder gsidende hos os, af hviike hver 
enkelt for sig selv alene vilde vaere forbunden med Lyst eller 
med I -lyst: den hele sammehsatte Tilstand vil da kunne faa 
K;irakteren af en blandet Foielse (VI B, 2 di. hvis Beskaffen- 
hc(J vil hero paa Forholdet mellem dens Elementer. — Det 
er ikki- efter 0ieblikkets Lyst eller L'ivsf, ikke heller efter 
en cnkrlt iJel af vor Natur og den dertil knyttede Lyst eller 

' I.I' v. I Al.l.K*-; /'hy.iDlii^ic.il .FUhctic^. London 1S77. p. 69 ff. 

' SriiiL'ti. l.iii/.K: MrJiiinischf ffwhulonu (1. j;; ff - Allerede Sl'INu/v 
)i,ii i-l Ni)l-.rtii|;;;Mi'i|cn at disse n.i-rnierc Hc^tcmmcKer. (Ethica. IV 4; — 44, 
( u 'I Kli ) ifj. \\>\'- <. !•»•-- j 1 I. 



V'l D, } Folelien og Livsvilkaarenc i^g 

Ulyst, at Livet kan bed«mmes, men efter Lystens V'^arighed 
og tndflige Sejr. Og man kan her end ikke blive staaende 
ved det enkelte Individ Ti Lystfolelse kan ogsaa vaere 
knyttet til det for hele Sla-gten Gavniige, Ulystfelelse til det for 
hele SIsgten Skadelige. Saerligt forhoider det sig saaledes 
ved de Instinkthandlinger, ved hviike Siaegtens Forpiantning 
og Afkommets Beskytteise og Ernaring sikres. Til Grund 
for saadanne Handlinger ligger hos det enkelte Individ en 
organisk Trang, der kan vsre langt m<egtigere end den Trang. 
der ferer til Selvopholdelse. Men Overensstemmelsen mellem 
individuel Trang og Lyst paa den ene Side og Vilkaarene 
for Sljpgtens Bestaaen paa den anden Side er ligesaalidt 
fuldkommen. som Overensstemmelsen mellem det enkelte 0je- 
bliks eller det enkelte Organs Velbefindende og Vilkaarene 
for hele Individets Bestaaen er det. Der findes i begge Hen- 

»seender Smerter, der ere altfor heftige i Forhold til den 
Fare, der er paa Faerde, eller som ere overflodige. fordi 
Faren ikke kan afvendes, og paa den anden Side mangier 

■ der Smerte i Tilstande, der medfere farefulde Folger'. 
Det Sporgsmaal opstaar da naturligt: hvorledes kan denne 
Overensstemmelse, forsaavidt den er tilstede, finde sin For- 
klaring, — og hvorledes forklares det, at Overensstemmelsen 
ikke er fuldstjcndig? 
H Det eneste Svar, der baade forklarer Reglen og Und- 

■ tagelsen, ligger i Udviklingshypotesen og den Sammenhsng, 
" den hcEvder mellem Bevidsthedslivets Beskaffenhed og Kam- 

pen for Tilv<erelsen. 
H Vi forstaa ikke Ffllelsen, saalaenge vi holde den fuld- 

siaendigt isoleret fra Villien, det har ogsaa i det Foregaaende 
vist sig, at Folelse og Instinkt eller Drift ikke kunne skilles 

ILystfolelsen forer til en Straben efter at fastholde og tilegne 
• Allerede Augustinus har fremhivet. at meden* rt Saar medforrr 
Smene, kan en indre Opiasning foregaa uden Smerte, og han finder i vor 
Nalur en starre <Puldkommenh(d> i fente Henseende end i anden (Melius 
est vulnut cum dolore qvam pulredo sine dolore. Df nnturj hont, cap. }0'. 
— Tanilpine kan, som Hi'MF. har bemzrket {The Sttptic. Essavs I, |8), v*re 
en norre Smerte end den, der fnlger med Brystsyge eller Vattersot. 




?6o 



VI D, ;. Fnlelsen og Livsvilkaarene. 



sig det, der vakker Lyst. og til en uvilkaarlig, med Individets 
Kraft og Evne stemmende Virksomhed er der knyttet Lyst- 
folelse; Ulvst og Smerte fere til at unddrage og v«rge sig 
mod, hvad der er deres Aarsag, og til en naturstridig eller 
uvant Virksomhed er der knyttet en Uiystfelelse. maaske 
(naar Misforholdet til Kraft og Evne bliver for stort) endog 
Smerte Denne Rep;el gslder baade for Instinktets og den 
bevidste Villies Standpunkt; Forskellen angaar kun Lystens 
og Smertens Beskaffenhed og Aarsag. Dersom nu et Vsesen 
var saaledes organiseret, at det folte Lyst til Alt. hvad der 
var skadeligt for det. og Ulyst ved Alt, hvad der var gavn- 
ligt for det, vilde det ikke kunne leve. Selve den naiurlige 
Udvjelgelse farer derfor til en vis Harmoni mellem Folelserne 
og Livsforholdene. Men at denne Harmoni ikke er fuldstaen- 
dig', fwlger af sig selv Aldeles fremmede eller meget sjeldne 
Forhold kan Organismen ikke lempes efter. Lyst ved det. 
der er skadeligt. er altsaa et Tegn paa en Ufuldkommenhed 
i Udviklingen, som maaske efterhaanden vil blive afhjulpen. 
Saadanne Ufuldkommenheder ville ifolge Sagens Natur fore- 
komme ved en pludselig Forandring af Livsvilkaar, issr ved 
Overgang til meget sammensatte og mangesidige Forhold Om 
Mennesket kan det saaledes siges, at dets Folelsesliv endnu 
ikke er tillempet efter det sociale Livs Opgaver og Fordringer. 
Civilisationen er knap nogle Aartusinder gammel, hvor den 
er aeldst. og forud for den ligger der maaske Myriader af 
Aar, i hviike dyriske og barbariske Drifter raadede. Det er 
da intet Under, at Lyst og Smerte ikke uden videre kunne 
g«lde som sikre Vejvisere, og at man endog har kunnet 
hajvde det rent Modsatte af den angivne Hovedregel og be- 
tragte Lysten som en Fare og Ulykke, Smerten som gavniig 
Allerede det enkelte Individ gar ofte den Erfaring, at Smerten 
har en 'hemmeligt dannende Magt'; i Opdragelsen betragtes 
Smerten som et Code, forsaavidt den advarer og stanser i 
Tide. I SIffgtens Udvikling staar Smerten ogsaa som den 



' Exemplar paa Instinkter, der medfere store Uiemper, findes anfurte hoi 
Romanes: Mtntat Evolution in Animals, p. 169 IT. 



VI D, }. Folelsen og Livsvilkaarene 



?6i 



advarende Host, skont det kun er den asketiske Tankegang, 
der tillsgger den Vsrdi i og for sig. Ugesom Fuklsen ved 
Kampen for Tihuvrdsen bringes i en vis Harmoni med Livsvil- 
kaarene, saaledes er det ogsaa Kampen for Tilvterelsen , der 
larer os ikke at stole paa OjeMikkets Folelse, men sage en 
hojere Maalestok. Saalsnge Udviklingen endnu ikke er af- 
sluttet (og naar afsluttes den?), kan Overensstemmelsen mel- 
lem Felelsen og Livsvilkaarene ikke vjere fuldstsndig. Ud- 
viklingshypotesen kraver ogsaa kun en vis Grad af Overens- 
stemmelse. «Den naturlige Udvcelgelse,> siger Darwin', 
»virker ikke paa fuldkommen Maade, men er kun en Ten- 
dens til at gare enhver Art saa heldigt slillet som muligt i 
Kampen for Li vet. » 

Den almindelige Regel, at Lyst tyder paa Livets Frem- 
gang, Ulyst paa Livets Tilbagegang. passer ligesaa godt paa 
de hojere ideelle Felelser som paa de lavere. I Sympatien 
og i de etiskreligi^se Felelser feler Individet sig som en Del 
af et sterre Hele, som Led i en Organisme, hvis Pulsslag 
han fornemmer i sig. Jeget har naaet et nyt Livstrin, og 
dets Lyst og Ulyst bestemmes ved Forholdet til Livet, som 
det maa fores paa dette Trin. Som Fader eller Moder f. Ex. 
har Individet andre Betingelstr for Lyst og Ulyst end forhen. 
Det skiller ikke sin Sag fra det mere omfattende Heles. Hvad 
der fremmer det Heles Liv, fremmer derved ogsaa Jegets'. I 
Kraft af Sammenhmgen mellem Bevidsthedsliv og Hjerne 
maa man siutte. at Hjernens indre Tilstand er bleven en 
anden, naar et nyt Livstrin konstateres indenfor Bevidst- 
heden. 



* 



' Life and Letttrs. I. p ; 1 1 . 

' Sml(;n. Om Grundlaget for den humane Etik. p. ; i f. — Under Eliken 
barer DreftWsen af det Faktum, at Modtageligheden (or Smerte sliger med 
Civilisationen, og at der ved Udviklingen af zttetiske, etiske og mtellektuelle 
Folelwr opsiaa Smerter, lom ikke kendes af V'jcsener, hvii Felelier over- 
veiende ere af elementaer og egoiitjjk Art. Se herom min EUk, Kap. VII og 
mine Etiskt Undtr%0gelut, Kap. II. 



?62 



VI E, I. 3. KoMnA og RrUne i Faickerfifct 



E. Forholdslovens Gyldighed for Felelserne. 

I. Medens Associationsloven (ifelge B, vl il<ke gselder 
direkte for Felelserne indbyrdes. finder Forholdsloven An- 
vendelse paa Folelsens Omraade. ligesom paa Fomemmelser- 
nes og Forestillingernes Omraade. (Smlgn V A. 5; D, %• 

lagttagelse ferte tidiigt til den Erkendelse, at Lyst- eller 
Ulystfoielsen ikke svarer til den absolute Storrelse af det 
ydre Code eiier Onde, som bliver Individet til Del, men at 
det Afgerende er det ydre Codes eller Ondes Forhold til 
Individets givne Tilstand. Er Tilstanden allerede forud gun- 
stig eller lykkelig, vil en i sig selv stor Fremgang ikke feles 
som en saa stor Lykke, som hvis den samme Fremgang var 
opnaaet efter en Tilstand af Smerte og Ulykke. Efter at 
flere Filosofer (i nyere Tid Cardanus og Spinoza) havde paa- 
vist Lyst- og Ulystfelelsens Relativitet, dens Afhaengighed af 
Individets givne Tilstand, kom ogsaa matematiske Forskere 
(Bemouilli. Laplace) ved Sandsynlighedsberegningens Teori 
ind paa dette Sporgsmaal og skelnede mellem den absolute 
Fordel, det rent ydre Code (fortune physique) og den relative 
Fordel. det indre. det virkeiigt folte Code (fortune morale) 
Ethvert Menneske har et vist Code (i hvert Tilfalde selve 
Existensen) i Forvejen. og bans Lystfolelse ved en Vinding 
beror paa Forholdet mellem det Code, ban opnaar, og det. 
ban besidder. Det er den samme Regel, som Fechner har 
opstillet for Forboldet mellem Sansefornemmelsen og det til- 
svarende ydre Indtrj'k (V A. ?). Hvor Menneskene vove 
Noget (i Spil eller i Virkeligheden), godtgor denne Regel sig 
for Felelsernes Vedkommende. Hvor Megct de vove. beror 
ikke blot paa den absolute Sandsynligbed af et gunstigt Ud- 
fald. men ogsaa paa Forholdet mellem det. der kan vindes^ 
og det, de forud besidde'. 

2. Felelserne staa for os som faste Former, uagtei de' 
kun ved Modsaetningen til hverandre ere. bvad de ere Et- 



' LaPUacf.- Etiiii philoiophi^ar sur Us prohahlitH, 6 W. p. ly 1. — 
Fechner ; Elemtnu dtr Psy^hophysik. I. p. jj6 H. 



VI E, 2. Konlrast og Rytine i Felelseslivet, 



I 



I 



ivert Individ har i den Grundstemning, der behersker bans 
Liv, en prakttsk MaaU'Stok, et Niveau, over hvilket hans 
Felelser kun i enkelte 0jeblikke stige, og under hvilket de 
kun undtagelsesvis falde. Denne Grundstemning. i hvilken 
vi tidligere have fundet et Grundlag for den reale Enhed i 
Bevidsthedslivet (V B, si skyldes dels medfedte Dispositioner 
(Temperamenter. smign. nedenfor VII, C. i), dels Erfaringer 
og Opievelser. Den behover ikke at vaere absolut uforander- 
lig hele Livet igennem; store Omskiftelser ere her mulige, 
men dersom Kontinuiteten ikke bevares. dersom Overgangen 
til en anden Grundstemning sker aldeles pludseligt og umo 
tiveret, bliver Individet fremmed for sig selv. idet det har 
tabt sin tilvante Maalestok. 

1 sin fulde Ejendommelighed traeder en Folelse kun 
frem, naar den staar i fuldstjendig Modsaetning til en anden 
Folelse. At vi ikke altid marke den RolJe. Kontrasten spiller 
ved vore Felelser, — en Rolle, som er langt storre end ved 
Fornemmelser og Forestillinger, fordi Folelseslivet belt igen- 
nem er udpraeget i den store Modsjetning mellem Lyst og 
Ulyst, — det er sikkert at forkiare af, at vi i Reglen vende 
OS med vor fulde Opmjerksomhed mod den nye Folelse, som 
faar sin Styrke ved Modsictningen til den forsvindende 
Folelse. Over Sejrherren glemme vi den Besejrede. Netop 
fordi forudgaaende Smerte giver Gl<eden storre Liv, lades hin 
let aldeles ude af Betragfning'; det sker ogsaa. hvor det ikke 
er egentlig Smerte, men kun en ringere Grad af Tilfredshed, 
der danner Baggrunden for den nye Felelsesbevjegelse. 

Ligesom Kontrasttarverne ikke blot fremhasve hinanden. 
men ogsaa let gaa over i hinanden, saaledes bereder en Fo- 
lelse ogsaa ofte Vejen for sin Mudsirlning. Overgangen fra en 
staerk Folelse til den modsatte gaar lettere for sig end Over- 
gangen fra Ligegyldighed til staerk Folelse. 1 det ferste Til- 
faelde er saa at sige Kilden aabnet, og det kommer kun an 



' Sffllgn. Joh. Ey. XVI, ji: «Kvinden, naar hun fnder, havrr Bedravelie, 
fordi hendrt Time er kommen; men nur hun haver f»dt Ramet, kommer hun 
ikke mere den Trxnpel I Hu for GIzde, at et Menneske er fodt til V'erden.* 




1*4 



ft C» 



Mtdryp—Fot3^ 



IctBsr^. 1 itOiXe Ti\i3eide 
- S<iv de Store Fol^he- 
(Lj9—Sment. Kxriiciwd— Had. Haab— Frygt. 
ra^ bocde Vcfn for kmamiem. Mzneben 
ved det cue MudJdiniiiieihd ainler ca Tcaag til at opleve 
dct andet. iszr paa ec UdnUtaearin. hvor Mfnmiku imrid- 
ddbart felger OfebbidEets l oditydcbe T. riler red stzric oerws 
Exahatioo. (Smign. det benonr «HiiBaKHwdi iaadaend — 
znm Tode betrttbc*.) Hos H^erikerr ytrer sig ofte en Ten- 
dnu til netop at udbryde i den nodsane Stemning af den. 
de »e Andre i. eiler at gere netop det Modsane af det, de 
seiv Ojeblikket fonid tsnkte paa'. Oer koinmer ohe i en 
Stfldssygdom^ Udviklingsgang et Punkt. hvor extreme Folelser 
af L'lyrkke, Skuffelse og Miskendelse slaa over til oven'iettes 
Cixde ved tndbildt Hejhed og Heriighed*. Betingelsen her- 
for er naturligvis, at ikke al Energi er udtotni, saaat fuld- 
stJendig SI«vhed og Opiesning bliver Felgen. — At «les ex- 
tr^es se touchent> ser man intet Steds bedre end paa 
Poielseslivets Omraade, hvor de skarpeste og de vigtigste 
Modsatninger horer hjemme*. Der gives Naturer. som ikke 
faa Fred i Sindet. fer Lidenskaben bar raset ud. Samvittig- 
hedens Stemme bliver hos Mange forst horlig som Konirast 
til en voldsom Rorelse af vilde Drifter; Fristelsen maa altsaa, 
saa underligt det lyder. blive meget stor, forat den skal 
kunne overvindes. Ofte vaagner Samvittigheden ferst, naar 



* Ptr.RRiC Janf.t: L'aatomiittsmt psychohgi^ut. p. 212 f. 

• F.xemplcr ho* iDEl.ER: Biographien Gtisttskranker. Berlin 1841- 

' Om Rou«MU hjr ]f^ bemarrket: tRotnseaui's indre Liv egner %ifi jrodt 
til (t ituderr konirjjivirkniniiien pM Folelscmes Omrajde. Ligesom Hildet- 
hfd og l^vhrd ho% ham fftfrfulK»« if Anf?cr cller af entusiastisk Opsving. 
utirdrt rlterfulKi" den kraftixr Optnrdrn udadtil af S(cmningrme<i indr* 
Balgct OK Kanlatirmrt lette Spil. [)ct var en anden Side af hans Penonlif;- 
Hed, drr kr«vrdr tin K«t. t)et (uric ham til Inkonsekvens; li det fnrte ham, 
dcr nyliKl havde protrtteret mod Literatur og Kunst, til telv at skrive en 
Roman >. Jfjn Jaoiun Roimtau og hjiit Filosofi, p. 74, 




VI E. 1. Kontrast op Rylme i Folelseslivet. 



16s 



I 
I 



I 



en Forbrydelse er begaaet, og driver da til ejeblikkelig Seiv- 
angivelse'. 

Det fysiologiske Grundlag for denne Ejendommclighed 
ved Felelserne maa soges i Nervesystemets Livsbetingelser 
Nerveorganernes Energi er begraenset; er den udtitmt i en 
vis Retning ved varig Paavirkning, fordre de enten Hvile 
eller Paavirkning af anden Art. Derfor ere Smerterne 
intermitterende; selv naar Aarsagen vedbltver at virke, kan 
der dog komme et Punkt. hvor Evnen til at lide forelobigt 
er udtomt, og der kommer da en Hvileperiode, i hvilken der 
samles Kraefter til ny Lidelse*. Ogsaa aandelig Lidelse og 
Glaede ytre sig paa denne rytmiske Vis; paa staerke Udbrud 
folge roligere Stemninger, som da igen kunne gaa over til 
0Jeblikkelige Affekter. Hermed stemmer, hvad Herbert 
Spencer* bar gjort opmscrksom paa, at Ytringer af Foleises- 
bevaegelserne i Dans, Poesi og Musik have en rytmisk Ka- 
rakter. — Dog gaar Lystfolelsen lettere og hurtigere over til 
Smerte, end Smerte til Lyst. 

De Lyst- og Ulystftilelser ere de heftigste, der ere for- 
bundne med de mest intermitterende organiske Funktioner. 
De Folelser, der ere knyttede til Individets og Slsegtens Op- 
holdelse. kunne have den sterste Grad af Heftighed. fordi de 
dybt liggende organiske Livsbetingelser. paa hviike de bero, 
ere underlagte en naturlig Rytme. De specielle Sansefunk- 
tioner (Syn og Herelse isar) og Forestillingsvirksomheden 
foregaa mere kontinuerligt og ere derfor ikke saa store Mod 
sstninger underlagte. iovrigt maa det erindres. at en Felelse 
kan vaere meget stsrk uden at vaere heftig (IV, 7 a). 



' BiSCHOFF: Merkwardige Criminalrechttfille. Jter Bd. Hannover i8??. 

P- 4} f- 

' Ch. RicheT: Reckerchti exp/rimtntaUs el tliniiiaes sur la itniikiliU. 
Paris 1877. p. JO} — 107. — GOLDSCHEIDER' Ueher den Sfhmeri. p. 41—4;. — 
Som Sully (Outlines of Psychology. 2. ed. p. 468) bemjcrker, kan der ofte 
opstaa en tilsyneladende Undtagelse fra denne Regel dened, at det tmerte- 
voldende Indtryk frembringer stedie mere Korstyrrelse i Organismen. Tillige 
kan Erindringen om den allerede folte Smerte forene sig med den nzrvarrende 
og gere, at dens Aftagen ikke mxrkes. 

' First Principles. Part. II. Chap. 10: The rhythm of motion § 8(\ 




!66 



V'l E, ;. Forholdsfalelser. 



^ Ved nogle Folelser spiller det staerkere eller svagere 
Kontrastforhold, der er en almindelig Betingelse for al Folel- 
ses Opstaaen, en sarlig Rolle, idet dei udgor Folelsens hele 
Genstand og Indhold. Disse Felelser kunne vi (med Bain) 
kalde Forhuldsfolelser; man har ogsaa kaldet dem formelle 
Felelser. — En saadan F"0lelse er Forundringen eller Over- 
raskelsen, hvis hele Karakter beror paa, at Forholdet mellem 
det Nye og det Tilvante, eller, naar Forestitlinger gore sig 
gajldende, mellem det Indtra-ffende og det Forventede, be- 
stemmer Ttlstanden Forundring eller Overraskelse horer lil 
de allerforste Folelser hos de: nyfodte Barn, idet den ytrer sig 
ved dettes farste Smagsfornemmelser'. I enhver sta?rk Folei- 
sestilstand vil der vsere et Element af Forundring; og om- 
vendt kan Forundring staa som Indledning til hojst forskel- 
lige Folelser: til Frygt, Skuffelse og Foragt eller til Glaede, 
Ksriighed og /^refrygt. /Eldre Psykologer (Descartes, Male- 
branche) lode derfor i deres Fremstilling af de forskellige 
Folelser Forundringen aabne Ra^kken. — Til Korholdsfolel- 
serne htire fremdeles Nyhedsfolelsen, Sundhedsfolelsen (sjer- 
ligt Rekonvalescentfolelsen), Magtfolelsen, Folelsen ved det 
Ophojede og ved det Latterlige. Dog indgaa flere Elementer 
i de fleste af disse Folelser, og deres Vaesen udtemmes ikke 
ved. at de betragtes som Forholdsfoielser. (Om Folelserne 
ved det Ophojede og det Latterlige se nedenfor 8—9, om 
Magtfolelsen ovenfor C, 1). 

4. Det er en nedvendig Folge af Forholdsloven, at 
hyppig Gentagelse svaekker Folelsens Heftighed. Den Bag- 
grund, paa hvilken den oprindeligt udfoldede sig. bliver nod- 
vendigvis mere og mere utydeltg; der indtra;der en Fordeling 
af Lys og Skygge, saaat Kontrasten efterhaanden falder bort. 
Denne Proces er kun en Form for den almindelige Tillem- 
pclse, som horer alt Liv til. Under alle Forhold strarber det 
Levende efter at komme i Ligevagt med Forholdene. For 
Falelsen har det ofte den Virkning, at Friskheden og'Entusi- 
asmen atlases af Ligegyldighed og Slendrian og tilsidst staarj 



' Preyeb: Die Seete dei Kindes. 3. Aufl. p. 91 (T. 



V'l K, 4. Gentagelsens ViHtmng pu Folelsen, 



167 



som en uforklarlig Erindring. Tillempelsen dsmper, idet den 
voider, at Funktionerne udfwres med mindre Anvendelse af 
Energi. Men dette, som er en Besparelse og derfor en Vin- 
ding. naar Talen er om Orientering i Omverdenen og om 
aktiv Handlen (smign. II, 6 d)', er et Tab, naar Talen er om 
Folelsen. Det Element af Forundring, som er i al levende 
Frtlelse, synes ved Gentagelsen at gaa aldeles tabt. — At 
det maa komme til Gentagelse, ligger i, at et endeligt Vaesens 
Erfaringer stedse ere begraensede; Forandringerne maa nod- 
vendigvis danne et Kredslob. (SmIgn. V B, 1) 

S. Kierkegaard har i denne psykologiske Lov taget Ud- 
gangspunktet for Paavisningen af Grzensen mellem 'sstetisk* 
og etisk Livsferelse. I Vsekkelse og Entusiasme forholde vi 
OS nydende, idet vi gribes af den stjerke Paavirkning. Jeget 
lader sig rive med af de uvilkaarligt frembrydende Folelses- 
bolger. jMen under det daglige Arbejde. under Gentagelsens 
nedstemmende og dsmpende Indflydelse skal det vise sig, om 
Felelsen besidder anden Styrke end hin ejeblikkelige Op- 
blussen. Ethvert fast og blivende Forhold til andre Menne- 
sker, ethvert Arbejde paa den successive Virkeliggorelse af 
en Ide medfurer Gentagelse og synes at maatte udelukke den 
umiddelbare Hengivelse til Fulelsesbevaegelsen , som saa let 
vaktes, da Forholdet stiftedes, eller da Ideen undfangedes. 
Karakteristisk for den «a?stetiske Livsanskuelse» er det, efter 
Kierkegaard, at ethvert Livsforhold kun er Genstand for 
Nydelse; det tangeres, for at faa den friske Paavirkning. men 
Gentagelsen (i stadig Virksomhed eller stadigt Samliv) skys. 
fordi denne intet Stimulerende har. men voider Slovhed. 
Nydelsen gribes i det enkelte 0jeblik. men man bryder af i 
rette Tid. forat ogsaa de folgende 0jeblikke kunne faa deres 
friske Nydelse. Med legende Vilkaarlighed holder man sig 
derfor svsevende overfor alle Forhold. Den «etiske Livs- 
anskuelse* va;lger Gentagelsen. idet der vjelges et Kald, som 
kr<ever stadigt Arbejde. eller idet der indgaas et stadigt Sam- 
livsforhold. Problemet for Kierkegaard var nu, hvorledes en 



' SmiKn. niine Pijkolognkt Undtntgelser. p. 41. 



08 



VI K, ^. Genlagelscns V'irkning paj Kolelsen. 



Overgang fra det ene Stadium til det andet var mulig, — 
hvorledes det var muligt at «ville Gentagelsen» '. At ville 
Gentagelsen forudsaetter. at man hverken frygter den (som 
«/tstetikerne») eller slaves af den (som «Filisterne»). 

Men medens Kierkegaard stiller Probiemet paa en Maade. 
der reber bans geniale psykologiske Blik, er det paafaklende 
at se, med hvilken Hast ban vender Psykologien Ryggen. 
Probiemet kan efter bans Paastand ikke loses ved Psykolo- 
giens Hjselp At leve i Gentagelse uden at Folelsen sva.'kkes 
er efter bam kun muligt ved en uforklarlig, overnaturligt be- 
grundet Villiesakt. Han har overset, at der gives en psyko- 
logisk Naturlov, til bvilken den etiske Fordring kan stotte 
sig, — som da Etiken, naar den ikke skal svseve i Luften 
eller vare en stadig Appel til det Overnaturlige. maa bygge 
paa det psykologisk Mutige. Enhver Villiesakt maa varre 
psykologisk mulig. 

Der maa skelnfes mellem to Aner af Styrke paa Felel- 
seslivets Omraade Der er en Heftighedens Styrke. og der 
er en inderligbedens Styrke. (Smlgn. IV, 7 a), Det er kun 
den forste, der svaekkes ved Gentagelse; den anden Art af 
Styrke kan netop frembringes ved Gentagelse. Heftigheden 
beror paa, at opsamlet Energi pludseligt udlnses. Herved 
spiller Kontrastvirkningen en stor Rolle; Overraskelse, For- 
undring. Nyhedsfalelse ere vajsentlige Elementer i Tilstanden. 
Men Energien kan ogsaa udleses successivt, fordelt paa 
la?ngere Tid og paa flere forskellige Punkter. Dette kan ske. 
naar Felelsens Genstand har et mangfoldigt indhold, der sue- 



' «Den, der blot vll haabe, haTi er (ejg; den, der blot vil erindre, han er 
vellystig ; men den, der vil Gentagelsen, han er en Mand. . . , Naar man har 
omseilet Tilvxrelsen, da skal det vise lig, om man har Mod til at fontaa, at 
Livet er en Gentagelse, og Lyst til at gl*de sig til den.i Gtntagehcn. Et 
Forseg i den experimenterende Psykologi. Af Constantin Constantius. Kbhm. 
184?. p. 5. — Et karakteristisk Udtryk for den aKtetiske Livsanskuelie er Af- 
handlmgen Vtxeldri/t i ferste Del af «Enten— Eller«. — Se narmere om Gen- 
tagelsens Betydning i Kierkegaards Txnknmg min Bog Seien Kittkigjard torn 
rilosof. p. 8) — 98. — Paa en med Kierkegaard analog Maade har Fr. 
Nietzsche g|ort Anvendelse af Gentagelsen til at betyse sin Livsanskuelxe. Se 
min Bog Modtrne Filosofer, p. 14; f., 156 f. 



L 



VI E, ^. GenUgelsens Virkning paa Felelsen. 



}6q 



"cessivt afslorer sig, og som maaske forst opdages. naar en 
vis Tillempelse til Indholdet har fundet Sted. iigesom smaa 
Lysstriber i et morkt Rum kun opdages, naar man liar op- 
holdt sig der i laengere Tid (V A, 5 c). Den stadige Be- 
skjeftigelse eller det stadige Samliv frembringer et nyt Niveau, 
et nyt realt Selv (2), i Forhold til hvilket Folelsessvingninger 
blive mulige, som ellers ikke vilde kunne opstaa. Dette er 
et Hovedpunkt i Troskabens Psykologi. Naar et Forhold til 
et andet Menneske stiftes, eller naar en Ide undfanges, be- 
stemmes Felelsen isaer ved Modsaetningen til den foregaaende 
Tilstand, og Forundringselementet bliver det overvejende Ele- 
ment. Men efter at dette Modscetningsforhold er faldet bort 
med Nyheden. kan Opmsrksomheden faa Tid til at vende 
sig mod Genstandens enkelte Sider. Der tinder saa at sige- 
en Analyse Sted, som muliggor. at Folelsen kan bestemmes 
ved Genstandens enkelte Sider og Egenskaber, ikke blot ved 
Totalindtr>kket af Genstanden. Den indre Rigdom (om den 
er der) traeder istedetfor den ydre Pragt. Under Tillem- 
pelsen opiukker Felelsens Genstand sit Vaesen og fremstiller 
sig under forskellige Synspunkter, og paa den anden Side 
bringes de forskellige Elementer i Individets egen Natur i 
Vexelvirkning med Genstanden. Indenfor Grundforholdet kan 
der altsaa rlndes en Mangfoldighed af skiftende Forhold. 
Folelsen bredes derved over et stedse sterre Livsomraade og 
kan nacres af mange flere Kilder end fra forst af Saaledes 
gaar det f. Ex. i Forholdet til et Menneske, med hvem vi 
leve sammen. Den indre Va;,\f, Folelsen er undergaaet, 
bliver ofte forst tydelig, naar Forholdet saettes paa en Prove; 
der kan da igen ske en Omsaetning fra den fordelte til den 
koncentrerede Form, hvorved det viser sig, at den indskudte 
Kapital har baaret Renter'. 

Det kommer herved an paa. hvur rigt og omfatlende et 
Indhold Folelsen er knyttet til. Jo snevrere vort Jeg, det vil 



' Vi $« her bort fra Forestillingemes Indflydelse (VI B), som kan virke 
i lamme Retmn^-, — fra Motivforskyclninger (VI C, 1 — a), der ligeledn kunne 
virke med, — og Ira Villiens Indllydelse (Vli B, a). 

HclMiftg: Piykolo^i. FnnM Udgan. 24 



370 



V'l E. 4. Genugelsens Virkning pas Folelsen. 



sige: alt det, hvortil vor Interesse knyttes, er, des hurtigere 
udtommes Mulighederne for ny og frisk Folelse. Her vise 
de sympatiske Folelser deres Overlegenhed over de egoistiske. 
En omfattende Sympati. Interessens Tilknytning til store og 
betydningsfulde Genstande bevarer Friskheden eiler gor ny 
Friskhed mulig trods Gentagelsens nedstemmende Indflydelse. 
En saadan Falelse er en Genfodelse af den oprindelige Sang- 
vinitet (V B, 4). der begynder med at tilla;gge enhver op- 
stigende Forestilling Vsrdi og Realitet, men let slaar over 
til Slavhed eiler Mismod under Paavirkning dels af Gentagel- 
serne, dels af Skuffelserne. — 

Af GoETHES Brief e aus der Schweiz tremsjettes her et 
smukt Exempel til at opiyse Gentagelsens Indflydelse paa 
•Frtlelsen. — Talen er om de ophejede Indtryk ved en Bjerg- 
rejse i Schweiz. — «En ung Mand, som vi tog med os fra 
Basel, sagde, at han ikke havde den samme Felelse som den 
forste Gang, og gav Nyheden /Eren. Jeg vilde dog dertil 
sige: naar vi se en saadan Genstand forste Gang, udvider 
forst den uvante Sjael sig, og dette bevirker en smertelig 
Glasde, en overstrommende Fylde, som bevaeger Sjxien og 
aflokker os vellystige Taarer. Ved denne Operation bliver 
Sjajlen i sig selv sterre uden at vide det, og er ikke mere i 
Stand til at have hin forste Felelse. Mennesket tror at have 
labt. men han har vundet: hvad han taber i Vellysl. vinder 
han i indre Wvxt.* 

Der tabes altsaa uundgaaeligt Noget, som ikke kan gen- 
vindes. Det gaar med den spirende Folelse som med den 
Nyfodtes forste Aandedraet, hvor Lungen forst udspiles saa- 
ledes. at den siden aldrig mere ganske temmes; intet senere 
Aandedrst kan altsaa blive som det forste. Forsaavidt er 
Gentagelse umulig. Men Pessimismen betragter med Urette 
dette som et blot Tab; fra en anden Side set er det en stor 
Vinding Det beror paa hver Enkelts Livsanskuelse. fra hvil- 
ken Side han kommer til at se Sagen. 

s' Den forskellige Betydning.' som Gentagelse eiler Til- 
lempelse kan have for Folelsens Heftighed og for dens inder- 
lighed, forer os til at fremdrage den Modsatning, som deiv 



VI E, ?. Sindsbevaegelse og Sindelag. 



?7« 



re Psykologi (isar efier Kants udma?rkede Fremstilling i 
Anthropulogie § 71) opstillede mellem «Affekt» og 'Lidenskab*, 
eller, som jeg hellere vil kalde dem: Sindsbevsgelsen og 
Sindelaget. Ved SindsbeviTgclse forstaas en pludselig Felelses- 
opbrusning, der for en Stund overva-lder Sindei og haemmer 
Erkendelseselementernes fri og naturlige Forbindelse. Sinde- 
laget er derimod den til Natur blevne, indvaevede Felelse. 
Det kan vsre opstaaet af en Raekke Sindsbevaegelser; men 
det kan ogsaa have dannet sig ved kontinuerlig Vaext gennem 
^ndringer, der hver for sig ingen Opmierksomhed vakte 
^smlgn. III. 7). Hvad Sindsbeva?gelsen er i det enkelte 0je- 
blik, med voldsom, iojnefaldende Bevjegelse, er Sindelaget i 
Sindets Dyb som en opsparet Kraftsum, der ligger rede til 
Anvendelse. Derfor udelukker Sindelaget ikke besindigt Over- 
l»g; tvertimod finder den sit Udtr}k i en den hele Forestil- 
lingskreds beherskende Tanke. «AfTekten', siger Kant, <vir- 
ker som Vandet, der gennembryder en Daemning. Liden- 
skaben som en Strom, der stedse graver sig dybere ned i sit 
Leje. Affekten er som en Rus, der kan soves ud, Liden- 
skaben som V'anvid. der ruger over en Tanke. som stedse 
faester dybere Rod.» 

Folelsen begynder ofte som Sindsbevaegelse og gaar — 
dersom den fmder stadig Nsring — over til Sindelag. V'rede 
og Sorg ere Sindsbevaegelser, Haevngerrighed og Tungsindig- 
hed ere Arter af Sindelag. Den dybeste og mest cen- 
trale Stromning i Menneskets Vaesen er bans raadende Sinde- 
lag, som betinges og indledes ved bans medfodte Natur. 
nsres. udvikles og klares ved alle Folelsesbevatgelser og Er- 
faringer. — Gentagelsen bar en forskellig Indtlydelse paa 
Sindsbevaegelsen og paa Sindelaget; hin svaekkes derved, dette 
kan naeres. 

Ligesom Sindsbevaegelsen kan bane Vejen for Sindelaget, 
kan dette skaffe sig Luft som Sindsbevaegelse, skont det ogsaa 
kan finde sin Tilfredsstillelse paa vel overvejet og rolig Vis. 
— Ved den Maade. hvorpaa Sindelaget skafTer sig Luft, kan 
der vffikkes Sindsbevaegelser af anden Art end det selv. Saa- 
ledes naar Fsdrelandskaerligheden i Farens Ojeblik vaekker 



J72 



VI E, 6. Pesiimwincn og Forholdsloven 



det krigerske Mod og Kamplysten. Eller naar der ved Ud- 
forelsen af en Mordplan. der udspringer af kold Egennytte, 
vaekkes kannibalske Drifter, saaat Morderen mishandler sit 
Offer paa en Maade, der ikke er nedvendig for bans 0jefned'. 
Imellem Sindsbevsgelsen (Affekten). der er en ojeblikkelig 
Opbrusning, og Sindelaget («Lidenskaben»), der beror paa en 
indgroet. ved Gentagelse faestnet Folelsesdisposition. liggef 
Stemningen*. Bevidsthedens foreiobige Indstillethed til en vis' 
Art Folelse- Den betegner en varigere Tilstand end Sinds- 
bevagelsen, men bar ikke som Sindelaget voxel sig stsrk. 
Den forer ikke umiddelbart til ydre Handlen, hverken til 
pludselige Udbrud, som Sindsbeva?gelsen, eller til stadig Vir- 
ken, som Sindelaget. — Indenfor en og samme Stemning kan 
der igen finde Krusninger Sted, f. Ex. ved de skiftende Toner 
i et Musikstykke, der dog helt igennem va?kker samme Stem- 
ning eller ved de forskellige Elementer i en Hakke af Er- 
indringer, der dog gennemgaaende vedligeholde en og samme 
Stemning. Krusningerne ere Forholdsfolelser i hojere Grad 
end Stemningen. ligesom Sindsbevaegelserne ere det i hojere 
Grad end Sindelaget. 

6. Paa en urigtig Fortolkning af Forholdsloven bar 
Scbopenhauer bygget sin pessimistiske Filosofi. Til Grund, 
for al Bevidsthed ligger efter bans Teori en blind, men 
ubaendig Villie eller Trang, der klamrer sig til Livet og 
bringer de bevidste Vaesener til at bevare deres Existens 
forplante den videre. Alt, hvad der lever og foler, vil ferst'' 



' Smign. Anselm von FeuerbacH: Aktenmassige Darsttllung merhir^ 
iUgtr Vabrtthtn. Gieisen 1828. I. p. 9). «Det er detfor iicke at betragtc 
torn legnagtig Opfindelse og torn Udflugt, naar Mordere i dern Bekendclser 
forutlle om, hvorledei de ved Udforelsen betoges af Raseri eller Vildskab, bc- 
revedet al Besindelse og henreve^ af en uimodstaaeiig Magt, saaat de ikke 

mere vidrte. hvad de vilde eller giorde Alt, hvad der iker ved For, 

brydelieni Udferelte, kan derfor ikke udledes af Hovedmotivet* 

• SmIgn P. E. Mt'LLER: Danik Synonymik. ;, Udg. p. I2J. — ben' 
ovenfor (VI D, 11 amtalte Janieil,angeske Teori passer bedre paa Sindsbei-x 
gelsen end paa Sindelaget og Stemningen, SmIgn. DaVID IrONS: The Natvrt 
of Hmotion. Fhiloi. Review. IV. p, 486 — 488. 



VI E. 6. Pessimismen og Forholdsloven. 



ui 



og fretnmest leve. Denne <Villie til Livet' er ikke motiveret 
ved, at Livet er et Code, at det voider Lyst og Glsede; 
Forhoidet er omvendt det, at vi biide os ind. at Livet bringer 
Lykke, fordi vi stedse af en dunkei Magt fares til at klamre 
OS til det. Den saakaidte Lyst opstaar ved Tilfredsstillelsen 
af en Trang; al Trang er forbunden med Ulyst; den med 
Uiyst forbundne Trang er det Egentlige, det Positive; Lysten 
er derimod noget Negativt, betegner Trangens forelobige Op- 
hor, der kun formedelst Kontrastforholdet til den pinlige 
Trang kommer til at staa som noget Positivt. Livets starste 
Coder. Sundhed, Ungdom og Frihed ere kun Coder for os 
paa Grund af Modsaetningen til Sygdom, Affseldighed og 
Tvang. 

ScHopENHAUERs Teori strider aldeles mod Folelsens biolo- 
giske Betydning. Dersom der virkeligt existerede en saadan 
uudslukkelig Brynde, der kun afkoles i enkelte Momenter for 
at flamme des stsrkere op siden, saa vilde den snart fortsere 
sig selv. Smerte viser sig gennemgaaende knyttet til det, der 
skader Livet eller truer dets Existens. Derfor kan Smerte 
og Ulyst ikke va?re det Fundamentale og Positive, der haemmes 
og brydes ved Erfaringerne under Livskampen Hvis vi vilde 
kalde den Tendens til Bevsgelse, der er tilstede allerede 
forud for Bevidsthedens Opvaagnen, Trang eller Villie, saa 
kan den i sif; stiv ikke fore til L'lyst eller Smerte. Disse 
kunne kun opstaa, naar denne Trang moder en storre Mod- 
stand end den kan overvinde. En stjerk Trang behever 
ingenlunde at vare forbunden med Ulyst. Som en begyn- 
dende Udfoldelse af Aktivitet vit den tvertimod som Regel 
v«re forbunden med Lystfolelse. (Smign. VI B, 2 c Til den 
normale Udforelse af de organiske Funktioner er der knyttet 
en lykkelig Crundstemning, en Folelse af Lethed og Frihed, 
som vi ganske vist kun sjeldent direkte henvende vor Op- 
mierksomhed paa og i Reglen kun marke, naar den aflwser 
eller atloses af lldebetindende Sundhed, Ungdom og Frihed 
ere netop Coder derved. at de gore fuld Udvikling og An- 
vendelse af vore Kraefter mulige. Sygelig Livsfelelse lammer 
snart alle vore Evner; Sindssygdom begynder i Reglen med 




^■jt VI E, 6. Pessimismen og Forholdiloven. 

Korstyrrelse og Sygelighed i Livsfolelsen. Livsfolelsens Be- 
tydning og positive Vaerdi beror ikke paa, at den selv trxn- 
ger sig frem i Forgrunden. men paa. hvad den baerer og 
betinger. 

Schopenhauer negter hele den psykologiske Proces. hvor- 
ved Erkendelsens Udvikling ogsaa kommer Folelsen tilgode 
Han er vel saa inkonsekvent at antage uinieresserede Folelser 
(GIsde ved Kunst og Videnskab. Sympati, isar Medlidenhed); 
men han kan ikke forkiare Forskellen mellem dem og de rent 
elementaere Folelser. Trods alle sine Tanker og ideer er Men- 
nesket dog efter ham ligesaa brutalt som Dyret, straeber efter 
det Samme som dette: kun naar Dyrei sit Maal langt lettere 
og med mindre Kval og Smerte'. I denne Henseende staar 
Schopenhauer som Udviklingshypotesens afgjorte Modstander. 
ikke ganske uden Berettigelse overfor optimistiske Overdrivelser 
af 'wie wir's so herrlich weit gebracht>. At de brutale Op- 
holdelsesinstinkter endnu for en stor Del beherske Livel, kan 
ikke negtes; men Udviklingshypotesen kan ogsaa meget vel 
indromme det, uden at opgive sin Hovedlardom. Et er, at 
der virkeligt finder en Udvikling Sted; et Andet er, hvor 
Meget der paa det Trin. vi nu befmde os paa. allerede er 
udrettet. Det vilde vare uta'nkeligt, om den Udvikling af 
Foresiillinger og Tanker, der dog indrommes af Alle, aldeies 
ikke skulde have havt nogen Indflydelse paa Folelseslivet. 
Det er i hvert Tiifslde et betydningsfuldt Fremskridt, at hine 
Instinkter nu nodes til at godtgure deres Berettigelse ved at 
f knyties til mere eller mindre ideelle og universelle Formaal 

(i Familien, Staten o. s. v.). — Det er inkonsekvent. naar 
Schopenhauer antager, at «Villien til Livet>. der rarer sig 
og raader i Alt og Alle, skal kunne ophajves, saaledes som 
det sker i Medlidenheden, i den kunstneriske Betragtning, ' 






' tAm Ende and im Htjltn handelt es sich nur urn dieielkcn Dinge, die 
auch dis Thier eriangt, und zwar mit unvcrgleichlich geHn)j;ercm Aufwande «on 
Alfeklen und Qualen.t Partrf^a and Paialipomena. Berlin 1851. II. p. 3 60. — 
«D»i Thier hat jiimmtliche Afiekte de$ Menichen . . . Die jtrosse Verjchiedeu- 
heit twiichen Men^ch und Thier beruht allein auf den Graden der V'oilkommen- 
heit de» lntelleku.> Utbtr dtn Willtn in drt N.Uur. 1. Aufl. p. i8. 



7. Ingen neutnle TilsUnde. 



den videnskabelige Tsenkning, i den religiose Askese. Naar 
• V'iliien til Livet« er eneraadende, hvorfra kan saa den Kraft 
komme, der skulde kunne hsmme eller endog ophjeve den?' 

Det er en Misforstaaelse af Forholdsloven at antage, at 
Lyst stedse behever Ulyst til Baggrund. Den tra;der mest 
slaaende frem, naar den afloser Ulysten; men den kan ogsaa 
godt have en svagere Lystfolelse til Baggrund, og dette gaelder 
saerligt overall, hvor Opholdelsesinstinktet ikke umiddelbart 
virker. Kampen for en hojere og sdlere menneskelig Til- 
vaerelse gaar derfor ud paa at tr£enge de umiddelbare Op- 
holdelsesinstinkter tilbage og aabne saa vid Adgang som muligt 
til de Goder. der ere Mere end Afhjcelpelse af den blotte 
Trang til at leve. 

Det er i sig selv en meningsles Sprogbrug at kaide en 
Lyst eller Ulyst for negativ. Enhver Folelse er som saadan 
en virkelig, altsaa positiv Tilstand. Selv *illusorisk* eller 'ind- 
biliit' Glade er virkelig GLede- Den Folelse. der overvejende 
bestemmes ved sin Kontrast til en anden Felelse, er derfor 
ikke mindre virkelig og positiv. og Smertehallucinationer ere 
virkelige, solide Smerter. Den Hypokondre foler virkelig Ulyst 
og lader sig den ikke afdisputere. Hvad der menes med Ud- 
tryk som positiv og negativ, sand og usand, kan i denne 
Sammenhsng kun vaere Realiteten eller Ikke-Realiteten af 
Folelsens Genstand. Man kan ikke kritisere Felelseme uden 
at kritisere deres Aarsager og deres Genstande. 

7. Ligesom man bar talt om positive og negative Lyst- 
felelser, saaledes bar man ogsaa ment, at der er et Nulpunkt, 
der betegner Inditferens, Ligegyldighed, et Punkt altsaa, hvor 
der hverken foles Lyst eller Ulyst. Det er et stort Spttrgs- 
maal, om der virkeligl gives saadanne neutrale Tilstande. En 
rent teoretisk Betragtning kunde ganske vist fore til den An- 
tagelse, at der paa den Linie, der forer fra den hejeste Lyst 
til den staerkeste Smerte, maa vjere et Midtpunkt, der ligger lige 
langt fra begge Yderpunkter. Men dette teoretiske Midtpunkt 



' Smign. om Schopenhauers Livsfilosofi Dtn nyere Filosop Histone', IL 
p. jj6— J??. 



U6 



VI E, 7. Ingen neutrale Tilstande. 



kan ikke vaere Udtryk for en virkelig Bevidsthedstilstand. Der- 
sotn vi kom til det fra Smertesiden. vilde det fremtrarde som 
Lyst; fra Lystsiden vilde del derimod fremtrsde som Ulyst 
— begge Dele saalsnge en Tillempelse ikke var sket. Dette 
er en simpel Konsekvens af Forholdsloven. 

Den umiddelbare Erfaring er her vanskelig at fonolke, 
ford! selve Forholdsloven bevirker, at vi erklare visse Til- 
stande for ligegyldige, naar vi se tilbage til dem i meget be- 
vjegede 0ieblikke. Dog synes de Psykologer at have Ret, 
der paastaa, at skarp og nsjagtig lagttagelse stedse vil opdage 
fine Sitringer af Lyst eller Ulyst i de tilsyneladende neutrale 
Tilstande. Selv til de mest abstrakte Tankeprocesser er der 
knyttet svage Stemninger af Behag eller Mishag. Bain an- 
forer som Exempel paa neutrale Tilstande eller Vskkelser af 
Falelsen (neutral excitements) Forundringen. Men som Vaek- 
kelse og Bevjegelse af aandelige Krsfter er den dog sikkert 
en Lystfelelse. Naar Forundringen staar som Indledning til 
Frygt, Sorg, Anger eller Harme, er den derimod en Ulyst- 
folelse. Forundringen horer ikke altid til de voldsomme Fe- 
lelser. der lade Genstanden trsede aldeles i Skygge for selve 
Sindets Bevaegelse; men derfor er den ikke neutral. 

Vi kunne meget godt ta^nke os en ubrudt Rafkke af 
Overgange fra Lyst til Smerte, uden at der behever at v«re 
noget neutralt Punkt i Raekken. Ved Forseg finder man. 
at naar man f Ex. holder Haanden paa et Legeme, hvis 
Varmegrad voxer, opstaar der paa et vist Punkt svage Ulysi- 
falelser ved Siden af den behagelige Varmefornemmelse; de 
voxe lidt efter lidt og fortrange tilsidst ganske den behagelige 
Folelse'. 

Baggrunden for vort Felelsesliv til enhver Tid. den al- 
mindelige Livsfolelse, har under normale Forhold Karakteren 
af Lyst. skant vi i Reglen ikke blive os det fuldt bevidst, da 
vi, som nyligt bemarket, bruge vor Sundhed. Frihed og Ung- 
domskraft til at hengive os til Virksomhcder, der vaekke stair- 
kcre og bestemtere Folelser. Kun i Rekonvalescensperioder 



' HORWICZ: Htydiologiuhe Anal)itn, II. i. Ma^deburt; 1878. p. »6. 



VI E, 8. Folelsen ved det Ophojede. 



eller naar Opmaerksomheden af en eller anden Grund hen- 
ledes paa vort Befindende, bliver den med Sundheden for- 
bundne Lystfelelse os ret bevidst. 

Til Grund for Antagelsen af neutrale Tilstande ligger ikke 
blot en Overseen af svagere Grader af Lyst og Ulyst, men 
ogsaa en Forvexling af Sindets Tilstand idethele med den 
Virkning, enkelte Forestillinger og Erfaringer have. Mange 
Indtryk og Forestillinger komme og gaa uden at vaekke nogen 
maerkelig Folelse eller faa nogen tydelig Indflydelse paa vor 
aimindelige Folelsestilsiand. Men selve denne almindelige Til- 
stand er i hvert Ojeblik bestemt enten ved Lystfalelsens eller 
ved Ulystfolelsens Fremhersken. 

8. Som Exempel paa Folelser, hvis Karakter bestemmes 
ved Forholdsloven. ville vi her gaa lidt nsrmere ind paa Fo- 
lelserne ved det Ophojede og det Latterlige. Betragtningen 
af disse Folelser vil tillige kunne tjene til at vise, hvorledes 
en Folelse udvikles til hojere Former ved at Ulyst gaar over 
til Lyst. Egoisme til Sympati, og hvilken Betydning Erken- 
delsens Udvikling har for Felelsen. 

Folelsen ved del Ophojede er i sine simpleste Former be- 
slaegtet dels med Forundring, dels med Frygt. Ophejet er 
det, der traeder frem for os med en saadan Fylde af Indtryk. 
at det sjedvanlige Maal for Anskuelighed langt overskrides, 
uden at det Anskuede derfor ophorer at virke paa os med 
samlet Kraft. Vi forsoge at omfatte det med vor Anskuelse, 
men formaa det ikke, eller kun med Vanskelighed. Saaledes 
virke hoje, stejle Bjerge, Orkenen, Havfladen. Stjernehimlen. 
Ogsaa Forestillingen om den uendelige Tid giver Indtrykket 
af det Ophajede, som naar det siges, at hvert tusinde Aar 
kommer en Fugl og hvasser sit Nieb paa et uhyre Bjerg, og 
at naar Bjerget saaledes er slidt op, er dog endnu ikke det 
forste Sekund af Evigheden gaaet. Men endnu for umaadelig 
L'dstrcekning i Rum og Tid virker den overvirldende Kraft, 
Folelsen af det Ophojede gor sig sikkert forst gsldende som 
Felge af Forestillingen om overordentlig og overlegen men- 
neskelig Magt. Den Vilde har denne Folelse overfor en vaeldig 
Kriger. hvis Kraft og Kampfaerdighed faar hans egen til at 



378 



VI E, 8. Felelien ved det Opno)«e 



forsvinde for hans Forestilling. ligesom vi fele vor Existens 
som et Intel i Forhold til det uendelige Rum og den uende- 
lige Tid. Det Ophojede ved Udstrsekningen i Tid og Rum 
(hvad Kant kaldte det matematisk Ophejede) virker vistnok 
ikke blot ved at satte vor Anskuelsesevne i mere end safd- 
vanlig Virksomhed. men ogsaa og issr ved at give os Ind- 
trykket af en umaadelig Magt. der virker i den uhyre Masse 
at Rums- og Tidsdele. Som i en tidligere Sammenhaeng be- 
maerket ytrer Interessen for det Menneskelige sig forud for 
Folelsen ved Naturen (C, 9). Folelsen ved overlegen Magt 
som ophdjet opstaar indenfor den menneskelige V'erden' og 
bredes derfra ud over Naturen, idet Naturmagteme mere eller 
mindre tydeligt opfattes i Analogi med menneskelig Magt. I 
Vindenes og Havets Brusen. i de jagende Skyer og de vjel- 
digt optaarnede Bjergmasser aabenbares de Afdodes Aander 
og Stammens Guder. 

Folelsen ved den overlegne Magt vil ikke altid vaerc 
umteresseret Forundring eller Beundring. Naturens vxldige 
F«nomener indjage fra forst af snarest Frygt, og under Kampen 
af Alle mod Alle kan den vaeidige Kriger ligesaa vel vende 
sine Vaaben mod sine egne Stammefraender som mod Fjender; 
han beskytter vel sine Landsmsnd, men fordrer til Gengaeld 
deres L'nderdanighed. Af lignende Art er paa det laveste 
Trin Forholdet til Guderne. Folelsen overfor det Guddomme- 
llge har paa det laveste Trin overvejende Frygtens Pra-g. 
Forst hvor Guddommen vasentligt staar som den beskyttende 
og naaderige Magt, bliver Frygten til /Erefrygt (se C, 8 b). 
Der er Ophojethed ikke blot i den gammeltestamentlige Jehova. 
der frembringer en Verden ved sit Ord og giver sit Folk den 
strenge Lov paa Bjergets Tinde under Lyn og Torden, men 
ogsaa i Buddhismens og Kristendommens Laere om Uendelig- 
heden af den guddommelige Medlidenhed og Kaerlighed. over- 
for hvilken menneskelig Synd og Lidelse forsvinde som Dug 
for Solen. 

Den Ulyst, der er forbunden med Folelsen af det Op- 



' Smign. Grant Allen : The Ongm of the Sublimr. (Mind 1878). 



VI E, 9. Felelsen ved d« Latterlige. 



U9 



hejede i dens primitive Former, forsvinder ved hojere Ud- 
vikling, dels derved at Folelsens intellektuetle Elementer blive 
rigere og fuldkomnere, dels derved at Folelsens Genstand om- 
fattes med Sympati. Der er, som tidligere fremhaevet, i ^re- 
frygten et Element af Sympati, som skiller den fra Frygten. 
Det er derfor neppe rigtigt, naar nogle Psykologer anse et 
Ulystelement for nadvendigt i Folelsen af det Ophojede, hvad 
enten man nu med Edmund Burke' mener, at Frygt eller 
Raedsel mere eller mindre bestemt gore sig gaeldende overfor 
det Ophojede, eller. mere idealistisk. med Kant* fmder et 
Ulystmoment i, at vor lavere, sanselige Natur trykkes ned, 
saaat vort oversanselige Vaesen des klarere kan gore sig gael- 
dende. Ulystmomentet falder bort. naar Folelsen ved det Op- 
hojede antager renere og hojere Former. Samtidigt forsvinder 
ogsaa det i Frygten ofte indeholdte egoistiske Moment. 

Den Kontrast, der er Forudsa?tning for, at Folelsen ved 
det Ophojede skal opstaa, behover altsaa ikke at have nogen 
pinlig Karakter. Vi kunne endog med Glade erkende vor 
Ringhed. naar vor Sjael samtidigt udvides og mattes af det 
Store. Vi ofre Livet for at vinde Livet. 

Her, som paa saa mange andre Punkter i Bevidstheds- 
livet (smlgn. V A, s; B, 8 d; C, 7—8; VI B, 2 e), gaar det 
Successive ofte forud for det Simultane. Folelsen af vor Ring- 
hed og Folelsen af Genstandens Storhed og Hojhed ville ofte 
i nogen Tid rytmisk skifte med hinanden, for de smelte sam- 
men til den egentlige Folelse af det Ophojede. Paa dette 
mere urolige Stadium af Folelsens Udvikling er det isar. at 
et Ulystmoment vil kunne gore sig gjeldende. Den pinlige 
Folelse ved det Overvaldende hcrer hjemme paa dette Trin. 

I) Medens Folelsen ved det Ophojede forudsatter en vis 
aandelig Udvikling, er Folelsen ved det Latterlige mulig paa 
de lavere Stadier af Bevidsthedslivets Udvikling, saasnart be- 
stemte Forestillinger kunne gore sig galdende. Ja, allerede 



' Philosophical In^air) into Ihe origin of our idtas of tht iuhiimt and 
btauujul. Part. II. Sect i-j. 

» Krilik dtr Urtheihkra/I. § J7. 



}8o 



VI E, 9 a. Latter uden noget Latterligt, 



for et saadant Trin er neat, tra?ffe vi denne Folelses fysio^ 
logiske Udtryk: Latteren optraeder, for der endnu kan gore 
sig noget Latterligt gsldende for Bevidsiheden. 

a. Der kan opstaa Latter af rent fysiske Aarsager, saaat 
den altsaa slet ikke er Udtryk for en Sindsbevaegelse. Stxrk 
Kulde kan fremkalde ikke blot Gysen, men ogsaa Latter. Hos 
de Gamle omtales en krampagtig Latter, der fremkaldtes ved 
Nydelsen af en paa Sardinien voxende Urt (derfor 'sardonisk 
Latter*). Med hysteriske Krampeanfald er ofte forbunden 
Latter'. Gladiatorer, der saaredes i Mellemgulvet, dode under 
Latter. Ll'dvig Vives [de anima lib. Ill) fortjeller cm sig selv, 
at ved de forste Mundfulde, han nod efter Isngere Tids Paste, 
kunde han ikke holde Latteren tilbage. Herhen herer ogsaa 
Latteren ved Kilden; allerede Barnet i den 8. Uge ler. naar 
man kilder dets Fodsaal. 

Disse Fsnomener maa nsermest henregnes under blot 
Reflexbevsgelse. Kun hvad den sidst anforte lagttagelse an- 
gaar. kan der vajre Tvivl, da Barnet, efter Preyer, kun ler, 
naar det er i en behagelig Slemning. En saadan Stemning er 
i sig selv nok til at fremkalde Smil og Latter. Allerede i de 
allerforste Dage kan der hos det msette og sovende Barn 
iagttages en svag Hsven af Mundvigene (Modstykket til den 
Saenkning af disse, som udtrykker Ulyst og ofte er Indled- 
ningen til Graad). Virkelig Smilen iagttages dog ferst i den 
fierde Uge. i Forbindelse med straalende 0ine og et alminde- 
ligt, ubeskriveligt Udtryk af Velbehag, samt nogle brsgende, 
stodvis genkommende Lyde, der aabenbart ogsaa udtrykke 
Velbehag. Latteren er kun en Forstaerkelse af Smilei og af 
disse Lyde. og er oprindeligt ligesom disse kun Udtryk for 



I 



■ LaYCOCK: On the reflex functions of the brain (British jnd Forpign 
Medical Review. 1845. 19. Bd.) p. ?ob omtaler et Tilfjclde af Reflex-Latter 
torn Folge af en ved en Hiemesvtilst fremkaldt Epilepsi. — En Kvinde sttm 
IV bngi i hypnotisk Tiittand, brast i overftadig Latter, endog midt onder 
Afvynijelsen af alvorlige Sange, naar man trykkede hendes N«^eben svagi. Ved 
Trvkkets Ophur siandsede Latteren sirax, og Ansigtet fik sit tidligere udlrykt- 
loje Udseende. Prf.yf.r: Die Entdfckang des Hypnotismat p. }}• — Se opaa 
('.. L*N(;r Om Sindttevagelser, p. 71. 



VI E, 9 b. Latter som Udtnk for Haan. 



?8i 



et umiddelhart i Livsfornemmelsen grundet Vclbehag^. Ligesom 
del spade Barn giver ogsaa Idioten. der, som Eschricht har 
sagt, er et spsedt Barn i et aeldre Barns eller en Voxens Le- 
geme, sit Velbefindende Udtryk ved Smil og Latter. Mange 
Idioter gaa med et stadigt Smil paa Ansigtet og bryde hyppig 
ud i Latter, isaer naar de faa Mad. ksrtegnes eller hore Musik 
Hos de Fleste af dem kan denne Latter ikke vaere fremkaldt 
ved bestemte Forestiilinger*. 

Ailerede i Latteren ved Kilden gor sig en central Ind- 
flydelse gsldende. Vi le i Reglen ikke, naar vi ere forberedte 
paa at kildes, og kunne derfor heller ikke kilde os selv. Der 
maa altsaa vjere noget Uventet og Pludseligt i Indtrykket, og 
naar den forste Beroring er sket, maa der vaekkes en dunkel 
Forvisning om, at den bliver ved (med samme Styrke), en 
Forvisning, som skuffes. da Beroringen i naeste 0jeblik op 
horer, for strax at begynde igen. Det vil vise sig, at heri 
ligger en Analogi mellem Latteren ved Kilden og den Latter, 
der fremkaldes ved Forestillingen om noget Latterligt 

b. Den Lystfolelse, som er den simpleste sjaelelige Aar- 
sag til Latter, vil ifolge Sagens Natur meget ofte — og desto 
hyppigere, jo mere Livet bogstaveligt er en Kamp for at be- 
staa — fremkaldes ved Indtryk, der til/redssfille Selvopholdelses- 
trangen ng tiltale Selvfuklsen. 

Staerk og pludselig vakt Selvfalelse slaar let ud i Latter. 
Hos Idioter paa et noget hojere Trin end det nyligt omialte 
er personlig Forfsngelighed den hyppigste Aarsag til Latter- 
udbrud. To Betingelser gaa nu her sammen: det Pludselige 
og Uventede og den staerke Selvfelelse. Denne Art Latter 
vilie vi isaer trseffe i karakteristiske Former, hvor der er fort 
en haard og tvivlsom Kamp. der pludseligt krones med Sejr, 
saaat det, der truede Livet. nu paa en Gang ligger magtes- 
last og uskadeligt. Da opstaar den Hoveren, i hvilken de 



' Darwin: Expretuon of Emotions, p. Jii f. — Preyer: Dit Stelt Jes 
Ktndti. ;. Aull. p. i\i^. — Senere lean Smilet vcre Rest af Latter eller Sted- 
fortnrder for denne. 

' Smigti, ESCHRICHT: Om MulightJtn af at htthrtdt Idioter. Kbhvn. 
1854. p, 76. 



>S2 



VI E, 9 b. Latter som Udtryk for Ha»n, 



homeriske Helte udbryde over de besejrede Fjender. Hvad 
der her faar Luft, er ikke blot en Felelse af Frelse og Be- 
frielse. Biliedet af Modstanderen i bans fulde Styrke og Far- 
lighed afl0ses pludseligt af Biliedet af den samme Modstander 
S0nderknust og stskket i sine store Planer. Trangen til at 
dvtFle ved den oven'undne Fjendes Intethed og A/mapt i Mod- 
satning til bans tidligere Optraeden ytrede sig ofte i barbarisk 
Spot med Fanger eller Lig. Under mere eiler mindre brutale 
Former tinder denne Art Latterlighedsfolelse stadig Lejlighed 
til at opstaa, saalsnge Livet ogsaa i den menneskelige Verden 
er en Kamp for Tilvsrelsen. Thomas Hobbes greb derfor et 
vafsentligt Synspunkt, da ban forklarede Latteren som en 
pludselig vakt Folelse af Overlegenhed (sudden glory- Elements 
of Law. 1, 9, 15). Hobbes med sin Laere om Naturtilstanden 
som en Kamp af Alle mod Alle maatte naturligt ledes til at 
laegge Hovedvaegten paa Selv- eller Magtfoklscn. Det Ensidige 
ved bans Opfattelse var, at ban ikke undersogte, om den 
Magtfalelse, der ytrer sig i Latteren, ikke undergaar Vctseni- 
lige Forandringer og faar en forskellig Karakter efter Be- 
skaffenheden af det, hvorpaa den grunder sig. Men overalt 
hvor der kaempes, i hvilken Sags Tjeneste det saa er. vil der 
hos de Ka-mpende kunne vsre et Element af Haan i den 
Maade, hvorpaa de betragte Modstandernes Planer og Anstren- 
gelser. Selv i den religiose Poesi og den religiose Polemik 
genfinde vi denne Form for Folelsen ved det Latterlige. Saa- 
ledes hedder det i den 2. Psalme: «Jordens Konger rejse sig, 
og Fyrster have lagt Raad op mod Herren og bans Saivede. 
— «€Lader os senderrive deres Baand og kaste deres L<enker 
fra os!»» — Han, som bor i Himlen, ler; Herren spotter 
dem.» Og idet Pascal forsvarer sig mod Jesuiternes Klager 
over, at han i sine «Provincialbreve» havde anvendt Latteren 
som Vaaben, siger han, at ligesom der i den religiose Sand- 
hed findes to Ting: en guddommelig Skonhed og en gud- 
dommelig Majestat. saaledes findes der ogsaa to Ting i Vild- 
farelsen: Ugudeligheden. der gor den skraekkelig, og Ufor- 
skammetheden. der gor den latterlig; derfor fole de Heilige 
overfor Vildfarelsen baade Had og Foragt og vise deres Iver, 



VI E, 9 b. Latter som Udlryk (or Haan. 



?8j 



ikke blot ved med Kraft at tilbagevise de Ugudeliges Ond- 
skab, men ogsaa i at gendrive deres Vildfarelse med Latter, 
idet de heri folge Guds eget Exempel. (Letlres ecriles d m 
Provincial. XI). 

Selve det. at Latteren kan bruges som Vaaben, viser, at 
den har Magten til sin Forudsjetning. Man kan kun ie ad 
en Anden, naar han er den Svagere. Det er naturligvis ikke 
altid den virkelige Overlegenhed, der faar Luft paa denne 
Maade. Netop Forlegenhcd og Generthed kan ytre sig ved 
Smil og tvungen letter. Ja, Bevidstheden om fuldkommen Af- 
magt, uden at man dog vil boje sig, faar Udbrud paa samme 
Maade. I Palcdan-MCllers 'Lucifers-Fald» ler Lucifer forste 
Gang, da han «med Basven uden Lige — dog med Trods, 
som bojes ej,' tager sit Rige i Besiddelse. 

At ingen gerne vil vaere den, der les ad. forklares natur- 
ligt ved Hobbes' Teori. Kun Faa vilde have taget Sagen saa 
humoristisk som Sokrates, da han ved Opferelsen af «Skyerne» 
rejste sig op, forat man kunde sammenligne Original og 
Karikatur. Blot det, at en Sag har en Side, fra hvilken den 
kan gores latterlig, er nok til at vise, at den ikke repraesen- 
terer den absolute Magt. Netop derfor er det paa den anden 
Side saa fristende at fmde noget Latterligt overalt, hvor der 
geres Fordring paa Autoritet og fuldkommen Anerkendelse. 
Alt Ophojet, al Myndighed og Vardighed har i Latteren sin 
farlige Fjende. Latteren er her ikke saa meget Udir\'k for 
Overmagt, som for Befrielse. Selv det, der under Scedvanlige 
Forhold ikke vilde forekomme os latterligt, bliver det, naar 
det faar en Situation af tvungen Alvor til Baggrund. Drenge 
i en Skoletime kunne fmde den ubetydeligste Ting latterlig. 
Blot det, at der kan ske Noget uden den herskende .'^utoritets 
Villie, er nok til at vikke en Frihedsbevidslhed. Autoriteter. 
der ere ved at misie deres Herredomme, blive naturligt Gen- 
stand for Latterlighedsfolelsen. Den komiske Poesis Opira'den 
(Aristofanes, Moliere, Holberg) betegner derfor stedse et Vende- 
punkt, hvor Frihedsbevidstheden bryder frem. 

c. Haan er dog ikke et nodvendigt Element i Latterlig- 
hedsfelelsen. Der gives ogsaa en Latterlighedsfalelse, som har 



?84 



VI E, 9 c. Sympatisk Latter (Humor). 



Sympati til Grundlag. Naar et inderligt Baand forener de^ 
Leende med Latterens Genstand, opstaar en ny og ejendomme- 
lig Folelse. Dette er allerede Tilfeldet, naar vi le ad. hvad 
vi selv have sagt eller gjort paa et tidligere Tidspunkt; vi 
give OS til Pris, skont vi dog nodvendigvis maa have en anden 
Forstaaelse af vor urimelige Adfaerd end den. der blot ser 
den udefra eller som Modstander. At le ad En, man foler 
Sympati for, er som at le ad sig selv. Her er en Dobbelt- 
hed i Folelsen: man ser Genstandens Vaerdi midt i dens Ring- 
hed I et og samme 0jeblik anisgger man en dobbelt Maale- 
stok. Saaledes naar man ler ad Barnets Ubehjslpsomhed eller 
ugrundede Frygt. eller ad dets Naivetet. Der er her en under- 
jordisk Forbindelse mellem den Leende og Latterens Genstand. 
Braadden er tagen af Latteren. Folelsen ved det Latterlige 
paa Grundlag af Sympati kaldes Humor\ Denne kan vsre 
Mere end en forbigaaende Stemning. Den kan udvikle sig lii 
at vaere Grundstemningen (Sindelaget) i en Livsanskuelse. som 
vel har et aabent 0je for det Endelige, Smertelige, Menings- 
lose og Disharmoniske i Verden og stiller det i en skarp 
Kontrast til det Store og Betydningsfulde, men som I sin 
inderlige Medf^lelse med alt Levende og i sin faste Tro paa 
de Magter, der raade i Naturen og Historien, er kommen ud 
over al Bitterhed. Den humoristiske Livsopfattelse har for- 
sonet sig med den Erfaring. at selv det Store og Heje bar 
sin Begrsnsning, sin endelige Side, og dens Latter over del 
Ringe og Endelige glemmer ikke, at dette kan vsre Form 
for et vaerdifuldt Indhoid. Den har forsonet sig med det 
Stores Begraensning saavel som med Lykkens Ufuldkommen- 
hed. og den har gjort den Erfaring, at der bag det ringe og 
tarvelige Ydre kan skjules en 5tor indre Skat. Humor er en 
Livsanskuelse, der staar over Optimisme og Pessimism?. . 
Den komiske PoesI hviler ikke blot paa Frihedsbevidst- 



' Smign. den Maade, hvorpaa dette Begreb er udviklet i den tytke 
vfjtetik, iixr af SOLCER. (Lotz.E: Gachichtt der Aeslhetik m Dttttsihtand. 
p. 575— )77J. Det var forberedt i det i8. Aarhundredes engelske Liieratur. 
Smlgn. Thackeray: English Humourists of tht i8lh centurj. chap. 7. (Humour 
is wit and love). 



VI E, 9 d. Det Latterlige b«ror paa iContrastviricning. 



m 






leden, men ogs.aa paa en mere eller mindre tydeligt frem- 
trsdende humoristisk Livsopfattelse. Kun derved bliver den 
forskellig fra Spottedigtet og Satiren. hvor det egoistiske, eller 
i hvert Tilfa?lde det antipatiske Moment hersker, idet der 
rammes en enkelt bestemt Person eller en enkelt Sag. Kun 
paa Basis af Humor bliver Kunsten virkeligt fri. Den Magt, 
til hvilken Humorisien og den komiske Digter stotte sig, er 
ikke blot deres eget Jeg i Modsstning til andre Jeger; men 
det er Sandheden og Fornuften, hvis Magt de havde gennem 
Blottelsen af det Lave og Menirgsiose. Magtf»lelsen er alt- 
saa her ikke egoistisk; hvad der ses i sin Intethed, er kun 
det hos Latterens Genstand, der strider mod det Sande og 
Rette. Efter at man bar let ad en Person, foler man derfor 
ofte Trang til at udtale, at han dog i Grunden er en brav 
Karl'. 

d. Hvad enten Grundlaget er antipatisk eller sympatisk, 
er det felles for alt Latterligt, at Noget pludseligt fremtraeder 
i sin Intethed ved Modsa-tningen til en overlegen Magt. Det 
Latterlige forudsjetter, at vi et ©jeblik have ladet os dupere. 
forbloffe, hildes i en Illusion, vugge i en Tryghedsfolelse eller 
spaendes af en Forventning, og at det Hele saa paa en Gang 
opleser sig i Inlet eller slaar over i sin Modsaetning*. Det 
psykiske Element ved Kilden er. som allerede bemaerket, den 
vakte. men strax skufTede Forvisning. Barnet ler ad enhver 
pludselig Bevaegelse, isaer naar den stodvis gentages, som naar 
man hurtigt sajtter sig paa Hug foran det, derpaa rejser sig 
og gentager denne Synken og Hajven. Pludselig Befrielse fra 
pinlige eller farlige Situationer virker paa samme Maade. Al 



' Rousseau bebrejder (i sit Lettn J SAIembert) Moliire, »i han i cMi- 
untropen* har fremstillel en agtvxrdig Person som laiterli^. LessiNG gjorde 
i den Aniedning opmxricsom paa Forskellen melleni le og udle ilachen — ver- 
lachen). ..Hambmgische Dranijlurgir Nr. i8— 291. — Allerede Aristoteles 
ikelner mellem Spottedigtet og IComedien. (Pott. c. 4). 

' At det Latterlige beror paa en Kontrastvirkning, er iszr fremhxvet af 
Kant (Kntik der Vrthfilskrjft. $ 5? Anm.;, /.RISING [.Eslhttitckt Fonchun^tn 
Frankfurt 18?;. p. 281—190) og Spencer: Uttrrem Fystologi. (Mindre Af 
handlinger. Dansk Overs. Kbhyn. 1877^, 

Htfffding ^hykolofi, Ftmtt Udg^ve. 2^ 




?86 



VI E, 9 d. Det Lallerlige beror paa Kontrastvirlining. 



Vittighed beror paa, at Forventningen spaendes ved, at der 
knyttes en Knude eller bebudes Lesningen af en Gaade, — 
en Knude eller en Losning, der hurtigt viser sig i sin Intet- 
hed. Al komisk Virkning er en Art Konirastvirkning. — I en 
Farce, som for en Del Aar siden spilledes i «Bouffes Parisiens*. 
var der en Person, som ligefra Stykkets Begyndeise sad ganske 
stille ved den ene Side af Forgrunden, aldeles uberort af 
Handlingen. Af og til tsenkte man ved sig selv, hvad han 
skulde sidde der for. Endeligt tiltaler En ham, men afbrydes 
af en Anden: «tal ikke til ham; han er d0v!» Nu havde man 
altsaa faaet Forklaring paa hans Passivitet. Men i samme 0]e- 
blik tilfejer Personen med et meget melankolsk Udtryk: og 
stum!» Dette vakte en stormende Latter'. 

Den Konlraslvirkning, hvorpaa det Latterlige beror, frem- 
kommer ved, at to Tanker eller to Indtryk, der hvert vaekker 
sin Folelse, og af hviike det sidste river ned. hvad det ferste 
bygger op. pludseligt modes med hinanden- En na;rmere 
logisk Begrundelse af Virkningen heraf kan ikke gives, lige- 
saalidt som man logisk kan begrunde, hvorfor to Komplement- 
farver fremha've hinanden. Naar man ofte (hos os isar 
S. Kierkegaard i Uvidenskahelig Efkrskrift p. ^04 ff.) har for 
klaret det Latterlige som beroende paa en Modsigelse, er 
dette for abstrakt og tillige for snever en Opfattelse Seivom 
man ofte kan formulere det Sammenstad, hvorved Ftilelsen af 
det Latterlige opstaar, som en logisk Modsigelse (f. Ex. va;re 
stum og d0v — og dog selv svare, at man er det}. saa ram- 
mes derved ikke den egentlige reale Proces, som vaesentligt 
bestaar i en Falelsesmodsaetning. Med den logiske Modsigelse 
mellem to Tanker, der forholde sig som Ja og Nej til samme 
Paastand, maa ikke forvexles den reale Modstetning mellem to 
Ffilelser, af hviike den ene fortrsnger den anden ved sin 
Styrke. En vis intellektuel Udvikling er naturligvis nwdvendig 
for at opfatte det Latterlige. ligesom det er en ForudsEtning 



' Suvidt \efi erindrer, var Farcen en Parodj paa en diplomatisk Kongrcs 
i Aniedning af de gnrske Affzrer: Grxkenland havde Adgang til Kong 
— uden at turde deltage i Forhandlingeme. 




VI E, 9e. Begge Fglelser sua i Kontrastforhold til hinanden. ^i^-j 

for Farvernes Kontrastvirkning, at 0jet kan modtage hvert 
enkelt Indtryk for sig. Felelsen ved det Latterlige er i denne 
Henseende bcslaegtet med Overraskelse og Forundring. som 
ogsaa bero paa ModscEtning og Kontrast (smlgn. 5) At Folelses- 
momentet er det V^sentlige ved disse Fanomener, kan ses af, 
at de ikke taale Gentagelse og Vane. Medens Erkendelsen 
If. Ex. Indsigt i logiske Modsigelser) oves og styrkes ved Gen- 
tagelse, sloves Folelsen. Det Latterligp taaler ikke for hyppig 
Gentagelse. 

Ogsaa hvor vi le ad det logisk Modsigende. spiller Magt- 
foielsen (den antipatiske eller den sympatiske) en Rolle. Vi 
have nemlig vor egen Fornuft som den faste Grund. fra hvil- 
ken Dommen faeldes, og vi blive os den mere eller mindre 
klart bevidst, idet vi le ad det Meningslase. Selvom vi ikke 
fejre vor egen Sejr i Latteren, fejre vi Fornuftens Sejr. 

e. Folelsen ved det Latterlige beror altsaa iigesom Felelsen 
ved det Ophejede paa en Kontrast Men begge Folelser staa 
desuden i Kontrastforhold til hinanden. De bygge paa et og 
samme Grundforhold. Forholdet mellem Storhed og Ringhed, 
set fra forskellige Sider: nedefra opad og oppefra nedad De 
betegne begge i deres Forening det erfarne og provede Men- 
neskes Folelse overfor Tilvsrelsen. Mennesket staar da som 
den Ringe overfor de store Kraefter, der raade i denne, men 
er tillige selv en Kraft, der formaar at overvinde Modstand. 
Derved er ban naat udover Hoveren og Frygt. En Falelse 
af det OphMJede forbunden med Humor betegner hans Grund- 
stemning Den saaledes opstaaede blandede Folelse er en Art 
kosmisk Livsfolelse (C, 8 b). — I Kunsten naermer man sig 
denne Felelse ved Forbindelse af det Tragiske og det Komiske. 
Allerede Sokrates hievdede (i Platons -Symposion'). at det 
maatie vjere samme Mands Sag at digte Komedie og Tragedie. 
Denne Sstning bekrseftes allerede ved de gamie graeske Tra- 
gikere, der skrev Satyrspil ved Siden af Tragedier; men den 
staar ferst ved Shakespeares store Exempel for os i sin fulde 
Sandhed 



jC 



VI F, I. Foleisen som hsmmende, bevarende og udvjclgende. 



F. Folelsens Indflydelse paa Erkendelsen. 

I tidligere Afsnit (B og C) er det vist, hvorledes Fore- 
stillingernes Sammenfiaeng bliver til Nytte for Folelserne og 
gor deres Udvikling mulig. Men dybere end denne Indflydelsr 
af Forestillingslivet paa Foleisen ligger dennes Indflydelse paa 
hint. Den oprindelige Forbindelse af Folelscselementet og Er- 
kendelseselementet er stedse Begyndelsen til hele den hojere 
psykoiogiske Udvikling; men under denne — altsaa under den 
i Afsnittene B og C skildrede psykoiogiske Proces — forholder 
Felelseselementet sig ingenlunde aldeles passivt. 

I. Ved Betragtningen af Folelsens Udvikling formedelst 
Erkendelsen forudsatte vi, at der ikke var Noget. som hin- 
drede Forestillingernes Forbindelse. Men Foleisen selv kan 
virke forhindrende. Naar Foleisen a inderligl er sammenvoxet 
med Forestillingen a. vil den kunne hindre den i sig selv 
naturlige Forbindelse mellem a og a,, ag . . . eller mellem 
a og b; det vil sige; vi kunne ikke fuldende Tankegangen 
med Konsekvens, fordi Felelsen har en Tendens til at fast- 
holde sin oprindelige Genstand Her virker Folelsens Tra?g 
hed. der saaledes bliver Kilden til mange Inkonsekvenser i 
Historien og i det daglige Liv. Naar Gra?kerne ikke kunde 
udstraekke Menneskekaerligheden til Barbarerne. kom dette ikke 
af rent intellektuel Indskraenkethed (skont den begraensede 
historiske Erfaring her virkede med); men den fulde etiske 
Konsekvens haemmedes ved Nationalfolelsen. Kristendommen 
omstyrtede disse Skranker, ikke ved intellektuel Overlegen- 
hed, men ved den dybe Folelsesbevaegelse, den vakte Inden- 
for Kristendommen har Intolerancen oprettet nye Skranker og 
hsemmet den konsekvente Udfoldelse af Karlighedens Religion 
Det Resultat. til hvilken logisk Ta^nkning synes at kunne fore 
i et 0jeblik, tager saaledes i Historien lange Tider. en Re- 
volution I Ffllelseslivet er Resultatet af store Tidsrums Livs- 
erfaringer. 

Men er Skndtet gjort, da er Foleisen den tro Bevarer af 
det Vundne. Her kommer dens Traeghed Erkendelsen til Code. 



\'I K, 3. Falelsestilskyndelse og Foresiillingsforbindelse. 



189 



Derved at b gennem a smelter sammen med a, slaar den dybe 
Rodder i Sj£elen. Erkendelsen vinder i Fasthed og Sikkerhed, 
og den er i Virkeligheden kun da Personlighedens Ejendom, 
naar den paa denne Maade bar sin Rod i Folelsen, i Individets 
umiddelbare Tilstand. 

Derved at en vis Forestilling eller en vis Kreds af Fore- 
siillinger baeres af staerk Jnteresse eller Lidenskab. forandres 
dens Stilling til andre Forestillinger. Den bliver et staerkere 
AssoctJtion.'iccntrum (smlgn. V B, 8 c; 11), end den ellers vilde 
vare. V'ed atle Erfaringer tages der kun Hensyn til det. der 
paa en eller anden Maade angaar den af Interessen baarne 
og forstsrkede Forestilling. Alle andre Elementer i Verden 
existere ikke for Bevidstheden. Folelsen bevirker her et Kva- 
litctsvalg. Alle Forestillinger, der ikke harmonere med den 
herskende Folelse, fortra?nges, ligesom de levende Va?sener 
forgaa, der ikke formaa at lempe sig efter de givne For- 
hold '. 

2. Nogle Psykologer have tilskrevet de enkelte Forestil- 
linger en Selvopholdelsestrang, ved hvilken de soge at gore 
sig gaeldende i Bevidstheden med en vis Styrke og at for- 
trsnge hverandre af den. Men den enkelte Forestillings Styrke 



' Hvad jeg har kaidei Associationscentrum, kalder G. W. StOrrinc 
iZur Lehre vom Einfluss dtr GefahU auf die Vorstrllun/ien. Wundls Studien. 
XII. p. 48;) (Summationscentrumi. fordi der til den enkelte Forestilling knytte 
sig flere forskcllige Falelser, der 1 Forening give den Styrke. Ved min Be- 
njevnelsc tager jeg derimod Hensyn til Viz-kningen af den Styrke, Forestillingen 
faar ved de Folelser, der knytte sig til den. — I en Rxkke af Forsog over 
ForejtillingsjMociationer har Scripture {Vontellung and Ge/ahl. Wundt's Stu- 
dien. VI. p. 5?q) kun i 2 Tilfelde af 21 fundet, at den ved en Fornemmelse 
fremkaldte Felelse igen vakte en Forestilling; de Forestillinger. der vaktes, 
hang for det Mestc sammen med Fomemmelsen, ikke med Folelsen. Dette 
var ikke Andet end, hvad man kunde vente; ti Fulelscns Indflydelse paa Fore- 
stillingeme forudsxtter. at Bevidstheden kan virke aritkaarttgt, overladi til sig 
»elv, og det kan den ikke ret under Ae mere eller mindre kunstige Forhold, 
et psvkologisk F.xperiment forudsactter. (Se I 8d. VB, 8c). Hvad der experi- 
mentalt kun forekommer sieldent, er i fri Ertaring sikkert meget hyppigt, og 
der er ingen Grand til at slutte (med Storring p. 519,1 af Scriptures Forsug, 
at det ikke er Fulelsen selv, men de me«i den forbundne Livsfomemmelser, der 
fremkaldc Forestillinger. 



390 



V'l F, 1. Fulelsestilskyndelse og Forestillingsforbindrisc 



(o: Evne til at holde sig i Bevidstheden) beror neppe paa den 
selv alene {smlgn. V' B. 6). Den cnkelle Forestillings Styrke 
beror for det Forste paa dens Forhold til de andre Forestil- 
linger i Bevidstheden. Den Forestilling, som kan stotte sig til 
den storste Maengde Erfaringer og Erindringer, vil have stersl 
Mulighed for at blive den herskende. For det Andet beror 
Forestillingens Styrke paa dens Forhold til Folelsen. Ved stsrk 
Spaending eller dyb og varig Interesse kunne endog Forestil- 
linger, der haenge sammen med meget omfattende og ofte 
gentagne Erfaringer. ganske skydes til Side. Fetischtiibederen 
Ixgger starre Vaegt paa de faa Tilfaelde, i hviike han kan tro 
at vsere bleven hjulpen af sin hellige Sten, end paa de mange, 
hvor denne Tro er aldeles umulig. Den, der inderligt elsker 
et Menneske, ser ikke de uskonne Traek hos det. Karligheden 
gor blind — men kun fordi den gor overordentligt seende 
paa et enkelt Punkt. 

I Forbryderbiogratler findes utallige Exemplar paa Felel- 
sens og Lidenskabens forblindende Magt. Den voldsomme Be- 
gsrlighed efter en Genstand overva.'lder Ta?nkningen. eller 
rettere koncentrerer alle Tanker paa Genstanden og paa Mid- 
lerne til at opnaa den. I « Macbeth* har Shakespeare mesterligt 
vist, hvorledes Forestillingen om den forbryderske Handling 
kan beherske Sindet i den Grad, at den staar som den eneste 
Realitet, uagtet den angaar Noget, som endnu ikke er til; 

Denne Tanke, 

hvis Mord endnu kun er en Drom. den ryster 

mit hele Va*sen. saa at al min Livskraft 

forgaar i Anelse, og Intel er, 

undtagen det, som ikke er. 

(Akl I. Sc. J). 

Derfra skriver sig den ofte utroligt taabelige Maade, hvorpaa 
Forbrydelser iidoves -Hos de fleste Forbrydere», siger den 
beromte Retsla?rde Anselm v. Feuerbach', «lader det sig ganske^ 



' Akirnmiiisigt DjrsUllung mtrkwiirdigtr Vetbtrchen II. p. 54^. — Vat 
(irt hen liggende psykoio^nke Problem er OosTOJEVSKis Roman fRaskolnikov 
b)BK«t. 



VI P, 2. Folelsestilskyndelse og Forestillingsforbindelse. 



?PI 



bestemt paavise, at og hvorledes Forbryderens Korstand ved 
overmjEgtige Tilskyndelsers Tryllekraft cr bleven blaendet. for- 
morket. taget til Fange af Attraaen og indskraenket i den frie 
Brug af sin Virksoinhed, og hvorledes netop denne Indskrjenket- 
hed bar vaeret en medvirkende Hovedaarsag til, at han begik 
sin Gerning. • Saadanne Forbrydeiser komme i Stand ved en 
Overdiiven ej blot af Samvittighedens, men ogsaa af Klog- 
skabens Fordringer. 

I de enkelte Tilfselde er det umuligt at vide i Forvejen, 
om Folelsesvirkningen eller Foresiillingernes Sammenha-ng vil vare 
shvrkest. Det kommer an paa en Styrkeprove. — Men andre 
Forhold kunne gore Sagen endnu mere indviklet. Netop en 
meget starkt fristende Foieisestilskyndeise kan ved Kontrast- 
virkning fremkalde en levende Forestilling om det Rette og 
om den Interesse, vi ere ifsrd med at krasnke; paa en saa- 
dan Kontrastvirkning bero nogie af Samvittighedens mest ind- 
gribende Ytringer. I andre Tilfa-Ide kan den sadvanlige Fore- 
sliliingsforbindelse endnu fremkalde Billeder, der formaa at 
h*mme den herskende Folelses Strom. Da Lady Macbeth 
vilde laegge Haand paa den gamie Konge, holdtes hun lilbage 
ved. at han lignede hendes Fader. («Jeg havde gjort det, 
havde han ej iignet min Fader, som han sov.» Aki II, Sc 2). 
En Smule mere Lidenskab — og Lighedsloven havde ikke 
Icunnet virke! 

Forblindelsen og den lidenskabelige Felelses absolute 
Herredomme opstaa sjeldent ved Felelsernes og Forestiltin- 
gernes rent uviikaarlige Spil; .Mennesket kan, saa underligt 
det lyder, ville skuffe sig selv, kan for sin Lidenskabs Skyld 
trasnge den besindige Overvejelse tilbage. Naar der rerer sig 
en Anelse om, at en nojere Droftelse vilde faa det, der nu 
staar for ham som det storste Code, til at blegne i Forhold 
til det, han nu anser for et mindre Code eller maaske endog 
for et Onde, saa kan han med velberaad Hu ha;mme en Over- 
vejelse, der vilde a'ndre hele bans Folelse overfor Genstanden. 
Naar Tilfredsstillelsen af Lidenskaben moder Modstand i Men- 
neskets Sind, kan han endog sjette sin Forstand og sin Fantasi 
i Bevffigelse for at finde Grunde til at deve den indre Stemme. 



?Q2 ^' '^1 )• ^"l'le'5e^5 Teleologi og Erkendelscns Mekanisme. 



Den indre Modsigelse er ikke til at udholdc og maa tjernes 
paa den ene eller den anden Maade. Mennesket tra-der der- 
for op overfor sig selv som sofistisk Retor. I al Lidenskab 
kan der paavises Noget af saadant Sofisteri. I mildere Form 
viser det Samme sig i den Maade, hvorpaa Yndlingsmeninger 
fastholdes, udmales og gennemfores. meget ofte med fortvivlede 
Grunde. 

V Ffllelsens Indflydelse paa Forestillingernes Gang viser 
sig ogsaa i den Rolle. Forcstitlingen om Formaalet spiiler i vor 
Erkendelse. 

Forestillingen om et Formaal opstaar (VI B. 2 c) ved, at 
Noget forestilles som Aarsag til en Lystff»leises Opstaaen eller 
en Ulystfolelses Bortfaiden. Det staar da som vairdifiildt for 
OS, og der rejser sig en Drift til at opnaa det. Men Formaalet 
kra?ver Midler. Det hliver da Erkendelsens Opgave at finde 
disse Midler. Der stiiles her et Problem (V B. 11). Dette er 
den forste Form, i hvilken Begrcbet om nedvendig Sammen- 
h(eng, om Aarsagssammenhang ret bliver tydeligt for Menne- 
sket: Umuligheden af at naa sit Formaal uden ved at skatTe 
visse bestemte Midler til Veje. Det er Selvopholdelsestrangen. 
der ferer til at sege efter Aarsager (V D. 4). Forholdet mellem 
Middel og Formaal er jo et specielt Exempel paa Forholdet 
mellem Aarsag og Virkning, idet Midjet hliver Aarsag til For- 
maalets Virkeliggorelse. 

Selv hvor Mennesket opdager eller mener at opdage en 
Aarsagssammenhseng, som er mere omfattende end den Kreds 
af Midler, hans Selvopholdelsestrang krjever, vil ban ganske 
naturligt have en Tendens til at betragte Aarsagerne som 
Midler. Han vil forklare Naturen teleologisk (af telos. For- 
maal), d. v s. finde Forklaringen af et Naturfaenomen deri, at 
det tjener et vist Formaal, om ikke et Formaal for Menne- 
sker, saa et Formaal for Guder. Det er en Analogi. man her 
ger Brug af; ti Forholdet mellem Formaal og Middel kendes 
umiddelbart kun fra det menneskelige Sja'leliv. (Smlgn. I. ^; 
V D, 4). Denne Tendens vil kunne holde sig. selv efterat 
det videnskabelige Aarsagsbegreb. der forklarer ethvert i Er- 
faringen givet Faenomen ved et andei i Erfaringen givet 



VI F, ;. Felelsens Teleologi o^ Erkendclsens Mekanisme. 



10? 



I' 



Fsnomen (vera causa), er traadt i Kraft. Alle Aarsagslove 
staa da tilsidst som Midler til V'irkeliggerelse af et hojeste 
Code, et hojeste Vaerdifuldt. et omfattende Formaal. Overalt, 
hvor en teleologisk Naturopfattelse forsages fastholdt og gen- 
nemfert, er det tilsidst Folelsen. der er bestemmende: ti kun 
for Felelsen existerer der Vcerdier og Coder, hvad enten det 
nu er en etisk religios, en sympatisk eller en egoistisk Folelse. 
som betinger V«rdien. 

Her bliver nu en Modsa'tning, endog en skarp Strid muiig 
mellem Falelse og Erkendelse. Det videnskabeligt- Aarsagsbegreb 
kr^ever Paavisning af den Aarsag, som faktisk har fort til et 
vist Fanomens Opstaaen. Dets konsekvente Anvendelse forer 
til at opfatte Naturen som et System af Aarsagsrsekker, en 
stor Mekanisme, hvor ethvert Led bjeres af andre Led og igen 
barer andre Led. Erkendelsestrangen, Trangen til «Forstaaelse» 
vil VcEre tilfredsstillet, naar en kontmuerlig Aarsagssammen- 
hieng er paavist, saaledes at det ene Led i Rskken forholder 
sig til det naeste som Grand til Felge. (Se V D, s d). Ogsaa 
her anvendes en Analogi, da vi umiddelbart kun kende For- 
holdet mellem Grund og Folge fra menneskelig Ta.'nkning (se 
V B, II). Med denne videnskabelige Naturforklaring kan den 
teleologiske Naturopfattelse komme i Strid, naar denne mener 
at have forklaret et Naturfsnomen tilstra;kkeligt ved at an- 
tage. at det er Middei til et vist Formaals Opnaaelse. f. Ex. 
at Solen er til for at belyse og varme Jorden. Ti Folgen vil 
blive, at man undlader i Erfaringen at soge efter de Aarsager, 
der igen have frembragt dette Naturfsnomen. Naar C staar 
som et vafrdifuldt Resultat og tillige som V'irkning af B. anser 
den teleologiske Opfattelse B for tilstrafkkeligt forklaret ved. 
at det er en nodvendig Betingelse for C's Tilblivelse, og man 
ops0ger ikke A, der igen er Aarsag til B. Man stanser i 
Beundring over det Hensigtsmassige. og Interessen for at efter- 
spore hele Aarsagssammenhsngen slappes, eller man finder 
det maaske endog formasteligt at prove paa at efterspore den. 

Kun da vil der ingen Strid va;re mellem den videnskabe- 
lige og den teleologiske Naturopfattelse, dersom det er muligt 
at opfatte hele Raekken af Aarsager og Virkninger som en 



194 



VI F. 4. Felelsens Expamion. 



Rxkke af Midler og Formaal, altsaa hvis ikke blot C kunde 
opfattes som Formaal for B, men B for A, og saaledes frem- 
deles ned gennem Begivenhedernes Rxkke. Teleologien vil 
da ikke krsve noget Brud i Aarsagsr«kken; der vil ikke va»re 
nogen Strid mellem Viden og Tro. Vi kunne her ikke gaa 
naermere ind paa at drofte Muiigheden af en saadan Lesning 
(der isaer er forsogt af Leibniz, Kant og Lotze' med storre 
eller mindre Konsekvens). Fra et rent psykologisk Synspunkt 
maa det blot fremhaeves, at hvad enten den teieologiske Op- 
fattelse formes saaledes, at den stemmer med eller strider 
mod den videnskabelige, saa skyldes den stedse tilsidst en 
Folelsesinteresse, en Straeben efter at hasvde Vaerdier. ikke en 
Strajben efter at t'lnde Grunde. 

Egentligt talt er det ikke Erkendelse og Folelse. der ved 
dette Problem traede overfor hinanden, men to forskellige Fo- 
lelser: en intellektuel Folelse og en ved Menneskets praktiske 
Interesser bestemt Folelse. 

4 Ligesom et og samme Landskab tager sig forskelligi 
ud efter det Lys, der falder paa det, saaledes forekommf tie 
samme Ting og Begivenheder os ganske forskellige efter vore 
forskellige Stemninger. Her spiller isaer Livsfolelsen med dens 
Svingninger en vigtig Rolle. Lichtenberg siger: «Jeg har 
meget tydeligt bemjerket, at jeg ofte har en Mening. naar jeg 
jigger, og en anden, naar jeg staar, issr naar jeg kun har 
spist lidt og er mat.» Feleisen skifter ikke strax med Fore- 
stillingerne, men hreder sig uduver de nye Forestillinger, selvom 
disse ikke staa i nogen Forbindelse med dem, der have vakt 
Folelsen. Det er Modstykket til Vanskeligheden ved fuld Gen- 
kaldelse af en Folelse (Vi B, 4). Dette «Herred0mme af en 
henbolgende Folelse' (for at bruge Lotzes tra?ffende Udtr\k) 
er undertiden os selv paafaldende og uforstaaeligt. isa?r naar 
Felelsen skyldes indre, organiske Tilstande; men oftest over 
den, uden at vi msrke det, sin Indflydelse paa det nye Fore- 
stillingsindhold. Hvis vi efter Forestillingen a, som er for- 
bunden med Folelsen a, faa Forestillingen x. ligegyldigi cm x' 



' Smign. Den njtrt Filosofis Hittoiit. Rcgirtrtt under iTeleologi*. 



VI P, 4. Fulelsens Expansion. 



^Ql 



I 



fremkaldes ved Association af a eller paa anden Maade, saa 
vil a kunne udstraskke sig til x. med hvilken den oprindeligt 
Intel havde at gere. Vi skylde denne Indflydelse Meget, ti 
ved den kan en Forhojelse af det aandelige Liv paa et Punkt 
ogsaa fremme andre aandelige Virksomheder. Saaledes kan 
f. Ex Musik, Vin og rask Legemsbevjegelse hjielpe Tanke- 
virksomheden paa Gled. Friskhed og Opromthed i Livsfolelsen 
kan virke fremmende paa alle Sider af Bevidsthedslivet. En 
sorgfuld Stemning, ligegyldigt hvnrledes den er vakt, kan farve 
hele Bevidsthedens Indhold og faa os til at se Alting sort. 
Ofte efterlade Dromme en Stemning, der kan holde sig, selvom 
Drommebillederne ere saa godt som udviskede. 

Man kunde kalde dette Faenomen Fulelsens Expansion. 
Enhver stserk Folelse strjeber efter Eneherredemmet i Sjaelen 
og giver sin Farve til alle aandelige Virksomheder'. Denne 
Expansion er forskellig fra den tidligere (VI B, 3) skildrede 
Udvidelse af F^lelsen formedelst Forestillingsforbindelser. Ved 
Fulelsens Expansion paavirker den alle Forestillinger og For- 
nemmelser, selvom disse slet ikke staa i nogensomhelst For- 
bindelse med dem. der oprindeligt ere knyttede til den. Og 
hist udgaar Indflydelsen fra Forestillingen, her fra selve Fe- 
lelsen. Den til de nye Forestillinger knyttede Folelse kan 
naturligvis gore Modstand, og derved kan da opstaa en blandet 
Folelse. — Det er den samme Lov, efter hvilken Folelsen 
skafTer sig ydre Udtryk. Der gives saa at sige baade en aandelig 



' Denne Tendens er allerede paavirt af HuME (Treatise. I. j. 8) og 
spiller en vigtip Kolle i bans Erkendelsesteori. Senere har Beneke udviklet 
den paa en mleressant Maade (Pri<holoi>isch< Sknzen. I. p. ;6j ff.). — Smlf»n. 
ogsaa Spencer: Pnnc. of Psychol. $ j6o— 261. — Et smukt Excmpel ftndei 
i GOETHES € Enter EpisteU (Emst und wichtig scheint mir die Frage; doch 

trifft »ie mich eben in vergnijgiicher Siimmung. Und dem heitem er- 

tcheint die Welt auch heiter). — Md. DE Stael bemjerker {Connna I, 1): 
<Quand on wutfre, on se persuade ai-tement que Ton est coupable. et le» 
violenit chagrins portent le trouble jusque dans la conscience.* En lignende 
Erfaring udtaler den heltige Teresa iVie Trad, (ranc, p. 542). Smign. hermed 
Fr. Lance : De ngtigste SindssyjiJomsgruppet p. n -27 ^himmel Forestillings- 
lub som Aarsag til sorgmodig Forstemning, der igen ved at bredc sig bliver 
Aarsag til egentlig Melankoli). 




^qb 



V'l F, 4 i. Fulelsen som anteciperenJe o^ realiterende. 



og en legemlig Mimik: hin er Tilstandens Indflvdelse paa Fore- 
stillingerne, denne dens V'irkning paa Muskelbeva?gelserne — 
Vi skildre i det naermest Folgende nogle Tilfaflde. i hvilke 
Falelsens Expansion virker sammen med Folelsens h^mmende 
og vslgende Indflydelse (se i ). 

a) Feklsens anteciperende og realiserende Virkning. Ved 
stsrk Spending i Sindet er man lilbujelig til at antage Ind- 
tryk, der ventes. for givne, for de virkeligt indtrsffe Naar 
vi f. Ex. med Utaalmodighed vente en Vogn. tro vi hvert 
0jeblik at here en Rullen. — Experimenterne over den fysio- 
logiske Tid give gode Exempler herpaa. Naar f. Ex. et vist 
Indtryk skal signaliseres. kan Opmaerksomheden (isaer ved 
motorisk Reaktion, se I, 8 d; IV, 7) vaere saa spsndt, at man 
signaliserer et andet Indtryk istedetfor det ventede, ikke af 
Forvexling, men fordi et hvilketsomhelt Indtryk under den 
Starke Spsnding forer til den Handling, man stod paa Springet 
til at udfare Eller man mener at here Signalet. fer det vi^ 
keligt indtrsffer. — En stor Del af de saakaldte spititistiske 
Fa?nomener kunne forklares ved den spsndte Forventning. 
Experimentatoren fremkalder hos de Personer. han opererer 
med'. — Paa Grund af, at Forskellen mellem Erindrings- eller 
Fantasibilleder og virkelige lagttagelser ikke altid er stor (V B. 
4. 7a; D, 1—2), udviskes den let under en starrk Folelses- 
bevagelse. Folelsen realiserer derved Forestillingerne, d. v. s. 
paatrykker dem et Virkelighedsprsg. som i og for sig ikke 
tilkommer dem. — Ogsaa paa Taenkningens Omraade kan F0- 
lelsen virke anteciperende, idet den afgor Sagen ved sine 
Postulater, istedetfor at folge Tankeudviklingens vidtioftige 
og besindige Gang Den kontemplative Begejstring opstiller 
sine Fordringer om Enhed og Harmoni i Verdensanskuelsen 
og mener ofte at have vundet et Resultat ved den blotte Op- 
stilling. Baade den anteciperende og den realiserende Virk- 
ning skyldes den komrnlrerendc og isulertndf Indflydelse af 
den en Gang vakte Felelse: kun en enkelt Furestilling (eller 



' F.n udfnrlig Undertogelte af IndflydeUen jf «expectant )tt<>ntion< ved 
tlij^e F«nomener tindes i Caki-knters Mrntat phyfiohgy. p. i-jc/H (MSff 



VI F, 4 b. Felclsens idMliserrnde Iniiflvdelse. 



Gruppe af Forestillinger) kan komme til at gore sig gael- 
dende, og Virkelighedskriteriet (V D, 2) kan formedelst denne 
Isolation ikke blive anvcndt. 

b) Foklsens idealiserende Virkning. Det ligger i Felelsens 
Natur ikke at sporge om Forskelle, Betingelser og Skranker. 
Den har en absolut Karakter og giver sig Luft i Superlativer 
(altid, aldrig. eneste 0. s. v); ogsaa her virker Folelsens Ten- 
dens til at isotere sin Genstand fra alt Andet i Verden Der- 
ved hindres den nsrmere Bestemmelse og Begrjensning, som 
er Erkendelsens Opgave, og som kun er mulig, naar flere 
forskellige Forestillinger kunne gore sig gaeldende og trade 
i Vexelvirkning med Forestillingen om Folelsens Genstand. 
Folelsen trykker ligesom paa denne Forestilling og udvider 
den over alle Grsenser. Dette Tryk udover Folelsen ved 
Koncentralion om en eneste Tanke, som derved lasnes fra sin 
Sammenhirng med og Begninsning ved andre Tanker, hsx 
virker den religiose og etiske Interesse paa denne Maade. 
Folelsen forer derved til Dannelsen af en Idealverden, i hvil- 
ken den givne V'erdens Ufuldkommenheder og Lidelser ere 
fjernede. Men ogsaa Sorg og Skuffelse kunne (som hos Shake- 
speares Timon) ved Expansion bestemme hele Livsopfattelsen 

c) Folelsens ansporende og vwkkende Indflydelse. Ved selve 
sin Dunkelhed og Uforklarlighed over Folelsen en stor Ind- 
flydelse paa Erkendelsen. Folelsen har sin Kilde i de op- 
rindelige Instinkter. og vi kende kun en lille Del af dens 
Lob. Livsforholdenes stille Magt, hvis Virkning forst viser sig 
efter langere Tidsrum, har Mere at betyde end de enkelte, 
klart fremtrsedende og bevidste Erfaringer. (Ill, 7). Men paa 
hvilken Maade Folelsen saa er opstaaet, saa vil den ikke blot 
udbrede sig og beherske Alt. men den vil ogsaa selv forklares 
og retfirrdiggores. Denne Trang til Forklaring hcenger sammen 
med Menneskets Selvopholdelsestrang. Det erfarer i Lyst og 
Smerte Verdens Indvirkning paa dets Livsproces; de ere Tegn, 
som det maa tyde, og hvis Aarsager det maa opspore, der 
som dets Liv skal have Bestaaen og Fremgang. Ogsaa paa 
hojere Udviklingstrin finder Individet sit inderste Vaesen udtalt 
i Folelserne og soger derfor at godtgore deres Berettigelse 



?98 



VI F, 4 c. Felelsens Trang til Forfclaring. 



Men Felelsen kan ikke retfaerdiggare sig selv; den er i sig 
solv ingen Erkendelseskilde. Saasnart man beraaber sig paa 
sin Felelse, horer al Diskussion op. Livsanskuelsernes Kamp 
maa fores med klare Tanker. Folelsen spiller her en vigtig 
Rolle som forlosende og fremhjalpende; den sperger eller 
f0rer til at sporge; men den giver ikke selv Sva ret. .Alle Fore- 
stillinger, der synes at indeholde Forklaring af eller L'diryk 
for Felelsen, ville blive begunstigede, indtil man mener at 
have fundet Svaret. — Medens Folelsen som rent individuel 
og uudsigelig isolerer Individerne', forer den dem sammen 
vcd Trangen til Forklaring og Retfa-rdiggarelse. Den Enkeite 
vil naturligt efterspore, om ikke Andre fole sig til Mode paa 
lii^nende Maade som han selv; han vil fole sig .styrket ved at 
opdage det, og han vil i Fsellesskab med dem soge at finde 
en Forklaring eller i hvert Tilfaelde et symbolsk Udtryk for. 
hvad der bevseger sig hos ham. Saaledes virker Folelsen 
samfundsstiftende, fremkalder Menigheder. Partier, Skoler og 
videnskabelige Foreninger. 

Opiysende Exempler paa Folelsens Trang til Forklaring og 
Retfiirdiggoretse kunne hentes fra Musikens Virkning og fra 
Sindssygdommenes Udviklingsgang. 

Folelsen ever ikke biot en tiltraekkende Kraft paa Fore- 
stillinger, der ere ensartede med dens oprindelige Aarsag. men 
ogsaa paa andre Forestillinger, der fremkalde lignende Folelser. 
Derved kan Folelsen blive Aarsag til Forbindelse mellem Fore- 
stillinger af forskellig Art. Da man ikke kan beskrive en Farve 
for en Blindfodt uden ved dens Folelsesvirkning, forstaas det. 
at en blindfodt Mand, hvem man sugte at beskrive den skar- 
lagenrode Farve. raabte: «det maa vsre noget Lignende som 
et Trompetst0d!» Det er den beslsgtede Folelsesvirkning. som 
lader Forestillingen om en skingrende Lyd opstaa, naar en blaen- 
dende og stsrk Farves Indtryk skal beskrives. (Smlgn. V! A, ? e). 
Man har kaldt dette Fccnomen Fornemmclsernes Analogi. Det 



' Den rent individuelle Udformning af Folelse&livet bliver selvftilgeligi 
forst mulig, naar en vis aandelig Vaext er foregaaet. Sin ferste Udvikling faar 
Ftilelseslivet under Indfl^delse af den sociale Anelighed (VI C, 2). Det gaelder 
sjcrligt for etisk og religies Folelse i,VI C, 8). Smlgn. min RtUgionsftlosofi III B, c. 



VI F, 4 c. Folelsens Tranj; tri Forklaring. 



1<)9 



I 



er i Kraft af den. at Musiken fremkalder Biileder og Fore- 
stillinger fra andre Sanseomraader En Fornemmelsesanalogi 
dannes f. Ex. ved det Beslasgtede i de Felelser. man har ved 
let og frit Aandedrat. ved Lysets Frembrud efter Morket og 
ved rene og klare Toners Klang efter Dissonans og forvirret 
Larm. Den ved Musiken vakte Folelse skafFer sig uvilkaarligt 
— maaske dog mest hos dem, der ikke ere specielt og tek- 
nisk dannede — et mere elier mindre tydeligt symbolsk Ud- 
tryk ved Hjsip af de analoge Fornemmeiser. (Smlgn. VB, 8 c 
Slutning). For nogle Mennesker har hvert Instrument sin ved 
Klangens Folelsesvirkning bestemte Farve Begivenheder og 
Opleveiser fra den indre og den ydre Natur tjene til konkretere 
Udmaling af den almindelige Stemning. Musiken skylder sin 
store Magt over Menneskene netop til den Omstaendighed, at 
de Stemninger, den vskker, ved utallige skjulte Traade kunne 
berere alle vore Livserfaringer og forgrene sig hen til alle 
Sider i vort Vjesen. - Omvendt ska! Mozart have faaet musi- 
kalske Ideer ved Synet af et smukt Landskab. - 

Medens i den egentlige Melankoli, der er en mere passiv 
Tilstand, Foielsesexpansionen blot virker til, at den Lidende 
opfatter Alt i sin Stemnings morke Lys. foregaar der ved den 
saakaldte Forrykthed en Vaekkelse af Forestillingsvirksomheden, 
hvorved den Syge skafFer sig en illusorisk Forklaring af sin 
pinlige og haemmede Livsfelelse 'Det er ikke som i Melan- 
koiien, at selve Forestillingsoptagelsen er hindret og hsmmet; 
i Forryktheden tilegnes Forestillingerne med normal Lethed, 
men under Bearbejdeisen fores de med Naturnedvendighed 
alle ind i de samme smertefulde Baner. Den logiske For- 
klaring paa dette bliver da den, at ydre indflydelser gribe ind 
i Individets Tankegange og Liv, hindre og binde dem med 
overmenneskelig Magt, saaat det ikke er istand til at rive sig' 
los derfra: de opfattes som noget Fjendtligt og blive derigen- 
nem Udgangspunktet for ForfalgelsesforestiUingen*^- Individet 



' Fr. LaNGE : De vigtiptt SinJisygdomsgrupper p. 6j, kfr. p. SS- — ' andre 
Arter af Sindssygdom finder Patienten Forklarlngen i, at der er foregaaei en 
absolut Forandrinp med ham selv, at han er bicven en Anden eller ikke mere 
exitlerer. Se ovenlor V B, ? og det der anfarte Varrk af Pierre Janet. 




X.00 ^'' P) 4 <^- Fslelsens Trang til Forklaring. 

udfolder ofte stor Skarpsindighed i at efterspore de formentlige 
Aarsager til den sygelige Tilstand; det mangier Selvbeherskelse 
til at fastholde, at Aarsagen ikke iigger udenfor det selv. Det 
beskylder sine Omgivelser eller andre uskyldige Personer (isa?r 
naar de have noget Mystisk i deres Adfserd, som det hemme- 
lige Politi, Fritnurerne, Jesuiteme). Det tror sig forfulgt, mis- 
kendt og forulempet. Isaer saette disse Forestillinger sig fast 
i den Syges Bevidsthed, naar de begunstiges ved lUusioner 
og Hallucinationer. Fra Forfalgelsesforestillingen er der igen 
en naturlig Overgang til Storhedsforestillingen; ti isaer det 
Store er Genstand for Misundelse og Forfelgelse. Paa denne 
Maade kan den fra forst af haemmede Selvfolelse senere gaa 
over til sin Modsaetning. 



VII. 
VILLIENS PSYKOLOGl. 



A. Villiens Oprindetighed. 

I. Uersom man kun vil statuere Villie der, hvor der 
gives et bevidst Valg mellem Muligheder. forudsaetter Villien 
en hojere Udvikiing af Erkendeise og Foielse og kan derfor 
ikke vaere til paa Bevidsthedens ferste Trin. Dersom man 
derimod ved Villie forstaar en Koncentration af Sjslelivet, en 
bestemt Retning, en mere eller mindre energisk Foretraekken. 
saa kunne ogsaa de med Fornemmelse og Folelse forhundne 
uvilkaarlige (spontane, reflexe og instinktmaessige) Handlinger 
regnes med til Villien. (Smlgn. 11, <y; IV, 76; V, 7). Denne 
sidste Sprogbrug vil vsere den naturligste, da de uvilkaar- 
lige og de vilkaarlige Handlinger danne en sammenhaengende 
Trinraekke. (Hvis man ikke vil kalde alle Faenomener i denne 
Trinraekke Villen. kunde man, smlgn. IV, 4. 7, bruge Udtrvkkel 
Straeben som faelles Navn). Villien er paa alle Trin Bevidst- 
hfdslivets aktive Side. Der er saameget desmere Aktivitet i 
Bevidsthedslivet, jo mere dettes Udvikiing og Retning bestem- 
mes ved det selv istedetfor at bestemmes ved Aarsager, der 
ere forskellige fra det'. Fra den fysiologiske Side kunne vi 
forfelge Aktiviteten Ifengere tilbage, end naar vi blot holde os 
til Selviagttagelsen Allerede fer Bevidsthedslivets Opvaagnen 



' Om Begrebet Aktivitet Je mine Psykologiskt Underugetser. p. 77 (. 
Smlgn. ovenfor II, ; om Begrebet psykisk Energi. 

IWUIng: Piykologl. Fcinie Udgjn '(^ 



402 



VII A, 1. SponUne Bevargelser 



finde vi de levende Vsseners Bevaegelser overvejende bestemte 
ved, hvad der foregaar i deres Indre, medens ydre Indtryk 
spille en underordnet Rolie. Hvilken Hypotese man end hylder 
med Hensyn til Forholdet mellem Sjael og Legeme. er der 
dog saa neje en Forbindelse mellem Sjaeleliv og Hjerne- eller 
Nervevirksomhed, at del er af Interesse at se, hvorledes denne 
sidste udvikier sig ogsaa forud for det Stadium, hvor den kan 
antages at vare forhunden med Bevidstbed. Lejiighedsvis ere 
disse Fanomener allerede omtalte. 

2. Endog de simpleste Organismer besidde Evne til at 
bevsge sig, uden at Paavirkninger udefra ere Hovedaarsag 
derfil- Der foregaar i organiske Celler og i organiske Vjesener 
stadigt indre Forandringer, hvorved opsamlet Spandkraft ud- 
loses, og Paavirkninger udefra kunne herved spille en aldeles 
underordnet Rolle Hos hejere Organismer med udviklet Nerve- 
system spiller denne Evne til «spontan Bevaegelse en endnu 
sterre Rolle. Nervevaevet er jo den Del af det organiske Vaev, 
som er mest sammensat, og hvor en Omlejring af Molekuler 
lettest tinder Sted. 

Alexander Bain' bar havdet. at den forste Bevsgelse 
stedse er af spontan Art, og at denne Art Bevaegelse spiller 
en Rolle med ved enhver Form for Bevagelse. Selve den 
ved Ernaringsprocessen opsamlede Energi soger Udladning og 
finder den ad de motoriske Nervebaner. som oprindeligt ere 
lagte tilrette. Organismen sstter sig i Bevaegelse uden at 
vente paa Impulser udefra. Bain, som herved videre udforer, 
hvad JoH. MOller havde antydet, njevner som Stottepunkter 
for denne Opfattelse Fosterets ferste Bevaegelser, — den Op- 
vaagnen, som kommer, naar man bar hvilet ud. — unge Dvrs 
og Boms Starke Bevaegelsestrang, — den sterre Livlighed og 
Bevaegelseslyst hos Mennesker og Dyr om Morgenen og efter 
god Naering, — og endeligt den saeregne Energi, nogle Indi- 
vider besidde, hvad man kunde kalde «Villiestemperamentet» 



' Thi Stnsts and the Intellect. Book I. Chap. i. — The Emotivnt ,wtt 
the Will. II, Chap. I. — I den nyeste Tid har Preyer [Die Seele Jei Kindet. 
). Aufl. p. 159 ff.) eftrr iagiugelie af Kyllingens fnr&te Bevcgelser ' ~ 
tluttet tig til Bain'& Antagel.se af spontane Bevxgelicr. 



X.^%ei 



VII A, ?. Reflexbcvafgelser. 



40? 



(volitional constitution). Bevsgelse gaar altsaa forud for Sans- 
ning og indtrsder oprindeligt uathaengigt af ydre Paavirkninger. 
Den er mere inderligt og uadskilleiigt forbunden med vor 
Natur, end Sansning er. Et Menneske er, uafhsngigt af hvad 
det ser, horer og taenker, i Stand til overordentiig V'irksom- 
hed; dets Sansning og Tjenkning har Betydning som bestem- 
mende for Bevsgelsens Retning, men fremkalder den ikke fra 
fofst af. — Allerede Fichte isrte, at det Oprindelige i os er 
en Tendens til Handlen; denne Tendens er given forud for 
Bevidstheden om den virkelige Verden og kan ikke udledes 
af denne. 

]■ Den Uafhtengighed af Sanseindtryk, som disse spon- 
tane Bevsgelser ere Udtryk for. kan naturligvis ikke vare 
fuldstsndig. Ligesaa vigtigt sonn det er. at de for Livets Be- 
staaen betydningsfuldeste V'irksomheder kunne indledes uden 
at vente paa ydre Impulser. ligesaa vigtigt er det paa den 
anden Side, at en Tillempelse efter de ydre Forhold kan 
finde Sted. Ligesaa vigtigt som det er. at Organismen fra 
ferst af traeder aktivt op overfor Omverdenen, ligesaa vigtigt 
er det, at den ogsaa lader sin Virksomhed bestemmes ved 
Omgivelsernes Natur. Allerede for Bevidsthedens Opvaagnen 
kan en saadan Tillempelse og Bestemmelse finde Sted ved 
Hjaelp af Hcflfxvirkninger. (Smlgn. II. 4 b). ! disse er det ikke 
den umiddelbare indre Tilstand. der er Hovedaarsag til Be- 
va-gelsen, men et Indtryk fra Omverdenen eller fra en Del 
af Organismen. Ad rent mekanisk Vej udloses herved mere 
eller mindre hensigtsmasssige Bevaegelser som Svar paa Indtryk. 

Den simpleste Reflexbevaegelse vilde vzere den, der ud- 
leses af et enkelt Indtryk. Saasnart flere Indtryk trjeffe sam- 
men, vil deres Virkning bero paa, om de Bevagelser. de hveri 
for sig straebe at udlose, harmonere eller ikke. Have Ind- 
trykkene Tendens til at udlose forskellige og ikke forenelige 
Bevaegelser. kommer det an paa. hvilket der er det stasrkeste; 
dette svffikkes vel noget ved Modstanden. men bestemmer dog 
Resultatet. En Fro, som er berovet den store Hjerne. kvaekker, 
naar den sagte stryges paa Ryghuden; men naar man sain- 
tidigt irriterer dens Bagpote stajrkt, udebliver Kvskkei. — De 

i6* 



404 



VII A, 4 Instinki, Drift og egentlig Villie. 



vigtigste Reflexhaemmelser udgaa fra den store Hjerne I Bar- 
nets ferste Levetid, hvor dette Organ endnu ikke griber ind 
haemmes ingen Reflexer. 

4. Naar den store Hjerne virker medbestemmende ved 
Bevaegelsen, fremtraeder der en Aktivitet af hsjcre Orden. Ved 
sin Rigdom paa Celler kan dette Organ baade underkaste 
de Indtryk, der forplantes til det, en grundig Bearbejdelse og 
indlede aktive Bevaegeiser uafhaengigt af 0jeblikkets Indtrvk 

Forsaavidt man kan drage en Graense mellem Reflex- 
bevaegelse og Instinkt. maa den betegnes ved, at Instinktet cr 
mere sammensat, mere aktivt og mere hensigtsmaessigt end 
Reflexbevaegelsen. De instinktmaessige Bevaegeiser fremiraede 
som et kombineret System af Midler til Opnaaelse af et Maal. 
der ligger udover Individets ojeblikkelige Horizont. og hvis 
Virkeiiggarelse det maaske ikke engang selv opiever. Det er 
ikke blot en ojeblikkelig Udladning som ved den eiementa-re 
Spontaneitet og den simple Reflexbevajgelse, men en Anven- 
delse af forskellige Kraefter mod et mere eller mindre Hernt 
Maal. Indtryk ere nodvendige til at fremkalde den instinkt- 
majssige Handling, men denne bestemmes dog langt mere ved 
de i Organisationen aniagte Beviegelsestendenser end ved Ind- 
irykket. Dette virker kun som Aabningen af en Ventil. Der- 
for narres Dyret let, som naar Insekter, narrede af Lugten. 
laegge deres JEg i Aadselplanten. Tilskyndelsen er saa stsrk. 
at Indtrykket ikke underkastes nogen Kontrol (se V B. 4). — 
Ved spontan, reflex og instinktiv Handlen maerkes i det Hwjestc 
kun en dunkel Trang, der med storre eller mindre Sikkerhed 
forer til bestemte Handlinger. Naar der forud danner sig en 
Forestilling om den Handling, Individet foler Trang til at ud- 
fare, opstaar en Drift (se IV, 4; VI B. 2 c). Derved gaar Ak- 
tiviteten over fra at vaere uvilkaarlig til at blive vilkaarlig. 
Da en Forestillings Opstaaen fra forst af skyldes uvilkaarlig 
Association (V B. 8), sker Overgangen fra uvilkaarlig til vil- 
kaarlig Villen uvilkaarligt*. 

Fra Trang og Drift adskiller den egentlige Villen (der frem- 



' Smign. Ptykologiske Undersegelser. p. 67. Etik'. p. 124 



VII A, ;. Uviikaarlig og vilkiarlig Opmxrksomhed. 



405 



trader i Overvejelse, Forsset og Beslutning. som senere ville 
blive udforligt beskrevne) sig derved, at der ikke blot rorer 
sig en, men flere Tilskyndelser, af hviike en foretraekkes efter 
udtr>'kkelig Sammenligning, medens de andre falde hurt eller 
hammes Disse V'illiesfaenomener ere saa inderligt forbundne 
med Erkendelse og Felelse, at man kun ved at forny Frenolo- 
giens Vildfarelser vilde kunne tilskrive dem et selvstaendigt 
Centrum. 

5. Vi kunne saaledes paavise en gradvis Opstigen fra 
ubevidst Aktivitet til bevidst, men uvilkaarlig Aktivitet og der- 
fra til vilkaarlig Aktivitet og egentlig Villen. Men ogsaa i 
sflve Bevidsthedens almindelige Natur finde \i en Aktivitet, der 
ikke ganske kan falde bort. saaljenge Bevidstheden varer. (Se 
il, 5; IV, ye; V B. 8 c). Det bar jo vist sig at vare Be- 
vidsthedens Grundejendommelighed, at dens enkelte Elementer 
og Tilstande forenes ved en sammenfattende V'irksomhed, og 
selve Btvidslhedins Bestaaen kan derfor siges at skyldes en 
\ 'illiesi'irksomhed. 

Jo stsrkere enkelte Fornemmelser og Forestillinger hver 
for sig ere. des mere trjeder denne X'illiesvirksomhed tilbage. 
Ved Opgaaen i en eneste Fornemmelse eller Forestilling frem- 
kaldes hypnotiske Tilstande. Bonnet bar med Relte sagt, at 
et V.Tsen, der hele sit Liv igennem kun havde en eneste 
Fornemmelse og stedse havde den i en og samme Grad, slet 
ikke vilde have nogen Villie'. Forholdsloven viser sig her at 
gaelde paa V^illiens Omraade: enhver Villen bestaar i at fore- 
tnekkc. beror altsaa paa et Forhold. - Intet Indlryk ind- 
trasffer uden at vaekke en vis Grad af Opmarksomhed og 
fremkalde en storre eller mindre Aktivitet, der bidrager til 
at opfatte del saa klart og tydeligt som muligr. Sammen 
med Fornemmelsen m^rke vi ofte mere eller mindre denne 
uvilkaarlige , instinktmipssige Oprnwrksomhtd; den bidrager i hvert 
Tilfaelde til at give den ajeblikkelige Tilstand dens Prjeg. 



' Eisat jnahliifut chap. (]. — HOBBF.S gik, torn allcrede omlalt II, t,\, 
M Skridt videre og ncgtede, at et saadant Vxsen virkeligt kunne fornemme 
(varre bevidst i. SPINOZA giorde en tilsvarende Bemrrknlng for Foleltens Ved- 
kommende (Ethuj. ill. Afl. def. j. Explic. — Smlgn. ovenfor VI E, 1). 



406 



VII A. V U^HIkaarlig og vilkaariig Opmxrksomhed. 



Gare flere Indtryk sig gaeldende, kan der finde et ved de til 
Fornemmelserne knyttede Keleiser bestemt elementart V'alg 
Sted (VA, 7), idet det ene Indtryk foretrcekkes for det andet 
Overgangen fra den uvilkaarlige til den vilkaarlige Op- 
mcerksomhed og Foretrskken sker efterhaanden som Erindring 
og fri Forestillen udvikles (smlgn. V B). Valget mellem de 
opdukkende Fornemmelser kan nu bestemmes ved tidligere 
Erfaringer. Medens den uvilkaarlige Opma;rksomhed bar !n- 
stinktets Karakter, fremtraeder den vilkaarlige Opmaerksomhed 
som en Drift, idet den ledes af en Forestilling om hvad man 
vil opfatte, og den kan udvikle sig til en klart bevidst, lutl- 
gende Villen. Vi kunne f. Ex. sstie os for at folge visse 
Toner eller et vist Tema gennem et Musikstykke eller at iagt- 
tage et enkeit Instruments Klangfarve. Eller vi kunne — ved 
saakaldt indirekte Seen — saette os for at Isgge Maerke til 
et Punkt i Synsbilledet. der ikke svarer til Stedet for den 
tydeligste Seen saaledes som det, mod hvilket den uvilkaar- 
lige Opmsrksomhed bar vendt sig. Undersogelserne om den 
fysiologiske Tid have godtgjort, hvor stor Indflydelse den 
spaendte Opmaerksomhed kan have paa lagttagelsens Hurtig- 
hed, ja at den endog kan foregribe lagttagelsen. Forskellen 
mellem uviikaarlig og vilkaarlig Opmaerksomhed ligger her i, 
at den vilkaarlige Opmmrksomhed gaar forud for Indtrykket. 
medens den uvilkaarlige Opmaerksomhed forst vaskkes ved 
selve Indtrykket. Genkendelsen (Perceptionen) sker naturlig- 
vis hurtigere og lettere, naar vi have en forelobig Forestilling 
om Faenomenet rede i Bevidstheden, og ved vilkaarlig Op- 
msrksomhed sarnies netop al Energi om en Forestilling som 
Associationscentrum. Ved uviikaarlig Opmaerksomhed bestem- 
mes Genkendelsen overvejende ved Fornemmelseselementet; 
ved vilkaarlig Opmaerksomhed er Forestillingselementet over- 
vejende, eller det er i hvert Tilfaelde tilstede forud, er frit, 
for det bliver bundet. — Vi se for en stor Del, hvad vi ville 
se, og vi kunne idethele kun se, naar vi ville se. Saerligt 
tydeligt fremtraeder dette hos hypnotiserede Individer, som kun 
se. hvad der er befalet dem at se. men ikke, hvad der er 
dem forbudt at se. selvom det ligger lige for 0jnene. 



VII A. s. Uvilkaarlig og vilkaarttg Opmxrksomhed. 



407 



Den vilkaarlige Opmcerksomhed kan (li^esom Opm<xrksom- 
heden idethele) ogsaa rette sig mod blotte Forestillinger, Erin- 
drings- eller FanlasMleder. Besirsbelsen for at fremkalde og 
fastholde saadanne er forbunden med en lignende Fornemmelse 
af Anstrengelse, som naar vi soge at iagttage en dunkel Gen- 
stand. Dog synes denne Fornemmelse at va?re anderledes 
lokaliseret. Fechner har gjort opmjerksom paa, hvad Enhvers 
egen lagttagelse vil bekraefte. at medens Sp«ndingen ved vil- 
kaarlig lagttagelse af ydre Fjenomener er rettet mod del Sanse- 
organ, der spiller Hovedrollen, traekker Spjcndingen sig ved 
Erindrings- eller Fantasivirksomheden ganske bort fra de ydre 
Sanseorganer og fremtraeder som en Spending og Sammen- 
trskning af Hovedhuden og et udefra indad gaaende Tryk 
paa hele Hjerneskailen' Ved anspaendt Opmsrksomhed (hvad 
enten den er rettet mod ydre Genstande eller mod Forestil- 
lingerl slappes Here eller faerre af det ovrige Lcgemes Muskier; 
Gangen stanses, Aandedraettet holdes tilbage, Blikket bliver 
stirrende. og hele Tilstanden kan paa Grand af den staerke 
Koncentration af Energien gore et ekstatisk Indtryk. 

En Villiesvirksomhed gor sig ikke mindst gsldende ved 
al egenllig Tttnkning. Den er Forudsaetningen for. at ikke rent 
tilfaeldige Forstillingsforbindelser komme til at lede Bevidst- 
hedselementernes Ordning. Ligesom den vaagne Tilstand skel- 
nes fra den sovende ved den stsrkere <latente lnnervation>, 
der holder Legemet fra at naerme sig en ved den blotte Tyngde 
bestemt Stilling, saaledes er den vaagne Bevidsthed forskellig 
fra Drommebevidstheden ved, at alle Tanker mere eller mindre 
bevidst rettes mod et Maal. I sin mest primitive Form er dette 
Maal Orientering i Omverdenen for at finde Midler til at be- 
vare Existensen Men selv paa de hajeste aandelige Udviklings- 
trin raader et Formaal og en ved det vakt Folelse forTanker- 
nes Gang. Jo mere et saadant aandeligt Tyngdepunkt (det 
reale Selv smlgn.VB. s^ mangier, des mere usammenhaengende 



' Ettmtnte dtr Psychophysik II. p. 475. ^■oi. — At Opm*rksomhfd over- 
for et Sanseiniltryk har andre fysiologiske Virkninger end Opmjrrksomhcd over- 
for Indre Finomener. bekrarfte* ved nyere Undersogelser. L' Annie piychol. II. 
p. 148: III. p. 468. 



4o8 



VII A, 6 a. Villien og Bevxgelsesforestjllingeme. 



bliver Bevidsthedslivet, indtil del tilsidst opl0ses i ^jeblikke- 
ligt skiftende Forestillinger. 

Baade ved den uvilkaarlige og den vilkaarlige Opmjerk- 
somhed virke Folelse og Villie umiddelbart sammen. Flere af 
de herhenhorende Fa?nomener kunde derfor allerede omtales 
under Fslelsens Psykologi. Enheden i Sjaelelivet trsder her 
klart for Dagen, naar man betaenker Opmaerksomhedens Be- 
tydning for Sansning og Taenkning, den inderlige Forbindelse 
af Folelse og Villie og den dybere end a! Forestillingsforbin- 
delse liggende Forbindelse af Folelse og Forestilling. 

6 a. Forend vi paavise Villiens Udvikling i det Enkelte 
under dens Vexelvirkning med Erkendelses- og Folelseslivet. 
maa vi se, hvorledes egentlig Villen efterhaanden faar Magt 
over den legemlige Bevaegelse. Det er det forste vigtige 0velses- 
kursus, Villien har at gennemlabe. 

ForudsaMningen for Bevaegelsesforestillingers Dannelse er, 
at der er foretaget Bevsgelser. som fornemmes. Uvilkaarlig 
Bevaegelse gaar forud for vilkaarlig, ved Drift, Forsaet eller 
Beslutning bestemt Bevsgeise. Af en uvilkaarlig Trang fores 
vi til at gore de Erfaringer, der ere nodvendige for den udad 
gaaende Villens Udvikling. 

Ligesom Erkendelsens Psykologi begynder med Sanse/or- 
nemmelsen, saaledes ender Villiens Psykologi med Bevtrgelscs- 
driften Kun ad Omveje Isre vi at kende, hvad der gaar forud 
for Sansefornemmelsen: nemlig det fysiske Indtryks Forplan- 
telse fra Genstanden til vort Sanseorgan og fra dette gennem 
Nervetraade til Hjernen, og hvad der folger efter Bevaegelses- 
driften: nemlig Forplantelse af den til vor Villen svarende 
fysiologiske Proces gennem centrale Bevaegelsesorganer og Be- 
vjegelsesnerver til Musklerne, saavel som de ved Muskelbe 
vjegelsen fremkaldte Forandringer i Omverdenen. 

Ved de mest primitive Villiesytringer fremtraeder Mellem- 
rummet mellem Sansefornemmelse og Bevaegelsesdrift endnu 
ikke. Reflexbevsgelser og instinkthandlinger ere karakteriserede 
ved, at Indtrykket umiddelbart udloser Bevaegelse; der kan 
vel gore sig en Fornemmelse saavel som en Lyst- eller Ulyst- 
folelse gsldende, ligeledes en vis Uro (isaer naar Bevsgelsen 



VII A, 6 a. Villien og Bevxgelsesforestiilingerne. 



409 



ikke strax kan udfores, eller naar den meder Hindring); men 
Erindring spiller ingen Rolle, altsaa heller ikke Bevaegelses- 
erindringer. En Bevagelsesdrift forudsstter Foreslilling om ud- 

H fert Bevcegelse. En saadan Forestilling kan enten vaere Syns- 

^ forestilling om Bevicgelse eller egentlig Bevirgelsesforestilling 
(Reproduktion af Bevaegeisesfornemmelse). Synet af Andres 
Bevaegelser gor staerkt Indtryk paa Barnei og vil vaekke Be- 
vjBgelsesdrifi hos det. Dets forste vilkaarlige Bevjegeise vil 
ofte vaere en Efterligningsbevaegeise. Trangen til Efterligning 
kan vaere saa stor, at baade smertevoldende og lystvoldende 
Bevtegelser efterlignes'. Dog vil her efierhaanden foregaa en 
Udvslgelse. Har Bevsgelsen havt uheldige, smertevoldende 

^ Foiger. vil dens Erindringsbillede vaere forbunden med Ulyst. 

B som kan hindre Bevaegelsens Gentagelse, naar den samme Be- 
vidsthedstilstand igen indtrsder. Derimod vil der vsre en 

■ Tendens til at gentage Bevaegelser, hvis Udferelse og Foiger 
have vsret forbundne med Lyst: saadanne Bevagclsers Er- 
indringsbilleder ville vaere forbundne med Lystfolelse, og da 
der sandsynligvis med enhver egentlig Bevsgelsesforestilling er 

■ forbundet en begyndende Muskelsammentraekning. og med en- 
hver Synsforestilling om en Bevagelse en vis Tendens til at 
' efterligne denne. vil Bevaegelsesdriften indfinde sig sammen 

I med Erindringen, hvis den ikke h<emmes af andre Tilskyn- 
delser. 
Naar Opmjerksomheden farst er rettet mod en Bevaegelses- 
foresfilling. idet vi have belavet os paa at udfare Beva-gelsen, 
sker Udforelsen let og hurtig. Denne Indstilling eller indre For- 
B beredehe, — hvorved Bevagelsen ligesom er adopteret eller 
siaaet fast i Bevidstheden, idet vi fuldstjendigt blive Et med 
Bevsgelsesforestillingen og den tilsvarende Felelse. -- kan ikke 
naermere beskrives. Den er det fundamentale Element i Be- 
B vidstheden om en vilkaarlig Bevagelse og kan kun kendes \ed 
umiddelbar Selviagttagelse, paa samme Maade som overhovedet 
« den indre Proces, ved hvilken vi fremkalde og fasiholde en 

B ' Preyer: Die Sale det Kmdes. p. J64 ff. — BALDWIN: Mental dnt- 

^H lopment in the child and in the race. { Fysk Overs, p. 277 9.). 



4IO 



VII A. « t>. IwtitiM og Kt 



4 B cui j diw . 



Fore5tJlling eiler en Tankegang Ligesoin )cg i Eriitdrii^Sr 
gar oiig selv til Et ined det Jeg, der ople\-«le en Bcfpveo- 
h(d i Fortidcn. saaledes bestaar den afgerende Vdlifsakt i, at 
jeg slaar Tanken fast om mig selv som handlende paa ea vts 
Maade i en nxrmere eller fj^niere Fremtid- Medens Ehndringen 
er en mod Fortiden rettet, over\'ejende paisiv Perception, er 
Villiesakten en mod Fremtiden rettet, overvejende aktiv Per- 
ception. 

Villen og Bev<rgelsesdri/t^ falde ikke ganske sammen, men 
den sidste er, naar Villiesakten gslder en udadgaaende Be- 
vagelse. et Element i den ferste. ligesom Tankedriften, d.v.&i 
Tilskyndelsen til at slaa ind paa en vis Forestillingsraekke ved 
den cgentlige Tsenken er et Element i den Villen, som her- 
ved gor sig galdende (smign. V B. 1 1 og VII B. 2). Jeg vil 
se en bestemt Genstand og retter derfor Ojnene hen imod 
den; men Driften til at bevjcge 0jnene behover ikke at tra^de 
frem som noget Selvstaendigt ved Siden af Villien til at se 
Genstanden. Paa lignende Maade forholder det sig. naar For- 
maalet er at gennemgaa en Rafkke Forestillinger: Dnften til 
\'i-kkelse af hvert enkelt Led i Rafkken trader ikke op som 
noget Selvsijendigt ved Siden af Villien til at taenke over 
Sagen i dens Helhed, undtagen hvor der er specielle V^anske- 
ligheder at overvinde. Hvor den til Formaalets Opnaaen ned- 
vendige Virksomhed moder Modstand. kan den blive Genstand 
for udtrykkelig Villen. 

b. Naturen baner Vejen for vor Villen. Men Naturen 
giver OS baade for Meget og for Lidet. Den oprindelige spon- 
tanc Bcvaigelse er stark; men den maa iedes 1 en hensigts- 
mxssig Retning og tillempes. hvad Grad og Form angaar. 
forat kunne tjene vore Formaal. Ved de uvilkaarlige Bevaegel- 
ser sa'ttcs paa ^n Gang flere Muskier i Virksomhed. Her 
gselder det da undertiden at opiose disse Medbevxgelser og 
i deres Sted at danne andre sammensatte Bevsgelser. saaat 



' nevxgeUetdrilten indeholdcr cKraftfornemmelte* (VA, 6) i «g. Deo 
vilde virre umuli|{ uden denne Fornemmelse, og den got tilltgc dennc mrre 
vendt. 



6 b. Isolation og Kombination af Bevcgelser. 



4" 



^ 



^ 



^ 

w 



der foregaar en Udvaelgelsesproces, som dels fftrer til Isolation. 
dels til Kombination af Bevs'gelser 

Saaledes beva?ges Stemmeredskaberne fra forst af uvil- 
kaarligt, idet Barnet giver sin Ulyst eller sit VelbefindenJe 
Luft eller faar Aflob gennem Stemmemusklerne for overstroin- 
mende Energi. Men af de saaledes frembragte Lyde fastholdes 
senere isaer de, der vise sig at medfore behagelige Virkninger. 
Dette er Barnets ferste Sprog; derefter kommer ferst den 
Periode, hvor det prover paa at efterligne, hvad det horer. 
Paa lignende Maade gaar det med mange andre legemlige 
Bevajgelser; de frembringes forst uvilkaarligt og paa Slump, 
og dernaest fastholdes og gentages de. eller h«mmes og for- 
tranges. Fra forst af haemmes ingen Reflex: men Optugtelsen 
trjenger stedse flere tilbage (som naar Barnet vaennes til Ren- 
lighed). Det spsde Barn, hos hvem den store Hjerne endnu 
ikke griber aktivt ind. mangier et centralt Haemningsapparat, 
som er Betingelsen for Selvbeherskelsen. Udviklingen af den 
vilkaarlige Bevaegelse forudsatter en vis Udvikling af Fore- 
stillingerne, altsaa ogsaa af Hjernen. Ogsaa Instinkter kunne 
undertiden forst opstaa paa et mere fremskredent Stadium af 
Vajxten Naar en Hundehvalp kastes i Vandet, drukner den, 
men en voxen Hund svemmer, uden at have laert del'. Bar- 
nets Sugeinstinkt er ikke altid fuldkomment fra ferst af: men 
her er det vel 0velsen, der ger Mesteren. 

Barnet foretager mange Bevaegelser aldeles instinktmss- 
sigt. saasnart det har Kraefter nok dertil. Sugen. Biden, 
Smasken, Tyggen og Slikken ere ifolge Pkf.yer ligesaa instinkl- 
maessige, som Kyllingens Pikken af Korn og Insekter. Det 
Samme galder for storste Delen ogsaa om Sidden, Staaen. 
Kryben. Gang og Lob. Efterligningen spiller ogsaa her en 
underordnet Rolle: mest Betydning har den som opmuntrende. 
Selv et Barn, der aldrig havde set Nogen krybe eller gaa, 



' Lloyd Morgan {Ammal Lfe and lalelligtn(e. London 1890. p. ^J? If) 
kilder uadjnne Inttinkter 'opsatu* (deferred) og skelner dem fra ■ ufuldstarn- 
digc» (incomplete) Instinkter, der ikke blot forudsjette V>xt, men ogua Ovelie. 
Fra begge tkelner ban de ■ufuidkomne- .imperfect), der ikke ganike patse til 
Linvilkaarene. 




4>2 



VII A, 6 c. Det medfedte Grundlags Bctydning. 



vilde udfore disse Bevaegelser. saasnart del havde Kraefter 
nok'. Den egentlige Villiesbevaegelse indtraeder, naar disse 
Bevjegelser fremkaldes med en besteml Hensigi og ledes mod 
et bestemt Maal. De ferste og vigtigste Exempler herpaa ere 
Gribebevjegelserne, hvor Driften til at tilegne sig en Genstand 
faar Haanden til at bevsge sig mod den og omfatie den. 

Graensen for Isolationen og Kombinationen af Bevaegelser | 
ligger i den oprindeiige Organisation. Der er Medbevsgelser, 
som ikke kunne opioses, og selvstaendige Bevaegelser, som ikke 
kunne kombineres. — Hvor vidt Indevelsen og Tillempelsen 
kan gaa, ses af, at de sammenvoxede siamesiske Tvillinger i ^j 
den Grad havde faaet deres Bevaegelser til at stemme, at (^cfl^ 
gik, lob og sprang, eftersom Nodvendigheden fordrede, uden 
at traeffe Aftale, ret somom de kun udgjorde et eneste Individ. 

c. Denne Proces, hvorved Villten bliver saaledes Herre 
over Legemet, at Individet kan optraede med Energi og Sluttet- 
hed overfor Omverdenen, foregaar hos Mennesket langsommere 
end hos Dyret. Kattekillinger tilbagelaegge det for dem nad- 
vendige Opdragelseskursus i mindre end en Maaned, medens ' 
Born behove naesten to Aar til deres. Denne Forskel viser ^^ 
det medfodte Grundlags Betydning. Da Menneskets Bevagelser ^^ 
i langt hojere Grad ere tilla*rte end Dyrets, har Beskadigelse 
af Bevaegelsescentrene i Hjernen en langt storre Virkning hos 
hint end hos dette". Efter en almindeltg fysiologisk Lov falde 
ved en Oplosningsprotes de senere udviklede og indovede 
Funktioner bort for de mere elementa;re (smlgn. IV', 4;j 
V B. 7 b). 

Det medfodte Grundlags Betydning ses ogsaa ved Sam- 
menltgning meliem normale og idiotiske Born. Disse sidste , 
ere uden ssrlig og mojsommelig Vejledning ikke i Stand tiiflj 
at lasre Brugen af deres Sanse- og Bevaegelsesorganer. — ^^ 
• Selv i de ringere Grader kendes Idioten let paa Manglen af 
et egentligt Blik og af en fast Legemsholdning. Det mang- 
lende Blik ytrer sig hos nogle Idioter som en dod Stirren, 



' PrbyeR: Die Seett da Kindes. ^ Aufl. p. 188—219. 
' PanuM: Nenevtevets Fysiologi. p. Ji8. 



VII B, I. Villiens Udvikling betinget ved Erkendelse og Felelw. 4\ } 



hos andre som en vild Rullen af Ojnene. Manglen af den 
faste Legemsholdning hos Nogle i Form af en vedholdende 
Ubevagelighed og Dorskhed med en vis Tilbojelighed til ens- 
formige Svingnings- eller Kredsbevjegelser af enkelte Legems- 

■ dele, hos Andre i Form af en evig Uro og hensigtsles Arbejden 
af Arme ogBen.» Opdragelsen bestaar derfor ogsaa her i en 
L'dva;lgelse, der ivserksaettes dels ved at forstjerke nogle Be- 

H vjegelser, dels ved at hasmme og neutralisere andre. Trag- 
heden skal modarbejdes, og det urolige og uordnede Muskel- 
spil tammes Ved Opdragelsen gaar man da gerne ud fra 

■ det givne Grundlag. En idiotisk Pige, der uafbrudt gyngede 
med Kroppen og svingede med Arme eller Ben. fik man saa- 

^ ledes til at vinde Garn, hvorved den rastlose Bevaegelse lededes 

f til et bestemt Maal, som ved den Fornojelse. det bevirkede, 
siden selv kunde motivere Bevaegelsen. Den altfor stjerke Be- 
vffigelse S0gtes hjemmet ved, at Patienten fartes op og ned 
i Haven, indtil Traethed nodte hende til at holde sig aldeles 
rolig'. 

J I. Villiens he/ere Udvikling. betinget ved Erkendelsens og 
Felelsens Udvikling. 

Svarende til Modsaftningen mellem Sansning og Tirnkning 
paa Erkendelsens Omraade og til Modsstningen mellem eU- 
menlar og ideel Felelse staar paa Villiens Omraade Modsa?i- 
ningen mellem den uvilkaarlige og den vilkaarlige (ved Fore- 
stilling bestemte) Villen. Den uvilkaarlige Villen ytrer sig i 
Bevidstheden som en Trang, der faar Aflob gennem spontan. 
reflex eller instinktiv Virken (VII A, 4 smlgn. IV, 7 e); den 
vilkaarlige Villen er i sin simpleste Form Drift, paa hejere 
Trin Forsajt og Beslutning Den vilkaarlige Villens Udvikling 
foregaar under Erkendelsens og Folelsens indflydelse. 



B. Villien og de andre Bevidsthedselementer. 




' ESCHRICHT- Om Muligheden af at hdkrtde og opdragt Idioter. p. 7. 66. 



4'4 



VII B, I a. Driftens Psykologi. 



a. Dri/ten er allerede omtalt lejlighedsvis i det Fore- 
gaaende (IV, 4; VI B, 2 c; VII A. 4). Den er psykoiogisk be- 
tinget ved. at der med den ojeblikkelige Foleise og Fornem- 
melse forbinder sig den mere eller mindre klare Forestilling 
om en tiitraekkende Handling. Paa Grund af Efterlignings- 
tr.ingen kan en Handling vsre tiitraekkende, selvom den 
voider Ulyst. Naar Individet har gjort gentagne Erfaringer, 
vil dets Drift derimod rette sig mod, hvad der kan forheje 
Lystfelelsen eller forringe Smerten (Smlgn. VII A, 6 a). Be- 
vidstheden opstaar om Modswtningen mdlem det Virkclige og et 
Muligl tiler Fremtidigt. Derved adskiller Drift sig fra Trangen 
i Reflexbevaegelse og Instinkt (A, 4), hvor Indtrykket maaske 
nok fornemmes, men hvor en Forestilling om, hvad der nu 
bor fwlge. ikke behover at gare sig ga-ldende. 1 den egent- 
lige Drift ligger der stedse en mere eller mindre bevidst For- 
dring, som opstaar ved, at der har dannet sig en Forestilling 
om det, hvorefter der higes. Driften bliver til Begcer, naar 
denne Forestilling bliver meget tydelig og forbindes med Be- 
vidstheden om, hvor langt den blotte Forestilling staar fra 
den virketige Besiddelse. (Se VI B. 2 c). Den Styrke og Hef- 
tighed. hvormed Drift og Bega'r kunne virke, fmde dog ikke 
deres Forktaring ved Forestillingens Indflydelse alene; Fore- 
stillingen tjener kun til at udlose en Trang, en Tendens og 
give den en bestemt Genstand. V'ore Drifter ere bestemte ved 
\ or Naturs Trang; Drift er en Trang, der er hleven sig sit Maal 
bevidst. 

Vi betragte Driften fra to forskellige Sider i Falelsens og 
i Villiens Psykologi. Den indeslutter nemlig baade en Lyst- 
eller Ulystfalelse og en Virksomhedstrang, som er rettet mod 
Aarsagen (den virkelige eller den formentlige) til Lyst- eller 
L' lystfelelsen. Disse to Sider ved Driften maa ikke forvexles 
eller sammenblandes, sktint Sproget let forleder dertil, idet vi 
baade tale om Lyst ved Noget (hvor Lyst betyder blot Folelse) 
og Lyst /// Noget (hvor Lyst betyder Strsben). Og Forholdet 
mellem dem maa ikke opfattes saaledes, somom Driftens Gen- 
stand altid var en Lystfelelse (eller Ophsvelse af en Ulyst- 
folelse). Ved at slaa fast, at al Drift (og al Villen ideihele) 



VII B, I a. Driftens Psykologi. 



415 



I 



gaar ud paa at opnaa Lyst eller undgaa Ulyst, har man ofte 
med L'rette ment at kunne fwre et simpelt og uigendriveligt 
Bevis for. at al Handlen og Villen skyldes egoistiske Motiver. 

Driftens Maal eller Genstand behover ikke at vcere Lyst- 
felelse, fordi det er i\oget, der vakker eller formenes at Viikke 
Lyst. Et er Driftens Aarsag (at Forestillingen om Genstanden 
vffkker Lyst eller haemmer Ulyst). et Andet er dens Genstand, 
det, der i Driftens 0jeblik staar for Bevidstheden. I Sulten 
f. E,\. gselder Driften forst og fremmest selve Foden. ikke Lyst- 
folelsen ved at fortsje Foden- I Efterligningsdriften er dette 
isaer tydeligt. Erkendelsesdriften er ikke rettet mod Erkendelses- 
giffiden, men mod selve Erkendelsen; det er denne, man vil. 
Selvopholdelsesdriften er rettet mod Livets Bevarelse. ikke 
mod den Lystfolelse, det fortsatte Liv vil skaenke. De sym- 
patiske Drifter, f, E.v Driften til at lindre Andres Nod eller 
fremme deres Velfa:rd. ledes af Forestillingen om deres for- 
bedrede Tilstand, mere eller mindre udmalet for Fantasien, 
og om den Lyst, de fole ved denne. — men Forestillingen 
om den Lyst, vi selv ville komme til at fole ved at se deres 
forbedrede Tilstand, behever aldeles ikke at gnre sig sa?rligt 
gjBldende. (Smlgn. VI C. 7). Dei skyldes en bestemt Abstrak- 
tion, naar selve den Lystfolelse, vi forudse ved Opnaaelsen 
af Driftens oprindelige Genstand. vaekker vor Drift En saa- 
dan Abstraktion er stedse mere eller mindre usund og ferer. 
naar den ensidigt fastholdes og gennemfores, til Egoisme. idet 
Forestillingen om det egne Jeg som Folelsens Subjekt vil 
traenge sig frem og komme til ganske at bestemme Driften, 
blive den stadige Bagtanke'. 

Man vil let indse Berettigelsen og Betydningen af denne 
Forskel. naar man erindrer Driftens Shegtskal^ med Instinktet ug 
de andre uvilkaarlige Bevirgelsestendenser. De Handlinger, som 
disse fore til, ere ikke rettede mod nogen Lystfelelse, men 
mod visse bestemte Genstande, der ikke komme til Individets 
Bevidsthed. I Instinktet har Individet hverken nogen Bevidst- 



' Stnign. om drtte Punkt de trarffende Bemacrkninger af Dr. Erkst 
M01.LER: Vore Trauord. Dansk Tidstkrift. Decbr. 190}. 




41 6 VIIB, la. Driftens Psykologi. 

hed om Maalet for Handlingen eller om den Lystfolelse, Op- 
naaelsen af dette Maal vil medfere. Det er i og for sig for- 
bundet med Lystfslelse at felge de i vor Natur liggende 
Dispositioner til Handlen- Driftens Energi skriver sig for sterste 
Del fra, at saadanne Dispositioner stadigt ligge til Grund for 
den. Driften adskiller sig isjer fra de blotte Bevaegelsestendenser 
ved, at Bevidstheden om Handlingens Maal eller Genstand gor 
sig gaeldende; men derfra er der endnu et Skridt at gere, for 
der kan opstaa ssrskilt Bevidsthed om den Lyst, denne Gen- 
stand vil medfere. Motivet, den bevaegende Kraft ved Drifts- 
handlingen (saavel som ved den egentlige Villieshandling) er 
den Felelse, som vakkes ved Forestillingen om Maalet, men ikke 
(idetmindste fra forst af eller altid) den Felelse, som vaekkes 
ved Forestillingen om, at vi ville fale Lyst ved at have naat 
Maalet. Der kan ofte ysre et afgjort Misforhold mellem Drif- 
tens Styrke og den med Formaalets Opnaaelse felgende Til- 
fredsstillelse. Det hsnger sammen med den oprindelige Sang- 
vinitet (V B, 4), saavel som med den Kontrast, Forestillingen 
om Maalet staar i til den ufuldkomne Virkelighed (VI E. 2—;). 

Af de to Sider i Driftens Natur, Felelseselementet og 
Aktiviteten, er dette Sidste det dybest liggende. Det felger 
af den almindelige Saetning. at ubevidst Aktivitet gaar forud 
for bevidst Aktivitet. Spontan, reflex og instinktmaessig Aktivi- 
tet er Livets Begyndelse; efterhaanden som Forestillings- og 
Folelseslivet udvikler sig, bliver det bestemmende for Aktivi- 
teten, men denne er i sine mest primitive Former tilstede 
for det. 

Det er et skaebnesvangert Vendepunkt, hvor en bestemt 
Forestilling forbindes med Folelsen af Lyst og Ulyst, og 
Trangen derved bliver sig sin Genstand bevidst. (Smlgn. VI B, 
2 a, b). Derved ledes Bevaegelsen i en bestemt Retning og 
vil ikke kunne aendres uden en bestemt Kraftanspxndelse i 
anden Retning. Saasnart Driften vaekkes, er Ligevaegten op- 
haevet, Kontrasten mellem Ideal og Virkelighed begynder at 
virke, og det kommer da an paa, om man kan beherske Be- 
vajgelsen. — Det er ikke de Vidende, ej heller de Uvidende, 
der straebe efter Erkendelse; og om denne Straeben vaekkes, 



VII B, I b. Onsket. 



■ 
I 



I 
■ 

I 

■ 



I 
■ 



beror paa. om Uvidenheden fales med Ulyst eller dog med 
Forestillingen om Noget, der er bedre end Uvidenhed. — Del 
er paa dette Stadium, at Revolutioner opstaa i den indre og 
den ydre Verden. Den sterste Grad af Lidelse hammer og 
slaar til Jorden; kun naar saa megen Lindring og Fremgang 
er naat, at Forestillingen om en bedre Tilstand kan gore sig 
galdende, — hvorledes det saa end forholder sig med Midlerne 
til at opnaa den, — kun da bryder Beva?gelsen ud. Det er 
hverken de Frie eller de Ufrie. der gure Revolution, men de 
halvt Frie. Derfor er det, som Tocqueville har bemarket. 
det fariigste Tidspunkt for en siet Regering. naar den be- 
gynder at forbedre sig. De mindste Vilkaarligheder fra Ludvig 
XVIs Side syntes haardere at bare end hele Ludvig XIV's 
Despoti' Ruslands nyeste Historic frembyder aldeles til- 
svarende Exempler 

b. Qnski't er en Drift, som hasmmes, uden at Trangen 
til Genstanden og Forestillingen om denne som et Gode der- 
med bortfalder. Haemningen forudsastter, at andre Forestil- 
linger foruden den, til hvilken Driften er knyttet, kunne gere 
sig gzeldende, og at der til disse knytte sig Drifter, som trsde 
i Modsstning til den givne Drift. 0nsket opstaar af Driften, 
naar der overfor denne rejse sig Forestillinger om Ulemperne 
ved eller Umuligheden af dens Tilfredsstillelse. Formaalet 
staar stadigt for Bevidstheden som vardifuldt, men en Til- 
stand, der snart har Langselens, snart Begaerets, snart Tviv- 
lens Karakter (se VI B, 2 c— d) har aflest Driftens Sangvinitet. 
Dets Betydning er at holde det indre Liv, den indre Stra?ben 
oppe, selv hvor ydre Hindringer stanse Villien. 0nsket er 
potentiel Drift, en saeregen Art af, hvad man' har kaldet 
• hypotetisk Villen». — 0nsket kan vsre Begyndelsen til en 
ny Drift. Hvad der en Tid staar som en fjern Mulighed, der 
fylder Sindet med Lyst ved den blotte Tanke, kan, naar det 

' L'ancien rfgmt el la rholutton. Livre II. charp. 1. — Livre III. 
chap. 4. — En lang R-Tklte Exempler hos Herbert Spencer: ProbUmet de 
Morale el de Sociolugie. Trad, de I'Angl. p. 79—82. 

• Shand: Typei of Will. Mind. July 1897. p. 297. Exempel paa en hypo 
tetisk Villen, som ikke er 0iuke: iJeg vil gaa min Vej, hvit han kommer!> 

Hclfding: Ptrkologi. Ftmu I'dfiavt. ^7 




VI! B, 1 c. ForsjM, Overvejelse og Beslutning. 



ved at vsre en stadig Tanke gaar mere over i Kod og Blod, 
og naar Muligheden af at opnaa del viser sig, vaekke en Drift. 
Men selvom dette ikke sker, kan 0nsket ove stor Indflydelse 
ved at hindre, at man stiller sig Formaal eller udforer Hand- 
linger, der stride mod det i 0nsket fastholdte Formaal. In- 
direkte faa 0nskerne derfor stor indflydelse paa hele vor 
Strsbens Retning. Selv »fromme» 0nsker (d. v. s. saadanne, 
der forelebigt ikke kunne virkeliggores) blive derved en Magt. 

c. Udviklingen af flere Foresiillinger fsrer dog ikke aitid 
til en saadan Ha;mmen af Driften. Den kan ofte blot frem- 
kalde Bevidstheden om Vigtigheden af, at Driften ikke umid- 
delbart felges af Handling, men at der bliver et Melkmrum 
mellem Tanke og Udfarelse. saaat Forestillinger og Falelser. 
der ere naturligt forbundne med Tanken om Formaalet, kunne 
komme frem og faa Indflydelse paa Handlingen. (Smlgn. IV, 
4 — 6). Et saadant Mellemrum kan simpelthen opstaa ved, at 
Handlingen hindres, og at Erfaringen la'rer. at det var godt. 
at den ikke blev udf^rt; dets Vigtighed kan ogsaa indsksrpes 
ved, at man bliver klog af Skade, nemlig ved at se, hvortil 
forhastet Handlen farer; og det kan endeligt hidferes ved, at 
P^orestillingen om Formaalet staar i saa noje Sammenhaeng 
med andre Forestillinger (f Ex- Forestillingen om de nod- 
vendige Midler), at disse strax dukke op og derved hindre 
ojeblikkelig Handlen. Det er i saadanne Tilfaelde — hvad 
enten det er Handlingens Falger eller Midlerne til dens Ud- 
forelse, der gore sig galdende — Forestillingsforbindelsens 
Love, som virke. Jeppe vil inderligt gerne drikke for en Skil- 
ling endnu; men hans Ryg minder ham om Falgerne. «Min 
Mave siger, du skal, min Ryg, du skal ikke. • Det er Fore- 
stillingsforbindelsen og de ved den vakte Folelser, der trade 
haemmende op overfor 0jeblikkets Drift eller 0nske. Men 
foruden de ved Forestillingsforbindelse vakte Folelser kunne 
Folelser, der haemme Driften etier 0nsket, ogsaa opstaa ved 
Kontrastvirkning (VI E) eller Motivforskydning (V! C). 

Handlingen kan nu bestemmes ved mere omfattende Hen- 
syn, end Drift og 0nske tillade. Naturligvis maa disse f|ernere 
Hensyn ogsaa forst gore sig gsldende i Form af Drift eller 



I c. Korsart, Overvejelw og Beslutning 



419 



I 



I 

■ 

I 
■ 

I 
I 



0nske: men del Afgorende er, at en enkelt Tilskyndelse — 
eller, son del kaldes, et enkelt Mutiv — ikke bliver umiddel- 
bart 0^ ene bestemmende. Den Proces. sotn herved indledes, 
Overvejelsen, hvorpaa Jeppes Kamp med sig selv foran Kro- 
mandens Dor er et simpelt Exempel, kan udvikte sig til hojere 
Former, jo mere omfanende Forestillingsforbindelserne blive. 
Her bliver Erindringens Tydelighed, Fantasiens Liv og Tan- 
kens Klarhed af stor Betydning for Villiens Udvikling. Jo 
fastere og klarere Tanken om mere omfattende Formaal end 
0ieblikkets, eller Tanken om Vanskeligheden eller det Ulykke- 
bringetjde ved den af Drift og 0nske fordrede Handling trsder 
frem for Bevidstheden, og jo kraftigere Foielser saadanne 
Tanker formaa at vaekke, — Folelser. i hvilke vi altsaa forud 
gribe og forud nyde eller lide Handlingens antagne Virk- 
ninger. — des snarere vil den ojeblikkelige Tilskyndelse haem- 
mes, og Villien bestemmes ved fjernere eller hojere Hensyn. 
Det gaelder da her en Styrkeprtive mellem den enkelte Drift 
og de hBJere eller fjernere Formaal, der fremtraede som 0nsker 
eller Drifter. Driften gaar ifolge sin Natur lige las paa sin 
Genstand og formaar at opdrive Sofismer overfor and re Be- 
tragtninger. (Smign. VI F, 2). Jeppe sporger sig selv: «Er min 
Mave ikke mere end min Ryg? Jeg mener jo», — og trester 
sig tilsidst med, at Jakob Skomager vil give ham Kredit, hvad 
han godt ved, denne ikke gor Jo mere 0nsket sjetter sig 
fast, des vanskeligere kunne andre Tanker og Felelser haemme 
dets Udfoldelse. 

Overvejelsen, den Debat, som udfylder Mellemrummet mel- 
lem den ferste Tilskyndelse og Afgorelsen, kan snart have en 
mere uvilkaarlig, snart en mere vilkaarlig Karakter. I sin mere 
uvilkaarlige Form forer den kun til et Forsset, i sin mere 
vilkaarlige Form til en Beslutning. 

I den mest elementjere Form for Overvejelse vendes Op- 
mserksomheden uvilkaarligt mod enhver opdukkende Tilskyn- 
delse. ethvert Motiv En hel Rjekke af saadanne Tilskyndelser 
kunne falge efter hinanden, og de samme Tilskyndelser kunne 
gentage sig. Den sidste i Raekken eller den, der formaar at 
fortraenge de andre. kommer til at bestemme Afgorelsen. som 

'7» 




420 



Vff B, t c Fomet, Orerreirfje «g 



da kaldes et Forsat Fra den blone Drift tr Forsmet lor 
skeiligt ved, at den umiddelbare Tilskyndelse ikke ruder, men 
Erindring' og Besindelse spille en sterre Rolle. ForurOet er 
den ved en Rakke uvilkaarlige ForeHilUngsaysociahoaer. Foletses- 
kontrasUr og Shth'/orskydninger hestemte Drift Handlingen be- 
stemmes da ikke blot ved en enkelt Side af Menneskets V'aesen. 
men flere Elementer virke med til at bestemme Resultatet. 
Desuden bliver Bevidstheden om Handlingen ogsaa tydeligere. 
Den, der handler med Forest, ved, hvad han gor, har en 
klarere Bevidsthed om Handlingens Natur end den. der hand- 
ler af umiddelbar Drift. Ligesom Trangen kan kaldes blind i 
Sammenligning med Driften. saaledes kan Driften kaldes blind 
i Sammenligning med Korssttet. 

Men da Overvejelsen her har en forholdsvis passiv, uvil- 
kaariig Karakter. kan dens Resultat. Forsjettet. godi vjere en 
TilfiEldighed i Forhold til Individets hele inderste Natur. be- 
hever ikke at have nogen dyb Grund i denne. Kun naar Af- 
garelsen bestemmes ved Individets reale Selv (V B, s), ved 
den centrale Kreds af Tanker, Falelser og Tilbejeligheder. der 
ved oprindelige Anlsg og under Livets Gang have faestet 
dybest Rod i det, kun da kan Individet siges / egenUigste For- 
stand at have villet sin Handling, at have bestemt sig self. 
Dette sker ikke altid ved Forsattet. Med Sikkerhed sker det 
kun, naar Overvejelsen foretages paa en mere aktiv, vilkaatiig 
Maade. ider man udtrykkeligt (altsaa ved en Drift eller et 
0nske eller et bestemt Forsaet) anspsender Opma;rksomheden 
for at betragte Handlingen fra alle Sider, hvorved da ogsaa 
alle de Elementer i Individets Natur, som berares ved Hand- 




' "Vort FofHrt er til vor Erindring bundet> — eller som det hedder 
mere ene^gi^l( i den engelske Text (Hamlet Akt III. Sc. 2): •Purpose is but 
the slave to mtmon^. Smign. SPINOZA: Eth. Ill.Schol: «Vi kunne ikke udfare 
NoKct ifolge Sindets Beslutning, uden at vi fastholde det i Erindnngen>. (Nihil 
ex mentii decreto agere possumus, nisi ejus recordemun. — Allerede Driften 
forudsztter Krindring, da den jo betinges ved en Forestilling; men Enndringeo 
er I [iriften ticgr;cnset til et enkelt Punkt. — Forglemmelse er ofte Forblin- 
deUe. De gnrske Tragikere havde et aabent Blik for den skzbnesvangre Be- 
tydriing sf den ved Forblindelse betingede Forglemmelse. SmIgn. isaer Sofokin' 
ong Oidipiu>. 



4 



* 



I 




VII B, I c. FoRoei, Overveitlse og Beslutning. 



I 



lingen, kunne komme til at faa [ndflydelse. Der bliver da 
herved Aniedning til tlere Motivdannelser end den uvilkaar- 
lige Overvejelse gor mulig. De forskellige Muligheder frem- 
drages; Opma;rksomhedens skarpe Lys falder paa enhver af 
dem, og den fastholdes. som stemmer bedst med det reale 
Selv. Det reale Selv er Individets (]rundmotiv, der ofte kun 
ved en udtrykkelig Villiesanstrengelse kan komme til at gore 
sig gaeldende. — Under denne hele Debat kan endog det reale 
Selv undergaa en /Endring; Tanker og Folelser kunne komme 
frem, som hidtil ikke have faaet Lejlighed til at optraede, men 
som maaske farst seive Tilskyndelsen til Handling har frem- 
kaldt. Ofte er det fursi i en praktisk Situation, i en Situa- 
tion, der krsever Handling, at man laerer sig selv at kende. 
! en saadan Situation kan der reres saaledes op i Sindet, at 
nye Lag skyde sig frem. Derved aendres ogsaa de forskellige 
Motivers Styrke, ti denne afhaenger af Forholdet til det reale 
Selv. Afgorelsen kan da fremgaa af et andet realt Selv end 
det, der var til ved Overvejelsens Begyndelse. Overvejelsen 
kan vjpre en Sksrsild. af hvilken der fremgaar en ny Karakter. 
Der kan saaledes foregaa Nydannelser paa Villiens Omraade, 
iigesom paa Forestillingens og paa Falelsens Omraade (se 
V B, 1 2 og VI B, 2 e). Mennesket kan blive overrasket over 
sin egen Beslutning, og der kan beheves en udtrykkelig Efter- 
tanke for at genfinde den indre Kontinuitet. (Smlgn. V B, 5). 
— Efter den klart bevidste, vilkaarligt anstillede Overvejelse 
faar Afgorelsen Karakteren af et egentligt Valg, idet der forud 
for den Foretraekken, der fmder Sted, gaar en udtrykkelig 
Bevidsthed cm og en indtraengende Analyse af de forskellige 
Muligheder. Valget kaldes ogsaa Beslutning, fordi Overvejelsen 
kun i denne mere aktive Form faar en virkelig Afslutning. 
Forskellen mellem Forsst og Beslutning er vel kun en Grads- 
forskel, men kan vare af meget stor Betydning' 



' Efter Ordsprogei er V'eien til Helvede belagt med gode Forsztler (ikke 
Beitlutningerj. — I den damkt Strafitlm xlcelnes mellem loruitligt Prat, der 
strafTes med Tugthus, og Drab med Ovrrl^ig, der straffen pu Livet (^ 186 og 
§ 190). Endnu tydeligere udtrykkes Forholdet mellem Forwrt og OverUeg i 
den tjilit Siraffelov, der ikelner mellem forsuttigt Drab udeit Oterl^tg og for- 




A22 VII B, 2. Villiens Tilbagevirkning paa Erkendelse og Fwlelsc 

Valget eller Beslutningen kan ikke n*rmere beskrives. 
Anledning af et enkelt Exempei, Villen af en legemlig Be- 
vjegelse (Vil A. 6 a), er dette Ubeskrivelige i enhver Villiesalct 
allerede fremhjpvet. Jeg gor mig i Beslutningen fuldstaindigt 
til Et med Tanken om Handlingen; denne staar fra nu af 
som en Del af mig selv, som Noget af mit Vjesens inderste 
Marv. Jeg anteciperer Handlingen, genkender (perciperer) mig 
setv i Handlingens Subjekt, i samme 0jeblik, som de Mulig- 
heder, jeg ikke har valgt, ligesom blegne eller f|erne sig fra 
mig. Beslutningen er en aktiv, mod Fremtiden rettet Percep- 
tion, og den er tillige en Koncentralion. idet al Energi samles 
i Tanken om den fremtidige Handlen. 

Ved den Inderlighed, hvormed Villiesakten i Beslutnmg 
og Valg optages i vort Vasen, forklares tildels den Friheds- 
falelse, vi have ved den kraftige Beslutning. Vi fale Hand- 
lingen som en Udstraaling af vort eget inderste Vasen. Dog 
skyldes denne Frihedsfalelse ogsaa Kontrasten til den usikre, 
haemmede og vaklende Tilstand under Overvejelsen. Saalaenge 
Overvejelsen varer, fastner irtgen Tanke eller Drift sig i Sindet; 
neppe er den ene Tanke tsnkt til Ende, fer den anden rejser 
sig med Krav paa Opmsrksomheden. Ved de stridende Falel- 
ser og Drifter opstaar der en mere eller mindre pinlig Uro 
og Delthed i Sindet, der undertiden selv kan blive Motiv til 
at traeffe en Afgerelse- — 

2. Villiens Tilbagevirkning paa Erkendelse og Felelse- 

En saadan Tilbagevirkning tinder Sted paa alle Stadier 
af Villiens Udvikling. Vi fares derved ind i et Vaev af psyko- 
logiske Processer, som det er umuligt at optrievie og over- 
skue. Vi maa vaTe glade ved at f'lnde visse ledende Syns- 
punkter og ville her, idet vi. hvad de elementare Fsnomener 



sittligt Drak med OverUfi (g§ 21 1— 2121. Ved fOverlseg« maa her fontaas den 
akiive Fonn for Overvejelse. — Udtr)'kket 'Forsart' bruges ofte ualede^, at 
det omtrent betyder det Samme som Drift, ufte ogsaa saaledet, at det omtrent 
betyder det Samme som Beslutning. Smign. om disse Beiegnelscr P. E. Muuler: 
Synonymik. j. Udg p. u) I. — Hensigt eller Agt (det tyske Absicht) iigger 
mellem 0n»ke Og Fors«t. SmIgn. Chk Sicv^^RT: Kleine Schnften. II. p. 
149— H2. 



VII B, 1 2. Villiens Tilbagevirkning paa Erkendelsen. 



42? 



angaar, henvise til tidligere Afsnit, isaer fremdrage, hvorledes 
den hojere udviklede Villie kan indvirke bestemmende og 
ledende paa Erkendelse og Fotelse Det Uvilkaarlige gaar 
forud for det Vilkaarlige; men efler at dette har udviklet sig, 
kan det virke tilbage paa det Grundlag, der har forberedt det. 

a. Villiens Tilbagevirkning paa Erkendelsen. Ligesom ved 
den udadgaaende Bevaegelse (se VII A, 6 b). hjaelper Naturen 
OS ogsaa ved Forestillings- og Tankevirksomheden paa Gled, 
fer vi selv med Bevidsthed kunne gribe ind. Den uvilkaarlige 
Virksomhed danner Grundlag og Indhold for den vilkaarlige. 
Villien er paa intet Sted skabende, men asndrende og ud- 
vaelgende. 

Erindringernes og Forestillingemes Gang er underlagt be- 
stemte Love. Naar vi med Villie fremkalde eller udelukke 
visse Forestillinger, sker det kun i Kraft af disse samme Love, 
ligesom vi kun i Kraft af den ydre Naturs Love kunne for- 
andre den og underlsgge den vore Formaal. Forudstetningen 
for Villiens Indgriben i Forestillingemes Gang er, at en Sagen, 
en Interesse gur sig gu-ldende. Gaelder det at hindrc og ude- 
lukke en Forestilling, da kan dette kun opnaas indirekte, efter 
«Forglemmelsens Love» (V B, 8 d). Gaelder det n fremkalde 
en Forestilling. da maa der forst vaekkes et Savn, rore sig et 
0nske eller en Drift til at have Forestillingen — hvilket for- 
udsaetter en Forestilling om dens Plads eller dens Sammen- 
haeng med andre Forestillinger. Naar af to med hinanden 
sammenhasngende Forestillinger. a og b, b er forsvunden for 
OS eller ogsaa er os ubekendt, skent vi marke, at der er en 
Plads, som skal udfyldes, vil a ved Opmasrksomhedens Kon- 
centration blive gjort til Associationscentrum (VI F, i): de Fore- 
stillinger, der i naermere eller fjernere Grad ere associerede 
med a. ville nu stige frem, og vi vedblive at vrage, lige til 
den kommer, der staar i det bestemte Forhold til a. som den 
sogte Forestilling skulde. Villien giver det forste Stod eller 
virker, efter Goldschmidts traeffende Udtryk'. borende: men 
naar der er boret, maa Vandstraalen springe frem ved sin 



* GOLDSCHMIDT: EtindriHgtt. I. p. 18) f. 



VII B, 1 b. Villiens Tilbagevirkning paa Folelsen 



egen Kraft, og vi have da kun at sammenligne det, der bryder 
frem. med det, vi sege. Paa Villiens Indgriben i Forestillin- 
gernes Gang, altsaa paa en <Boren», beror, som vi tidligere 
(V B, ii) have set, den egentlige Tsnkning. Dannelsen af Be- 
greber, Domme og Slutninger. 

Vilh'ens Indflydelse paa Forestiliingslivet fremtraeder. lige- 
som dens Indflydelse paa de legemlige Bevaegelser, under to 
Hovedformer; Isolation og Kombination. Der kan dels ske en 
Opiosning af de uvilkaarlige Forestiliingsforbindelser, dels en 
Dannelse af nye Forbindelser. Den Bearbejdelse, Forestillin- 
gerne maa undergaa for at blive Begreber, sker paa begge 
Maader. 

b. Villiens Tilbagevirkning paa Feteisen. Det kunde synes 
i den Grad at vaere ejendommeligt for Folelsen at opstaa og 
udvikle sig uvilkaarligt, at der ikke kunde taenkes nogen Ind- 
griben af Forsai-t og Beslutning her. En saadan Indgriben er 
ogsaa endnu mere indirekte her end ved Forestillingslabet. 
og hvad den kan udrette her, er sikkert ogsaa mere be- 
graenset og betinget. Men det er dog af stor teoretisk og 
praktisk Interesse at se, hvilke Veje der her staa aabne. 

i) Selvom vi ikke kunne hindre en Folelse i at opstaa 
hos OS, kunne vi dog maaske hindre den i at udbrede stg 
ved at hwrnme den med Folelsen forbundne nrganiskc BeviFgelse, 
ved hvilken Folelsen forstairker sig selv. (Smign. VI D. i). Selv- 
beherskelsens Kunst bestaar isaer heri, medens den ikke umid- 
delbart kan ramme Folelsen paa dens forste Stadium. Paa 
den anden Side kan det, at der stemmes op for F^leisen. og- 
saa gore, at den borer sig saa meget dybere ind i Menneskeis 
Natur. Hvilken Folgen bliver i de enkelte Tilfaelde, vil bero 
paa Menneskets Karakter; i Laengden vil dog vist Ha-mmelsen 
if Udbrud og Udtryk stedse have en svaekkende Indflydelse. 

Omvendt kan en Falelse vskkes ved, at man begynder 
med at sjette sig i den til F"0lelsen svarende Stilling, at frem- 
bringe de tilsvarende Miner og Bevageiser. De Vilde ophidse 
sig til Kamp ved voldsomnne Danse. Deltagelse i de ydre 
Ceremonier kan efter Pascals Mening danne Indiedning til 
virkelig Omvendelse. Man er sikkert i en anden Stemning, 



VII B, i b. Villiens Tilbagevirknmg pu Folelsen. 



425 



I 



I 



I 



naar man knytter Hsnderne, end naar man folder dem, — 
naar man udstrskker Armene, end naar man stemmer dem 
mod Brystet. En karakteristisk Modsaetning fremtrtcder isjer 
meilem Stemningen under Muskelspa?nding og Muskelslappelse. 
— Det er ad denne Vej. at Mennesker. der ere i hypnotisk 
Tilstand, af Experimentatoren kunne bringes i forskellige Stem- 
ninger'. Hos Skuespilleren, der gaar op i sin Rolle, ville 
indre Stemninger til en vis Grad foige med de ydre Miner. 
Stiliinger og Bevaegelser; der findes her mange individuelle 
Forskelligheder hos forskellige Kunstnere. men Didkrot havde 
neppe Ret i den Paastand, at den bedste Skuespiller er den, 
der selv mindst feler de Stemninger, han udtrykker*. 

2) Ved .Endring af ydre Livsforhold kunne mange Folel- 
sers Opstaaen hindres. eller de kunne i hvert Tilfaelde afskaeres 
fra Na?ring. Saeders og Institutioners Magt beror paa Livsfor- 
holdenes Indflydelse. og sociale Reformer ere indirekie Re- 
former af Feielseslivet. Selv vore daglige Vaner og Omgivelser 
ere her ofte af stor Vigtighed. Ved at bringe os selv under 
visse bestemte Viikaar kunne vi fremme eller hamme visse 
Feleisers Opstaaen. Meget, som vor V'illie ikke direkte kan 
bevirke, opnaas, naar vi binde os saaledes, at det siden ikke 
staar i vor Magt at udlese os. Der gives ligesaa vel en aande- 
lig som en legemlig Hygiejne. 

?) Kan Falelsen ikke paa disse Maader aendres, vil det 
kunne lykkes ved. at Opmaerksomheden rettes mod et andct 
Maal. Men naar dette skal ske ved egen indre Bestraebelse, 
forudsjetter det, at den ojeblikkelige Felelse ikke laegger Be- 
siag paa heie Bevidstheden. Villien kan ikke «bore' uden 
bestemte Udgangspunkter. Den ferste Betingelse er altsaa. at 
der soges. at der er en « Hunger og Torst* tilstede. Naar 
Mennesket gaar helt op i den na?rvaerende Tilstand. «ler og 



' Carpenter. Mental physiology, p. 601 -60s. — Preyer: Die Em 
Jetkitng dei Hypnotnmas. p. ;6 — 41. 8f 

* Didkrot Lt pjradoxe du comcdien. — Nyere intprejiinte Under- 
siigelicr herover (gennem Udspnrgen af beromte Slcuespillere) af Willum 
Archer iciteret ho.i James. Principles of Psychology. II. p. 464 f) og af BiNCT 
{ji.'Annie psychol. III. p. 179—29?). 




426 



VII B, 2 b. Villiens Tilbagevirkning pu Folelsen. 



er maet- (Lucas Evang. VI. 25), kan der ikke laegges Grund 
til nogen ny Falelse. Dog kan Individet undertiden fole Trang 
til en Forandring i sit pBielsesliv, men formaar ikke uden 
Hjcclp at arbejde paa den. Saaledes onskede Lichtenbhrc sig 
-det forste Differential af Stod" for at kunne faa Bugt med 
sin Hypokondri- 

Det er Mellemrummene mellem de stasrke Folelsesbe- 
vaegelser, der tnaa benyttes til at faa Herredomme over Folelses- 
livet. Villiens indflydelse paa Fwlelserne afha?nger af deres 
Indflydelse paa Forestillingerne: naar Opmaerksomheden rettes 
mod en ny Forestilling, begunstiges de med denne forbundne 
Felelser, og et nyt Formaal ssettes. 

4) En klar Indsigt i Folelsens Aarsager virker klarende 
og iutrende tilbage paa den. Bestrwbelsen for at forstaa den 
Felelse, der behersker mig, vil derfor kunne stille mig friere 
overfor den. - Folelsen har i Reglen en Ubestemthed, som 
udgwr en Del af dens Magt, og som kan forsvinde for den 
klare Erkendelse, ligesom Spogelser for Dagslyset. — Folelsens 
Trang til Forklaring og Retfsrdiggarelse forer, som vi have 
set (VI F, 4 c), til at udvikle og udmale hele Teorier og Hy- 
poteser; naar den klare Erkendelse kan vinde saa megen Magt, 
at falske Forklaringers Intethed opdages. virker det tilbage 
paa Felelsen. — Men isaer vil Indsigt i Aarsagerne til F»lel- 
sens Opstaaen vjere af stor Betydning. Det er en almindelig 
Erfaring, at Overbevisningen om Sorgens Uundgaaelighed mild- 
ner den. Allermest virker Aarsagserkendelsen paa Folelser som 
Hypokondri. der naere Illusioner og Mistaenksomhed. Kant 
blev Herre over sin Hypokondri. «som i tidligere Aar grsnsede 
til Lede ved Livet», ved Erkendelsen af, at den skyldtes hans 
flade og snevre Bryst. «Beklemtlieden», siger ban'. «er for- 
bleven; li dens Aarsag ligger i min legemlige Bygning; men 
jeg er bleven Herre over dens Indflydelse paa mine Tanker 
og Handlinger>. Lichtenberg fortaeller, at da ban under sin 
Nervesygdom holdt 0rene til med Fingrene, befandt han sig 



4 

4 



' I det lille Sknft: Von dtr Macht des GemOths dutch den blofsen for- 
Mtl uiner krankhajUn Ce/uhU Meister lu sein. (ICehrbachs Udgave p i6). 



VII B, ] c. Vjlliens Tilbagevjrkning paa tig selv. 



427 



5edre, da han nu betragtede den sygelige Susen som kunstigt 
frembragt. 

Den Indflydelse. Forstaaelsen af Felelsens Opstaaen kan 
have paa Falelsen selv, skyldes dog ikke altid blot Fjernelsen 
af Ubestemtheden og af indbildte Forklaringer. V'ed Erken- 
delsen af Nodvendigheden h^emmes den utaalmodige Drift, 
som hidtil rorte sig til at sndre det, der ikke kunde biive 
anderledes; den gaar da over til et mere eller mindre fromt 
0nske (Vll B. 1 b). hvis den ikke belt falder bort, Endeligt 
kan der ved selve Erkendelsen vaekkes en Lystfolelse, en Er- 
kendelsesglaede (intellektuel Folelse, V'l C, q) og en Opgaaen 
i den store Tingenes Orden, der omfatter os med alle vore 
Glseder og Sorger; de ville bidrage til at lindre den hele 
Tilstand'. — Ved Resignationen kunne alle disse Aarsager 
virke sammen. Den er da en blandet Folelse, i hvilken snart 
et, snart et andet Element kan vaere fremherskende. 

c. Ved sin Indflydelse paa Erkendelse og Folelse virker 
Villien tilbage paa sig selv. Forestillinger og Folelser ere Mo- 
tiver, og det er altsaa ifolge det nu Udviklede muligt. at 
vore Motiver selv kunne blive Objekter for V'illien. I denne 
Forstand kan man ville sin egen Villie. — Man kan det og- 
saa i den Betydning, at man kan stille sig som Opgave at 
uddanne hos sig Evnen til at tage Beslutninger, at gare Ende 
paa den indre Debat og Overvejelse — Endeligt kan det at 
ville ville ogsaa betyde, at man tager Konsekvenserne af sin 
Beslutning og ikke lader den omstyrtes af senere opdukkende 
Vanskeligheder. lsa?r bliver der Anvendelse herfor. naar det 
valgte Maal kraever Anvendelse af en hel Rskke Midler, en 
Mangfoldighed af enkelte Handlinger. Man vil a. og vil der- 
for ogsaa b, c, d . . . , og Fuldbyrdelsen af alle disse sekun- 
daere Beslutninger bliver kun mulig ved, at Hovedbeslutningen 
fastholdes og de Motiver holdes nede, som kunne fere i andre 
Retninger. 



' Derte Punkt er isarr blevet fremh*vel af SPINOZA (se Dta ityert Filo- 
[jo/Sj Histonr*. 1. p jjy— Jig) og GoETHE (Auf metntm Lehtn. XVIi 




428 



VII B, 1. Koncentration og Differentiation. 



Villien er aldrig hverken noget Afsluttet eller noget' 
solut Begyndende. Det er umuligt at paavise noget F 
hvor Modtageligheden, Passiviteten traeder helt tilside for 
Aktiviteten elier omvendt Ingen nok saa skarp og sikkert ^H 
fort psykologisk Dissektionskniv vil kunne ramme en Linie. ^^ 
der sondrer Fantasiens og Folelsens dragende Magt fra den 
vilkaarlige Hengivelse Der kan vaere et uendeligt varierende 
Forhold mellem de to Sider, men i intet 0jeblik falder nogen 
af dem ganske bort. Naar det hedder i Gokthes «Fischer»: 
• Halb zog sie ihn, halb sank er hin», saa gentager Fordob- 
lingen sig indenfor det andet Led; ti at synke er at lade sig 
synke. Her er altsaa intet Forste og intet Sidste, men et 
stadigt Vexelvirkningsforhold mellem Virken og Liden 

? . Modsceiningsforhold mellem Villien og de andre Bevidst- 
hedstkmenter. 

Villieslivets hojere Udvikling er kun mulig ved Erkendel- 
sens og Felelsens Indflydelse. Men under Overgangen fra 
lavere til hojere Villiesformer kan der indtrade Stansninger 
og I^mmelser som Fwlge af et disharmonisk Forhold mellem 
Bevidsthedslivets forskellige Elementer. Ved Erkendelsens og 
Falelsens Udvikling sker. der en Differentiation, idet flere Fe- 
lelser og Forestillinger end den uvilkaarlige Handlen og Drift- 
handlingen beheve, gore sig gaidende. Fra denne Differen- 
tiation, der i Overvejelsen kommer Villiens Udvikling tilgode, 
kan det blive vanskeligt at naa til den Koncentration. som 
betegnes ved Beslutningen. Fornemmelser, Forestillinger og 
Folelser, der ikke kunne smelte sammen med selve Handlings- 
motivet, have en Tendens til at kue og fortrsenge dette. 

Naar Born skulle laere at gaa, er Selvtillid en vaesentlig 
Stotte. En Handling gaar lettere for sig, naar man har en 
stsrk Forvisning om, at den vil lykkes. Den Sangvinitet. 
hvormed ethvert Bevidsthedsliv begynder, er et Udtryk for ^H 
Selvopholdelsestrangen og muliggor en fuldstaendig Opgaaen i ^^ 
Handlingen. A! Reflexion og Tvivl lammer og indleder i 
hvert Tilfa-lde en Periode, hvor Energien opioses og deles. 
Barnet kan maaske gaa rask, naar der ikke tales til det. men 
det vakler og falder, naar forskellige indtryk dele Opmserk 



I 




VII B, ;. Koncentration og Differrniiation. 



sotnheden. Villien maa ifalge sin Natur stedse vjere begra?nset. 
Dens Genstand er en bestemt Ting, og Tanker og Felelser. 
der knytte sig til andre Ting, maa altid virke mere eller 
mindre lammende. Derfor bevirke nye Anskueiser, der aabne 
videre Sferer og Horizonter. ofte i Begyndelsen en Tilbage- 
gang i Energi, saaat der bliver el umvendt Forhuld mdlem 
Omfang og Styrke. Tages blot Hensyn til Styrken, staa aaben- 
bart Instinkt og Autoritet som de ferste villiesbestemmende 
Kriefter. Med umiddelbar Sikkerhed foreiegnes her Vejen; 
Fremtiden mister n2esten Mulighedens Prag. 

■ Overgangen fra Instinkt til fuldt bevidst Villen kan med- 
fore forskeliige Farer, som issr saadanne Naturer, hos hvem 
Stemninger og Reflexioner spille en stor Rolle. let bukke 
under for. — Ved enhver Handling maa der voves Noget; 
Udfaldet kan aldrig forudses med absolut Sikkerhed. Saa- 
Isnge vi endnu ta?nke og overveje, er Intet tabt; men naar 
Handlingen er udovet, er det ofte umuligt at ophaeve dens 

■ Felger. Det er da fristende at holde sig paa Overvejelsens 
Trin og ikke slutte af! - Desuden — selvom Vovestykket 
lykkes, vil Virkeligheden ikke helt kunne give os. hvad der 
stod for OS som Idealet. Saa hellere lade sig noje med den 
ideale Tanke end indlade sig paa den reale Handlen, der er 
saa langt fra at naa den!' — Saalaenge Instinkt og Drift raade, 
vejer man ikke Livets Vaerd. Ferst Retlexionen hammer Til- 
skyndelsen til Handlen for at undersege. cm det overhovedet 
er vaerdt at sstte en Handlen ind i Verden som vor. Alle- 

^ rede det, at man sparger sig selv, om man er lykkelig, viser, 
B ^t man har stillet sig udenfor det, man skulde leve i og for, 
og det er mtet Under, at man i denne Isolation ikke kan 
finde, hvad man havde, medens man helt gik op i Livet. 
Koncentrationsevne og Handlekraft vil svskkes derved, fordi 
man ikke kan stanse Tvivlen. Allerede i Middelalderens Klostre 
kendte man en Art tungsindig Slappelse, som kaldtes Acedia 
(animi remissio, mentis encrvatio), et Mismod. der tyngede 



I 



' Under mange fonkellige Vendinger er denne Form for Villieihnnning 
beskreven hos Amiel- Fragments San lournal inttmt. 




4?0 



VII B, 5. Koncentration og Differentiation. 



Sindet og hindrede det i at handle. Den regnedes blaridf 
Kardinalsynderne som Modstykket til Haabet blandt Kardinal- 
dyderne. I nyere Tid er en saadan pessimistisk Reflexion 
sikkert ikke sjeldnere. Den opstaar let paa et Udviklingstrin, 
hvor Instinkt og Autoritet ikke mere umiddelbart raade. Den 
naive Tryghed er falden bort, og en gennem Kritikens Sksrs- 
ild lutret Sikkerhedsfolelse er ikke altid let at vinde, Hele 
den nyere Tids Literatur er fuld af Skildringer af Karaklerer. 
hos hvem Reflexions- og Stemningslivet bar vundet Overhaand 
over Koncentrationsevnen, og hos hvem Stemningslivet tillige 
har et afgjort morkt Praeg. — Som ligefrem Sindssygdom frem- 
traeder Disharmonien mellem Reflexion og Villen i Tvivlesygrn 
(folie hesitante, tolie du doute) eller Villieslasfteden (aboulie), 
hvor de ailersimpleste Handlinger, der pleje at udferes rent 
mekanisk, overvejes i det Uendelige, saaat Patienten f. Ex. 
ikke kan blive enig med sig selv, om han skal gare det ferste 
Skridt med hwjre eller venstre Fod *. 

Af de omtalte poetiske Karakterskildringer er Shake- 
SPEARES Hamlet den mest udmaerkede. Hamlet staar som 
Type paa et Overgangsstadium. Digteren har i ham frem- 
stillet sit og sin Tids Tanke- og Felelsesliv og dog hensat 
ham i en Tid, hvor der tros paa Skaersilden og hvor Blod- 
hievn er en Pligt. Selvom dette nu ogsaa kun skulde vaere 
Falgen af, at det gamie Sagns Ramme og Hovedtrsek ere be- 
varede, uagtet Hovedpersonens Karakter er forandret. saa reber 
Hamlet, som han fremtrader for os i Tragedien. et Tanke- 
og Folelsesliv, der ikke passer til den Opgave. der stilles 
ham. Saxos Amieth har ingen Betsnkeligheder, skent han 
barer sig betjenksomt nok ad. Hvert af Skridtene i sin ind- 
viklede Plan foretager han med Sikkerhed, ledet af Selvophol- ^J 
delsestrangen og af Hsvndriften. Hamlet har Amieths Klogt ^M 
og Vid. men ikke bans Hensynsloshed, uagtet han er stillet ' 
langt gunstigere for at kunne handle, da han jo, som han 



' Maudslf.Y: Pathologie de Ctipnt. p. ?J^- ~ ' "' ^''^^ Lei obsessions 
rt la psychasthe'nie (Piris 190;) har PiF.RRE J«NET paaviit Abuli og besUegtede 
Sviltkelier som .ipecielle Former og Virkninger af Psykasteni, Svickkelw if dm 1 
psykologiske Spending .Synteten). Smign. ovenfor V B, 5. 




VII B, ;. Koncentration og Differeniiation. 



4?' 



I 



^ 



^ 
^ 
^ 



selv siger. har baade "Grund og Villie, Kraft og Midler» til 
at gore det Hvad der er sket (Faderens Mord og Moderens 
Hastvaerksgiftermaal), har vakt en lammende Sorg og en dyb 
Livslede hos ham og naeret Trangen til Opgaaen i Stemning 
og Reflexion; derimod har det ikke udlost en siaerk Handle- 
trang Hvad der kun antydes om Orest (hos Aischyi.os og 
karakteristisk nok, noget starkere hos Ei'ripides), en Tvivl og 
Vaklen i Beslutningen, udfylder hele Hamlets Karakter. Han 
kan glimtvis, i pludseligt indtrsdende Situationer. handle med 
Energi; men det er kun den improviserede Handlen, der lig- 
ger for ham. Saaledes kan den, der lider af Abuli, handle 
efter Suggestion, men ikke efter egen Overvejelse. Eftertanken 
faar. saasnart den er sat i Gang, en saadan Magt over Hamlet, 
at han ikke kan finde et simpelt Udgangspunkt for Handlen. 
Der er en Delthed i hans Vasen, en Tilbejelighed til at hen- 
synke i Reflexioner og Folelser, som vel vskkes ved hans 
Vilkaar og hans Opgave. men som fare langt bort fra disse 
og forbruge en Del af den Energi, der hos Amieth og Orest 
umiddelbart kommer Handlingen tilgode. Det er det. han selv 
udtaler, «at Bevidstheden (d. v. s. Reflexionenj gor os Alle til 
Kujoner. og Beslutningens Ungdomsradme hensygner mat i 
gustent Overlag». 

Det er oprindeligt i selve Villiens og Handlingens Inter- 
esse. at der etableres et Mellemrum mellem Motivets Op- 
dukken og Beslutningen. Bevidsthed opstaar jo idethele kun, 
naar Indtrykket ikke umiddelbart udlaser Beva-gelse (se IV, 
4. 6). I Mellemrummet skulle Motiverne brydes med hver 
andre. forat Sjaelens inderste Vasen kan blive bestemmende 
for Handlingen. Men dette Mulighedens Spil kan ove en 
lokkende eller aengstende Magt over Sindet, saaledes at det 
fortaber sig deri uden at komme til Beslutning og Handling. 
Vejen til Vanvid ligger her: «SaalaBnge Lidenskaben bevarer 
sin oprindelige handlekraftige Karakter, fttrer den kun sjel- 
dent til Afsindighed, fordi den netop opfordrer Forstand og 
Villie til den hejeste Kraftytring, hvorved begge gensidigt 
holde hinanden i Besindighedens Bane. Kun den passive 
Lidenskab, der opioser sig i ton™ Laengsel, orkeslos Trang» 




4P 



VII B, 



Bevidstheden oni \°illien. 



laabelig Haaben eller fejg Forsagen, kun den er Roden ni 
Afsindigheden» '. 

Det gaelder derfor om fra Mulighedernes Verden at vende 
tilbage til det, som ifulge Forholdene er nodvendigt. Dentie 
Begraensning og Indsnevring fordrer en Resignation. At ville 
er at binde sig til noget aldeles Bestemt. Overvejelsen maa ^. 
derfor. hvor mange bugtede Veje den end slaar ind paa. til- ^M 
sidst fore tilbage til et simpelt, i vor egen Natur umiddelbart ^i 
givet Udgangspunkt: det gaelder at tage fat i Noget, som lig- 
ger lige for Haanden. Der maa indtraede en Koncentration efter 
DifTerentiationen. Det gaelder Afslutning af den hele bevidste 
Debat, Samling af Energien paa et Punkt, som kan blive Ud- ^J 
gangspunkt for det satte Formaals Virkeliggerelse. Ofte kraever ^M 
det stor Anstrengelse at holde Formaalet fast, ford! modsatte 
Tilskyndelser trasnge sig frem og stadigt s«ge at sastle Over- 
vejelsen i Gang igen. Det kraftige Stod, ved hvilket vort 
reale Selv bryder igennem i Valgets 0jeblik. maa ofte gen- 
tages flere Gange. forat dets Virkning ikke skal gaa tabt. 
Efter den sta?rke Begejstring i Beslutningens 0ieblik kommer 
der nemlig let en Slappelses- eller Afspsndthedstilstand. 

4) Bevidsthtden om Villien. 

a. Det viste sig at va;re den vilkaarlige Villens Saerkende 
i Modsaetning tii Trangen, at vi vide, hvad vi ville, blive os 
Villiens Formaal og Indhold bevidste. Derimod have vi endnu 
ikke opkastet det Sporgsmaal, hvoraf vi vide, at vi ville, eller 
hvad det egentligt er. der rarer sig i os, naar vi ville Noget 

Ved Erkendelses- og Felelsesfacnomenerne var der ingen 
Grund til at opkaste et tilsvarende Sporgsmaal. Fornemmel- 
ser, Forestillinger og Folelser ere klart fremtraedende Bevidst- 
hedselementer. .Men det er ikke saa let umiddelbart at paavise 
Villieselementerne. Hvad vi umiddelbart erfare i vor Bevidsi- 
fled, naar vi ville, kan ved mermere Undersogelse feres tilbage 
til Erkendelses- og Falelseselementer. I Trangen maerkes, for- 
uden mere eller mindre udpraegede Lyst- og Ulystfelelser, en 
Uro. som maaske haenger sammen med dxmrende Bevxgelses- 



I 



4 



' IoixER: Biograpliun Ctttttskranker. p. 156. 




VII B, 



Bevidstheden om Villien. 



I 
I 



I 



fornemmelser formedeist begyndende Muskelspaending. I Driften 
er der givet en Folelse af Lyst eller b'lyst. en vis Uro. der 
bevirkes af dsemrende BevaBgelsesfornemmelser, og en mere 
eller mindre tydelig Forestilling om et Formaal for Virksom- 
hed. I Beslutningen, den egentlige Villies typiske Udtryk, er 
der givet Tanken om et valgt Formaal og om de Midler, der 
skulle anvendes for at naa det, Falelsen af Lyst ved Tanken 
om Formaalets Virkeliggorelse, og mere eller mindre levende 
Fornemmelser af Anspaendelse og Samling. Hverken i Drift 
eller Beslutning fremtrader der altsaa for vor indre Erfaring 
Elementer, som ikke ogsaa ellers forekomme. Ejendommelig 
for Beslutningen, Villiens tydeligste Form, er den Koncentration 
eller Tilspidselse, som opstaar ved, at vi betragte den mulige 
Handling som vor. Vi genkende (percipere) Handlingen. forud 
for dens virkelige Udovelse. som en Del af vort Jeg. Vi 
adoptere eller antecipere Handlingen, betragte dd som en 
fuldbyrdet Akt, der udvortes set endnu kun staar som en 
Mulighed. I Modsaetning til den indre Handling, som Beslut- 
ningen udtrykker, staa de mange skiftende 0nsker og Fantasier 
kun som Muligheder. 

Vi blive os altsaa ikke atdeles umiddelbart vor Villen 
bevidst'. Villieselementerne kunne ikke fmdes ved en saa 
simpel og klar Analyse som den, ved hvilken Erkendelses- og 
Falelseselementerne i Reglen kunne paavises. Aktivitet kan 
idethele ikke umiddelbart iagttages; det har allerede David 
Hume vist (se V D, } a). Ligesaa lidt iagttage vi (se V B, ^) 
umiddelbart den Syntese, hvori Bevidstheden, Selvet, udtryk- 
ker sig. og som i Villiesafgarelsen — der jo er en Koncen- 
tration — ytrer sig paa en sjerligt energisk Maade. Der er 
stedse en vis Retning, i hvilken Sjjelelivet gaar, og som be- 
stemmer de enkelte Fornemmelsers, Forestillingers og Folel- 
sers Plads i Forhold til hverandre og derved igen ogsaa deres 
Karakter hver for sig En Forestilling fremtrsder anderledes, 
naar dens Indhold er Formaal, end naar det er Middel, — en 
Fornemmelse anderledes. naar den kun er Genstand for Op- 




' Se herom nirmere mine Psykolof^iske Underi0gfhfr. p. 71—78. 
HaUlng: Piykologi FtmM Udgtvf. 28 



4U 



VII B, 4. Bevidstheden om Villien. 



mjerksomhed som Forgcenger for en anden Fornemmclse. enc 
naar den selv er den definitive Genstand for Opmaerksom- 
heden. Hin Reining (der kundgor sig i Trang, Drift, Forsst 
og Beslutning) kan ikke udledes af de enkelte Erkendelses- 
og Folelseselementer, men staar i stadig Vexelvirkning med 
dem. Den er en nok saa vaesentiig Side eller BeskafTenhed 
ved Bevidsthedslivet som Erkendelse og Fclelse og har nok 
saa megen Ret til Navnet Bevidsthedslement som disse, selv- 
om den ikke saa umiddelbart kan paavises. En Stroms Rei- 
ning er noget mere Sammensat end de enkelte Draaber 1 
Strommen; men der gives ingen Strom uden Retning. At 
Sja'lelivet har en Retning, maerkes saeriigt i de stsrkere kon- 
centrerede Tilstande. som medfore Retningscendringer. De Til- 
stande, i hvilke vi saeriigt mene at fornemme vor Aktivitet. 
ere netop saadanne, som ere meget koncentrerede, idet ^n 
Forestilling, 6n Felelse raader, og som staa for os som Ud- 
gangspunkt eller Begyndelse for en Raekke indre eller ydre 
Forandringer. I enhver sjaelelig Tilstand findes disse Kende- 
ma;rker tilnsrmelsesvis — og der er ogsaa en Villen, en aktiv 
Side ved enhver Bevidsthedstilstand (iV, 7 b d e). Der er da 
kun en Grads/orskel mellem vor Tilstand under Beslutningen 
og andre Tilstande Vi kunne derfor let forvexle en stark 
Bevaegelse i Sindet eller en klar Forestilling om, hvad vi 
0nske, med en detinitiv Villiesafgorelse, som ikke altid kan 
henfores til et bestemt enkelt 0jeblik 

b. Men herved dukker da Virkelighedsproblemet op paa 
den indre Erfarings Omraade. Hvilket Kriterium kan der an- 
gives paa, at der virkeligt er villet, er foregaaet defmitiv Af- 
gerelse? Hvorledes skelne vi her Mulighed (0nske og Fantasi) 
fra Virkelighed (Beslutning)} 

Koncentration er kun gradvis forskellig fra Spredthed. I 
ethvert levende 0nske fmder der ogsaa en vis Koncentration 
Sted. 0nskerne forholde sig til Beslutningen som Taagemassen 
til det artikulerede Stjernesystem. Men det er her ikke saa 
let at forvisse sig om. hvor langt Formationen er skreden 
frem, hvorvidt der virkeligt er foregaaet en Retningssndring. 
Dersom den ydre Handling ikke felger paa den indre. hvor 



I 
I 




VII B, 4. Bcvidstheden om Villien. 



4?5 



I 
I 



lean jeg saa vxre vis paa. at jeg virkeligt har villet? Her 
viser det sig, hvor meget vi savne en sjaelelig Styrkemaaler. 
— Beslutningen staar som Afslutning af en indre Debat. Men 
hvilken Sikkerhed haves der for, at Debatien ikke tages op 
paany, saaat Beslutningen maaske «hensygner mat i gustent 
Overlsg'? Og hvis det sker, var da Beslutningen Mere end 
et 0nske? 

I Praxis stole vi her paa vor umiddelbare Felelse. Vi 
tvivie fra forst af ligesaa lidt om vor Villie, som vi tvivie om 
Omverdenens Realitet (V D, 1—2). Vi mene umiddelbart at 
kunne maerke paa os selv, at der er sket en Afgorelse. Vi 
fole en ejendommelig aktiv Forventning. fele os indstillede til 
en vis Bevsgelse. Mennesker, hvis Gerning neder dem til 
at trseffe faste og ufravigelige Bestemmelser (som Militaere og 
Dommere). faa mere Sikkerhed i denne Henseende end Andre, 
ofte rigtignok kun indenfor Kredsen af deres Kaldsvirksom- 
hed. — Fuld Sikkerhed kan aldrig haves'. Vi kunne her kun 
naa til en praktisk Tro paa os selv, stettet til vor Selverfaring, 
vort Kendskab til vor Karakter. Det er egentligt en Slutning. 
vi drage, ikke en umiddelbar Kendsgerning, som en Fornem- 
melse, en Tanke eller en Folelse er det. 

Skont man i Praxis drager skarpe Graenser mellem 0nsker 
og Beslutninger, indrommes det paa den anden Side ogsaa. 
og det er saare vanskeligt at kende sig selv. Intetsteds ligger 
Forvexling og Illusion saa naer som ved Sporgsmaalet om 
Mulighed eller Virkelighed paa den indre Naturs Omraade. 
Folelsens anteciperende og realiserende Indflydelse (VI F. 4 a 
ytrer sig intetsteds lettere og farligere end her, hvor ydre 



' I den mesterlige psykulogiske Analyse, Dostojevski giver »f Raslcol- 
nikovs Beslutnmg om Mordet, fremhzves det vel pu den ene Side, at der 
kom et 0jeblik, hvor Tanken om Mordet pludsellgt stod for ham som mere 
end Hjernespind: <han saa den i et nyt, forfxrdeligt og for ham fuldstxndigt 
ubekendt Lys; det var som et Slag paa Hovedet>; — men paa den anden 
Side bemzrkes som ten besynderlig Egenskab ved alle de <afgjorte> Beslut- 
ninger, han allerede havde fattet i denne Sag: jo mere lafgiorte) de blev, 
^- desto /orfardeligere og amuligere syntes de i hans 0jne>. Endnu lige fer Hand- 
el lingens Udferelse 'trotde han ikke faa un endelige Btslatningt, — Smign. 
H Macbeth ^se VI F, ]). 
■ 



4?6 



VII B, 



Bevidstheden om Villien. 



Kontrol mangier. Beslutningen er en Antecipation (VII B. i c) 
— men al Antecipation er ikke en Beslutning. Mange anse 
sig selv for store Villieshelte, fordi de have svjelget i «store 
Beslutninger», skant disse aldrig have faaet den ydre Hand- 
lings haandgribelige og prosaiske Form. Her maa derfor eves 
en stadig Kritik, der er af samme Art som den, der eves 
overfor Kendsgerninger paa den ydre Naturs Omraade (se V D). 
Vi staa overfor Villien, vor indre Virkeiighed. ligesom vi staa 
overfor den ydre Virkeiighed. Kendemsrket paa Virkeiighed 
er baade paa den indre og den ydre Naturs Omraade den 
faste Sammenhceng mdlem Erfaringerne. En enkelt lagttagelse 
eiler Folelse kan hero paa Illusion. Enhver Forestilling om 
Aktivitet vinde vi ved Slutning; lagttagelse frembyder stedse 
kun Aktivitetens Resultater. 

Et Exempei vil nsrmere belyse dette Forhold. En Kvinde 
blev greben i en Have, hvor hun en Aften havde sneget sig 
ind for at stikke lid paa en Medbejlerindes Hus. For Retten 
erklsrede hun, at hun allerede for Paagribelsen var begyndt 
at komme paa and re Tanker Men skont hun med god Sam- 
vittighed turde aflaegge Ed paa. at hun ikke vilde have stukket 
lid paa Huset, selvom hun ikke var bleven paagrebet, turde 
hun dog ikke svaerge paa, at hun allerede da havde opgivel 
sit Fors^t og besluttet at gaa bort uden at udfere det! ' Her 
fremtraeder klart Forskellen metlem en Slutning, der drages 
fra Sindets hele Tilstand, stettet til Individets Kendskab til 
sig selv, og den umiddelbare Bevidsthed om, hvad der i 0je- 
blikket foregaar, Hin kan vaere sikker, selvom denne ikke er 
det. Beslutningens 0jeblik kan ikke altid bestemt angives. 

Den etiske Opfattelse stemmer her ganske med den psyko- 
logiske, idet den udtaler sin Dom over Tanker og 0nsker 
ligesaa vel som over Beslutninger og Handlinger. Men paa 
den anden Side gaar den etiske Opfattelse ligeiedes med Rette 
ud fra, at von inderste Vaesen ligger i Villien. Vanskeligheden 
ved at finde Villien klart og tydeligt i et enkelt Fanomen skriver 



' Retssagen findes udferligt freinstillet hos BiSCHOFF Mrrkwurdige Crt- 
minat-Rechtsfitle. I. p. 4^7 — 474. 



VII B, ; a. Ubevidst og bevidst Midtpunki. 



I 
I 



I 



T/g netop fra, at Villien ikke hegynder paa noget enkell Punkt, 
men fra Bevidsihedslivets Begyndelsc rarer sig i enhver Fore- 
stillingsforbindelse ^ og enhver Felelsesbeva^gelse. Hvad der kon- 
centreres i Beslutningen. er en Energi, der i mindre inlensiv 
Form anvendes i al Erkendelse og Felelse. Villiens Psykologi 
omspaender derfor egentligt hele Bevidsihedslivets Omraade 
(smlgn- IV, 7 e). De saerligt saakaldte Viliiesfaenomener be- 
tegne kun Hejdepunkter af en Proces, der strjekker sig hele 
Bevidsthedslivet igennem. 

V Villien og del ubevidste Sjuleliv. 

a. Det gaelder om Villien endnu mere end om de andre 
Former for Sjaelelivet, at den ikke fuldt forstaas, saalsnge vi 
holde OS til Bevidsthedens klare Dagslys Selvom vore Beslut- 
ninger og Handlinger bestemmes ved Motiver, der udspringe 
af vor egen inderste Natur, er det ikke sagt. al disse Motiver 
altid trsede klart frem for vor Bevidsthed. 1 saadanne Tilfaelde 
vide vi nok, at og hvad vi ville, men ikke tydeligt hvorfoi vi 
ville det. 

Der findes her, som overall (se III) en hel Skala af Over- 
gange fra det Bevidste til det Ubevidste. I hvert 0ieblik er 
der vel en Tanke, in Stemning i Bevidsthedens Midtpunkt, ud 
fra hvilken de andre Tanker og Folelser, der i 0jeblikket 
gere sig gaeldende. fortone sig over i det Ubevidste Hvad 
der bestemmes ved den stadige Tanke og udspringer af den 
herskende Folelse, forstaa baade vi selv og Andre bedst. Men 
hvad der i 0jeblikkei eller hidtil i de fleste 0jeblikke har 
indtaget Bevidsthedens Midtpunki, behever ikke at vaere det, 
der i Virkeligheden er dybest grundet i vor Natur. Kommer 
det da til Handling, er det intet Under, om der sker Nogei, 
som baade overrasker Tilskuerne og den Handlende selv. Der 
kan dukke Noget op, der aldrig for har vaeret fremme i Be- 
vidsthedens Forgrund, og som Individet derfor ikke kendes ret 
ved. Det reale Selv er ikke fsrdigt ^n Gang for alle (smlgn. 
V B, ',), og dets Graenser, Graenserne mellem det Centrale og 
det Periferiske i vor Bevidsthed, saavel som Grsnsen mellem 
det Bevidste og det Ubevidste i os (se III. 7), ere ikke faste 
og uforanderlige. Der finder her en stadig Udvikling og For- 




4?8 



Vll B, ; i. Ubevidst og bevidst Midtpunkt. 



skydning Sted Der gives Instinkter, der forst yire sig. naJ 
VsBxt og Erfaring have naat en vis Grad, og saaledes kan der 
ligge mange Dispositioner i os, som hidtil ikke have fuet 
Betingelser for at ytre sig. 

Naturen giver os fra forst af et Sted fremad, idet vi alle- 
rede finde os i Virksomhed, naar Bevidstheden vaagner. Kun 
lidt efter lidt kan Bevidstheden faa Indflydeise paa Virksom- 
heden (den indre og den udad gaaende), og fuldendt bliver 
denne Indflydeise aldrig. Den spontane Bevaegelsestrang, Re- 
flexbevaegelserne og de halvt bevidste, af dunkel Folelse led- 
sagede Handlinger bevare stedse en vis Seivstaendighed. selv 
efterat den bevidste Tanke officielt har indtaget Forsjedei- 
Der er Lystfoleise forbunden med at felge enhver staerk Til- 
skyndeise, selvom dens Maal ikke staar klart for Bevidstheden. 
Ved alle uvilkaarlige Handlinger (smlgn. IV, 4) gaa Tilskyn- 
delse og Lystfelelse umiddelbart i Et. Man kan her endnu 
ikke skarpt skelne mellem Motiv og Handling; dette er ferst 
ret muligt ved Forsset og Beslutning. hvor der gaa tydeligt 
fremtrsdende Bevidsthedstilstande /oru<i'. Ville vi ved hine 
uvilkaarlige Handlinger bruge Ordet Motiv, maa deres Motiver 
kaldes ubevidste De bevaegende Krccfter komme ikke op 
over Bevidsthedens Taerskel. — Det Ubevidste og Uvilkaarlige 
spiller en i de enkelte Tilfa;lde varierende Rolle med ved 
enhver bevidst Villen, og undertiden bryder det frem i aabeni 
Opror. Herhen here f. Ex. de dunkle Tilskyndeiser, Enhver 
vistnok kender, til at sonderslaa Genstande, afbryde en alvor- 
tig Tale eller gere lignende urimelige og umotiverede Ting. 
Man har kaldet dette Fsnomen for «ViIliens Antilogi» *. Mod 



" Allerede SiBBERN {Prfchologie. Kbhvn. 18^6. p. 480) har bematriteT, at 
ved den umiddelbarc og uvilkaarlige Villen, hvad enten denne er opnndelig 
eller indovet, er der ingen Forsltel mellem Motiv og Villen, medens der »d 
kan vaere en FeleUesbevsegethed. Smlgn. ogsaa Darwin : Menneskrts AfsUm 
ning. I. p. 74 f. JamES: Princ. of Psyhot. II. p. 549— ?S9. 

• Spitta: Dit Witlensbettimmungtn and ihr Verhdilniss ro Jen impalurta 
Hiiiidlangen. Tljbingen 1881. — FriedenreicH: Om Tran^iloreitiHinger. Kbhw. 
1887. p. 64 ff. — Hack Tuke: Zwangnontellungtn ohne Wahmdttn. Zeibclir. 
fflr Psychol. II. p. ^57 ff. 




VII B, 5 a. Ubevidst og bevidst Midtpunkt. 



fornuftige Villie rejser der sig en for os selv uforklarlig 
Drift, der dog i Reglen overvindes, men i mange Tilfaelde 
med stor Anstraengelse. Saadanne Fsnomener godtgore Rigtig- 
heden af den Saetning, at vi ferst laere vor Karakter at kende 
af vore Handlinger. Da vor Natur eller vor Karakter er mere 
omfattende end den lilie af Bevidsthed klart belyste Del, og 
da heller jkke vore Handlinger nogensinde fuldt og alsidigt 
kunne aabenbare vor Natur for os selv og Andre, bliver der 
stedse Vlulighed tilbage for nye Erfaringer. — Et slaaende 
Exempel paa, hvorledes de egentlige Motiver kunne skjule 
sig for det handlende Individs Bevidsthed, haves i Udforelsen 
af Befalinger, der ere modtagne i hypnotisk Tilstand: Individet 
S0ger at forklare sin Handling for sig og Andre ved Grunde. 
der ofte ere udtjenktc meget skarpsindigt, uden at det aner 
den virkelige Grund, Befalingen under Hypnosen' — Ved 
Overvejelser. som vi af Mangel paa klar Selverkendelse ikke 
kunne fore til Ende, holde vi os ved Afgorelsen ofte til et 
enkelt Motiv, der i og for sig er tilstraekkeligt, og som klart 
kan fremstilles baade for os selv og Andre. Saaledes naar 
en Livsstilling, som man — uden at gare sig det klart be 
vidst — Isnge har vajret uskikket til, opgives af Helbreds- 
grunde. Der finder da ikke noget fuldt personligt Opger Sted 
af Virksomhedens Forhold til Evne og Overbevisning*. 

SaaUrnge de ubevidste Virksomhedstendenser arbejde i samme 
Reining som de bevidste Tanker og Foklser, nuerkes de ikke lei. 
Deres Styrke smelter oftest sammen med de bevidste Motivers. 
som faa /Even eller Skammen for hele Handlingen. Vi fale 
OS aldeles frie og uhsmmede i vor Virksomhed. — Ad for- 
skellige Veje kunne dog de bevsgende Krafter, der ubevidst 
virke med ved uvilkaarlige eller vilkaarlige Handlinger, trsde 
frem for vor Bevidsthed. Det kan for det Farste blive os 
paafaldende, at vi foretage Handlingen med en Iver og en 
Energi, der ikke fuldt ud forklares ved de Motiver, vi opdage 
i vor Bevidsthed. Der maa da antages at vaere ubevidste 




' FOREL: Dir Hypnoiinnuf. 2. Aufl. p. 78. 

* Et Exempel hos Carlyle: Lit of Sterling. Pirt. II. Chap. i. 



440 



VII B, 5 b. Deternninisnie og Indeienninisme. 



Krjefter, som skyde bag. En anden Vej har Schohenhaui 
beskrevet i felgende Exempel: Vi undlade en farlig Handling, 
efter vor Mening af rent moralske Grunde. Men senere op- 
dage vi, at det blot var Frygten, der holdt os tilbage. idet vi 
udfare Handlingen, saasnart der ingen Fare er. For det Tredie 
kunne de ubevidste Motiver opdages. naar de gaa i modsat 
Retning af de bevidste. Vi fele os da haemmede af en ufor- 
klarlig Skranke. Vi opdage, at der er Noget i os, som vi 
ikke ere Herrer over. En Vane kan saaledes ofte eve Mod- 
stand mod et bevidst Forsjet, uden at vi strax ere klare over. 
hvorfra Modstanden kommer. (Smlgn. Ill, 5). En saadan indi^ 
Delthed er tillige en F0lel.se af Ufrihed. 

b. Naar man rent empirisk holder sig til, hvad der ger 
sig gaeldende i og for Bevidstheden for og under Handlingen. 
kan man ikke godtgore Aarsagslovens Gyldighed paa Viliiens 
eller overhovedet paa Sja.'lelivets Omraade Aarsagsloven er 
her som overalt forelobigt kun en Forudsaetning, et Princip, 
hvormed vi ncPrme os ethvert Omraade for vor Forsken. Hvor 
vi forstaa Noget, sker det ved at tinde en Aarsagssammen- 
haeng, og naar vi ville forstaa Villieslivet, maa vi altsaa ogsaa 
antage, at Aarsagsloven kan finde Anvendelse her som paa 
andre Omraader. Denne Antagelse er i sig selv berettiget og 
kan ikke modbevises. Ti selv hvor vi ikke. end ikke hypo- 
tetisk, kunne finde nogen Forklaring, er det dog naturligst at 
antage, at Aarsagerne ligge saa dybt, eller at Forholdene. 
hvorunder de virke, ere saa indviklede, at vi ikke formaa at 
gennemskue dem. Det er den Slutning, vi paa ethvert andet 
Forskningsomraade drage, naar Forklaringen glipper for os. 
Psykologisk lagttagelse kan heller ikke fore til noget andet 
Resultat. Den kan muligvis frembyde Faenomener, hvis Aar- 
sag vi ikke kunne finde; men den kan ifelge Sagens Natur 
aldrig fere til det Resultat, at der ingen Aarsag gives til det 
for os Uforklarlige. 

Psykologien maa som enhver anden Videnskab vaere dttrr- 
ministisk, d. v. s. den maa gaa ud fra den Forudsa'tning, at 



4 



4 



< Welt ait Wille and Vorstilfttng, 11. Buch 1. Kap. 19. 



VII B, ^ b. Determinisme og Indeterminisme. 



I 



I 



■ 
■ 



Aarsagsloven ogsaa ga?lder for Villieslivets Vedkommende. lige- 
som den antages at gaelde for det evrige Bevidsthedsliv og 
for den materielle Natur. Dersom denne Forudsastning har 
Graenser, falde disse Grsnser sammen med selve Psykologiens 
Graenser. — Men afset fra denne principielle Betragtnin^ vil 
det let kunne vises, hvilken vssentlig Betydning Hsvdelsen 
af Aarsagssammenhaengen paa Villiens Omraade har for Psy- 
kologien. 

I) Megen Uklarhed er opstaaet ved den Betydning, man 
har lagt ind i Ordet Moiiv. Naar man ved Motiv forstaar en 
bestemmende Kraft, der er forskellig fra os selv, fra vor Natur, 
er det let nok at vise, at den, der hjevder, at enhver Villen 
er motiveret, g»r Villien til Slave af noget Ydre Man er her 
selv Slave af Sprogbrugen. der lader Motiverne virke paa os 
som Lodderne, der udefra sjettes paa Vaegtskaalen. Men Mo- 
tivet, den villiesbevjegende Kraft, er i Virkeligheden stedse 
OS selv i en hestemt Form etler fra en bestemt Side. Vore Mo- 
tiver ere Dele af os selv. snart af vort reale Selv. snart af 
den mere periferiske Del af vort Vaesen. Det beror paa Be- 
skaffenheden af vort Vaesen, om Noget kan blive Motiv for 
os. Vort reale Selv er vort Grundmotiv (VII B, i c). Det kan 
v«re udviklet saa kraftigt, at flere Motiver derved blive absolut 
umulige. Omvendt ville ogsaa Motiver ved hyppigt at va'kkes 
kunne aendre det reale Selv. Vore bevidste Motiver ere de 
bestemte Forestillinger og Felelser, uden hvilke ingen egentlig 
Villen er mulig; — og enhver Villen maa gaa ud paa noget 
Bestemt, have et bestemt Indhold eller Formaal. Indholdet 
eller Formaalet omfattes af Forestillingen og bestemmer Fe- 
lelsen. og det. vi kalde Villen, er Hengivelsen til dette For- 
maal eller Indhold, en Akt. der — som vi have set — i en 
af sine simpleste Former fremtrsder i den Maade. hvorpaa vi 
belave os paa at udfere en vis Bevxgelse (VI! A, 6 a). 

Motiverne ere ikke blot bestemte ved vor oprindelige 
Natur. men ogsaa ved vor egen tidligere Villen og Virken. 
Det Uvilkaarlige og det Vilkaarlige staar, som vi ofte have 
fremhsvet, i et overordentligt sammensat Vexelvirkningsforhold. 
Vore Villiesakter og Handlinger have ikke blot Betydning ved 




442 



VII B, 5 b. Determinisme og Indeterminisme. 



deres ydre Virkninger; de virke ogsaa bestemmende og om- 
dannende paa det uvilkaarlige og ubevidste Liv i os. Blot 
del, at en Folelse in Gang faar Luft eller Udladning paa en 
bestemt Maade. kan blive af afgorende Betydning tor den 
Maade, paa hvilken den senere ytrer sig; den kan enten haem- 
mes, forsta?rkes eller forandres derved. Heri ligger Mulig- 
heden af en mere eller mindre bevidst (men naturligvis Punkt 
for Punkt modveret) Tilbagevirken paa Motiverne. Villien 
kan derved opdrage sig selv {smlgn. VII B, 2). Hvor langt 
det enkelte Individ i det enkelte Tilfalde kan naa i denne 
Henseende, maa komme an paa en Prove og kan kun afgores 
praktisk. Den, hos hvem intet 0nske derom eller ingen Drift 
dertil er vakt, vil naturligvis ikke en Gang forsege. 

2) Determinismen haevder Kontinuiteten i Bevidsthedsltvets 
Udvikling, idet den haevder Aarsagssammenhaengen paa Villiens 
Omraade. Indeterminismen, den Laere, at der er Villiesakter, 
som ikke have nogen Aarsag, sprsnger ganske den indre Sam- 
menhang og Kontinuitet i Bevidsthedslivet. Der maa traeffes 
et Valg mellem disse to Opfattelser: Aarsagsloven maa enten 
gaelde eller ikke galde, Kontinuiteten enten vare tilstede 
eller ikke. Og det er ligegyldigt, hvor stort Bruddet paa 
Kontinuiteten er. Vi staa her overfor et Principsporgsmaal. 
En Vaegt, der er ophsngt i en Snor, falder ned, hvad enten 
man klipper Snoren over paa ^t Sted eller paa mange Steder. 
Den aarsagslose Villiesakt staar som noget aldeles Fremmed, 
som ikke herende sammen med Selvets Natur. 

Forsaettet og Beslutningen ere bundne til Erindringeti, og 
man kan altsaa ikke antage Regler og Luve, gaeldende for 
Erindring og Forestillingsassociation, uden at de ogsaa g^lde 
for Villien. At Villien er inderligt knyttet til Erindringen, 
vil ogsaa sige, at den er knyttet til Selvet, til den formale og 
reale Enhed i Bevidstheden (V B, 5) Den aarsagslese Hand 
ling kan ikke skrive sig fra noget Selv. kan ikke vaere vor 
egen Handling; ti en Handling er kun vor egen, naar den er 
en nodvendig Ytring af vort Vaesen. De to Begreber. Selv- 
bestemmelse og Aarsagsloshed, der ofte antages at vaere ens- 
tydige. opha;ve gensidigt hinanden, saasnart man giver Ordet 
Selv en bestemt Betydning. 



( 



4 
4 



VII B. s b. Delerminisme og lndetermmism«. 



I 
I 

■ 
I 



I 



Hermed stemmer det, at jo hejere Villien er udviklet. 
des klarere en Forstaaelse er det muligt at vinde af den De 
helstabte, energiske Karakterer kunne vi forsiaa. fordi enhver 
Ytring og Handling bestemmes ved de Tanker og Falelser, 
der give Karakteren dens Praeg. Og saadanne saerligt ud- 
praegede Karakterer hylde i Reglen selv den deterministiske 
Anskuelse (Stoikerne, Kalvinisterne, de engelske Filosofer). 
Hvor den psykologiske Forstaaelse glipper, staa vi i Reglen 
overfor det iiroligt Gaerende, det Vilde og Ubeherskede, — alt- 
saa netop ved Modsaetningen til Selvbestemmelse og sand Villen. 
Hvis man vilde finde noget Aarsagsfrit paa det psykologiske 
Omraade, maatte man snarest sage det i de Vanvittiges og 
Idioternes usammenhasngende Forestillinger («Ideeniagd») og 
skiftende Indskydelser. Men i et saadant Bevidsthedsliv her- 
sker der netop Ufrihed, ikke Fritted, naar vi tage dette Ord. 
ikke i Betydning af Aarsagsleshed, men i den naturlige Be- 
tydning, i hvilken alierede Sokrates anvendte det, om den 
Koncentration og Selvstaendighed i Villien, som gor. at Men- 
nesket i sin hele Faerd er i Overensstemmelse med sin inderste 
Overbevisning og sin dybeste Folelse I denne Betydning er 
Frihed det Maal, henimod hvilket den aandelige Udvikling 
straeber, — Modsaetningen, ikke til Nodvendighed, men til Til- 
fsidighed og Blindhed. 

?) Disse Grunde ere saa va;gtige, at Indeterminismen 
mere og mere bar opgivet enhver teoretisk Begrundelse og 
Retfaerdiggorelse og nuomstunder vaesentligt appellerer til mo- 
ralske Grunde. Man bar indset, at naar Indeterminismen for- 
klarer ellers uforklarlige Handlinger ved en til dette 0jemed 
forudsat aarsagsfri Villie, er den kun en Forklaedning af Uviden- 
heden, ligesom Beraabelsen paa en Livskraft til Forklaring af 
organiske Faenomener var det. Derimod skal Indeterminismen 
vaere en nodvendig Forudsaetning for moralsk Ansvar og Til- 
regnelighed. Denne Paastand er det snarere Etikens end Psy- 
kologiens Sag at drafte'. 



' Se det sidrte Kapitel i mit Skrifl Om Crandtagrt for den hamane Etik. 
(1876). Senere hv jeg behandlet Spargsmaalet i min Etik (18S7) (;. Udg. 190O 
Kap. V og i Ptykologiskt Undmtgelur (1889) Kap. VII. 




444 



VII C. 1. Typlske inilividuelle Forskeiiigheder. 



C. Den indivlduelle Karakter. 

I. Alt Bevidsthedsliv er individuelt. Det er Psykologiens 
Opgave at fremstille de for alt Bevidsthedsliv fslles Elementer. 
Former og Love; men disse fremtrasde i Virkeligheden i mange 
forskellige Forbindelser og Nuancer, og Forskellighederne synes 
at vaere storre hos civiliserede Folkesiag end hos Naturfolkene', 
maaske paa Grund af disses ensformige Levevis. Den alminde- 
lige, abstrakte Individualitet, Psykologien taler cm. er kun ei 
Skema, som i ethvert givet Tilfelde er udfyldt paa forskellig 
Maade. Denne Mangfoldighed kan den almindelige Psykologi 
ikke udtomme; det er Livserfaringens, Kunstens. is^r Digte- 
kunstens og Historiens Sag-. Psykologien har kun at henpege 
til visse lypiske Furskt'llighcdir, som betinges ved Forholdel 
mellem de forskellige sjffilelige Elementer og Virksomheds- 
former. 

For det Forste vil det bevirke en karakteristisk Forskel, 
om det er Erkendelses-. Felelses- eller Villieselemenierne, der 
have Overvaegten hos Individet. Demaest vil der igen inden- 
for hver enkelt Art af herskende Elementer kunne vaere en 
enkelt Retning, der har Overvaegten. Indenfor Erkendelsens 
Omraade staa saaledes Sansning og Taenkning som Modsaet- 
ninger; indenfor Sansningen de forskellige Sanser (smign. f. Ex. 
Forskellen mellem den maleriske og den musikalske BegaveUe), 
og indenfor Ticnkningen Ligheds- og Beroringsforbindelserne. 
Indenfor Felelsens Omraade er Modsastningen mellem elemen- 



' Waitz: Die Indianer Nontamerikas p i — j. WestermaRCK; Ge- 
ichukte der menschtichen Ekt\ p. 26$ ff. — Dog mener Darwin {Meaneitrtt 
Afstamning. I, p, 108), at de Vildes Enshed ofte er bleven overdrevei, 

* Smipi. WiLHELM Dll.THEY: Beitrdge zum StuAtam Jer Indiridualitat. 
(Siuun({sl>crichte der Berlinerakademie 1896. XIII). — Den expenmenule 
Pjykologi har vel paa Here Punkier godigjort individuelle Forskeiiigheder. 
Men saadanne Fonkelligheder ere talrigst og betydeligst paa de hajere Be 
vidslhedsfKnoinenen Omraade, allua paa el Omraade, hvor Experimenteren er 
saa godt som udelukket. Her maa da en komparativ Mctode anvende^. .SmIgn. 
BiNET Er Hknri: U psychologie indiriduelle. (L'Annee psycho!. III).— L. Wil- 
liam Ster.n: Oher Piydtologie der indiyiduellen Diffrrrmen, Lripzie ic)oo. 



VII C, I . Typiske individuelle Forskelligheder. 



445 



I 
I 



I 



taere og ideelle Folelser af stor Betydning; dernast Modsaet- 
ningen mellem Lyst og Ulyst, Elgoisme og Sympati. Hvad 
endeligt Villien angaar, er der Individer, der overvejende ledes 
af Trang og Drift, medens Andre arbejde sig mojsommeligt 
frem gennem en Rskke af Beslutninger Der er Nogle, hos 
hvem Villien issr fremtraeder som hsmmende, Andre, hos 
hvem den positivt udvselgende og potenserende Villiesvirksom- 
hed er mest fremtraedende. — Og til alle disse Forskelligheder 
kommer endnu paa hvert enkelt Omraade Forskelle i Styrke, 
Hurtighed og Omfang. 

Fra gammel Tid har Psykologien lagt mest Vsgt paa de 
oprindelige Falelsesdispositioner, der bestemme det aandelige 
Livs Grundtone. hvilken Retning det saa ellers tager. Baade 
Talent og Karakter bestemmes ved Temperamentet. ligesom Fo- 
lelsen indtager en central Stilling overfor Erkendelse og Villie. 
Temperamentet er betinget ved den organiske Konstitution og 
laegger sig umiddelbart for Dagen i Livsfolelsen, den Grund- 
stemning. der afset fra bestemte ydre Erfaringer behersker 
Sindet Det er en af de vigtigste Bestanddele af det reale 
Selv (V B, s), Individets Felelsesniveau (VI E, 2). Det be- 
linger som en fra forst af given Baggrund den Maade, hvor- 
paa alle Erfaringer optages af det, og derfor ogsaa den Maade, 
hvorpaa det virker tilbage paa Omverdenen; det afger, hvilke 
Tanker der blive de stadige. og hvilke Motiver der blive mulige. 

Temperamentslseren udviklede sig i Oldtiden paa Grund- 
lag af den hos de gamie Laeger herskende Lsre om Legemets 
forskellige Va?sker. paa hvis 'Blanding» (temperamentum, xoawc) 
Menneskets aandelige og legemlige Karakter beroede, saaledes 
at der til en enkelt Vaeskes Fremhersken svarede et saeregent 
Temperament Henimod Oldtidens Slutning optra?de de nu 
sadvanligt omfalte tire Temperamenter (det sangvinske, det 
flegmatiske, det koleriske og det melankolske)'. I det iSAar- 
hundrede lagde Fysiologen Hallrr Grunden til den nyere 
Temperamentslaere* ved at fare de sjcclelige Grundforskellig- 




' SlEBECK: Ceschichte der Ptjekologie. I, 2. p J78— ^89. 

' Smign. H. Hertz: Ttmptramtnnlaftm Htstorit. Kbhvn. i8?6. p. S"— W. 



VII C, I. Typiske individuelle Forskelligheder. 



heder tilbage til Forskelligheder i den Maade. paa hvi 
Indtryk modtages og besvares. Det bliver da i Henseende til 
den Styrke og Hurtighed, hi'ormed dct passive og del akdve 
Forhold til Tilvderelsen yirer sig has de forskellige Individer, at 
disse skelne sig fra hverandre Temperamentets Begreb gik 
herved egentligt over fra Folelsens til Villiens Psykologi Hvis 
man vil fastholde Temperamentets Betydning som Disposition 
til en vis Reining i Foleiseslivet, maa man foruden Styrke og 
Hurtighed i Modtagen og Bevaren af Paavirkninger tillige tage 
Hensyn til, om der er en saerlig Disposition til Lystfoklse dler 
til Ulystfoielse. Forskellen mellem disse Dispositioner bestaar 
sandsynligvis fysiologisk set i en Forskel i den Maade. paa 
hvilken Hjernen paavirkes af de organiske Processer. Tern- 
peramentet ytrer sig forst og fremmest som en Disposition paa 
Uvsfolelsens Omraade, der ha?nger n0je sammen med hele den 
organiske Konstitution. Vi have her det vigtigste Naturgrundlag 
for hele det aandelige Liv. 

Da der saaledes er tre Par Modsstninger at tage Hensyn 
til: Lyst — Ulyst. Styrke — Svaghed, Hurtighed — Langsomhed. 
faa vi otte forskellige Temperamenter: 

i) Det lyse, starke og hurtige. 

2) Det morke, stsrke og hurtige (svarende omtrent til 
det «koleriske» Temperament). 

\) Det lyse, staerke og langsomme. 

4) Det merke, staerke og langsomme (svarende omtrent 
til det «melankolske» Temperament). 

5) Det lyse, svage og hurtige (svarende omtrent til del 
*sangvinske« Temperament). 

6) Det morke, svage og hurtige. 

7) Det lyse. svage og langsomme (svarende omtrent til 
det «flegmatiske> Temperament). 

8) Det morke. svage og langsomme. 

I Erfaringen forekomme alle disse Former, skont Sproget ikke 
har egne Benaevnelser for dem alle. Ved denne Klassitlkation' 



4 



' Kant {Anthropologie. 1. Aufl. p a^^ 9.\ SiBBEhN (Pjyto/. Patologi % SS\ 
og WUNDT {Physiol. Psythol. 4. Aufl. II. p ^\<)i) beholde med (omkellig Be- 




Vtl C, 2. Fysiske, sociale og nedarvede Elemenier. 



447 



I 



I 
I 



komme de vssentlige Hensyn med i Betragtning: det passive 
og aktive Forhold til Tilvsrelsen, saavel som Beskaffenheden 
af den indre Livsfolelse. Der er da Grund til at tro, at vi 
her have Grundforskellighederne i Karakterens Grundlag givne- 
— Hvis vi ogsaa tage Hensyn til Modsaetningen mellem Mod- 
tagen og Tilbagevirken, faa vi en endnu Isngere l.iste over 
Forskelligheder, og Listen forljenges endnu mere, naar vi 
indenfor Modtageligheden, for Paavirkninger skelne meliem 
Paavirkninger af Erkendelsen og af Folelsen. Synspunkterne 
ere endda neppe udtomte hermed. — De enkelte Tra?k afndres 
naturligvis ved den Sammenhzeng, i hvilken de forekomme. 
Saaiedes er «Styrken» i Nr 2 snarest Heftighed. svarende til 
Sindsbevageise, medens den i Nr. ? og 4 snarest er Inderlig- 
hed, svarende til Sindelag. (Smign. VI E, 4—5) 

2. Den individuelle Karakttrs Oprindelse viser tilbage til 
den individuelle Organismes Oprindelse. Efter nogle Natur- 
forskeres Mening ske /Endringerne i en Races Organisation 
under indflydelse af Naering og Klima derved. at de ydre 
Betingelser virke paa selve Kimcellerne (for Befrugtningen). 
Derved forklarer man f. Ex. den Hurtighed, hvormed Heste, 
som indferes paa Falklands^erne, degenerere, idet de for- 
medelst den slette Nsring og det fugtige Klima allerede i 
den anden Generation kendeligt aftage i Storrelse'. Naar Be- 
frugtningen er foregaaet og Vaexten begynder. bestemmes Re- 
sultatet paa ethvert Punkt ved Forholdet mellem den inden- 
fra bestemte Vjext og Differentiation paa den ene Side, og 
de mekaniske Betingelser, under hvilke Udviklingen foregaar, 
paa den anden Side. I mange enkelte Tilfaelde er det over- 
ordentligt vanskeligt at sige, om en Forms Dannelse er be- 
tinget ved indre Processer eller ved de « mekaniske Momen- 
ters> Indflydelse. I den nyeste Tid logger Weismann Hoved- 
vaegten paa den organiske Differentations indre Aarsager og 
naermer sig derved den gamie «Praeformationslaere», medens 



gnindelse den (^mie Firhed. J»MES SUI.LY {Pessimism. A history and a criUusm. 
London 1877. p. 40; If.) har med Rette fremhzvet Betydnlngen af de oprinde- 
lige Dispositioner paa Livsfelelsens Omraade. 

' Weismann ; Uebtr die Vererbang. Jena i88j. p. 48 i. 




448 



Vil C, 2. Fysiske, sociale og nedarvede Elementer. 



andre Forskere, Nageli, 0. Hertvvic, som Tilhaengere af 
'Epigenesislaere» laegge Moved va.'gten paa Vexelvirkningen met- 
lem de organiske Celler indbyrdes og mellem dem og de 
uorganiske Betingelser'. Ofte opstaa Misdannelser af et op- 
rindeligt sundt Kimanlceg, der btiver sygt under Udviklingen* 
— Ogsaa efter Fodselen gribe fysiske Betingelser (Erniering. 
Klima o. s. v.) bestemmende ind. Legemlig Forkommenhed 
f. Ex- forer ogsaa til aandelig Forkommenhed, og Statistiken 
godtgor de ydre Forholds Indflydelse paa Menneskets Hand- 
linger. Men for hvert enkelt Individs Vedkommende betinges 
de ydre Betingelsers Magt dog stedse igen ved de indre Be- 
tingelser, med hvilke Individet trader dem imode. — Ydre 
Naturforhold virke ikke blot ved deres direkte Indflydelse. 
men ogsaa indirekte, ved den Levevis, de give Aniedning til. 
De kunne snart hidfore, at Mennesket forer et isoleret og 
omstrejfende Liv, snart at det f»rer et fast Samliv; de kunne 
snart nade til strengt Arbejde, snart muliggore Lediggang- 
Saaledes fwre de fysiske Aarsager over til de sociale. 

Ogsaa de sociale Aarsager virke kun paa Grundlag af de 
indre Betingelser. Men derfor tabe de ikke deres store Be- 
tydning. Efterligning. Opdragelse, Autoritetsforhold spille en 
verordentlig stor Rolle under ethvert Individs aandelige Ud- 
ikling. Selv Fichte, der saa ensidigt og energisk hxvdede 
Personlighedens indre Oprindelighed, dens Evne til at be- 
stemme sig selv, kan ikke forklare Udviklingen fra lavere til 
hajere Trin uden at forudsaette Paavirkning udefra, selvom 
denne kun skal bestaa i, at Springfjedren lesnes'. Ved den 
aandelige Vaext er det endnu vanskeligere at holde de indre 
og de ydre Indflydelser ude fra hverandre, end det var ved 
den legemlige V^aext. Medens Nogle anse Individualiteten som 
given fra forst af, saaat det Opievede, Erfarede og Tillarte 



' Smign. O. Hertwic: Ztit- and Streitftagen der Hiologie. Hcfl. i. Jeiu 
1894. p. 97—99- 

' K0LI.IKF.R; Entwickelungsgeschichte drs Menschrn. i. Ausg p. ?8? U. — 
PanuM: Hidrag III Kandskab am Mnfottrenft fynologiske Hfhdning. Kbhvn. 
1877. (UniveniteUprograni> p. 70 if. 

* Dtn nyere Filotofis Historte'. 11. p. m, 151. 



VII C, 2. Fysiskf, sociale og ncdarvede Elementer. 



44P 



» 



^ 



faar aldeles underordnet Betydning, have Andre (Hfxve- 
Tius og senere Stuart Mill) udledet al Forskellighed i 
Aandsevner fra forskellig Opdragelse. Herimod taler den Er- 
faring, at Opdragelsen vifker mest paa Mellemnaturerne. Store 
Forskelligheders Opstaaen trods ensartet Opdragelse viser lige- 
ledes, at et oprindeligt Grundlag stadigt gor sig gjeldende- 
Darwin anfarer imod hin Antagelse de store Forskelligheder. 
der i Henseende til Aandsretning og interesser vare mellem 
ham og hans Broder, skent de vare blevne opdragne sammen'. 
Selv sammenvoxede Tviilinger (kun med et Par Ben!) kunne 
have h0jst forskelligt Temperament*. 

Et dybere liggende Synspunkt giver Arvdighcden os. De 
organiske Individer opstaa ved Forplantning. Spireme til de 
nye Organismer udvikle sig af tidligere Organismer, og da 
det nu viser sig, at de arve disses Beskaffenhed i storre eller 
mindre Grad, saa synes det at vjere en naturlig Antagelse, at 
Individualitetens Opstaaen og dens Egenskaber skyldes den 
Stamme, hvoraf den udspringer. De Egenskaber, som ikke 
kunne forklares ved fysiske og sociale Aarsager, ville maaske 
finde deres Forklaring, naar man gaar tilbage til den tidligere 
SIxgt. Hvad der staar som uforklarligt i Individet. kan blive 
forklarligt i Slaegten. Der gives ikke noget individuelt Trask. 
som man ikke vil kunne belyse fra en eller anden Side ved 
at unders0ge Sljegtens Historie. En saadan Undersegelse bliver 
vanskelig og indviklet derved, at Arveligheden forgrener sig i 
det Uendelige, og derved at tlere Slicgtled kunne springes 
over (Atavisme)". Hvad der en Gang er nedfa;ldet i den men- 
neskelige Organisme er ikke let at udrydde igen. Ved denne 



' Uft and Lftters. I. p. 21. — Smiifm. ogsaa F. Galtons Undersegelter 
om Tviilinger {History of Twins. I hans Bog; Inquines into human faculty, 
London 188]. p. 216 If.), der lertc ham til det Resuilat, at oprindelig Natur- 
fonkellighed havde slerre Indflydelse end faelles Opdragelse. 

* MOSSO: La pear. p. 174, 

• Udtrykket fAtavismc» er font brugt af Duchesne cm Planterne. 
Prosper Lucas: Trmi^ philot. et phyuol. de Theiiditi naturetU. Paris 1847— 
50, II. p. 4). — Allerede Aristoteles har kendt dette Fitnomen. Hist. anim. 
VII, 6. (ed. Bekker p. ^85 b), De gtner. anim. I, 18 (p. 722 a). 

H<fMinK. Pfrkolofi Fmw Udga«T 29 




A^o V" C, 1. Fysiske, sociale og nedarvede F.lcmenter. 



leile 



fast Type (der, selv hvor 



bry- 



Vexelvirkning 

des, kan dukke op igen ved Atavisme), — Egenskaber, der 
indplantes ved Krydsning, — og Egenskaber, der erhverves ved 
Tillempelse efter nye Livsforhold og Erfaringer, — aabner 
der sig Udsigt til en Uendelighed af forskellige Kombinationer. 
— Efter den nyeste Tids Undersogelser om Arvelighed og 
Udvikling fremtraeder der en langt skarpere Modsaetning mel- 
lem de faste Typer og Variationerne, end man i den Dar- 
winske Periode var tilbojelig til at antage Der er paa den 
ene Side en stsrk Tendens til Nedarvning i 'rene Linier*; 
paa den anden Side forekomme stodvise Afvigelser, saakaldte 
Mutationer, ved hvilke nye Typer blive til og begynde Kampen 
for Livet. Den af Hugo de Vries grundede Mutationsteori er 
her isaer af Betydning'. 

Man har ofte sammenlignet Arveligheden i Sljegten med 
Erindringen hos det enkelte Menneske. Men ligesom Erindrin- 
gen ikke bevarer Alt og derfor heller ikke forklarer Alt i et 
Menneskes senere Liv, saaledes er Arveligheden heller ikke 
Mere end en Tendens i Naturen til at bevare det Erhvervede- 
Hvorvidt denne Tendens gaar, og hvorvidt den formaar at 
overvinde nye Forhold og Erfaringer, er et Sporgsmaal, der 
i hvert enkelt Tilfselde maa tages op paany. Empirismen, der 
udleder Bevidsthedens Indhold og Ejendommelighed af de 
individuelle Livserfaringer. beholder derfor stedse en berettiget 
Plads aaben. Der er i Slaegten to Stromninger eller Tendenser, 
der kunne staa i det mest forskellige Forhold til hinanden 
En egen Klasse af individuelle Forskelligheder beror nctop 
paa, om den nedarvede. oprindeligt givne Konstitution eller 
det i Livets Leb Erfarede spiller den storste Rolle ved iCa- 
rakterens Dannelse. Det sangvinske og det koleriske Tempera- 
ment lade saaledes ydre Paavirkninger eve en sterre Indfly 
delse end det melankolske og det tiegmatiske. 



' Hugo de Vries: Dit Mutatwnen and die Mutatwmptnoden bet dir 
Etititthung der Arten. Leipzig 1901. — Om Forholdct mellem MuUtion og 
Arvelighed smlgn. Wilh. JOHANNSEN: Arvelighedslctrens Elemtnter. 190^. p. 
75 If: J07 ff. 



4 



4 
4 



4 



VII C, ;. Psykisk Individualitet faktisk Erkendelsesgnmse. <^| 



I 

I 
I 



Uden her at gaa n«rmere ind paa Arvelighedsteorierne 
ville vi blot fremhaeve et Par almtndelige Resuliater'. — i) Jo 
dybere Noget er optaget i Organismen, des snarere nedarves 
det. Det nys Erhvervede er i ustadig Ligevaegt og ophaeves 
let ved krydsende Indflydelser. — 2) Fysiske Egenskaber ned- 
arves lettere end aandelige, usammensatte Talenter lettere end 
saadanne, der bero paa Samvirkning af flere Aandsevner. 
Snarest nedarves Instinkter; dernast komme Falelsesdisposi- 
tioner og Sanseevner, tilsidst de intellektuelle Evner. — ^) Kun 
elementsre Former og Anla?g nedarves. Det Medfodte har 
altsaa en siorre eller mindre Ubestemthed, og det kommer 
an paa de individuelle Erfaringer. i hvilken Grad og hvilken 
Retning det udvikles. De fleste saakaldte Talenter ere sam- 
mensatte af elementsere Anljeg, der hvert for sig kunne op- 
traede i forskellige Kombinationer. Saaledes kan Samlertilbeje- 
ligheden vare Element baade i den Gerriges og i Naturhisto- 
rikerens Begavelse. Det vil for en stor Del bero paa Opdra- 
gelsen og overhovedet paa de omgivende Livsforhold, i hvilken 
Retning det enkelte Anlsg udvikles og anvendes, eller i hvilken 
Kombination det kommer til at tra?de ind. Mange af de Til- 
fxlde, i hvilke man har trot at kunne paavise Nedarvning af 
et specielt Talent, der skulde have uddannet sig hos de tid- 
ligere SIsgter gennem Brugen af Krafterne i en vis Reining, 
kunne forklares dels ved fortsat naturlig Udvslgelse, dels ved 
Efterligning eller Opdragelse*. 

?. I de fysiske, sociale og nedarvede Forhold have vi de 
Elementer, hvoraf Individualitetens Bygning fra forst af op- 
feres. Vor Erfaring viser os ikke andre Omraader, hvor vi 
kunne S0ge efier Stenene til denne Bygning. Kun ved en 
rent mystisk Udvej vilde man slippe for de uafsluttelige Under- 
segelser. der saaledes ere nodvendige for enhver Individuali- 
tets Vedkommende. Man har undertiden tilskrevet Individuali- 



' RiBOT: L'hMdtU pfychologi^ue. ;. id. Paris 1894. 
• Weismann har i en R«kke af Skrifter (fenrt i Die Vrreriong. I88j) 
It vise, ai erhvervede Egenskaber ikke nedarves. Smlgn. om Diskustionen 
mtltem ham og Spencer Den njere Filosofit Histone* II. p. 477 f. 

29* 



AC2 ^'" *-! >• Psyliisk Individualitet faktisk Erkend«lsesgrrn&c. 



teten en absolut Oprindelighed, betragtet den som en 
«Monade . I Leihm?.' Filosofi (som han kort og klart har ^y| 
fremstiUet i sin Monadoiogie 1714) fremtraeder denne Laere ^| 
mest konsekvent'. Medens Leibniz sletter sig til Bevidstheds- 
livets Enhed for at bevise dets Oprindelighed og Uafhaengig- 
hed, har Soren Kierkrgaard af etiske Grunde saerligl afvist 
enhver videregaaende Anvendelse af Arvelighedsprincipet paa 
det aandelige Omraade: ethvert Menneske maa begynde ab- 
solut forfra. da aandelig Udvikling er Selvudvikling; kun Dyre- 
racer kunne «foraedles» *. Laegger man en saadan Forudsaet- 
ning til Grund, falder naturligvis Problemet om Individual!- 
tetens Oprindelse ganske bort. Men en saadan Forudsaetning 
er vilkaarlig og uvidenskabelig. Det kan ganske vist siges. at 
der i Naturen gives en individualitetens Lev, forsaavidt Ud- 
viklingen paa alle Omraader har Karakteren af DiflFerentiation, 
farer til Udvikling af individuelle Helheder. Men det er netop 
Forskningens Opgave at finde de Elementer, af hviike de nye 
Helheder dannes. og de Ixive. ifolge hviike de opstaa. Forsk- 
ningen kan og maa indrHmme, at det overfor det Individuelle 
ikke lykkes den at saette Prikken over let, at der her stedse 
er Noget, der undsiipper den, — at Individualiteten derfor 
staar som et irrationelt Tal, der kun tilnjermelsesvis kan be- 
stemmes. Men det er af afgwrende Vigtighed her som paa 
alle Omraader at holde den empiriske Forsken fri for mystiske 
og spekulative Indgreb. 

Fra et rent psykologisk Standpunkt maa vi gaa et Skridt 
endnu. Selvom den individuelle Organisme, der trods sin Hel- 
hed og relative Afsluitethed dog er en Republik af Celler. 
blev forklaret som sammensat af Elementer, og dens Oprin- 



4 

4 



' Den njere Filosofis Htstorit*. I. p. 346 — )^9. 

' Uyidtnskahtlig E/tcnkrift. Khh. 1846. p. 26;. — Overfor Kierkegaards 
etiske Motivering af sin Forkastelse af Arvelighrdens Betydning maa benucrko, 
at der bliver etiske Opgaver nok tilbage, selvom hver ny SIxgt af Individer 
begynder paa et nedarvel Grundlag og saaledes staar paa de foregaaende Slc^ 
lers Skuldre. Opgaveme stilles blot paa et n\l Niveau, og Fordringen om Selv- 
udvikling strider derfor ikke mod Anerkendeisen af Arvelighedens Indflydelse. 
Smign. mine Etiike Undtrmgelser. p. 51—83. 




VII C, 4. Psvkologien og Udviklingthypotescn. 



4S? 



I 



delse kunde forstaas ifelge Loven om Energiens Bestaaen. 
vilde dermed ikke den individuelle Bevidsthed. Dannelsen af 
et ejendommeligt Midtpunkt for Erindring, Virken og Liden 
vaere forklaret. At et saadant ind re Centrum kan blive til, er 
det storste Problem, Grundproblemet i al vor Erkendelse — 
ti forst med et saadant Centrum bliver jo selve Erkendelsen 
til! Hvert enkelt Tra.'k, hver enkelt E^enskab kunne vi maaske 
forklare os ved Hjslp af Arvelighedens Magt og Erfaringcrnes 
Indflydelse; men den indre Enhed, der ytrer sig i Syntesen 
(II, s; V B, >), og hvorved individualiteten er en psykisk Indi- 
vidualitet, staar som en stadig Gaade. Dei er, som vi i en 
tidligere Sammenhsng have bemaerket. umuligt for os at gen- 
nemfore Analogien til Energiens Bestaaen paa det aandelige 
Omraade. — Kun i hypotetisk Form og under principielle 
Vanskeligheder (11, S d; III, 10) kunne vi fastholde Kontinuite- 
tens Lov, som er al videnskabelig Erkendeises Grundlov. paa 
det aandelige Omraade. Den psykiske Individualitet er et af 
V'idenskabens faktiske Griensepunkter. Selve vort psykologiske 
Grundbegreb betegner Psykologiens faktiske Grjense. 

4. Ikke blot i den individuelle Bevidstheds (Syntesens) 
Opstaaen have vi et Graenseproblem En anden Graense ligger 
i de forste Forudsa?tninger. der bare hele Videnskabens Byg- 
ning, hele den Verdensopfattelse. den formaar at give. Al 
videnskabelig Erkendelse hviler paa visse Grundforudsaetninger, 
som det er Erkendelsesteoriens Sag at fremdrage for Bevidst- 
heden. Hertil here is<er de forste logiske Grundsjetninger 
(V B. 11) og Aarsagsprincipet (V D, 1,). Om disse Forudsjet- 
ninger har der vjeret fort en lang Strid mellem de forskellige 
filosofiske Retninger. Den engelske Skole (Hume. Stuart Mill) 
udledte de forste Grundsaetninger. ligesaa vel som Erkendel- 
sens Indhold, fra Individets Erfaringer. Den tyske Skole (Leibniz, 
Kant. Hegel) betragtede derimod de forste Grundsajtninger som 
aprioriske eller uafhaengige af Erfaringen. 

Denne Modsa^tning har HKKBtRT Spencer sogt at over- 
vjnde ved sin generelle Evolutionsteori. Allerede far Darwins 
Hypotese om Arternes Oprindelse fremkom, opstillede Hkrhert 
Spencer (i forste Udgave af Principles 0/ Psycholugy 185^) den 



4'»4 



VII C, 4. Psykologien og Udvilclingshypotesen. 



Teori. at Bevidsthedens fundamentale Former og Krjefter have 
udvikiet sig ved Urslaegternes Titiempelse efter de Vilkaar. 
hvorunder deres Liv fortes. De Tanke- og pHlelsesformer. der 
ere typiske for den menneskelige Slaegt. ere derfor aprioriske 
for det enkclte Individ: d. v s. de kunne ikke fuldt forklares 
ved dets Erfaringer, men disse betinges omvendt ved et op- 
rindeligt Grundlag. Derimod finde hine Former deres For- 
ktaring, naar man gaar tilbage til hele SIsgten og den uende- 
lige Rackke af Erfaringer, den maa have gjort i L»bet af sin 
Udvikling. Hvad der er a priori for Individet. er altsaa 
a posteriori for Sla-gten. 

Dette Lasningsforsog vsekker Betaenkelighed af en dob- 
belt Art. 

For det Forste er Slce^t et Samlingshegrch. Til enhver 
given Tid bestaar Slaegten af et vist Antal Individer. Og disse 
Individer mode — hvor langt vi end gaa tilbage — stedse 
med en Organisation, altsaa med visse Former og Kraefier. 
de ikke selv have erhvervet. altsaa med noget for dem Aprio- 
risk. Paa ethvert Stadium af den store Udviklingsproces er 
der et givet Grundlag. der bestemmer alle Erfaringers V'irk- 
ning. Det maa altsaa gslde for Slaegten som for Individet. at 
det Ydre stedse forudsaetter det Indre, at det Erhvervede be- 
tinges ved det oprindeligt Aniagte. Det er et Grundforhold. 
der stedse gentager sig. (Smlgn. Principet om Betingelsernes 
Flerhed V D. s d). 

For det Andet maa der gores en bestemt Sondring mel- 
Urn det psykologiske og det erkendelsesteoretiske Synspunkt. Psy- 
kologisk set er Udviklingshypotesen et stort Fremskridt. Den 
aabner for os en vid Horizont, en Udsigt til Forklaring, som 
hidtil var lukket. Det er psykologisk som fysiologisk et fuld- 
stsendigt berettiget. og vil sikkert ogsaa mere og mere vise 
sig som et frugtbart Princip, at hvad der er uforklarligt i 
Individet, kan blive forklarligt i Slaegten. (Smlgn. f. Elx. VC, 8; 
VI B, 2d; C, 2. i). Men erkendelsesteorelisk stiller Sagen sig 
anderledes. Vi sparge da om Principernes Gyldighed, ikke 
om. hvorledes de faktisk blive til i Bevidstheden. De sidste 
Principer. til hviike Analysen af vor Erkendelse ferer os. ere 



VII C, 4. Psykologien og Udviklingshypotesen. ^55 

ogsaa de sidste Forudsxtninger, til hviike vi kunne naa. Alle 
Forklaringer, Beviser og Hypoteser — altsaa ogsaa selve Ud- 
viklingshypotesen — hvile paa dem. Hvor omfattende dette 
logiske Grundlag for al vor Viden er, er det Erkendelses- 
teoriens, ikke Psykologiens Sag at undersoge. Psykologien er 
en speciel Disciplin, der selv forudsaetter vor Erkendelses al- 
mindelige Principer (f. Ex. Aarsagsprincipet) og ikke kan for- 
klare deres Gyldighed. Ethvert Forseg paa ved Psykologiens 
eller Udviklingshypotesens Hjaelp at bevise Aarsagsprincipets 
Gyldighed bevaeger sig i en Kreds, da selve Psykologien og 
Udviklingshypotesen forudsxtte denne Gyldighed. Der ligger 
en Tankenedvendighed tit Grand for enhver berettiget reatistisk 
Hypotese. Saavidt det end maatte lykkes at forklare Menne- 
sket ved Verden, saa forklare vi dog stedse igen Verden ved 
Mennesket; ti laengere tilbage end til det, der for Mennesket 
staar som en Tankenedvendighed, kunne vi ikke komme. Den 
Tanke, som forklarer Alt, bliver sit eget sidste — og stadige 
Problem. 



I! ;; 



u 

i 



REGISTER. 



Aand. Se Sjael. — Aand og Sjxl i8i. 

Aarsagsbegrebet 272 ff., j8}. 

Aarsagssxtningen 40, 27; f., 440 f. 

Abstraktion 2i8ff. 

Abuli 4;o. 

Acedia 429. 

Affekt. Se Sindsbevxgelse. 

Afmagtsfelelse 3 1 9 ff. 

Afsky ]o;. 

Afstandsopfattelse 2 ; 2 ff. 

Aktivitet og Passivitet i Bevidstheden 
68, I JO, 405, 437. Paa Erkendel- 
sens Omraade i;9, 1;;, 157 ff., 286. 
Paa Fulelsens Omraade 331, 3^7, 
562 f., 388 ff. Definition af Aktivitet 
401. Uvilkaariig og viikaariig Ak- 
tivitet ;;04 ff., 413. Vexelforhoid 
mellem Aktivitet og Passivitet 427 f. 

Alkmaion 72. 

Ailegori 202 f. 

Almenforestillinger 2 19 f. 

Altniisme 318. 

Amiel 429. 

Ampere 161. 

Analog! som Grundiag for Opfattelsen 
ai Andres Sjaeleliv 10. 5 2 f. og for 
metafysisk Idealisme 84 f., 93. 111. 
Analogier mellem Bevidsthed og 



! Nervesystem 69 ff. Analogi som Be- 

I tingelse for Association 201. For- 
nemmelsemes Analogi 21;, 398. 
Analyse som psykologisk Metode 2; f., 
68, som Virkning af uvilkaariig eller 

' viikaariig Opmxrksomhed i ^9, 405 f. 

j Anger 320. 340. 

I Angst 295 f., 299- 

I Animisme 10, 279. 

I Aristoteles. ErfaringspsykologiensGnind- 
Ixgger 3;. Antydning af Syntese- 
begrebet 68. Psykologisk Tvedeling 
116. Hejere Sjxleformen Udvikling 
af lavere 118. Om Vrede 306. Om 
Sympati med dem, man bar gjort 
vel imod 322. Felelsens Biologi 
3 57f. Forskel mellem Spottedigt 
og Komedie 385. 
Atavisme 449. 
Arvelighed 166, 26<|, 310!., 324f., 

55 '. 449 ff- 
Association. Se Forestillingsassociation. 
Associationscentrum 212 f., 232, 423. 
Associationspsykologi 211. 
Atavisme 449 f. 
Auditive Individer 195 f. 
Angustinus 11. 66, 3S9. 
Autoritet 541. 
Azoulay 78. 



^H ^^^H ^^^^^^^^^^^^H 


^1 


Isolation og Kombination af Berz- ^^M 


^K Bain (Alexander). Antallet af Celler 


gelscr 4 1 1 ff. ^^M 


^^^^^ i Hjemebarken ,4. Om Rumsopfat- 


BeviCf,'el!tesdrift 408 ff. ^^M 


^^^^1 telse 254. Forholdsfuleisp ;66. Neu- 


Bevxgelsesforestillinger n,',, 409. ^^M 


^^^^H trale Fulelser 376. SponUne Be- 


Bevagelseifornemmelser. Oeres tidlige ^^M 


^^^^'^ vzgelser 402. 


Optneden 4 f . Deres Beskaffenhed ^^ 


^^^ Baldwin. Reaktionstyper ;o. Social 


1 ? ! ff. Deres Betydning (or Rums- J 


^^^^L Arvejighed ;24. Etterligningstrangen 


opfattelsen 252 ff. Deres Foldxet- ^H 


^^^v 


virkning 297, 147. ^H 


^^V Bamepsykologi 4 — 8, r;7, 164. 224 ff., 


Bevacgclsestrang 4. i f., 1 19. 1^), 17?, ^H 


^H 2^4, ;o; 1., 402. 41 iff., 428. 


347. ^H 


^^M Begreb 2)2. 


Billedkunst 2)9, ;48f. ^H 


^H Begrundelse 2;), 282. 


Binet 16;, 210. ^H 


^H Begxr {09, 414. 


Biologi. Psykologien en Del af Bio- ^H 


^H Bekendthedskvalitet 162. 


logien ;4. Felelsens Biologi $^7. ^^M 


^H Beneke ;9^. 


Blandet Fulelse ; 1 2 f., ; 1 ;. ^H 


^^1 Brrkeley. Kritik af Abstraktionslxren 


Blind/edles Rumsopfattelse 2^8 f. Af- ^H 


^H 22of. Tebri omRumsopfattelsen2;4. 


sundsopfattelse 2;; ff. Figuropfat- ^H 


^^^^ Btrnard (Claude). Om Virkningen af 


telse 260. ^H 


^^^^K Curare 14. Om Fysiologiens Stand 


Blind Plet paa Nethinden 99. ^H 


^^^^H punkt 46. Sensibilitet som alminde- 


Bonnet (Charles). Kritik af CondilUc ^| 


^^^^H lig Egenskab ved den organiske 


1^9 Pseudohalluctnationer 192. Vil' ^^M 


^^^^H Materic iiof. Felelsens Fysiologi 


liens Psykologi 40;. ^^M 


^^^r 'M- 


Pouiller (¥t.) om TilfredsstilleUe vcd ^^| 


^ Bemouilli )62. 


Sorg ^H 


^^B Bereringsassociatlon 204 ff., 208 f. 


Bourdon (B.) om GenkendeUe iiSi. ^^| 


^^H Beraringsfornemmdier hos spa;de Bern 


^H 


^^^^H 4 t. Hos Protozoer 1 26. Sammen- 


Braid (Jamcsi om MonoTdeisme som ^H 


^^^^H smeltning med andre Fomemmelser 


Betingelse for Hypnose 62. ^H 


^^^^H 114. Skelnecvne 141. Konlraitvirk- 


Biidgman (Laura). Uvilkaarlig Sprog- ^H 


^^^^H nmg 146. Indflydelse paa Rums- 


dannelse 20^. yEstetisk Fulelse 297. ^^| 


^^^^H opfattelsen 258 f. Indflydelse paa 


Forestillingemes Indflydelse paa Sym- ^^| 


^^^^^ Felelsen 297. 


;«4. ^H 


^H beilutning 419 ff. Bevidsthed om Be- 


Broca om Sprogevnen ff. ^^| 


^^B slutningcr 4^2 ff. 


Brochner (H.) om del Ubevidsie 101, 1 


^^^^^ Bevidsthed. Forelebig Karakteristik 62 


Buchner (L.) 8?. ^J 


^^^^H —68, smign. 1 , 11. Bevidilhed og 


Banden Erindring, bunden Forettilling ^H 


^^^^* Hjemefunktion 69 ff. Bevidsthed og 


og bunden Sammenlignmg 16; f. ^^M 


^H Ubevidsthrd 96 ff. Bevidsthed om 


Burke (Edm.) om det Ophojede ;79. ^^M 


^^ Villien 4)2 ff 


^H 


L Bcvidsthedselement 25 f., 116, 288, 


^H 


^H 


Cajal (Ramon y) om Sansefomemmelter ^^M 


^^M BfVitgrlie og Sansning 1 ;6 f. Uvilkaar- 


og Hjemeproces 70, om Opnirrk- ^^M 


^^^ lig og vilkaarlig Bevjcgelte 402—4 1 0. 


tomhedens Fysiologi 78 f. ^H 



Register. 



41P 



trpenter (W .) om Forventninffens Ind- 

flydelse 596. 
Cenlralgrube 13^ 'S?- 
Central Reaktion 29. 
Charcot. Ubevtdst og bevidst Jeg 104 

Indflydelse aftidligere modtagne For- 

nemmelser paa Hallucinationer 19). 

Ordforcstillingemes forskellige Be- 

skafTenhed 196. 
Condillac om Opmarrksomheden ifSf., 

om Almenforestillinger 261. 



Darmstetter 201, 207. 

£><tnf(n (Charles). Om Sprogets Udvik- 
ling 206. Om Smaaboms Vredes- 
ytringer jos f- Om Sympatiens Ud- 
vikling f2^. Om den nalurllge Ud- 
vzlgelse j6i. Om oprindelige For- 
skelligheder 449. 

Demokritos 8;. 

Descartes. Psykologisk Kriteriura for 
S|«lelivci 1 1, igf. FomyeUc af Spiri 
lualismen 17, 77(1. San-sekvalileter 
nes Subjektivitet 119. Txnkning 
(cogitalio) som Udtryk for Bevidst- 
bed i det Hele 229. Forundring 
som Indlcdning til alle Folelser ;66. 

Determinisme 440 ff. 

Diderot. Ubevidsthed som potentiel 
Bevidsthed 90, 1 10. Skuespiller- 
psykologi 42 s. 

Difftrentiation. Nerves'Jcvets Differen- 
tiation 48. Differentiation som al 
mindelig Udviklingslov 1 18. Ptyko 
loglsk Differentiation 1 19—124, 129. 
Saiuefomemmelsemes Differentiation 
1)8. Forcsiillingerftes 22s, Felel- 
lemes 29;, {04tf., /14, Villiens 428. 
Iiidividualiletrrs Opstaaen ved Diffe- 
rentiation 89, i8t. 4^2. 

Diffusion (af Falelsestilstanden) i2$tf., 
Io6. ?i6. \f,i{.. 424. 

Digtekunst !49, kfr 209f., i]s\., Ij/f. 



Ding an sich 286. 

Oiskursiv Opfattelse 217, ;io. 

Dobbeltbevidsthed 184 I. 

Doitoitvski. Furbryderpsykologi ;9u. 

Bevidsthed om Villiesafgarelse 4; 5. 
Drift, torskellig fra Instinkt 171, 2]6, 

404, 4 1 s f. Driftrns Sammenhrng 

med Folelsen ;o8 ff. Driften som 

Villiesytring 4 1 ; ff. 
Dremme 9, 1 06 ff. Drum og Virke- 

lighed 270 f. 
Dualislisk Spiritualiime 76 ff. 
Dtthoii Reymond om Naturerkendelsens 

Gr«nser 1 1 2 f. Den nervetysiologiske 

Hovedlov I J 8. 
Dybdeopfattelse 2^2 ff. 
Dyr og Plante 49!. 
Dxkningslighed 200. 



Ebbinghaus. Forklaring af Webers Lov 

14;, af Kontraslvirkning 148. 
Efterfoniemmelser (Etterbilleder) 190. 
Elfterligning 10, ;22 ff. 
Egoisme 120, };? ff., M4L J44. 

4141. 

Element. Se Bevidsthedselement. 

Elementarfomemmelser 1 ;6, 

Elementjer Erindnng og elemcntrr 
Txnkning i^j. 

Elementxr Falelse 289 1. 

Elementjert Valg 1 59, 40^ f. 

Elskovsfolelse ; 29 f. 

Emotionel Association 21 1. 

Emolionell og intellekluelt Element 1 
Sympatieo us. 

Empiri^me 450. 

Enrrffun og dens Eintuen 41 — 48. 
Konsekvenser m. H. t. Problemet 
om S|xl og Legeme 76 ff. Ener- 
giens Restaaen paa det aandelige 
Omraade 88, 110, 187 f. Kfr. 170. 
>04. }S7. ?64. 428 ff. 



^^^" 460 ^^^^ ^^^^W^B^^^^M 


^^B Enhed som Bevidsthedens Karakter- 


17s, som Nydannel%e al konkret^^^^ 


^^M mxrke 1 6, 66 f. 


Individualforestillinger 2)5 ff. D«u J 


^H Engelsk Skole 68 t., 211. 4^3. 


Betydning for Sympatlen ] ; ; ff^ for ^H 


^H Enkeltforestilling 218. 


Villien 419. ^H 


^H Enkelthed. Om Foraemmelsemes En- 


Farvefornemmelsei. Dere» Enkelthed ^H 


^1 kelthed 1 ; ; t?- 


i)4f. Kontrastvirkning 147 ff. Fit- ^H 


^^t^^ Enndrtn^ som sjaleligt Grundfenomen 


lelsesvirkninger 300 IT., 398 ff. ^^| 


^^^^H 16, 66 Elemcnlxr Erindring i;2. 


Farvevisioner 214 f., 399. ^^| 


^^^^H Bunden Erindring 164. Enndrings 


Fechner iG. Th.). Experimentalpjyko- ^H 


^^^^1 illusion 168 Eri Erindring 174. 


logiens Organisaior 27. Identitets- ^H 


^^^^H Erindring og Fantasi 17;. Erin- 


hypotese 88, 94. Kontraistvirkning ^H 


^^^^H drint^seftrrbilleder 191. Erindringens 


af ubevidst Indtryk 10;. Opstiiling ^^| 


^^^^H Liv og Tydelighed 194 ff. Krindrin- 


af Webers Lov 144. Kritik af For- ^H 


^^^^H gens Betingelser 196 If. Erindrin 


holdsloven 1 ^o f. Ermdrinpeficrbil- ^^| 


^^^^H gens Love se ForestillingsasKiciation. 


leder 191. Farvemes F«lelsesvirk- ^^| 


^^^^H Erindring af Fulclser )i6f. Erin 


ninger 302. Direkte og mdirekte ^^1 


^^^^V dring som Belingclse for vilkaariig 


Faktor ved iestetiske Felelsers Op- J 


^ Villen 420. 


staaen 349. Opmzrksomhedsfomeni- ^H 


^H ' Erkendelsesclementer i;2. 


melser 407. ^H 


^H Erkendelsens Psykologi 132 — 287. 


Feilberg (H. F.) om Folkeis Sjarle- ^| 


^H Erkendelsens Grsenser 281 ff. 


tro 8. ^1 


^^L Erkendelsesteon 1 Forhold til formel 


Feilberg (L.). Samling af psykologisVc ^H 


^^^^^ Logik og til Psykologi ;7. Erken 


lagttagelser 22. 1 


^^^^H dclsestronen og Materialisms 83. 


Feucrbach (A. v.). Forbryderpsykologi ^J 


^^^^H Erkendelsesteorlen og Identitetshypo- 


^1 


^^^^^B tesen 9;. Erkendelsesteoretisk Dref- 


Fichte (1. G.). Sponlan Aktivitet 40;. ^H 


^^^^1 telse af Aarsagssxtnmgen og af Er- 


tndividualiteten og de ydre Pa^virlc- ^^| 


^^^^H kendelsen\ Grxnser 27; If.. 281 f!. 


^H 


^^^^V Erkendelsesteorien og Udviklings- 


Figurvisioner 2i4f, ^^^^H 


^^f hypotesen 4^4 f. 


Fladeopfattelse 2S7ff. ^^^^| 


^H Eschricht om Idioters Psykologi ;8i, 


^4, ^^^H 


^m 4>)- 


Flourens 54. ^^^^^| 


^M Etik og Psykologi is, ;6, 288 f., 367 f.. 


Floarnoy. Reaktiunstyper >o, iiT^^^H 


■ 


Farve- og Figurviiioner 2111. ^^| 


^H Etisk Feiclse ;;7fT. 


Folkepsykologi 8 ff. ^^M 


^1 Euripides ?37- 4)'- 


Foreitilltng lom forskellig fra Fomem- ^^| 


^^M Evolutionsteori se Udviklingshypotese. 


melse \m. Foreslillmg og Percep- ^^| 


^^H Expansion iFolelseiuj 395 f. 


tion 161 ff. ftunden og fri Forciul- 


^^K Experimentalpsykologi 27 ff. 


ling 163 f., 166 ff. Frie Foreslillin 


^ Exuse 6}, 127. 


gers Gyidighed 171 ff. Fore^tillingen 




Bevarelse i87f., Liv og Tydelighed ^_ 


r. 


194 f.. Fremkaldelse 1 96 ff., Aaodt- ^^| 


Faderk«rlighed 527 f. 


tion i98ff Forestillingen AfliKii ^^1 


Fiintasi sum forskellig fra Erindring 


i 



^^^^^^^^^^^^^^^■^ ^^^^"